Familiekredsen i disse sidste dage

„Ved hjælp af din sæd skal alle jordens slægter (eller: familier) i sandhed velsigne sig.“ — 1 Mos. 28:14, NW.

 1. (a) Hvor dybt er den gamle verdens vanskeligheder trængt ned i samfundet, og hvad er årsagen hertil? (b) Giver Bibelen familien noget håb i disse sidste dage?

DE SAMFUNDSORDNINGER hvorunder jordens nuværende befolkning på tre milliarder lever, udgør en broget mangfoldighed. Alle disse samfundsformer, hvor forskellige de end er, er grundlagt på familien, der betinger samfundets vækst og trivsel. I vor tid, da den gamle verdens folk og nationer finder sig selv vandrende om i en labyrint af vanskeligheder som de ikke kan finde vej ud af, er de forskellige samfundsstrukturer også kommet ud for kriser, og vanskelighederne er trængt så dybt ned som til selve samfundets grundvold, de enkelte familier. Kriserne har hyllet jordens folk i mørke. Den hebraiske profet Esajas har meget nøjagtigt forudsagt at et sådant mørke ville indhylle jorden i de sidste dage: „Se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene.“ (Es. 60:2) Ja, det ser ud til at samfundet er kommet til at høste frugten af at man har ignoreret den store Sociolog, Jehova Gud, han som har givet familieordningen dens navn og dens plads og fastsat den hensigt den skulle tjene. (Ef. 3:14, 15, NW) Dog udtaler profeten i denne samme profeti et håb. Om hvad? At der i de sidste dage skal vise sig en spire eller kerne til et nyt, retfærdigt samfund, hvis sandhedslys og fremtidsudsigter er så strålende og et så tydeligt vidnesbyrd om at Gud er med det, at familier i alle nationer vil søge at velsigne sig ved at slå ind på den samme lykkelige vej som dette samfund følger. — Es. 60:3-5; 1 Mos. 28:14; Mika 4:1-4.

Det oprindelige bibelske syn på familieordningen

 2. Beskriv familieordningens oprindelse og hensigten med den.

² Hvordan er det oprindelige bibelske syn på den rolle familieordningen skulle spille i tidens løb? Familiens grundlægger er ingen anden end menneskets Skaber. (Matt. 19:4-6) Ved hjælp af familier var det den store Skabers og Sociologs hensigt at befolke hele jorden med et retfærdigt menneskesamfund bestående af fuldkomne, modne mennesker. (1 Mos. 1:28; Ap. G. 17:26) I sin kærlighed forordnede Gud at familiekredsen primært skulle bestå af en fader, en moder og børnene. Denne ordning tog sin begyndelse ved ægteskabets indgåelse og skulle siden opretholdes. Familiens medlemmer kom til at udgøre en husstand, en lille regering, med faderen som overhoved og lovgiver, der var ansvarlig over for Gud, og med moderen som den underordnede, i hvis varetægt børnene var betroet. (1 Kor. 11:3; Rom. 7:2; 1 Tim. 2:11-15; Ordsp. 6:20) Lige fra det øjeblik da Jehova Gud forenede den første mand og den første kvinde har ægteskabet været den naturlige ordning for menneskene. Det har muliggjort opfyldelsen af den fornemste hensigt med familieordningen: at frembringe børn, som derefter skulle opdrages i retfærdighed som medlemmer af et stadig voksende menneskesamfund.

 3, 4. (a) Hvilken ordning var tilvejebragt for børnene og de unge, og hvordan skulle deres liv forme sig? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi ønske at få svar på?

³ Familieordningen dannede således rammen om børnenes opdragelse i en vækst- og modningsperiode på henved tyve år hvor kærlige forældre tog sig af dem, beskyttede dem, vejledte, tugtede og oplærte dem. (Ordsp. 4:1-9; 2 Kor. 12:14) Dette muliggjorde endvidere at alle de færdigheder, al den kundskab og visdom som menneskene erhvervede sig, kunne videregives fra slægt til slægt til en stadig større kreds af mennesker. I barndommen og de unge år skulle børnene forblive en integrerende del af familien, de skulle deltage i hele familiens virksomhed, dens gudsdyrkelse, arbejde, fornøjelser og adspredelser. (Luk. 2:51, 52) Børnene skulle ikke afsondres i kollektivgrupper, adskilt fra de voksne, og overlades til en fremmeds omsorg og påvirkning. Når de havde nået de voksnes stade var de parate og uddannede til selv at danne nye familiegrupper. Børnene, som hidtil havde været som ’trælle’ der havde stået under forældrenes kloge ledelse, fik nu deres frihed og kunne selv blive „formyndere“ for nye familier. — Gal. 4:1, 2.

⁴ Hvor langt er menneskene, som følge af oprøret i Edens have mod menneskets Skaber, kommet bort fra dette oprindelige mønster som familieordningen skulle følge? Er der, på baggrund af alle de sandheder der nu er tilgængelige i Bibelen, nogen gruppe der ærligt bestræber sig for at vende tilbage til den oprindelige bibelske standard for familielivet og den hensigt familien skulle tjene? Hvem udgør kernen til det føromtalte nye verdens samfund? Lad os, for at finde frem til svaret på disse spørgsmål, undersøge den rolle familien spiller i forskellige samfund på jorden i dag.

Familien i det sovjetiske samfund

 5. Beskriv familielivet i det sovjetiske samfund. Æres forældrene her?

⁵ I det russiske samfund betragtes familien som et „kollektiv“, en kommunistisk celle. Det er staten der har overdraget forældrene myndigheden over børnene. Når forældrene gør deres pligt over for børnene, gør de i virkeligheden deres pligt over for samfundet. Børnene beundres endog når de nærer mistillid til deres egne mødre og søger sammen med kollektive arbejdsgrupper. En fremtrædende sovjetisk pædagog, A. S. Makarenko, bekræfter dette i sin bog for forældre. Han siger: „Vor [sovjetiske] familie er . . . en naturlig kollektiv enhed. Familien bliver samfundets naturlige primære celle. Vore forældre er heller ikke uden myndighed, men denne myndighed genspejler kun samfundets myndighed. Når en fader gør sin pligt over for sine børn i vort land, er det en af de måder hvorpå han gør sin pligt over for samfundet.“ Senere fortæller samme forfatter om en dreng der løb hjemmefra efter nogle uoverensstemmelser med sin moder, og han kommenterer: „Jeg er en stor beundrer af optimisme og jeg kan lide drenge der har så megen tro på den sovjetiske stat, at de lader sig rive med og ikke engang stoler på deres egne mødre.“a Dette er i modstrid med Bibelen, der lærer at Gud gav forældrene myndighed over børnene. — 2 Mos. 20:12; Ef. 6:1-4.

 6. (a) Hvordan fører opdragelsen i Rusland til udviklingen af et kollektivmenneske? (b) Stemmer denne metode overens med Bibelen?

⁶ Det i Bibelen foreskrevne integrerede, nært sammenknyttede familieliv svækkes yderligere i det sovjetiske samfund fra børnene er ganske små, idet man tager børnene bort fra forældrene og opdrager dem til at leve i kollektivsamfund. I mange tilfælde sættes tre måneder gamle spædbørn i pleje hos fremmede mens de lidt større børn kommer på daghjem, hvor de modtager en ensartet, statskontrolleret opdragelse, for at mødrene kan tage arbejde uden for hjemmet. De unge sendes til særlige ungdomskollektiver, hvor de gennemgår en speciel, af regeringen udtænkt, uddannelse. Fra den første skoledag lærer børnene at holde øje med deres skolekammerater. Derved indpodes den frygt for mennesker som Bibelen advarer så stærkt imod. (Ordsp. 29:25) I skoletiden lærer de at konkurrere gruppevis, holdvis, kollektivvis. Tavler i klasseværelserne forherliger „De bedste“. Belønninger i form af særlige privilegier uddeles til de grupper, kollektiver, der vinder. Dette går imod Bibelen der fordømmer kappestrid. (Gal. 5:26) Det understreges bestandig at man skal hjælpe andre medlemmer af sin egen kollektivgruppe. På denne måde opbygger man mænds og kvinders ansvars- og loyalitetsfølelse over for kollektivet. Det rigt udrustede enkeltmenneske, med den værdighed Gud har forlenet det med, trænges i baggrunden og smelter sammen med gruppen. Æren tilkommer altid gruppen, og gennem kollektivgruppen går æren til staten.b I modsætning hertil viser Bibelen at det fuldvoksne, modne enkeltmenneske, ikke kollektivmennesket, skal stå som et monument til Guds ære. — Sl. 8:5-10; 1 Kor. 11:7.

 7. Sammenlign familieordningen i Kommunist-Kina med den Bibelen anviser.

⁷ Kommunist-Kina er gået et skridt videre i sine bestræbelser for at opløse den gamle familieenhed. Kineserne har oprettet de såkaldte „folkekommuner“. Under denne forsøgsordning er familielivet praktisk talt ophørt. Kommunen påtager sig ansvaret for medlemmernes liv, opdragelse og arbejde. Store grupper af mænd og kvinder drives sammen for i fællesskab at arbejde på store projekter. Manden har ikke længere myndighed over kvinden. Kvinderne lever et frit og uafhængigt liv, ikke længere underordnet nogen ægtemand, sådan som Gud forordnede det fra begyndelsen. (1 Mos. 2:24) Forældremyndigheden er ophævet. Når børnene er blevet født, opdrages de af staten på store statsdrevne børnehjem, næsten som når man tager æggene fra hønsene og udklækker dem på rugemaskine. Staten eller kommunen kommer således til at stå som opdrageren. Den har tilranet sig faderens og moderens guddommeligt anviste plads og funktion. Alt dette er stik imod naturens orden, da kun de naturlige forældre kan give børnene den kærlighed, omsorg og opmærksomhed der er så nødvendig for en sund udvikling. Denne krænkelse af naturens fundamentale love, som er fastsat af Gud, kan kun føre til skæbnesvangre konsekvenser.c — Gal. 6:7, 8.

Familien i Vestens demokratier

 8. Hvad er der ved at ske med familiekredsen i Vestens demokratier?

⁸ I Vestens demokratier er der i årenes løb også sket afvigelser fra det oprindelige mønster for familieordningen, afvigelser der har resulteret i familiens opløsning. Under den her fremherskende samfundsform kommer faderen hjem fra arbejde for hurtigt at få noget at spise og klæde sig om, hvorefter han tager af sted igen for at tilbringe aftenen sammen med sine venner. Han har sine mødeaftener i klubben, sine spilleaftener, sine jagtture, sine logeaftener, og så videre, nok til at optage hans tid hele ugen og holde ham borte fra familien. Moderen har sin bridgeklub, sine aftener hvor hun deltager i kirkens kvindelige hjælpearbejde, sine selskabelige sammenkomster med sine specielle veninder. Hun er optaget mange aftener om ugen, hvor hun går sine egne veje. De store børns tid er også fuldt optaget ugen igennem. Der er spejderaftener, ungdomsmøder, sammenkomster i skoleforeningen, og aftener hvor de går ud med deres kammerater i kvarteret. Det virker alt sammen opløsende på familieenheden og er imod Bibelens principper. Der håndhæves ingen speciel lov og orden i familien, og der er intet fælles program for dens virksomhed. Intet arbejde udføres ved familiens fælles bestræbelser, og den søger heller ikke adspredelse i fællesskab. Hvert familiemedlem går sine egne veje og kommer kun til at udveksle synspunkter med medlemmer af den ret snævre kreds det færdes i, mennesker på dets egen alder og af dets eget køn. — Kol. 3:18-21.

 9. Hvordan træder maskinmennesket mere og mere i forgrunden?

⁹ I skolerne og inden for hvert eneste fag senere hen i livet er konkurrenceånden til stede. Både børns og voksnes tankegang er udsat for en massepsykologisk påvirkning. Gennem presse, radio, fjernsyn og film holdes materialistiske mål bestandig op for familiens medlemmer. Den enkeltes fordel fremhæves, stik imod det bibelske princip om kærlighed til og uselvisk interesse for andre. Både mænd og kvinder går på arbejde og er kun hjul i et stort maskineri. Succes i livet måles i penge og ikke i livets større værdier. I den vestlige verden trænges den værdighed som Gud omgav det enkelte menneske med også i baggrunden, mens maskinmennesket rykker frem i forgrunden. — 1 Kor. 13:5; Fil. 2:4, 21.

En ny verdenssamfund

10, 11. (a) Hvad ser vi nu ske ved hjælp af den nye verdens samfund? (b) Beskriv i korthed hvordan kernen til dette nye samfund blev dannet.

¹⁰ Som en opfyldelse af Bibelens profetier er et bemærkelsesværdigt samfund, en ny verdens samfund, nu ved at vokse frem på jorden. Familier fra 185 lande søger allerede nu at velsigne sig gennem de salvede Kristi efterfølgere, der danner dette samfunds kerne under Abrahams sæds oprettede rige. (1 Mos. 22:17, 18) Dette betyder også en tilbagevenden for dem til det oprindelige mønster Bibelen fastsætter for familiens liv og hensigt. Hvilke oplysninger foreligger om dette nye verdens samfund?

¹¹ Fra foråret 1919 og fremefter genoprettedes Jehovas salvede vidners rest i den rene tilbedelse af den højeste Gud og i tjenesten for ham. De havde overlevet flere års forfølgelse, modstand og prøver og fremtrådte nu som en renset, gudhengiven og loyal tjenergruppe, der havde bevist sin uangribelighed ind for Jehova. Begivenhederne i 1914 havde med al tydelighed vist at Jehovas rige da var blevet oprettet i himmelen. Tiden var nu kommet til at lægge grundvolden til et samfund der skulle udgøre den „nye jord“. (Es. 51:16; 65:17) Dette skete i 1919. Denne rest af salvede kom i virkeligheden til at danne kernen eller midtpunktet i et samfund af mennesker der havde undergået en sindsfornyelse og viet sig til at leve et kristent liv i overensstemmelse med Bibelens forskrifter. — Rom. 12:2.

12, 13. (a) Hvilken slags mennesker har sluttet sig til denne kerne? (b) Hvilken betegnelse blev valgt til dette nye samfund, og hvornår blev denne betegnelse godkendt? (c) Hvad er dette samfunds lov og rettesnor? (d) Hvad erklærede Jehovas vidner i deres resolution i 1953?

¹² Efterhånden som dette samfund voksede og bredte sig, forventedes det at alle som sluttede sig til det ændrede eller fornyede deres sind og tankegang, opbyggede en ny personlighed i overensstemmelse med Bibelens principper og stræbte efter fred ved at ’smede deres sværd til plovjern’. (Kol. 3:9, 10; Es. 2:4) Som den faste kerne i en snebold tiltrak denne kerne af rene tilbedere andre retfærdselskende mennesker, som sluttede sig til den voksende organisation. (Zak. 8:23) Siden 1931 har en „stor skare“ oprigtige mænd og kvinder sluttet sig til dette samfund for aktivt at deltage i dets virksomhed. Retfærdighedens surdej er fra denne godkendte kerne af salvede trængt ud til de fjerneste kroge i verden, idet dette nye samfund nu tæller medlemmer i 185 lande. (Matt. 13:33) Ved stævnet der blev holdt på Yankee Stadium i New York fra den 30. juli til den 6. august 1950 under mottoet „Teokratiets vækst“ godkendte de forsamlede Jehovas vidner den betegnelse man havde valgt til denne synlige organisation, nemlig Den nye verdens Samfund af Jehovas vidner. Ved det andet store verdensstævne på Yankee Stadium tre år senere blev følgende resolution (citeret i uddrag), hvori man anerkendte Bibelen som dette samfunds lov og rettesnor, enstemmigt vedtaget:

¹³ „DERFOR benytter vi som Jehovas vidner og medlemmer af hans nye verdens samfund, der er forsamlet i titusinder fra snesevis af lande til internationalt stævne her på Yankee Stadium, New York, den 20. juli 1953, denne enestående lejlighed til at vedtage følgende resolution: . . . AT vi offentligt erkender at vi er Jehova tak skyldig for den indsigt og det håb han har skænket os i tilknytning til den lovede nye retfærdsverden. . . . Ved sin handlemåde med os har han gjort os til en ny verdens samfund i overensstemmelse med sine dyrebare løfter. Denne nye verdens samfund har altså ikke sit udspring hos noget menneske, og det er ikke afhængigt af nogen politisk stat på jorden og anmoder ikke om nogen rettighed eller nogen autorisation for sin eksistens eller virksomhed. . . . AT vi som en ny verdens samfund holder fast ved de ubrydelige bånd der binder os sammen. Vi er ét folk og lader ikke race, farve, sprog, stamme eller folkeslag være noget skel. Vi har én Gud, den eneste levende og sande Gud. Vi har én fælles monark under Gud, hans søn og vor genløser, Jesus Kristus. Vi har én fælles lov, der er gyldig for os alle, hvor vi end lever, Jehovas teokratiske lov, som den findes i Bibelen. Vi er blevet taget ud af folkeslagene og adskilt fra denne dødsdømte verden. Vi har ét land vi drager henimod, den nye verden, som Gud skaber.“ — Vagttårnet, 1953, siderne 348, 349.

14, 15. (a) Hvad kan familiekredsen sammenlignes med? Forklar det nærmere. (b) Hvilke fordele er der ved at familien udgør en helhed med et godt samarbejde mellem familiens medlemmer?

¹⁴ Inden for dette nye samfund kan den familie hvis medlemmer enigt tilbeder Jehova betragtes som et vel afbalanceret hjul. Hjul anvendes på transportmidler, der skal bære og føre byrder af sted. Når hvert familiemedlem befinder sig på den plads der tilkommer det, idet forældrene fungerer som hjulets nav og børnene som egerne, da bærer hvert medlem sin del af byrden og familieorganisationen bevæger sig jævnt fremad. Familiekredsen kan rulle hen over såvel jævnt som ujævnt terræn; den kan rulle op ad bakke og ned ad bakke uden at slingre, forudsat afstanden mellem fælgen og navet overalt er den samme. Men hvis en af egerne er enten for lang eller for kort, eller navet går i stykker eller det flytter sig fra hjulets midtpunkt, så bumper og støder det. Familieenheden svækkes. Yderligere fremskridt på vejen vanskeliggøres, og befordringen er alt andet end tilfredsstillende.

¹⁵ I den nye verdens samfund udgør familien en helhed med et godt samarbejde mellem familiens medlemmer. Ingen „eger“ arbejder uafhængigt af de andre, og halvdelen af „navet“ mangler ikke. Nej, hele familiehjulet arbejder sammen, tilbeder Gud, studerer, leger og foretager sig forskellige ting, sammen. Det er en sund familie, hvor der hersker fred og tilfredshed og hvor man gør fremskridt henimod de mål man har sat sig i livet. Ingen af familiens medlemmer er overbebyrdet med daglige pligter. Det ikke-bibelske ordsprog der siger at „manden arbejder fra sol står op til sol går ned, men husmoderens arbejde får aldrig ende“, gælder ikke i den teokratisk ledede kristne husstand. Når alle familiens medlemmer gør deres del, får de hurtigt arbejdet fra hånden, og der bliver tid til anden virksomhed ved siden af. — Kol. 4:5, NW.

16. Beskriv hvordan en familie i den nye verdens samfund i forening tilbeder Gud.

¹⁶ Som i det gamle teokratiske Israel indtager den fælles gudsdyrkelse også en vigtig plads i familien inden for den nye verdens samfund. Som familiens overhoved er faderen opmærksom på familiens åndelige behov. En eller flere gange om ugen holdes et regelmæssigt familie-bibelstudium. Alle medlemmer, både små og store, får lov til at sige noget. Ved morgenmåltidet er det i mange hjem skik at hele familien i fællesskab drøfter dagens tekst. Før hvert måltid rettes en tak til Jehova for de daglige fornødenheder familien modtager, og når dagen er endt samles familien til fælles bøn under faderens ledelse. Mange knæler ned ved denne lejlighed. I ugens løb har hvert familiemedlem sin bestemte tid til privat bibelstudium. Fem timer om ugen tilbringer familien ved menighedens tre møder. Da alle i familien er gudfrygtige, indviede forkyndere, sættes der tid til side hver uge til tjenesten fra hus til hus og til bibelstudier med interesserede. På denne måde bringes lovprisningsofre på Guds alter i dag. Selv de små børn går med deres forældre ud for at høre den offentlige bekendelse blive aflagt fra hus til hus, og med tiden ønsker de små David’er eller Dina’er selv at yde deres bidrag til det vidnesbyrd der aflægges ved folks døre. — Matt. 5:3, NW; 2 Mos. 12:26, 27; Ef. 6:18; Hebr. 10:25; 13:10, 15; Matt. 21:15, 16.

17. Hvad er nødvendigt for at alt kan foregå gnidningsløst i familien?

¹⁷ Skal alt i familien foregå gnidningsløst er kærlighed, samarbejde og disciplin nødvendige faktorer. Det er faderen der er overhovedet. Han går foran og fastlægger husets politik. Hustruen er manden underordnet. Som hans medhjælper og medarbejder tager hun sig af huset, og hun står for ledelsen når manden ikke er hjemme. Børnene lærer fra de er små at respektere og adlyde forældrene og villigt at lade sig lede af dem. Forældrene viser hinanden og børnene kærlighed. Når og hvor det er nødvendigt tages tugtens ris i anvendelse for at holde børnene i ave. Kristne forældre forstår og værdsætter fuldt ud at de er ansvarlige for børnenes åndelige velfærd. Ved deres trofaste kristne eksempel, både i deres daglige opførsel og i tjenesten, opnår forældrene en indirekte helligelse af deres umyndige børn, hvilket vil sige at Guds gunst og velsignelse hviler over dem. — 1 Tim. 3:4, 5; Ef. 5:22; Ordsp. 22:6; 1 Kor. 7:14.

18. Nævn nogle af de goder som en teokratisk familie, hvis medlemmer alle tilbeder Jehova, opnår.

¹⁸ En teokratisk familie hvis medlemmer i forening tilbeder Jehova vil opnå mange velsignelser. Der hersker stor forståelse familiens medlemmer imellem, og der er ligevægt i alle forhold. Hjemmets pligter afvikles af familiens medlemmer i forening. Alle beriges af den nære kontakt med familiens medlemmer og lærer deres forskellige karaktertræk at kende, hvilket yderligere tjener som en spore til kærlighed, glæde, fred, selvbeherskelse og langmodighed. Økonomiske problemer skaber ingen gnidninger. Materialisme trænges i baggrunden, mens åndelighed kommer i forgrunden. Familien søger adspredelse og fornøjelser i fællesskab, til virkelig glæde og morskab for alle og til styrkelse af familiesammenholdet. Børnenes mål i livet bliver af åndelig art. De store børn opnår en usædvanlig modenhed, ligevægt og tillid, og et syn på fremtiden der er bemærkelsesværdigt for deres alder. Bibelens principper drøftes, forstås og anvendes i det daglige liv. Alt dette bliver et værn om det enkelte familiemedlems åndelige sundhed; urette ønsker fordrives. Nær kontakt og et nært samarbejde mellem alle familiens medlemmer betaler sig i enhver henseende. — Gal. 5:22, 23, NW.

19, 20. (a) Hvordan kan man lede de unges interesser i en fornuftig retning, og hvem skal gøre det? (b) Hvorfor og i hvilke henseender er unge i den nye verdens samfund forskellige fra deres jævnaldrende i den gamle verdens samfund? (c) Hvilket forhold har vi endnu ikke behandlet, og hvornår får vi lejlighed til det?

¹⁹ Børn og unge sendes ikke af sted i søndagsskole og får ikke lov til at farte om med kvarterets „bander“ eller at slutte sig til ungdomsgrupper af den ene eller anden art. De større børn kommer efter skoletid sammen med andre unge inden for den nye verdens samfund. De er optaget af sunde beskæftigelser. De går på opdagelse i naturen og undersøger alle de spændende og smukke ting som de kan finde i „naturens bog“, Guds egen bog. Når lejlighed gives deltager de også i særlige opgaver som menigheden har fået tildelt, og de går op i arbejdet med liv og sjæl. Vågne forældre søger at lede de unge familiemedlemmers begejstring og interesser i den rigtige retning. De tager med dem ud i naturen for sammen med dem at studere naturens undere og lære af dem. Andre tilrettelægger deres rejser til og fra teokratiske stævner således at de kan bese kendte steder og bygninger undervejs. Andre igen tager de større børn med rundt til forskellige virksomheder for at give dem indblik i hvordan arbejdet foregår her. De unge opnår langt større glæde og tilfredshed ved denne nære kontakt med forældrene, når de sammen med dem søger nyttige interesser, end de ville opnå ved kun at komme sammen med andre unge og gå til deres selskaber.

²⁰ Unge i den nye verdens samfund er allerede langt forud for deres jævnaldrende i den gamle verdens samfund, hvor de unge føler sig forsømte og tilsidesatte, er sexgale, spillegale, forvovne, kejtede og uligevægtige. Disse står i virkeligheden ganske uforberedte til senere at påtage sig det ansvar der påhviler modne, voksne mennesker. I modsætning hertil er de unge i den nye verdens samfund modige, livlige og begejstrede, men alligevel ærbødige. De ved de er elskede og skattede, og de ejer en selvbeherskelse og retlinethed mange ville misunde dem. Dette er dog kun de første frugter af et godt og nært familieliv. Man undgår skilsmisser og opnår lykkelige ægteskaber. Hele familielivet er omgivet af en ære, værdighed og glæde der tjener til ophøjelse af Jehova. „Ja,“ vil nogle måske sige, „det er alt sammen skønt og dejligt når alle i familien er Jehovas vidner,“ „men hvordan,“ spørger de, „skal den kristnes opførsel være i en familie hvor ikke alle er Jehovas vidner, hvis han skal forblive et medlem af den nye verdens samfund?“ Dette spørgsmål vil blive behandlet i den følgende studieartikel.

[Fodnoter]