Kan det lade sig gøre i dag?

21. Hvilke forhold vanskeliggør i dag den teokratiske oplæring?

²¹ Nu melder spørgsmålet sig: Er det i dag muligt at opdrage børn i Guds gunst, og i hvor vid udstrækning kan de metoder, som israelitterne benyttede, nu bruges? Moderne teokratisk opdragelse af børn møder mange problemer, men intet af dem er uløseligt. Som det er blevet forudsagt fra gammel tid, er der i vor tid opstået både totalitære og såkaldte „demokratiske“ politiske regimer, der berøver børnene undervisning af forældre, som frygter Jehova Gud. (Åb. 13:16, 17) Men de påpasselige teokratiske forældre vil modstå enhver indgriben i deres familierettigheder fra statens side. De vil adlyde Guds overlegne myndighed ved fortsat at belære deres børn om, at lydighed imod Guds love og at lade sig belære af Gud er af største vigtighed. (Mark. 12:17) Desuden må teokratiske forældre nu om stunder bekæmpe den tiltagende verdslige propaganda, der har til hensigt at fange og besnære de unges sind. Radioen, fjernsynet, biografen, tegneserier og pressen i al almindelighed er fulde af uteokratisk og usund belæring. Den forsigtige fader eller moder vil skære adgangen til disse dæmoninspirerede udtryksmidler ned til det mindst mulige og skærme det unge sind imod denne onde indflydelse. (1 Joh. 4:1) Når der skal lyttes til radioen eller ses film, bør de forstandige forældre være meget kritiske i deres valg.

22. Hvad vil „familieansvar“ sige? Af hvor stor vigtighed er det i dag at opnå „familiefortjeneste“?

²² I denne forbindelse bør vi undersøge „familieansvaret“, som det fremholdes fra retslig side i Bibelen. I overensstemmelse med det bibelske princip vedrørende „familieansvar“, da vil, dersom faderen eller moderen eller begge vender sig til uretfærdighed, en ugunstig dom ramme alle de mindreårige børn. Tag for eksempel Akan, som begik en grov synd imod Jehova. Herved bragte Akan fordømmelse over sig selv og hele sin familie, også børnene, og de blev alle stenet til døde sammen med ham. (Jos. 7:1, 24, 25) Paulus taler om dette princip, men i omvendt forhold, hvilket man kunne kalde „familiefortjeneste“. Hvis en familiefader eller en moder er en troende og aktiv kristen, bliver han eller hun til fortjeneste for alle børnene i familien. Paulus skriver: „Thi den vantro mand er helliget ved sin hustru, og den vantro hustru er helliget ved broderen; ellers ville jeres børn virkelig være urene, men nu er de hellige.“ (1 Kor. 7:14, NW) Dette beviser, at mindreårige børn af kristne forældre indirekte helliges eller regnes for værdige til beskyttelse i Guds øjne, indtil de når en alder, hvor de har et personligt ansvar. I denne dommens tid siden 1918 er forældrene ansvarlige for deres mindreårige børns skæbne. Når Harmagedon rammer alle sådanne umyndige børn, der ikke kommer ind under denne „familiefortjeneste“, vil de blive udryddet uden håb om en opstandelse. Dette antydes meget kraftigt i Ezekiel 9:6, hvor der står skrevet: „Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer mærket, må I røre!“

23. Fremhold nogle råd fra de kristne Græske Skrifter om børneopdragelse.

²³ Teokratiske forældre er velkendte med, hvad de kristne Græske Skrifter siger om børneopdragelse. Paulus viser, at en forstandig fader bør styre sit hus godt og på fuldt værdig måde holde sine børn i lydighed. (1 Tim. 3:4) Yderligere skriver Paulus: „Fædre, irritér ikke jeres børn.“ (Ef. 6:4, NW) Det vil sige, dril ikke i ubarmhjertighed et barn eller gør det modløst i nogen henseende. Herom siger Bibelen også: „Fædre, lad være at opirre jeres børn, så de ikke skal blive modløse.“ (Kol. 3:21, NW) Og videre: „Vedbliv at opdrage jeres børn i Jehovas tugt og myndige formaning.“ (Ef. 6:4, NW) For på rette måde at tugte et barn må „tugtens ris“ tages i brug. (Ordsp. 22:15) Dersom forældre i uforstand undlader at rette på børnenes tilbøjelighed til dårskab i hjerte og sind, mens de endnu er mindre og til at styre, så vil, efterhånden som Guds hensigters opfyldelse skrider fremad, en tugtelse ramme disse børn. „Tugtens ris“, der bruges til at vende børnene bort fra dødens vej i ulydighed imod Gud, behøver ikke at være et bogstaveligt ris eller spanskrør. Riset symboliserer forældrenes myndighed og magt, og at anvende „tugtens ris“ vil sige, at forældrene lægger denne myndighed og magt for dagen på en måde, der måtte synes bibelsk korrekt til irettesættelse af barnet. Forældrenes greb om myndighedens, magtens og ansvarets ris bør aldrig slappes. Der bør indpodes respekt for det i barnets sind og hjerte. Dette vil føre til evigt liv for dem i den nye verden.

(The Watchtower, 15. januar 1952)

„Af umyndiges mund“

Pressen overværede Jehovas vidners stævne, der blev holdt midt i november 1951, og byen selv, Victoria i Britisk Columbia, syntes at være smittet af begejstring over, hvad der foregik. Forkyndere på gaden blev mødt med: „Hvor skal konventet holdes?“, „Hvad er hensigten med det?“, „Har De et eksemplar af programmet?“, „Jeg vil derhen!“ En søofficer traf to af vidnerne, som han kunne kende på grund af deres mærker i frakkereverset, og sagde til dem: „Hvad skal alt dette betyde? Jeg standsede to af jeres små piger på omkring otte eller ni år; de gik med jeres plakater. Og jeg stillede dem spørgsmål, som præster ikke kunne besvare for mig, og jeg fik svar, logiske svar, af jeres små piger! Hvad i alverden har I for derovre, drenge?“ Brødrene svarede, at den bedste måde for ham at få det at vide på var selv at komme til stede og se og høre. Officeren svarede: „Det er lige, hvad jeg vil, så snart jeg er blevet klædt om!“ Han ikke alene kom, men han opgav også navn og adresse, da han var interesseret, og bad om at blive besøgt på et eller andet tidspunkt før klokken atten. Et billede i en af aviserne af en ung broder, der holdt et elevforedrag, fik mange til at udbryde: „En niårig, der holder et bibelsk foredrag!“ Hans ligevægt og hans evne til at tale intelligent og ekstemporalt hjalp med til at åbne øjnene på mange, der så og hørte ham.