vil synes om dem.“ Nogle har gode resultater i gadearbejdet, fordi de på taktfuld måde henvender sig til de forbipasserende (en ad gangen) og følger lidt med dem hen ad gaden, mens de tilbyder de to blade. Dog finder de fleste, at de opnår de bedste resultater under bladarbejdet fra hus til hus. Hvilken gren af arbejdet du end tager del i, vil du erfare stor glæde i vidnearbejdet med bladene. Et advarende ord: Glem ikke på din hus-til-hus-notatseddel at notere dem, som viser særlig interesse, og senere at aflægge genbesøg hos dem, for sandheden i bladene er måske faldet i „god jord“, og denne første spire kan, hvis den bliver passet og plejet, vokse op og med tiden bære frugt til Jehovas pris.

Kvalitetsarbejde

21. Hvilken forbindelse har Paulus’ ord i 1 Korinter 9:26 med et produktivt vidnearbejde?

²¹ Et produktivt vidnearbejde vil ikke alene sige megen forkyndervirksomhed, men også at man har et vågent blik for kvaliteten af arbejdet. (Kol. 3:23) Der var engang, da vi ikke tænkte meget på tilrettelæggelsen af vor tjeneste. Men den tid er forbi. Vi må være flittige og bruge den kostbare tid effektivt. I samklang hermed skrev Paulus til de kristne: „Jeg retter mine slag således, at jeg ikke slår i luften.“ (1 Kor. 9:26, NW) I en virksomhed produceres der kun, når der arbejdes, og således er det også inden for den nye verdens samfund. Det må aldrig skorte på tjeneste. Tjenesten må være godt tilrettelagt, velorganiseret, effektiv og i bestandig bevægelse fremad, fordi alle Jehovas tjenere gør deres indsats.

22. a) Hvor produktivt er vidnearbejdet blevet nu om stunder? b) Hvilken pligt påhviler der de produktive vidner?

²² I den kristne menigheds første tid var Jehovas vidner produktive. De bar megen frugt i Rigets tjeneste. (Ap. G. 10:44-47; 13:48, 49; 15:30-32; 28:30, 31) I disse „sidste dage“ er det produktive vidnearbejde blevet genoplivet. I 1919 var der for eksempel kun nogle få tusinde aktive forkyndere, men i 1945 var tallet på aktive forkyndere steget til 141.606 ud over hele verden. Denne vidunderlige vækst gav anledning til stor glæde og opmuntring blandt Jehovas vidner dengang. Men bemærk deres glæde nu, da der i 1955 blev rapporteret en rekord på 642.000 forkyndere i tjenesten, en forøgelse på en halv million i løbet af ti år! Det produktive vidnearbejde har båret frugt! Tænk, inden for et tidsrum af kun ti uger symboliserede tretten tusind deres indvielse til Jehova under afholdelsen af stævnerne Det Triumferende Rige i sommeren 1955. Det er nødvendigt, at de modne i organisationen hjælper begynderne, så de kan vokse til modenhed, og deres vidnearbejde ligeledes kan bære frugt. Tør vi begrænse tallet på dem, som endnu vil slutte sig til os i forkyndelsen af den gode nyhed? Vi takker Jehova for forøgelsen af „arbejdere“ i denne høsttid. Til hans ære udfører vi hele vort produktive vidnearbejde og beder om hans fortsatte velsignelse.

23. Hvilke spørgsmål må vi kunne sige ja til, hvis vi skal regnes for at være produktive vidner?

²³ Lad os derfor med henblik på Jehovas nye verdens samfunds produktivitet stille os selv nogle få spørgsmål af praktisk betydning: Hvordan er vor stilling i Jehovas forkyndende organisation? Hvilket bevis har vi for, at vi er produktive vidner? Arbejder vi, eller hænger vi bare på? Foregår vi andre med det rette eksempel ved personligt studium og trofast mødedeltagelse? Er vi regelmæssige i tjenesten fra hus til hus og i genbesøgsarbejdet? Bruger vi bibelprædikener, leder vi bibelstudier, og hjælper vi andre ved at støtte oplæringsprogrammet? Tager vi del i alle vidnesbyrdskampagner, og giver vi dem vor støtte? Skal vi opnå en god produktion, må vi gøre alt dette. Ligesom Jehova er produktiv, må vi være det, når vi arbejder sammen i hans nye verdens samfund, der består af mennesker, som bærer Rigets frugter. Det kan ikke være anderledes, såfremt vi ønsker liv i Guds nye verden. Jehova har de mest vidunderlige velsignelser i behold til dem, som er produktive vidner, og enhver, som kender sandheden, kan aflægge vidnesbyrd. Alt, hvad man behøver at gøre, er at tale med sin næste og drøfte Bibelen med ham. Ja, alle I, som læser Vagttaarnet, kan forkynde Jehovas rige som menneskehedens eneste håb.

Bibeloversættelsesproblemer

● Ingen anden bog er blevet oversat til så mange sprog som Bibelen. I det mindste én af Bibelens bøger er blevet oversat til 1084 tungemål. Hvor mange sprog er der endnu, som Bibelen ikke findes på? Omkring 2000. Men det er for det meste sprog, der tales af indfødte stammer, især på Ny Guinea, i Afrika, i Sydøstasien og blandt de sydamerikanske indianere. Det er således ikke mange, der taler disse sprog, sandsynligvis mindre end fem procent af jordens befolkning. Bibeloversættere står ofte over for store problemer, når de skal gøre Bibelen kendt for disse folk. På disse sprog er der simpelt hen ikke tilstrækkelig mange ord til, at man kan foretage en ordret oversættelse. Man må bruge de forhåndenværende ord, og der opstår derved ofte udtryk, som forekommer os pudsige. Ifølge en af medarbejderne ved det amerikanske bibelselskab har Gbeapofolket i Liberia ikke noget ord for „profet“; ordet må da oversættes „Guds byudråber“, for at man kan forstå det. Ordet „gudsdyrkelse“ bliver på Cuicatecindianernes sprog i Mexico til „at logre med halen for Gud“. Og på Chokwestammens sprog i Sydafrika må udtrykket „han slog sig for brystet“ omskrives til „han slog sig på hovedet“, fordi det at slå sig for brystet for disse stammefolk indeholder forestillingen om anerkendelse. Hvis man oversatte det direkte, ville det således få lige den modsatte betydning — noget i retning af, hvis vi sagde „han klappede sig selv på skulderen“.