’På den klippe som du, Peter, bekender, vil jeg bygge min menighed.’

Denne forståelse bekræftes også af Jesu ord om at „Hades’ porte“ ikke skulle få magt over menigheden. I en åbenbaring til apostelen Johannes sagde Guds søn: „Jeg har dødens og Hades’ nøgler.“ (Åb. 1:18) Da menigheden er bygget på den som kan udfri dens medlemmer af Hades og døden, kan den ikke overvindes af eller for bestandig holdes tilbage i Hades.

„Himlenes riges nøgler“ der blev givet Peter, kan naturligvis ikke være „dødens og Hades’ nøgler“. De må have tilknytning til den mulighed der blev åbnet for at enkeltpersoner kunne få adgang til Riget. Jesu ord i Lukas 11:52 viser hvad disse „nøgler“ er. Til de jødiske skriftlærde der ikke ønskede at benytte sig af muligheden for at få adgang til Riget, sagde han: „I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem der var ved at gå ind, har I hindret!“ I overensstemmelse med at „himlenes riges nøgler“ blev overdraget Peter, var det også ham som på pinsedagen år 33 forklarede de jøder og jødiske proselytter der var forsamlet hvordan de kunne vinde adgang til himlenes rige, og som i år 36 forkyndte dette vigtige budskab for de første hedninger der tog imod kristendommen, nemlig Kornelius og hans slægtninge og nære venner. — Apg. 2:14-41; 10:19-48.

Det fremgår også tydeligt af andre steder i Bibelen at ’klippen’ ikke kan være andre end Kristus. Apostelen Peter siger om sine trosfæller at de er kommet til Jesus Kristus „som til en levende sten, der vel er forkastet af mennesker, men er udvalgt, værdifuld, for Gud“. Disse kristne „bliver . . . som levende sten opbygget som et åndeligt hus“. (1 Pet. 2:4, 5) Det var det samme apostelen Paulus understregede da han skrev til de kristne i Efesus: „I er blevet opbygget på apostlenes og profeternes grundvold, mens Kristus Jesus selv er hjørnegrundstenen.“ (Ef. 2:20) Da Paulus omtalte den klippe hvorfra israelitterne ved to forskellige lejligheder mirakuløst blev forsynet med vand, skrev han: „De plejede at drikke af den åndelige klippe som fulgte med, og den klippe var ensbetydende med [var et profetisk billede på] Messias.“ — 1 Kor. 10:4; 2 Mos. 17:5-7; 4 Mos. 20:1-11.

Af alle Bibelens vidnesbyrd fremgår det således klart at det er Jesus, den som Peter anerkendte som „Messias, den levende Guds søn“, der er klippen. Det er på ham menigheden bygges, med apostlene, Peter indbefattet, som en sekundær grundvold.

„Retfærdiges sti“

● I Ordsprogene 4:18, 19 stilles „retfærdiges sti“ op som modsætning til „gudløses vej“, idet der siges: „Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.“ Men: „Gudløses vej er som mørket, de skønner ej, hvad de snubler over.“

Som solens lys „vokser i glans til højlys dag“, således også med de retfærdige. Selve den livsvej de følger er lys, idet den oplyses af visdommen fra Gud. Fordi de retfærdige bestræber sig mere og mere for at afspejle denne visdom, oplyses deres „sti“ mere og mere. Helt anderledes med de gudløse. De forkaster visdommen fra Gud, og har derfor intet lys. De bringer hele tiden vanskeligheder over sig selv, ligesom når man famler sig frem i mørke og snubler.