De første kristne tager kodeksen i brug

I det mindste indtil slutningen af det første århundrede brugte de kristne hovedsagelig skriftruller. Apostelen Johannes omtalte Åbenbaringens bog, der er skrevet af ham omkring år 96, som en „skriftrulle“. — Åb. 22:18, 19.

Ikke længe efter begyndte de kristne at benytte kodeksformen til at bevare de skrifter der udgjorde De kristne græske Skrifter. Arkæologiske fund tyder på at de første kristne benyttede kodeksformen i højere grad end andre. Fra det tredje århundrede har man for eksempel 291 bogrullefragmenter af klassiske værker, men kun 20 kodeksfragmenter. Af kristne skrifter har man fra samme periode 38 kodeksfragmenter og måske 9 bogrullefragmenter.

De første kristne havde god grund til at tage kodeksen i brug. Jesus Kristus havde givet sine disciple en vigtig opgave med ordene: „Gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20) For at gøre folk til disciple og for at undervise dem måtte de kristne benytte de hellige skrifter. Kodeksens bekvemme og sammentrængte form gjorde den velegnet til deres undervisning, idet de lettere kunne finde de skriftsteder de ville henvise til.

Den fremgangsmåde at bruge Skrifterne i udstrakt grad i arbejdet med at undervise folk og gøre dem til disciple, var allerede blevet indarbejdet i det første århundrede. Om Paulus’ brug af Skrifterne fortæller Apostelgerninger 17:2, 3: „I overensstemmelse med hvad Paulus plejede gik han ind til dem, og på tre sabbater ræsonnerede han med dem ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis måtte lide og opstå fra de døde.“ De der blev undervist, roses også fordi de kontrollerede det de lærte, ved at rådføre sig med de hellige skrifter. Vi læser således: „Disse jøder [i Berøa] var mere ædeltsindede end de i Tessalonika, for de tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således.“ (Apg. 17:11) Kodeksformen gjorde det langt lettere at følge disse gode eksempler.

Ligesom de første kristne gjorde klog brug af kodeksformen, har Jehovas kristne vidner i nyere tid benyttet sig af moderne metoder til at udbrede Rigets budskab. Således har det trykte budskab i dag en meget stor betydning i forkyndelsen af den guddommelige sandhed til de fjerneste egne af jorden.

Spørgsmål fra læserne

● Hvad mente apostelen Paulus da han i forbindelse med ægteskab talte om at være „ude over ungdommens vår“?

Han sigtede til at være ovre den tid da ens seksuelle lidenskaber lige er blusset op eller blevet stærke.

I Første Korinterbrev 7:36 læser vi: „Men hvis nogen mener at han bærer sig urigtigt ad over for sin jomfruelighed, hvis den er ude over ungdommens vår,a og det må ske således, så lad ham gøre hvad han vil; han synder ikke. Lad dem gifte sig.“ Apostelens vejledning forstås bedst i lyset af sammenhængen.

Paulus havde lige påpeget at en ugift kristen er fri for de bekymringer der følger med at være gift. Den ugifte kan derfor tjene Herren „uden at lade sig distrahere“. (1 Kor. 7:32-35) Nogle ugifte kan imidlertid blive udsat for farlige belastninger og fristelser på grund af deres lidenskabelige følelser. For dem ville det være „bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab“. (1 Kor. 7:9) Men Paulus påpegede at der var noget man burde tage i betragtning før man afgjorde med sig selv at man var sådan stillet og at man hellere måtte gifte sig.

Det begær man føler er måske blot den første bølge eller opblussen af de seksuelle lidenskaber,