-
Den kristnes moral i en afslappet verdenVagttårnet – 1964 | 15. januar
-
-
faldt der treogtyve tusinde. Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet. Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!“ — 1 Kor. 10:8, 11, 12.
Den kristne må hele tiden tage sig i agt for ikke at blive ført i fordærv af denne sexgale verden, som israelitterne blev ført i fordærv af de vellystige folk i nabolandene. „Så overgiv da til døden,“ skrev apostelen Paulus til de kristne i det første århundrede, „de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, . . . Affør jer den gamle personlighed med dens væremåder, og ifør jer den nye personlighed, der gennem nøjagtig kundskab er ved at nydannes efter billedet af den som skabte den.“ — Kol. 3:5-10 (v. 9 og 10 efter NW).
For at undgå umoralitet må man fylde sit sind og hjerte med Guds retfærdige love og til enhver tid bestræbe sig for at efterleve dem. „Utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige, ej heller skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt), men hellere taksigelse. Thi det skal I vide, at ingen utugtig . . . har lod og del i Kristi og Guds rige.“ — Ef. 5:3-5; Fil 4:8.
Guds love er derfor ikke til at misforstå. Umoralske handlinger som utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet og omgang med dyr vækker i allerhøjeste grad Guds mishag. Det er rigtigt at mange mennesker har gjort sig skyldige i usædelighed før de lærte Guds retfærdige krav at kende og mens de endnu levede som verdslige mennesker gør; men hvis man oprigtigt ønsker at ens livsførelse altid skal være Gud til behag, må man afholde sig fra utugt og „vide hvordan man får herredømme over sit eget kar i helliggørelse og ære, ikke i begærlig kønslig attrå som de nationer der ikke kender Gud“. — 1 Tess. 4:3-5, NW; 1 Kor. 6:9-11.
-
-
Godkender Gud en sammenslutning af alle religioner?Vagttårnet – 1964 | 15. januar
-
-
Godkender Gud en sammenslutning af alle religioner?
DET økumeniske koncil i Rom har skabt røre i gejstlige kredse. „[Koncilet] kan få en mere dybtgående virkning end nogen anden begivenhed siden Martin Luthers tid,“ har en talsmand for den presbyterianske kirke udtalt.1 „Hvis vi skal bede for nogen,“ sagde den protestantiske teolog Paul Tillich i sin tid, „må det være for pave Johannes.“1 Og lige før koncilets første samling sluttede, erklærede den kendte katolske teolog dr. Hans Küng at skabelsen af en ny „enhedsteologi“ var blevet langt vigtigere end udformning af formelle erklæringer.2
Når katolikkerne taler om „enhedsteologi“ og protestanterne er oprømte over pave Johannes XXIII’s og nu Paul VI’s talen om kirkens enhed, vil det være på sin plads at stille et alvorligt spørgsmål: Godkender Gud en sammenslutning af alle religioner?
Det afhænger for en stor del af hvad
-