-
Dagligt brød, tilgivelse og udfrielseVagttårnet – 1951 | 15. november
-
-
fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.“ (Sl. 103:13, 14 og Mal. 3:17) I bekræftelse heraf renser apostelen Paulus Gud for enhver anklage for at føre os ind i fristelse ved at sige: „Derfor skal den, der mener at stå fast i sin stilling, tage sig i agt, at han ikke falder. Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer som dem, israelitterne i ørkenen mødte. Men Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ — 1 Kor. 10:12, 13, NW.
Udfrielse fra den Onde
26. Med hvilken anmodning slutter bønnen, og hvorfor med rette?
26 Når et barn viser sig loyal under prøve, vil da ikke en kærlig jordisk fader redde barnet fra en ond angriber og undertrykker? Jo, og det vil den himmelske Fader også. Derfor afsluttede Jesus med rette mønsterbønnen med denne anmodning: „Og led os ikke ind i fristelse, men udfri os fra den Onde.“ (Matt. 6:13, NW) Hvilke udfrielser har Gud ikke ladet ske siden sit riges oprettelse i 1914! Det var, som besvarede han bønnen fra gammel tid: „Befal udfrielser for Jakob.“ Han er i sandhed en befrier. — Sl. 44:5-9; KJ; 2 Kor. 1:10; 2 Tim. 3:11; 4:17, 18.
27. For hvilke skarer har Gud udvirket en udfrielse siden 1919?
27 Siden 1919 har Gud udfriet sin rest af rigsarvinger på jorden fra det store, mystiske Babylon, Satans verden. Han har sendt sin søn, Jesus Kristus, til at indtage magtstillingen i det himmelske Zion og handle som deres befrier og borttage al det hemmelighedsfulde Babylons ugudelighed fra dem og udfri dem af deres frygt. Denne udfrielse har han ladet ske i opfyldelse af profetien: „Den vide jord skal skue frelsen fra vor Gud,“ thi ud over hele jorden er hans rest i aktivitet som hans udfriede tjenere og vidner og tilkendegiver deres frihed over for Babylon. (Es. 59:18, 19; 52:1, 2, 10-14; Rom. 11:26) Som følge heraf ser alle retsindige mennesker inden for alle nationerne den frelse og udfrielse, Jehova Gud har udvirket for sin rest, og de får anvist vejen til også at opnå udfrielse fra Babylon. Nu lader den almægtige Gud denne store skare af „andre får“ opleve en udfrielse mage til den, Lot og hans døtre erfarede fra det dødsdømte Sodoma i fortiden. — 2 Pet. 2:7, 9.
28. Hvilken guddommelig foranstaltning må vi i betragtning af ondskaben nu gøre brug af til vor beskyttelse og for at vinde sejr?
28 Nu må vi iføre os Guds fulde rustning og stå faste og vedblive at bede. Gør vi det, afholder vi den onde Satan, Djævelen, fra at få tag i os, selv om vi er i verden, der er i den Ondes Magt. (1 Joh. 5:18, 19) Vi ved, at dagene er onde, og at onde mennesker og bedragere som forudsagt vil gå fra ondt til værre, og at de har nået topmålet af deres ondskab i disse sidste dage. Hvis vi derfor skal gøre os håb om at modstå den Onde og hans dæmoner på denne onde dag, så må vi tage Guds fulde rustning på. Med troens skjold kan vi „slukke alle den Ondes gloende pile“ og på denne måde bestå vor trosprøve: „Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.“ — Ef. 5:15; 6:11-18; 1 Pet. 1:6, 7; 1 Joh. 5:4.
29. Dersom vi gør vor del, hvad vil Gud så gøre?
29 Dersom vi gør vor del, da vil Gud trofast gøre sin del til udfrielse for os. Som der er skrevet: „Troen er ikke alles eje. Men Herren er trofast, og han vil styrke jer og bevare jer fra den Onde. Måtte Herren stadig lede jeres hjerter lykkeligt ind i Guds kærlighed og til udholdenheden for Kristus.“ — 2 Tess. 3:2, 3, 5, NW.
30, 31. Hvad betyder svaret på vor anmodning om udfrielse nu, og hvorledes afslutter bønnen?
30 For os, som lever på „endens tid“ for denne verden, betyder vor himmelske Faders svar på vor bøn „udfri os fra den Onde“ mere end blot at holde os fri for Satans magt og redde os fra hans vældige organisation, mens han stadig tillader ham og hans organisation at have frie tøjler. Svaret på denne bøn betyder nu en udfrielse, ved at vi bliver bevaret imod Satans sidste angreb på denne endens tid, og at Satan og hele hans organisation tilintetgøres, mens vi overlever enden på hans verden. Denne frelse eller udfrielse udvirker Faderen gennem sit rige, hvorom vi beder, at det skal komme imod Satans organisation og tilintetgøre den. Her på jorden, hvortil Satan og hans dæmoner er blevet begrænset, er det, at Guds vilje skal ske, og efter at disse onde ånder er blevet kastet i afgrunden i Harmagedonslaget, vil de ikke mere volde nogen fortræd på jorden under Kristi tusindårige rige.
31 Således slutter Herrens bøn med et vishedens præg i tillidsfuldhed til Jehovas sejr. Den er nu sin opfyldelse nær.
(The Watchtower, 15. august 1951)
-
-
Uventet brug af afgudsbillede i ChileVagttårnet – 1951 | 15. november
-
-
Uventet brug af afgudsbillede i Chile
I den berømte havneby Valparaiso begyndte en af missionærerne et studium over „Gud maa være sanddru“ med en katolsk familie. Som alle katolikker havde de deres egen statue af Jomfruen, i dette tilfælde en stor, kostbar en. Da de studerede kapitlet „Gudebilleder og Afgudsdyrkelse“, forstod de denne tilbedelsesforms hedenske natur, men da de ikke ønskede at miste de penge, som gudebilledet stod dem i, indrykkede de en annonce i den daglige avis. Der kom mange for at se på gudebilledet, men i hvert tilfælde spurgte de: „Hvorfor ønsker I at sælge det?“ Til dem alle forklarede de så den forståelse, de ved deres bibelstudium havde fået med hensyn til det unyttige i at have sådan et billede. Dette resulterede i, at de ikke fik nogen købere, men derimod mange timer i arbejdet. Det gav dem så mange lejligheder til at vidne, at de ligefrem blev kede af at sælge det.
-