Forældre, beskyt jeres børns liv med nøjagtig kundskab

 1. Hvilke spørgsmål bør forældre og deres børn stille sig selv, og hvorfor?

FORÆLDRE i den nye verdens samfund står nu sammen med deres børn på tærskelen til Guds lovede nye verden. Endnu er de imidlertid ikke gået over tærskelen. Satan og hans dæmoner samt en frygtelig fordærvet og ond verden vil om muligt hindre dem i at gøre det. Hvad kan forældre gøre for at beskytte sig selv og deres børn imod at blive revet med af verdens fordærvelse og blive ødelagt sammen med verden? Hvad kan børn gøre for at undgå at blive besmittet af denne gamle verden, og således blive beskyttet fra undergangen i Harmagedon? Enhver der ønsker at opnå livet bør være interesseret i at vide hvad både forældre og børn skal gøre.

 2. Hvad skal forældre og deres børn gøre for at overleve denne verdens ende?

² Jehova Gud har gennem sit inspirerede ord forklaret os hvad vi skal gøre for at overleve denne verdens ende. „Køb visdom, køb forstand,“ er det kloge råd der gives os, „du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min munds ord; slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig!“ „For visdom tjener til beskyttelse ligesom penge tjener til beskyttelse; men kundskabs fortrin er at visdommen bevarer sine ejermænd i live.“ (NW) Hvis derfor forældre skal overleve denne vanskelige tid sammen med deres børn og komme ind i den lovede nye verden, må de søge Jehovas visdom, belæres om Jehovas veje og leve i overensstemmelse med dem. Den nøjagtige kundskab fra Jehovas ord vil blive ligesom et skjold der beskytter dem i denne tid, hvor kriser og fristelser truer. — Ordsp. 4:5, 6; Præd. 7:12.

 3. (a) Hvornår skal forældre begynde at undervise deres børn, og hvordan skal de gøre det? (b) Hvilke pligter påhviler forældrene i forhold til børnene og disses mål i livet? (c) Hvad må forældrene yderligere undervise deres børn i for at beskytte dem imod at komme på gale veje, og hvordan lærer de dem bedst dette?

³ Allerede mens barnet er lille må forældrene lære det Jehovas visdom, de kristne adfærdsprincipper. Når barnet er blevet så stort at det stiller spørgsmål om livet, er det gammelt nok til at få klar og direkte besked. Det er ikke nødvendigt at forældrene giver barnet en detaljeret forklaring; de skal blot besvare spørgsmålene kort og klart og i en glad tone. Der er ingen grund til at knibe udenom. I Bibelen taler Jehova ligefremt om tingene, og det samme kan forældrene gøre når de taler med deres børn. Det er forældrenes pligt at sætte barnet et mål i livet. Kristne forældre vil naturligvis sætte barnet det mål at vinde livet og velsignelserne i den nye verden. I det øjemed vil de nu indprente barnet de principper der ligger til grund for den livsførelse som hører den nye verden til. Dette indbefatter at de må sætte barnet ind i kendsgerningerne om livet, forklare barnet dets biologiske særpræg samt dets elementære følelser og længsler. Når forældre skal forklare deres børn hvordan de fik livet, bør de aldrig føle det nødvendigt at ty til historien om storken. Det under som en fødsel er, skal ingen føle sig skamfuld over. Tilfredsstil barnets nysgerrighed ved at løse nogle af de små gåder som det forbinder med livet, for hvis ikke I fortæller barnet herom, vil andre gøre det; men hvad barnet lærer af andre, er ikke givetvis sandt. Børn skal også lære at det er nødvendigt at vise selvbeherskelse, at forplantningsdriften har magt til at tiltrække, at bringe vanskeligheder, at splitte og ødelægge et lykkeligt forhold mellem mennesker hvis den misbruges eller anvendes forkert. Børnene må desuden lære at der er ting som de må få lov til og at der er ting som de ikke må få lov til, og de må lære at skelne herimellem. (Hebr. 5:14) De må lære at forstå at selv om en urigtig handling gentages mange gange, bliver den dog ikke lovligere af den grund, at den udbredte umoralitet blandt mennesker ikke giver én ret til at blive umoralsk, samt at Jehovas love må sættes højere end alt andet hvis man ønsker at opnå livet. Eftersom „menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af“, og „dårskab er knyttet til ynglingens hjerte“, kan det blive nødvendigt at begrænse barnets handlefrihed, at revse det, ja oven i købet straffe det, for at hindre det i at komme på gale veje. (1 Mos. 8:21; Ordsp. 22:15) Et barn lærer bedst af kærlige forældres eksempel. Et barn der er opdraget på rette måde vil kunne sige med salmisten: „Jeg holder min fod fra hver vej, som er ond, at jeg kan holde dit ord.“ Ja, Jehovas ord vil være et værn i denne selvrådige verden. — Sl. 119:101-105.

 4. (a) Hvilket eksempel i Bibelen indeholder en advarsel imod umoralske handlinger? (b) I hvilken moralsk tilstand befinder verden sig, og hvordan har det påvirket børnene?

⁴ Af de forskellige former for fordærv i verden frembyder den moderne indstilling til seksuallivet måske den største fare for ungdommen. Det var denne fare der truede Israels børn netop som de stod over for at skulle vandre ind i det forjættede land. I fyrretyve år havde mange af dem holdt sig på den rette vej; mens de opholdt sig på Moabs sletter og lige skulle til at se virkeliggørelsen af deres drøm, forledte Moabs døtre imidlertid tusinder af dem til at begå umoralske handlinger. Fireogtyve tusinde israelitter mistede livet på én dag! (4 Mos. 25:1-9) Vi som lever i dag står i en lignende situation. Foran os ligger den lovede nye verden, men vi er omgivet af en seksualdyrkende verden. En professor ved Harvard universitet har udtalt at vi lever under det „bestandige pres fra et enormt mylder af erotikæggende indtryk som møder os vor vi end vender øjet hen“. Sanseligt betonede bøger og film er de mest populære. Voldtægt, homoseksualitet og veneriske sygdomme florerer, mens flere og flere børn fødes uden for ægteskab. Beretninger om det udsvævende liv fejrede Hollywoodstjerner fører, er yndet stof i avisspalterne, men sjældent, om nogen sinde, kan man dér læse om de hæderlige og anstændige mennesker der har opdraget sunde børn til gavn for samfundet. Dette moralske forfald skulle ifølge Bibelens forudsigelser gøre sig gældende i „de sidste dage“. (2 Tim. 3:1-7) Nu bærer det sine frugter: „Hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ (Gal. 6:7) Overalt gøres der åbent oprør imod den gængse moral samt de bestående sæder og skikke, hvilket især har virket nedbrydende på ungdommen. Et rundspørge som man i De forenede Stater har foretaget på adskillige højere skoler, røbede at 79 procent af de studerende gik ind for et kønsligt samliv inden ægteskabet. Cirka 36 procent af de adspurgte unge mænd udtalte at de var besluttede på at gå så langt som de overhovedet kunne den tredje gang de var ude med en pige. Man har hørt om pæne unge mænd og kvinder der fuldstændig har mistet besindelsen og ladet alle moralske hæmninger falde, og at det er endt med at de er blevet ganske ude af sig selv, grebet af angst, tungsind og selvmordstanker. Forældre i den nye verdens samfund! vær klar over at det er disse forhold jeres børn møder, vid at de af omstændighederne er tvunget til at leve klods op ad børn og unge mennesker i denne verden. Tag derfor vare på jeres børn, for det gælder deres liv.

 5. Hvad skal børnene oplæres til såfremt de skal beskyttes imod den gamle verdens udsvævende liv?

⁵ Vi ønsker at vore børn skal vokse op og blive ordentlige og gudfrygtige mænd og kvinder der forstår og sætter pris på den rolle de skal spille i livet. Men det er ikke gjort med blot at nære et ønske herom. Vi må være parate til at indprente børnene retfærdige principper der kan gøre dem til gode og duelige ægtefæller. I de unge år må der lægges megen vægt på at lære børnene at Jehova fordrer at unge af modsat køn omgås hinanden på en sømmelig måde, at det er nødvendigt at bevare sin moralske renhed, samt at det lønner sig at bevare sin uangribelighed. Barnets samvittighed må opøves til at erkende at den ugifte stand har sin berettigelse, men at ingen i denne stand må forgribe sig på de rettigheder der udelukkende tilstås to mennesker som er gift med hinanden. Desuden må de forstå at hvis man behandler sin samvittighed letsindigt, eller gør vold på den, vil det medføre at man lider skibbrud på sin tro. Dette vil være ensbetydende med at man går glip af livet i den nye verden. (1 Tim. 1:19) Forældrene må begynde at oplære børnene i denne retning mens de er ganske unge; det vil give de bedste resultater. — 2 Tim. 3:15-17.

 6. Hvad skal forældre forklare børnene vedrørende kendsgerningerne om livet, om ægteskabet og dets forpligtelser, og hvordan vil dette være til gavn for børnene?

⁶ Når barnet begynder at spørge sin moder eller fader: „Hvor kommer de små børn fra?“ eller: „Hvorfor er drenge og piger ikke ens?“ er det tid at begynde at forklare barnet hvilken rolle der er tildelt det i tilværelsen. Fortæl barnet at Gud har bestemt at piger skal føde små børn, og at det er derfor de adskiller sig fra drenge. Lad det høre om hvordan et barn kommer til verden, hvordan spædbarnet ligger varmt og godt beskyttet inde i moderen, og at det også dér får mad indtil det selv kan spise og ånde. Fortæl at det er Jehovas forordning, som man må respektere og vise ærbødighed. Således vil barnet komme til at elske Jehova, og det vil nære ønske om at bringe sit liv i harmoni med Jehovas principper. Udsættes det for fristelser, vil dets øvede samvittighed være en drivkraft til det gode og afholde det fra at handle forkert. Når barnet er vokset op, vil det ikke betragte kønslivet som noget „forfærdeligt“ eller „uanstændigt“, men som noget der på sit rette sted — nemlig i ægteskabet — er sømmeligt og rent. Forældrene kan også gøre meget til at berede barnet til ægteskabet, for eksempel ved at lære det husgerning og barnepleje og indgive det den rette indstilling til ægteskabet og dets pligter. Da vil barnet meget lettere tilpasse sig ægteskabet og det vil opnå større lykke. — 1 Mos. 1:28.

Farer der kan møde de unge

 7. Hvilke farer rummer det når unge mennesker går ud sammen uden voksne ledsagere, og hvorledes fremgår dette af foretagne undersøgelser?

⁷ I nogle lande inden for og uden for kristenheden er det i dag kutyme at en ung mand og en ung kvinde går ud sammen alene. Med urette anser man dette for at være det første skridt henimod samlivet mellem den voksne mand og kvinde. I en sådan bekendtskabsperiode lurer mange farer. Selve det at et stort antal forældre lader deres børn gå ud med det modsatte køn alene, endog før børnene er fyldt fjorten år, viser at sådanne forældre ikke har øjnene åbne for de psykologiske og moralske momenter der spiller ind når unge af modsat køn går ud med hinanden. Børn som får lov hertil, udsættes for de åbenlyse moralske og sociale farer der opstår når kønsdriften vækkes for tidligt og de unge ikke inden for en overskuelig årrække på tilbørlig og lovlig vis — nemlig inden for ægteskabet — kan få udløsning for den. En analyse af 517 studerende godtgjorde, at de unge der begyndte at gå ud med det modsatte køn alene inden de var gået ud af folkeskolen og mens de endnu gik i mellem- og realklassen, led af manglende følelsesmæssig tilpasningsevne. For manges vedkommende havde de seksuelle drifter taget magten fra dem så de var gået over grænsen og havnet i synd. I De forenede Stater er antallet af børn født af teenage piger uden for ægteskab som følge heraf blevet fordoblet i løbet af de sidste femten år. En utrolig mængde mennesker gifter sig i en tidlig alder, og inden for de samme aldersklasser er skilsmissekurven gået stejlt i vejret. Mange højere skoler kan rapportere at der forekommer ét ægteskab for hver tyve ugifte studerende. I religiøse kredse er et stort antal drenge og piger blevet sat på prøve, hvis de ikke ligefrem er blevet udstødt af den kristne menighed, fordi de har gjort sig skyldige i grov umoralitet, hvorved de har sat en plet på deres vandel og i mange år har afskåret sig fra den forret at virke som tjenere i menigheden. Årsagen til meget af dette kan spores direkte tilbage til at forældrene tidligt har givet deres unge sønner og døtre lov til at gå ud sammen alene før eller umiddelbart efter at de er nået pubertetsalderen.

 8. Hvad kan forældrene gøre for at værne børnene imod de farer som de kan komme ud for når de omgås det modsatte køn alene?

⁸ Hvad kan forældrene gøre for at få deres børn til at indse hvilke farer der er forbundet med at de tidligt omgås det modsatte køn alene, uden en voksen ledsager? Inden et barn er blevet så gammelt at det af seksuel trang går ud sammen med et ungt menneske af det andet køn, skal faderen og moderen allerede have haft en lang og åbenhjertig samtale med det om lidenskabens farer og om risikoen ved kærtegn, samt have forklaret hvordan en ung mand og en ung kvinde skal opføre sig når de er sammen alene. Apostelen Paulus gav den unge Timoteus følgende råd: „Fly ungdomslysterne.“ (2 Tim. 2:22) Skal man fly sådanne farlige lyster, må man undgå mennesker og steder der kan vække sådanne begæringer. Altså kan kristne unge kvinder ikke tillade sig at følges med unge mænd ad ensomme veje eller at gå med dem til afsidesliggende steder hvor de er usete og hvor lidenskaben kan fravriste dem selvbeherskelsen. Forældre der lader sig overtale til at give børnene lov til at være sammen med det modsatte køn alene, bør beskytte børnene ved at fastsætte et klokkeslæt hvor de skal være hjemme om aftenen. I aftentimerne udmattes legemet hurtigere, modstandskraften er svækket og evnen til at træffe de rette moralske afgørelser er betydeligt nedsat. Hæmningerne falder. Begæret vækkes let, og det er ikke givet at det bliver så ligetil at overbevise den unge forelskede mand om at det er sømmeligere og mere tilrådeligt at gå hjem. Forældre bør gøre deres unge døtre forståeligt at unge mænd er et nemt bytte for seksuelle fristelser. Unge mænd må på deres side have at vide at unge kvinder ligeledes kan give efter for fristelser. Derfor vil det være meget usømmeligt hvis unge kvinder og mænd ægger hinanden ved en utilbørlig påklædning, utilbørlige handlinger eller ved utilbørlige blottelser. Forældre kan vise at de er interesseret i deres sønners og døtres velfærd ved at sætte dem ind i kendsgerningerne om livet og fortælle dem om den rolle kønslivet spiller i et menneskes tilværelse. Forældre skal lade deres børn forstå hvilke farer det kan medføre hvis to af det modsatte køn kærtegner hinanden. Det er en god regel for forældre aldrig at lade deres søn eller datter gå ud sammen med en ung kvinde eller ung mand som de ikke ønsker at se deres barn gifte sig med, for alt for ofte ender et sådant bekendtskab med ægteskab der kun avler vanskeligheder og bekymringer. For barnets skyld bør kristne forældre forbyde det at træffe private aftaler med et ungt menneske af det modsatte køn der ikke hører til den nærmeste familie, og afslå at lade dem gå ud alene for at more sig og søge forlystelseslivets glæder. Den fader som er tilsynsmand eller assisterende tjener i den kristne menighed har faktisk pligt til at forbyde sine børn at aftale sådanne stævnemøder når de ikke er gamle nok, for det vil både være upassende og uret. — 1 Tim. 3:4, 12, 13; Tit. 1:5-9.

 9, 10. (a) Hvorfor rådes de unge til ikke at give sig af med en alt for intim fysisk kontakt? (b) Hvorfor er to unge i enrum med spiritus ikke nogen god kombination?

⁹ I mange dele af verden er det almindeligt at unge ugifte mennesker hengiver sig til på det intimeste at beføle hinanden. De ledes ikke hertil af kærlighed, men af en seksuel tilfredsstillelsestrang. En sådan leg med de erotiske følelser skaber ikke grundlag for et ægteskab. Unge par som er stærkt forfaldne til denne form for sanselig nydelse, viser at de lader deres erotiske drifter tage magten fra dem. Det er åbenbart at de må tugte sig selv, for de røber at de er uden kendskab til samfundets vedtagne sæder og konsekvensen af at overtræde disse. Af 159 interviewede kvinder indrømmede cirka 25 procent at de var blevet nervøse af erotiske kærtegn. Nogle af dem som var mest forfaldne hertil, græd ubehersket før de skulle i seng, uden at vide hvorfor. Lægerne rådede dem til at holde deres mandlige bekendtskaber på lidt større legemlig afstand. Så snart de befriedes for den erotiske pirring, standsede deres tilbøjelighed til at græde. Man har fundet at unge par der helt lader være med den slags, har lettere ved at tilpasse sig hinanden efter ægteskabets indgåelse. Unge mennesker føler ofte at de trygt kan kærtegne hinanden intenst når blot de er flere par sammen. De siger at der ikke er så stor en risiko for at gøre noget forkert når de er mange sammen. Men hvad sker der når et par lister sig væk for at være alene? Eller hvis alle par i gruppen giver sig af dermed, vækker begæret og går længere end til en intim berøring? Det kan næppe føre til andet end umoralitet. Hav derfor apostelen Paulus’ advarsel i erindring: „Slet omgang fordærver gode sæder.“ — 1 Kor. 15:33.

¹⁰ Når to af det modsatte køn er ude sammen alene, har de begge et ansvar for hvordan de opfører sig. Ingen ung mand eller ung kvinde har ret til at beherske samværet og begynde at vække de slumrende seksuelle drifter. To unge der vil lære hinanden at kende i selskab med berusende drikke, er heller ikke nogen heldig kombination. Unge kvinder bør især lægge sig dette på sinde, eftersom nogle mænd med overlæg byder unge kvinder på spiritus for at nedsætte deres agtpågivenhed, svække deres modstandskraft og få dem til at give efter for tilnærmelser. Spiritus optænder det erotiske begær. Spiritus svækker viljestyrken. Der kan således styrte sit offer i ulykke. Guds ord siger advarende: „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ — Ordsp. 20:1.

11. Hvorfor er det fornuftigt at de unge forestiller den udvalgte for forældrene, og hvornår bør en forbindelse brydes?

¹¹ Når kristne børn har nået den alder hvor de kan få lov til at gå ud sammen med det andet køn, vil det være klogt at de forestiller deres ven eller veninde for forældrene. På den måde kan den unge mand eller kvinde hjælpes til at se den udvalgte med sine forældres øjne. Dem har romantikken ikke trukket et slør for. Lad os nævne det tilfælde da Abrahams tjener fandt Rebekka ved kilden. Hvad gjorde Rebekka da? Beretningen i Første Mosebog (24:15-67) fortæller: „Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin moders hus.“ Derpå blev Abrahams tjener budt indenfor, og han gjorde rede for at hans herre Abraham ønskede en hustru til sin søn Isak. Rebekkas forældre og broder lyttede opmærksomt og spurgte så Rebekka om hun ville rejse med og gifte sig med Isak. Rebekka svarede: „Ja, jeg vil!“ På hele vejen ned til Isak blev Rebekka ledsaget og overvåget af kvinder. Da hun omsider stod over for Isak, tog denne hende til hustru og han fik hende kær. Således blev disse to gift med forældrenes billigelse og samtykke. Når kristne børn har fået den fornødne vejledning, kundskab og oplæring, således at de har fået et modent syn på det andet køn og kønslivet, og forældrene nu trygt kan lade dem søge det andet køns selskab, vil det være fornuftigt at forældrene (og det er noget som kommer dem ved og som de bør sætte igennem) træffer det menneske eller de mennesker som barnet kommer sammen med. Opdager den unge mand eller unge kvinde, efter at han eller hun har været ude med sit bekendtskab nogle gange, at de ikke har fælles interesser eller at deres religiøse anskuelser ikke ligger på linje, er det bedst ikke at lade et sådant begyndende bekendtskab udvikle sig til et stadigt venskab. I begges interesse vil det være fornuftigst at afbryde forbindelsen.

De unges problemer i bekendtskabsperioden

12. Hvilke problemer kan der opstå for de unge i bekendtskabsperioden, og hvordan kan de unge nogenlunde forvisse sig om at de har fundet den rette livsledsager?

¹² I lande hvor det er skik at de unge går ud sammen, er det som regel på denne måde de unge mennesker finder den kvinde eller den mand som de en dag kunne tænke sig at blive gift med. Når to unge har indledt et mere stadigt bekendtskab, er det sædvanligvis fordi de tænker på at gifte sig. I denne periode kan de komme ud for mange problemer og mange moralske farer, der langtfra bliver mindre når de to unge ofte mødes alene og tiltrækningen imellem dem vokser. For at konstatere om de passer til hinanden og kan leve harmonisk sammen, bør begge nøgternt vurdere hinanden. Hvis de tænker på at indgå ægteskab bør de se hinanden i forskellige situationer og under forskellige forhold. Den unge kvinde bør se sin ven i arbejdstøj, bør se hvilke reaktioner og hvilke sindsstemninger der kendetegner ham. Den unge mand bør se sin veninde i hendes dagligtøj i hendes eget hjem og blive fortrolig med hendes temperament og med hvad hun bryder sig om og ikke bryder sig om. Hvis begge de unge med tiden føler glæde ved den andens blotte tilstedeværelse, hvis de kan lide at foretage sig noget i fællesskab og gøre noget for hinanden, hvis de længes efter hinanden og er optaget af hvordan den anden har det, hvis de beder om hinandens fremgang og om hjælp til at overvinde deres problemer, hvis et ord fra den enes mund varmer den anden om hjertet, hvis hendes øjne lyser op ved at høre hans stemme, og hvis det han siger virker opbyggende på hende og vinder hendes respekt, så er der al sandsynlighed for at deres kærlighed vil vare og at de begge vil kunne glæde sig over hinanden i ægteskabet. — 1 Kor. 13:4-8.

13, 14. (a) Hvorfor bør de unge helt udelukke muligheden for med vidende og vilje at give efter for drifterne i bekendtskabsperioden? (b) Hvor længe skal en bekendtskabsperiode vare, og hvilke farer kan en for lang bekendtskabsperiode indebære for dem der ikke har Guds ånd?

¹³ Hvor det anses for passende at de unge går ud sammen uden en voksen ledsager, skal de begge til enhver tid medvirke til at skærme hinanden mod den fare som det er med vidende og vilje at vække de slumrende kønsdrifter, eller i hvert fald medvirke til at holde denne fare på afstand. Der er større udsigt til at de bliver lykkelige såfremt deres bekendtskab ikke skæmmes af umoralitet, hvilket som regel kun ender med én ting, nemlig stridigheder og foragt for hinanden. Unge par der har indledt et bekendtskab må for Jehovas åsyn kunne svare for at deres forbindelse er ren. — 3 Mos. 19:2.

¹⁴ Hvor længe skal to unges bekendtskabsperiode vare, det vil sige i de lande hvor det er skik at de unge lærer hinanden at kende ved at gå ud sammen? Dersom det er alvorligt ment og bekendtskabet udvikles under sømmelige former, skal den vare ved indtil de i vidners påhør højtideligt har erklæret: „Dette er min livsledsager.“ Men for øvrigt skal de derefter igennem hele ægteskabet vise hinanden den samme opmærksomhed og interesse som da de først lærte hinanden at kende. I et omfattende rundspørge blandt mange kvinder mente 85 procent af dem at en ung kvinde ikke skulle gifte sig „medmindre hun havde gået ud sammen med sin tilkommende i en periode på mellem et halvt og to år“. De samme kvinder var imidlertid stort set enige om at to mennesker sandsynligvis kunne lære hinanden tilstrækkeligt godt at kende på et år. De gjorde gældende at jo længere de unges bekendtskabsperiode varede, desto større blev den fysiske tiltrækning imellem dem, og desto større blev samtidig faren for at de begik umoralske handlinger. Her er altså tale om verdslige mænd og kvinder. I en undersøgelse foretaget over 576 forlovede par kom det frem, at „mens knap 40 procent af dem der havde været forlovet i otte måneder eller mindre, havde stået i forhold til hinanden, havde tæt op imod halvdelen (48,4 procent) af dem der havde været forlovet i 28 eller flere måneder gjort det.a Denne samme undersøgelse viste at for næsten to tredjedeles vedkommende opstod den stærke fysiske tiltrækning i realiteten i løbet af mindre end et halvt års tid“. Disse oplysninger fra verdslige kilder viser blot at for mænd og kvinder der ikke er indviet til Gud og som ikke har Guds ånd, vil en bekendtskabsperiode ikke alene være meningsløs men ligefrem farlig hvis den uden gyldig grund varer alt for længe. Såfremt en af parterne ikke er glad og ikke føler sig godt tilpas i selskab med den anden, vil det være klogest ikke at forlove sig, altså afgive løfte om at ville indgå ægteskab. Man skal aldrig bygge et ægteskab på usikkerhedens og tvivlrådighedens flyvesand. Læg mærke til at forældre på Bibelens tid almindeligvis lod deres børn være trolovet i et år, for på kortest mulig tid at oplære dem til at påtage sig ægteskabets forpligtelser. I mange tilfælde kom det unge par overhovedet ikke sammen i hele det år trolovelsesperioden varede. Ægteskabets indgåelse blev bestemt af de unge menneskers forældre eller værger.

Forlovelse og ægteskab

15. Hvilke spørgsmål bør de unge drøfte i forlovelsestiden, og af hvor lang varighed skal forlovelsesperioden være?

¹⁵ I kristenhedens lande er forlovelsen et højtideligt løfte om at ville indgå ægteskab. I forlovelsesperioden taler parret om de vigtige spørgsmål der kan opstå i ægteskabet vedrørende børn, økonomi, religion, svigerfamilie og så videre. I denne tid får de unge mennesker kendskab til hvor sunde og raske de hver især er, om en af dem lider af en alvorlig sygdom der eventuelt kan bringe den andens sundhed i fare. Hvis en af dem sidder i gæld, vil også dette komme for en dag. Det tager sin tid at få kendskab til alt dette. Forlovelser der har strakt sig over et godt stykke tid har vist sig at give lykkeligere ægteskaber. Men hvor længe bør en forlovelse vare? Man kan ikke sætte nogen faste regler. Meget afhænger af parret selv, hvor længe de har kendt hinanden, og hvor længe de er kommet sammen før forlovelsen. Én dag er ikke længe nok, og ti år kan være for længe. Men uanset hvor lang forlovelsesperioden er, er det stadig væk ikke det samme som ægteskab, og derfor har de ikke ret til kønsligt samliv. Når de har besluttet at gifte sig, er det værd at anbefale at de holder bryllup sammen med en kreds af venner, hvorimod det har vist sig yderst voveligt at to unge mennesker løber bort sammen for at blive gift. Selve Jesu tilstedeværelse ved brylluppet i Kana sætter et godkendelsens stempel på et sådant bryllupsarrangement. — Joh. 2:1-11.

16. På hvilken måde viser foretagne undersøgelser nødvendigheden af at de unge ser kendsgerningerne i øjnene når de overvejer at indgå ægteskab? Hvad skal de unge se på når de ønsker at vælge en ægtefælle?

¹⁶ Ægteskabet er for modne, voksne mennesker, ikke for børn. Et rundspørge blandt 15.000 amerikanske teenagers afslørede at 96 procent af dem ventede at få mere end to badeværelser i deres fremtidige hjem. En anden undersøgelse, der var foretaget blandt giftefærdige tyveårige kvinder i tolv amerikanske byer, røbede at disse unge kvinder så deres ideal af en ægtemand i mandlige filmsstjerner. Dette viser en urealistisk, barnlig indstilling til ægteskabet, der forklarer den høje skilsmisseprocent i De forenede Stater. Det fastslår hvor nødvendigt det er at se kendsgerningerne i øjnene når man går ind i et ægteskab. Se ikke på din tilkommende med Hollywoods virkelighedsfjerne og overfladiske øjne, men iagttag ham eller hende gennem Guds ufejlbarlige ord. En kvinde skal se sin tilkommende i lyset af hvad hun har ret til at ønske sig af ham: en ægtemand, en forsørger og en fader til sine børn. En mand kan med rette ønske i sin tilkommende at få en hustru der forstår sig på husgerning og madlavning og som kan være moder for hans børn. Inden de gifter sig bør de gøre sig fuldstændig klart at ægteskabet er en pagt der gælder hele livet. „En hustru er bunden, så længe hendes mand lever.“ — 1 Kor. 7:39.

Hvem er den ugifte stand for?

17. Hvorfor er det især nu berettiget at overveje at forblive ugift, og af hvilken grund fremhæver Paulus den ugifte stand?

¹⁷ Nu da vi står på tærskelen til Jehovas nye verden er der mange unge mennesker som gerne vil vente med at gifte sig til Harmagedon er forbi og den tid er kommet da de kan vælge en hustru eller ægtemand under retfærdige forhold, og de kan påtage sig ægteskabets forpligtelser uden at de skal afledes af de bekymringer og forstyrrelser der nu plager menneskene. Den vise kong Salomon gav unge mennesker følgende råd: „Tænk på din skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer.“ (Præd. 12:1) I betragtning af hvor nær Harmagedon er, burde de unge i den nye verdens samfund ønske at gribe efter den store forret de kan få i eje, at give deres alt for Rigets skyld, og således beskytte sig selv i denne endens tid. I den ugifte stand vil de nyde større frihed og færre forstyrrelser vil gribe ind, for apostelen udtalte: „Den ugifte mand bekymrer sig for det, der hører Herren til, hvorledes han kan tækkes Herren; men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes han kan tækkes sin hustru; og han er delt. Og den ugifte kvinde og jomfruen bekymrer sig for det, der hører Herren til, at hun kan være hellig både på legeme og ånd; men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes hun kan tækkes sin mand. Jeg siger dette til jeres eget bedste, ikke for at lægge snare for jer, men for at I må leve sømmeligt og ufravendt holde jer til Herren.“ (1 Kor. 7:32-35) Så Paulus anbefalede ikke den gifte men den ugifte stand til den der mere ufravendt ville anvende sit liv i tjenesten for Gud.

18. Hvornår bør den ugifte alvorligt overveje at gifte sig?

¹⁸ Den ugifte stand er en gave der tilstås nogle, en belønning som åndens sejr over kødet skænker. Ofte er det et ensomt liv, men også et glædesfyldt liv. Den ugifte kan føle sig alene, men også fri. Den ugifte, der ikke tynges så meget af almindelige materielle betragtninger, kan give sit liv en højere flugt. Men uanset om man er gift eller ugift, må man føre et moralsk rent liv. Hvis den ugiftes tanker imidlertid afledes fordi drifterne trænger sig på, vil det være klogere at han eller hun finder sig en ægtefælle og gifter sig, fremfor hele tiden at leve i fristelse og komme til at bedrive utugt eller gøre sig skyldig i andre forseelser. Ægteskabet er al ære værd i Guds øjne, men det er utugt ikke. De der er i stand til at give rum for den ugifte stand, bør imidlertid gøre det. Paulus udtalte at sådanne „gør bedre“ end de der gifter sig. — 1 Kor. 7:38; Matt. 19:12.

19, 20. (a) Hvilket problem står mange ugifte kristne kvinder overfor i dag, og hvilket syn skal de anlægge på det? (b) Hvad bør alle kristne ønske at bevare nu da Harmagedon nærmer sig så hastigt, og hvorfor?

¹⁹ Mange indviede, kristne unge kvinder kunne godt tænke sig at blive gift på denne side af Harmagedon, men det synes som om der er mangel på gode, udadlelige og passende ægtefæller. Hvad skal disse unge kvinder gøre? Skal de søge sig en ægtefælle uden for Guds menighed, finde en mand der ikke er indviet til at gøre Jehovas vilje? Det er hvad nogle har gjort, men det har kun bragt dem sorg. Bibelen giver den kristne formaning om kun at gifte sig „i Herren“. (1 Kor. 7:39) Det er sandt at den ugifte stand kan udsætte mange for en stor trosprøve, men holder man ud under prøvelser for retfærdighedens skyld, vil man modtage Guds velsignelse. Den som søger sammen med udenforstående kan ende med at gifte sig ud af sandheden. Kommer man ud for prøvelser i et sådant blandet ægteskab, er det konsekvensen af at man har ringeagtet Guds vejledning. Sådanne prøvelser bevirker ofte at man bliver åndeligt syg og forlader sandheden, og kan således føre til at man mister livet. Peter erklærede: „Det er bedre, hvis det skulle være Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde.“ (1 Pet. 3:17) Hold ud under dine prøvelser; så kan du være forvisset om at Jehova gemmer en velsignelse til dig.

²⁰ Nu da Harmagedon venter umiddelbart forude og den lovede nye verden er ved at bryde frem, må ’I der bærer Jehovas kar forblive rene’, således at han kan beskytte jer og skænke jer livet i den nye verden, hvor I skal tjene ham i retfærdighed til evig tid. Måtte det blive jeres lykkelige lod. — Es. 52:11, NW.

[Fodnote]