Sæt dig i andres sted!

STOR uforsigtighed forårsagede en vældig brand på et amerikansk hangarskib der var under bygning. Branden kom til at koste De forenede Staters regering 50 millioner dollars, og mange mennesker mistede livet. En af de omkomnes hustruer hørte nyheden om branden i radioen og med bange anelser ventede hun på at hendes mand skulle komme hjem. Det gik over tiden og nu frygtede hun det værste. Så ringede det på døren. Hun skyndte sig ud for at lukke op! Der stod to politibetjente. De kunne ikke få ordene frem. Men deres ansigtsudtryk viste en sådan sympati at ord var overflødige. Jo, hendes mand var blandt de omkomne.

De to betjente forstod hendes følelser, for de kunne så udmærket forestille sig hvordan deres hustruer ville være til mode i den samme situation. Ved en sådan lejlighed er et forstående ansigtsudtryk, en spontan gestus, nogle få varmtfølte ord tilstrækkelige til at lade de ramte mærke at vi føler med dem og kan sætte os i deres sted.

Bibelen anerkender dette behov for sympati og siger: „Vær glade med de glade, og græd med de grædende.“ Den viser at det ikke passer sig „at synge for mismodig mand“, men at der er en „tid til at græde“ og en „tid til at le“. Hvis vi kan sætte os i andres sted vil vi vide hvornår det er tid at græde og sørge og hvornår det er tid at le og danse omkring. — Rom. 12:15; Ordsp. 25:20; Præd. 3:4.

Vi har brug for at kunne sætte os i andres sted, både inden for og uden for familiekredsen. Hvor langt bedre ville ikke forældre og børn komme ud af det med hinanden hvis de kunne sætte sig i hinandens sted! Ikke sådan at forstå at forældre skal give afkald på deres forældremyndighed, men gensidig forståelse er en betingelse for et harmonisk familieliv. Hvor let opstår der ikke uoverensstemmelser mellem mand og hustru på grund af manglende forståelse! Princippet om gensidig forståelse gælder selv i sådanne småting som hvorvidt man vil se fjernsyn eller høre radio når den anden part gerne vil have ro til at hvile eller studere. Det gælder også det at komme præcis til måltiderne og at være parat til at tage af sted til det aftalte tidspunkt.

Har du nogen sinde lånt penge og glemt at betale dem tilbage den dag du havde lovet det? Du syntes måske at din glemsomhed betød så lidt? Men hvad tænkte den som du havde lånt pengene af? Begyndte din långiver at tro at du fuldstændig havde glemt det? Hvis du havde lovet at betale pengene tilbage, men ikke så dig i stand til det, kunne du i det mindste have givet ham en forklaring på hvorfor du ikke havde holdt dit løfte, i stedet for at ignorere sagen som om du ikke var forpligtet over for ham. Din långiver ville sikkert med glæde have givet dig en længere frist når blot du ikke uden videre betragtede lånet som en gave. Det er ikke fair at lokke en gave fra andre under falske forudsætninger, vel?

Inden for industrien hersker der også ganske unødig kiv og strid fordi man undlader at sætte sig i andres sted. Enten er det arbejdsgiverne eller arbejderne eller begge parter der ikke ønsker at sætte sig i modpartens sted, og det fører til strejker der kan vare i uge- eller månedsvis. Der ville ikke være noget der hed racediskrimination eller religionsforfølgelse hvis folk satte sig ind i anderledestænkende menneskers følelser.

Skal vi bede andre om noget eller påtale en fejl, gør vi det allerbedst hvis vi sætter os i den andens sted. Jesus forstod denne kunst! Selv efter at Peter havde fornægtet ham tre gange behøvede han ikke at skænde — et blik var nok: „Da vendte Herren sig om og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu,“ ordene om at han ville fornægte sin herre. Peter „gik udenfor og græd bitterligt“. Et sigende blik, et appellerende tonefald — hvor ofte har ikke Jehova Gud rakt en forsoningens hånd ud mod sit folk! Tit vil en fortrolig samtale med en som har forsyndet sig udrette meget mere end mange skænd. — Luk. 22:60-62; Gal. 6:1.

Apostelen Paulus efterlignede også i dette stykke sin Herre. Han vidste at hvis han ikke tog mindste hensyn til andres tanker og følelser ville han volde anstød, for det er så let at stemple andre, som man mener tager fejl, som uærlige eller dumme. Han gjorde sig så at sige „til tjener for alle“ for at vinde så mange som muligt. „For jøderne,“ sagde han, „er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; . . . for de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage; for alle er jeg blevet alt for i alt fald at kunne frelse nogle.“ Det er tydeligt for enhver at apostelen Paulus forstod at sætte sig i andres sted. — 1 Kor. 9:19-22.

Lærer man kunsten at sætte sig i andres sted undgår man ikke alene i ubetænksomhed at støde andre, men man beskytter også sig selv mod grov synd og stor selviskhed. En af hovedårsagerne til umoralitet og forbrydelser er havesyge, begær efter noget der tilhører en anden. Forstår vi at sætte os i den andens sted vil vi ikke ønske at eje hans bil, hans stilling eller hans hustru. Vi ønsker ikke at miste det der tilhører os selv, vel? — 5 Mos. 5:21.

At vi sætter os i andres sted vil imidlertid ikke sige at vi lader os rive med af vore følelser og heller ikke at vi undlader at irettesætte — og det strengt om nødvendigt — hvis det er vor pligt og til gavn for alle parter. Vi bør have øje for hvad der gavner vor næste, for vi ønsker jo også selv det der gavner os bedst, ikke sandt?

Kort sagt, ved at sætte os i andres sted kan vi gøre uendelig meget for at skabe et godt forhold til vore medmennesker og samtidig blive hjulpet til selv at gøre det rette. Det er netop hvad Jesus mente da han sagde: „Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne.“ — Matt. 7:12.