-
Hvor stærk er din tro?Vagttårnet – 1963 | 15. februar
-
-
mennesker, mennesker der havde tro. Vi husker at han sagde: „I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.“ (Matt. 5:14-16) Denne befaling, der indeholdes i Bjergprædikenen, gav han både til mænd og kvinder. Hvilket fremragende tjenesteforedrag! Jesus opfordrede alle sine tilhørere til at tage tjenesten op, at repræsentere Guds rige og at arbejde for det. Han sagde: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed.“ (Matt. 6:33) Han lærte retfærdselskende mennesker hvordan de skulle bede. Han viste dem nødvendigheden af at hellige Faderens navn, Jehova, og at bede om hans riges komme, således at hans vilje kunne ske på jorden som i himmelen. (Matt. 6:9-15) Skal vi blive ved denne tjenestegerning og holde ud i den kræves der at vi hver især har tro på Jehova Gud, på hans søn Jesus Kristus og på Guds ord.
47. Hvad bør hver enkelt gøre nu for at bevare sjælen i live?
47 Hvis du har en sådan tro betyder det at du vil ’bevare din sjæl i live’. Flygt derfor fra den gamle verden, der styrer mod sin undergang ligesom Sodoma, og gør som Lot og hans to døtre. Stå op og gå, forkynd den gode nyhed! Vig ikke tilbage for at komme til at gennemgå „mangen en lidelsesfold kamp“, idet I undertiden „ved hån og mishandling [bliver] et skuespil for folk“. (Hebr. 10:32, 33) Tjen Gud som en sand kristen og vær stærk i troen. Hav tro på Guds ord og vind det evige liv i hans nye retfærdsverden.
-
-
„Kæmp troens gode strid“Vagttårnet – 1963 | 15. februar
-
-
„Kæmp troens gode strid“
1. Hvordan kunne Paulus tale med autoritet om at kæmpe for troen?
DISSE ord af apostelen Paulus til Timoteus: „Kæmp troens gode strid,“ havde virkeligt indhold for Paulus. Han var blevet forfulgt af sine egne landsmænd, jøderne, var blevet pisket, stenet og fængslet. Han havde oplevet skibbrud, været i fare blandt røvere, i fare blandt falske brødre, havde måttet udholde søvnløse nætter, sult og tørst, ja alle slags trængsler og prøvelser. Foruden alt dette havde han til stadighed „bekymringerne for alle menighederne“. (2 Kor. 11:23-28) Disse ord af Paulus: „Kæmp troens gode strid,“ er altså ikke tomme ord. Er du villig til at gøre det samme som Paulus for den gode nyheds skyld? Du vil være det hvis du har en tro som Paulus’ og Timoteus’, og du vil få „et fast greb om det evige liv som du blev kaldet til og offentligt har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse“. — 1 Tim. 6:12, NW.
2. Hvorfor er tålmodighed en nødvendighed for den der har fået til opgave at undervise andre, og hvordan fremgår dette af apostelen Paulus’ udtalelser?
2 I sine breve til Timoteus formanede Paulus denne indviede kristne unge mand til at udføre sit arbejde som en sand Kristi efterfølger. Som en broder og tilsynsmand måtte han kun lære sine tilhørere den sunde lære som han havde modtaget fra Guds ord. Han skulle ikke føre tom snak eller udbrede sine egne ideer. Timoteus kendte sandheden, og det var sandheden han skulle lære, intet andet. Denne undervisning ville kræve tid og tålmodighed, for de der sluttede sig til Guds folk var ikke verdens vise og højt begavede, men jævne og beskedne mennesker. Det var hvad Paulus skrev til korinterne: „Tænk på, hvordan det var ved jeres kaldelse, brødre, at I ikke var mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; men det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud.“ (1 Kor. 1:26-29) Sådanne fattige, ulærde mennesker uden nogen verdslig indflydelse skulle Timoteus opbygge i troen og føre frem så de selv kunne aflægge „den gode bekendelse i mange vidners nærværelse“. Udfører du dette kristne arbejde? Det burde du!
3. Hvad viser Bibelen med hensyn til dem der er blevet udvalgt til at gøre Jehovas gerning?
3 I Guds eget ord ser vi at det ikke var dem der havde en høj uddannelse i verden, ikke de fornemme og fremtrædende, der var kaldede. Betragt engang dem som Guds søn udvalgte: fiskere, skatteopkrævere, mennesker som de skriftkloge og farisæerne så ned på. Da nogle betjente af ypperstepræsterne og farisæerne blev sendt hen for at gribe Jesus og føre ham til dem vendte de tilbage uden Jesus og sagde: „Aldrig har noget menneske talt som dette menneske.“ Hertil svarede farisæerne: „Er I også blevet vildledt? Ingen af de styrende eller af farisæerne har da troet på ham, vel?“ (Joh. 7:45-48, NW) Disse mænd der sad inde med så stor visdom og havde en høj uddannelse, som havde let adgang til de hebraiske skriftruller, som blev anset for at være Guds repræsentanter, havde ingen tro på Guds søn, og deres argument var at ingen af de styrende eller af farisæerne havde troet Jesus. Er forholdene anderledes i dag? Hvem er de sande kristne?
4. Hvem er det derfor der hovedsagelig er blevet udvalgt til at gøre Jehovas gerning i dag?
4 Se dig om. Betragt engang de styrende i verden siden den første verdenskrigs udbrud i 1914. Der var Tysklands kejser Wilhelm, en såkaldt kristen der tragtede efter verdensherredømmet; Adolf Hitler, en tysk, katolsk diktator der underskrev et konkordat med paven i 1933; og Mussolini, der invaderede Ætiopien med den katolske kirkes velsignelse. Har disse diktatorer opført sig som sande kristne? De gik da i kirke, ikke sandt? Men tror du at Gud har kaldet disse mænd til at være medarvinger med Kristus? Var de regenter „af Guds nåde“ og vandrede de i vor herres og frelsers, Jesu Kristi, fodspor? Det var ikke først og fremmest ’de styrende eller farisæerne’ han valgte til sine efterfølgere, vel? Det ser heller ikke ud til at han har udvalgt dem i dag. Jesu trofaste efterfølgere, Peter, Johannes, Mattæus og andre, hørte ikke til de styrende. Det er rigtigt at Paulus var en omvendt farisæer, men hvor er det sandt når han siger: ’Ikke mange mægtige blev kaldet!’ Og Jakob siger: „Har Gud ikke udvalgt dem, der er fattige i verdens øjne, til at være rige i tro og arvinger til det Rige, han har lovet dem, der elsker ham?“ (Jak. 2:5) Mennesker der søger at vandre som kristne bør holde sig disse skriftsteder for øje, vandre i ydmyghed og vise kærlighed mod deres medmennesker.
5. Hvordan kan en der er rig på denne verdens gods kæmpe troens gode strid?
5 Hvad skal man gøre for at kæmpe troens gode strid hvis man indtager en fremtrædende stilling i forretningsverdenen, i det politiske eller religiøse liv? Hvis nogle af de rige og fornemme kommer til kundskab om sandheden og erklærer sig for at være sande kristne, så lad dem lytte til Paulus’ alvorlige formaning i brevet til Timoteus: „Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.“ (1 Tim. 6:17-19) De der er rige skal hjælpes til at indse at livet i den nuværende onde verden kun er af kort varighed, og først når man virkelig indvier sig til at tjene Jehova Gud og vandrer i Kristi Jesu fodspor ved
-