Hvad siger Bibelen?
Hvilke forandringer skal man gennemføre?
MANGE mennesker er meget foruroligede over de uretfærdigheder, det bedrag og den undertrykkelse man ser i dag. De vil gerne have lavet om på tingene, og de mener at de er i deres gode ret til at gøre det, også selv om de eventuelt skal bruge magt. Men når det gælder dem selv, mener de at de bør accepteres sådan som de nu engang er, uden at nogen gør indgreb i deres rettigheder. Er denne tankegang i harmoni med Bibelen?
En indviet tjener for Gud lukker ikke øjnene for uretfærdighederne. Han føler med de mennesker som bliver behandlet dårligt. Herved efterligner han Jesus Kristus. Bibelen siger om Jesus: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ (Matt. 9:36) Han viste dem medlidenhed ved at prøve at hjælpe dem åndeligt.
Den kristne ønsker selvfølgelig inderligt at den nuværende ordning bliver lavet om og at menneskehedens lidelser ophører. Det er forstemmende at høre om hjerteløs kriminalitet, krig, svigefulde handlinger og undertrykkelse. Om manden Lot står der: „Ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem [folkene i Sodoma], pinte han dag efter dag sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger.“ — 2 Pet. 2:8.
Men selv om disse mennesker var meget onde, forsøgte Lot ikke at gøre gengæld. Han forsøgte heller ikke med voldelige midler at forandre forholdene i Sodoma og Gomorra. Endog ved den lejlighed hvor mændene i Sodoma forsøgte at overfalde og misbruge de engle som var på besøg hos ham, sagde den retfærdige Lot bare indtrængende til dem: „Gør dog ikke noget ondt, mine brødre!“ (1 Mos. 19:7) Lot ventede tålmodigt på at Jehova Gud skulle dømme byens indbyggere.
I dag er Guds tjenere ligeledes klar over at de ikke er blevet bemyndiget til med voldelige midler at udvirke sociale forandringer i verden. „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Rom. 12:19) Guds tjenere tager Bibelens vejledning alvorligt, også når den advarer mod at indlade sig med dem der vil gennemtvinge forandringer med magt. Et bibelsk ordsprog giver denne formaning: „Indlad dig ikke med folk, som gør oprør; thi brat kommer ulykke fra dem, uventet fordærv fra begge.“ (Ordsp. 24:21, 22) Livet er allerede så fyldt med problemer at man ikke behøver at skabe flere, ved forhastet at prøve at ændre forholdene.
Og selv om det skulle lykkes at opnå en forandring med voldelige midler, hvilken garanti er der så for at den virkelig vil være til det bedre? Bibelen er meget nøgtern når den udtaler sig om menneskers styre. Den siger: „Det ene menneske hersker over det andet til hans ulykke.“ (Præd. 8:9) Menneskers herredømme kan simpelt hen ikke stille alle tilfreds. Desuden dør alle mennesker, også de i ledende stillinger, og deres stillinger må besættes af andre som måske er endnu mere korrupte og undertrykkende.
Men mange ting kan ændres til det bedre uden at man behøver at ty til vold. Vi har et eksempel fra det første århundrede, hvor nogle kristne slaver fik mulighed for at blive frigivet. Mens de aldrig ville have gjort oprør imod deres herrer, kunne de med rette acceptere et tilbud om frigivelse. Apostelen Paulus skrev: „Blev du kaldet som træl? Så lad det ikke bekymre dig; men hvis du også kan blive fri, da grib hellere lejligheden.“ (1 Kor. 7:21) I nogle tilfælde er det altså nødvendigt at vente tålmodigt. Når så det gunstige øjeblik melder sig, kan man gøre en forandring uden at have handlet overilet. Der kan selvfølgelig intet indvendes imod at man gør en fornuftig forandring inden for lovens rammer.
Man gør også vel i at huske at fordi menneskets levetid er begrænset, kan man simpelt hen ikke nå at rette alle de fejl der findes. Desuden er den ufuldkomne verdslige ordning en hindring for det. Kong Salomon bemærkede: „Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.“ — Præd. 1:15.
Der er faktisk kun én som kan rette op på det hele, og det er Skaberen, Jehova Gud. Han er ikke begrænset af tiden, sådan som mennesket er. Derfor kan han gribe til handling på netop det tidspunkt som er bedst. Ikke engang de døde bliver glemt, for det er hans hensigt at oprejse dem. — Apg. 24:15.
Den forandring som Gud vil gennemføre, er langt mere vidtrækkende end den som noget menneske kan udvirke. Læg mærke til hvad Bibelen siger: „Han [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — Åb. 21:4.
Betyder det at man blot passivt skal vente på at Gud forandrer det hele? Nej tværtimod, man bør benytte tiden til at gøre forandringer i sit eget liv. Gud meddeler „menneskene at de alle og overalt skal ændre sind“. (Apg. 17:30) Det betyder at man skal angre sin tidligere levevis og ændre den så den kommer i overensstemmelse med Guds krav.
En virkelig forandring af ens personlighed og levevis kan endog have en gavnlig indvirkning på andre. Hvis en grov og ublid person for eksempel bliver behandlet venligt, fortryder han måske sin optræden. Han bliver måske selv venlig. I Bibelen står der: „Hvis din fjende sulter, så giv ham at spise; hvis han tørster, så giv ham at drikke; for ved at gøre dette dynger du gloende kul på hans hoved.“ — Rom. 12:20.
Alle som ønsker at tjene Gud må derfor være besluttet på at leve et eksemplarisk liv. Når de så prøver at hjælpe andre til at leve i harmoni med Bibelen, vil deres ord have stor vægt.
Når vi tager livets korthed i betragtning, kan vi se hvor vigtigt det er at gøre fornuftige personlige forandringer og undgå at blive indblandet i noget som kan føre til frustration, skuffelse og måske en for tidlig død, for eksempel i en voldelig revolution. Ja, vi gør klogt i at tilegne os kundskab fra Bibelen, at leve efter den og at hjælpe andre med at forandre deres liv. Dette er den eneste handlemåde vi vil få varig gavn af. De forandringer der bringes i stand ved voldshandlinger har derimod ofte skadelige virkninger. Desuden er disse forandringer kun midlertidige. Første Johannesbrev 2:17 siger: „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“
Bibelen viser altså at vi må foretage de personlige forandringer som Gud kræver. Ethvert forsøg på at forandre den ufuldkomne verden er derimod på forhånd dømt til at mislykkes, for Gud har til hensigt at erstatte den med en retfærdig ny ordning. Af den grund er det bibelsk forkert at engagere sig i forskellige bestræbelser, voldelige eller ikke-voldelige, på at forandre denne verdslige tingenes ordning. Vi bør derfor tålmodigt vente på at Skaberen foretager de nødvendige forandringer når det vil være til størst gavn for alle som er interesseret i en retfærdig ny ordning.