Hjælp ovenfra
„Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!“ — Matt. 26:41.
1, 2. (a) Hvilken begivenhed kan apostelen Peter have haft i tanke da han skrev ordene: „Vær årvågne med hensyn til bønner“? (b) Hvilken vejledning gav Jesus de tre apostle som ikke havde våget?
„ALLE tings ende er kommet nær. Hav derfor et sundt sind og vær årvågne med hensyn til bønner.“ Da apostelen Peter skrev dette råd til kristne, kan han udmærket have tænkt på den nat da Jakob, Johannes og han selv af Jesus var blevet rådet til at bede. Det var i Getsemane have. Tiden da Jesus skulle forrådes var nær. Jesus sagde til de tre: „Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg med mig!“ — 1 Pet. 4:7, NW; Matt. 26:38.
2 Jesus gik så et lille stykke videre, faldt ned med ansigtet mod jorden og bad til sin himmelske Fader: „Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil.“ Da Jesus vendte tilbage til de tre disciple fandt han dem sovende. Han sagde til Peter: „Så kunne I da ikke våge én time med mig! Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!“ — Matt. 26:39-41.
3. Hvordan reagerede apostlene på trods af Jesu vejledning, og hvilken bemærkning fik det Jesus til at komme med?
3 Igen, for anden gang, gik Jesus bort og bad, idet han anmodede Gud om at Hans vilje måtte ske. Så gik han tilbage og fandt igen de tre disciple sovende, „thi deres øjne var blevet tunge“. For tredje gang forlod Jesus dem og bad. Da han vendte tilbage til apostlene sagde han: „Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder. Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, er nær.“ Alt imens han sagde disse ord, nærmede Judas Iskariot sig med en bevæbnet skare for at anholde Jesus. — Matt. 26:42-47.
Bøn nødvendig for at undgå fristelse
4. (a) Hvilken klar advarsel havde apostlene fået før de blev udsat for fristelse? (b) Hvordan reagerede Peter på denne advarsel?
4 Jesu disciple faldt i fristelse — til trods for at deres Mester havde advaret dem! De tre apostle var på deres post og det forventedes at de holdt sig vågne, men de lagde sig og faldt i søvn, mens Jesus tre gange fordybede sig i bøn. Ganske vist var det formodentlig over midnat og disciplene var naturligvis søvnige, men Jesus, der udmærket vidste at ånden er villig men kødet skrøbeligt, havde sagt til dem at de skulle våge og bede! (Matt. 26:41) De var blevet advaret før de blev udsat for fristelse, idet Jesus havde sagt: „I denne nat skal I alle forarges på mig; thi der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og fårehjorden skal spredes.’“ (Matt. 26:31) På denne måde var de blevet advaret om at profetien i Zakarias 13:7 snart skulle gå i opfyldelse. Imidlertid besvarede Peter Jesu advarsel med ordene: „Om så alle forarges på dig, vil jeg dog ikke gøre det.“ Men Peter fik at vide at han ville gøre noget som var endnu værre — han ville fornægte Herren Jesus tre gange! — Matt. 26:31-35.
5. Hvad gjorde apostlene da de blev udsat for fristelse, men hvad skulle de have gjort?
5 Jesus havde sat et godt eksempel for sine disciple hvad angår det at våge og at være årvågen med hensyn til bønner. Men apostlene forstod ikke hvordan Jesu ord skulle opfyldes. Hvad gjorde de altså? De sov på sagen i stedet for at bede i forbindelse med den! De skulle have bedt og søgt hjælp ovenfra. Men de sov. De var ikke på vagt; de bad ikke uden ophør, og ville derfor med sikkerhed falde i fristelse.
6. (a) Hvad er det for en „prøvelsens stund“ der skal „komme over hele jorderige“, som Jesus forudsagde i Åbenbaringen 3:10? (b) Da prøven endnu ikke er overstået, hvilken advarsel ligger der da i dette for de kristne?
6 Denne erfaring som de tre disciple havde, minder os om Jesu ord i Åbenbaringen 3:10 til menighedens „engel“ i Filadelfia: „Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige for at prøve dem, der bor på jorden.“ Siden den forudsagte „endens tid“ er kommet, har mennesker og usynlige dæmoner i sandhed øvet et frygteligt pres i form af materialisme, vantro og nationalisme. Prøven har bestået i om man vil være en del af denne onde tingenes ordning eller være for Guds rige. Den store fristelse i dag er fristelsen til at give efter for denne verdens pres og tillokkelser og blive en del af denne tingenes ordning. Denne verdensomspændende prøve som finder sted inden for en forholdsvis kort tidsperiode, som en „stund“, er endnu ikke overstået. Vor tids kristne advares derfor om at de lever på en fristelsens dag. Som det første århundredes kristne har de også behov for at våge og bede for at undgå at falde i fristelse.
7, 8. (a) Hvorfor tillader Gud at kristne bliver prøvet, og hvilket hjælpemiddel har Gud tilvejebragt så vi kan få hjælp ovenfra? (b) Hvad er dét at falde i fristelse stort set et spørgsmål om, og hvordan hjælper bøn os på dette område?
7 Eftersom de kristne i dag står over for så mange fristelser, har de brug for at vide hvordan de kan undgå at falde for dem. Hvordan kan du undgå at falde for fristelser? Tænk på at Jehova Gud ikke frister nogen med noget ondt, men at han lader fristelser komme over sine trofaste tjenere for at prøve deres integritet over for ham og deres loyalitet over for hans rige. Vi må imidlertid huske at når vi er udsat for fristelser har vi altid mulighed for at bede. Vi kan til hver en tid få hjælp ovenfra.
8 Som Bibelen viser er dét at falde i fristelse stort set et spørgsmål om begær. (Jak. 1:13-15) Sørg altså for ikke at opelske et uret begær, for hvis du gør dét lokker fristelsen dig lige ud i synd! Vi må være årvågne med hensyn til bønner, for bøn hjælper os til at undgå selvisk begær. Oprigtig bøn jager ethvert selvisk begær på flugt; den befrier os fra fristelsens snarer med al deres lokkende magt. Vi må bede for at være årvågne, og bønnen vil samtidig give os et rent hjerte. Ja, Gud vil hjælpe os, hvis blot vi beder ham om det. Vi behøver denne hjælp ovenfra fordi der med sikkerhed vil komme fristelser. Når de kommer, så husk den guddommelige advarsel: Våg og bed!
Hjælp under fristelser
9. Hvad skriver apostelen Paulus om fristelse i Første Korinterbrev 10:13, og hvilken forbindelse har det med Guds trofasthed?
9 Det er vigtigt for kristne at forstå at deres trofaste Gud ikke tillader at de fristes over evne. Som apostelen Paulus skriver i Første Korinterbrev 10:13: „Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ Dette betyder at Jehova Gud er trofast under hele fristelsen, indtil den der fristes ved hvordan han skal gribe sagen an med Jehovas hjælp, og han slipper ud af fristelsen.
10, 11. (a) Hvilken slags fristelser taler apostelen i særdeleshed om, som det fremgår af jødernes erfaringer? (b) Hvorfor vil sådanne fristelser også komme over de kristne, og hvad lader Gud os vise?
10 Vi bør mærke os at apostelen Paulus her i Første Korinterbrev 10:13 i særdeleshed taler om fristelser, ikke om forfølgelser. Det er „almindelige, menneskelige fristelser“ han tænker på. I begyndelsen af verset siger han: „Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer.“ Almindelige for hvem? Især almindelige for medlemmerne af det gamle Israel som stod i pagtsforhold til Jehova. I de foregående vers i dette kapitel taler apostelen nemlig om de fristelser der kom over de kødelige jøder, og om hvordan tusinder af dem faldt under fristelserne. Han benytter deres erfaringer og deres fald som en advarsel for de kristne, for at de kan være forsigtige og ikke falde under lignende omstændigheder. Disse israelitter havde samkvem med hedningerne, og tusinder faldt for umoralitet, sådan som apostelen Paulus sagde: „Lad os heller ikke bedrive utugt, som nogle af dem bedrev utugt, og på én dag faldt der treogtyve tusinde.“ (1 Kor. 10:8) De vendte sig også til afgudsdyrkelse, og de begyndte at knurre og klage. Jehova lod disse fristelser komme over dem for at se hvad der boede i deres hjerter, om de elskede Jehova deres Gud eller ej. — 5 Mos. 8:1-3.
11 På samme måde kommer der i dag sådanne fristelser over de kristne, som også står i pagtsforhold til Jehova idet de er modbilleder på disse folk fra fortiden, de kødelige israelitter og „den sammenløbne hob“. (2 Mos. 12:37, 38; 4 Mos. 11:4-6) Ved at tillade at vi udsættes for fristelser, kan Jehova se hvilken slags mennesker vi er inderst inde. Gud skaber så ganske vist en vej ud af fristelsen, men han lader os vise hvad vi virkelig er, hvad der bor i vort hjerte, at vi hader det onde og elsker det gode.
Vejen ud af fristelser
12. Skaber Gud vej ud af fristelsen ved simpelt hen at fjerne fristelsen? Hvordan kan en begivenhed i forbindelse med Moses belyse svaret?
12 Jehova lover i sit ord at han ’sammen med fristelsen vil skabe vej ud af den’. Hvordan det? Ved simpelt hen at fjerne fristelsen? Nej, Gud fjerner ikke fristelsen, for eksempel når én fristes med hensyn til umoralitet eller til at knurre. Vi gør vel i at huske at da Aron og Mirjam klagede over deres broder Moses — over at han havde en for fremtrædende stilling og at de ikke havde tilstrækkelig indflydelse — befriede Gud ikke disse to klagende for prøvelsen ved at fjerne Moses fra hans stilling. Nej, han lod Moses blive, for han var valgt af Jehova og var den rette mand til arbejdet. Det var Aron og Mirjam der måtte ændre indstilling. Hvordan? De måtte anlægge det teokratiske syn på tingene. De måtte indse at Jehova Gud er Konge og at de måtte underlægge sig hans ordning. (4 Mos. 12:1-16) Når der kommer fristelser kan vi altså ikke forvente at vi kan sno os ud af prøven og undslippe før fristelsen er overstået. Nej, fristelsen må gå sin gang; så vil Gud vide om vi er i besiddelse af integritet og loyalitet over for ham.
13, 14. (a) Hvis vi ikke kan undgå at blive udsat for en fristelse, hvordan viser Gud os da en udvej? (b) Hvilken begivenhed i forbindelse med det gamle Israel viser at Jehova ikke udsætter sit folk for prøver som det ikke kan udholde? (c) Hvordan viser Josefs eksempel at vi må ruste os på forhånd?
13 Hvordan kan vi da undslippe hvis vi ikke kan undgå at blive udsat for bestemte fristelser? Gud viser os en udvej ved at give os sine teokratiske principper, som, hvis vi følger dem, vil hjælpe os til at undgå at gøre noget forkert. Desuden ved Gud hvor meget vi kan udholde. Derfor lader han ikke prøver komme over os som vi umuligt kunne udholde. Da israelitterne for eksempel kom ud af Ægypten, „førte Gud dem ikke ad vejen til filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: ’Folket kunne komme til at fortryde det, når de ser, der bliver krig, og vende tilbage til Ægypten.’“ (2 Mos. 13:17) Gud lod dem altså ikke gå ad den direkte vej til det forjættede land over Gaza-området. Israel var ikke udrustet til krig og forberedt på at møde filistrenes veltrænede tropper. Jehova valgte derfor kærligt vejen over Det røde Hav for sit folk. Således blev israelitterne ikke udsat for krig med filistrene på det tidspunkt, for Gud vidste at de ikke kunne udholde en sådan prøve.
14 Vi kan være taknemmelige for at Jehova ikke udsætter os for prøver vi ikke kan udholde; vi kan også være meget taknemmelige for at han på forhånd ruster os, så vi kan udholde fristelserne og stå dem igennem med vor integritet i behold. I denne hensigt opbygger Gud os åndeligt i forvejen. Men ve os hvis vi ikke drager nytte af denne gudgivne hjælp! Tænk på den prøve Josef blev udsat for da han blev fristet af Potifars hustru til at begå en umoralsk handling. (1 Mos. 39:7-12) Kan vi være som Josef? Han havde i forvejen gjort sig bekendt med hvad Guds love sagde angående sådanne ting.
15. (a) Hvilket godt resultat vil det medføre hvis i på forhånd ruster os til prøvelser? (b) Hvordan vil det at „fly afgudsdyrkelsen“ hjælpe os til at overvinde fristelser?
15 Ja, Jehova Gud viser os i stor udstrækning vejen ud af fristelse ved på forhånd at beskrive hvilken opførsel han forventer af os. (Gal. 5:19-23) Så kan vi gennemgå hele rækken af fristelser fra A til Z og komme sejrrigt igennem dem, idet vi bevarer vor integritet og beviser at vi er trofaste under prøve. Men vi må give agt på apostelen Paulus’ råd. Lige efter at have talt om hvordan Gud vil hjælpe os når vi kommer ud for fristelse, tilføjer han: „Derfor, mine elskede, fly afgudsdyrkelsen!“ (1 Kor. 10:14) Afgudsdyrkelse er på ingen måde begrænset til tilbedelse af bogstavelige afguder, billeder, statuer og så videre. Apostelen Paulus advarede om at ’havesyge er afgudsdyrkelse’. Det er fordi havesyge får en til at dyrke sig selv, og selviske længsler bliver det vigtigste i ens liv. Hvis vi flyr alle former for afgudsdyrkelse, er vi bedre rustet til at møde fremtiden og de fristelser der endnu kan opstå. — Kol. 3:5; 1 Kor. 6:18.
16, 17. (a) Hvorfor er det uklogt at stole på sin egen styrke når man står over for en fristelse? (b) Hvilken indstilling må vi undgå, som det fremgår af eksemplet med det gamle Israel da det stod ved grænsen til det forjættede land? (c) Hvilken handlemåde vil bevirke at vi kan tilslutte os apostelen Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev 4:17, 18?
16 Når som helst Jehova tillader en fristelse at komme over os, lad os da gøre noget for at stå fast! Først og fremmest kan vi være udholdende i bønnen og søge hjælp ovenfra. Gør vi det, stoler vi ikke på vor egen styrke. Som apostelen Paulus siger: „Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!“ (1 Kor. 10:12) Ligegyldigt hvor længe en kristen har tjent Jehova må han stadig kæmpe mod det menneskelige element, sit faldne kød. Hvis mennesker i fortiden blev fristet af visse situationer på kritiske tidspunkter og faldt, så kan vi som mennesker også falde. Vi befinder os stadig i denne onde tingenes ordning med alle dens mange fristelser til at gå den forkerte vej. Enden er nær, men vi må passe på ikke at tænke at vi ikke kan falde. Vi gør derimod klogt i at erkende at vi ikke er så stærke i os selv at vi ikke kan falde. Israelitterne var så nær det forjættede land, og alligevel på trods af at de var så nær ved, var der alvorlige fristelser til stede, og 24.000 faldt ved selve grænsen til landet. Vi må aldrig bagatellisere faren for at falde i fristelse. Bi på Jehova Gud, og fristelsen vil drive over. Jehova Gud vil holde ord og skabe os en vej ud af den.
17 Stol derfor på Gud når du står over for fristelser. Bed indtrængende, idet du siger: „Vor Fader, du som er i Himlene! . . . Led os ikke ind i fristelse; men fri os fra den Onde.“ Da vil du kunne sige med apostelen Paulus: „Herren stod mig bi og gav mig kraft . . . Herren vil fri mig fra hvert ondt anslag og frelse mig.“ — Matt. 6:9-13, fodnoten; 2 Tim. 4:17, 18.
18, 19. (a) Hvilken fristelse har tusindvis af Jehovas vidner i nyere tid stået over for, og hvordan har de modstået fristelsen? (b) Hvordan fandt et Jehovas vidne fra Surinam en vej ud af fristelsen da han blev stillet over for valget „blodtransfusion eller døden“?
18 Der er tusindvis af Jehovas vidner som i nyere tid har stået over for fristelsen til at modtage blodtransfusion. Nogle få er faldet under pres fra læger og andre, men Jehovas folk som helhed har modstået denne fristelse, idet de har holdt fast ved hans ord som klart siger: ’Afhold jer fra blod.’ (Ap. G. 15:20, 29) Og de har gjort dette ved at holde fast ved Bibelens principper og ved at bede. Tænk på et Jehovas vidne i Surinam som pludselig blev meget syg mens han var på et skib. Han blev bragt i land på Haiti for at få lægehjælp der. En læge forklarede at det på grund af et blødende mavesår enten var „blodtransfusion eller døden“.
19 Hvordan reagerede dette Jehovas vidne over for den svære fristelse? Han skrev: „Dér var jeg, mere end seksten hundrede kilometer fra min familie. De vidste sandsynligvis ikke engang at jeg befandt mig i denne farlige tilstand. Der var ingen af mine kristne brødre jeg kunne tale med. Ordene ’blodtransfusion eller døden’ for gennem min hjerne. Øjensynlig troede de på hospitalet at jeg med sikkerhed ville dø. Jeg bad til Jehova. Skønt jeg somme tider følte mig ensom, kunne jeg altid tale med ham. Hvor er det vidunderligt at kunne kaste alle sine bekymringer på Jehova, i fuld tillid til at han har omsorg for sine tjenere. Hvis jeg skulle dø, så vidste jeg at jeg ville få en opstandelse. Opstandelseshåbet styrkede mig i min beslutning om ikke at modtage blod.“ Dette vidne blev til sidst udfriet af fristelsen, og han kom sig uden blodtransfusion. Ved at holde fast ved de bibelske principper og være årvågen med hensyn til bønner, overvandt han fristelsen.
Bøn hindres ikke af isolation
20-22. Forklar hvorfor bøn giver en vidunderlig hjælp ovenfra?
20 Når vi behøver guddommelig hjælp hurtigt, er bøn den letteste vej til øjeblikkelig og direkte hjælp. Da Jehova Gud ikke sover, er der ingen forsinkelser. „Ej blunder han, som bevarer dig.“ (Sl. 121:3) De som henvender sig til Gud i bøn får straks hjælp ovenfra. Det er ikke som når man skriver et brev og så må vente nogle dage før man får svar. Og der er så meget at bede om, ikke blot for os selv, men også for vore kristne brødre.
21 Ikke alene går bønnen straks igennem; den kan også nå gennem alle slags forhindringer. (Jon. 2:1-11) Den missionær der sad i enecelle i Kommunistkina i fem år havde profeten Daniel i tanke da han sagde: „Åbenlyst for enhver der passerede min celle, knælede jeg nu ned tre gange om dagen og bad højt.“ Resultatet? Han sagde: „Bønnen trøstede og styrkede mig åndeligt, og alle kom til at kende mig som en kristen ordets tjener og forkynder fordi de så mig bede.“ Hvilken storslået hjælp ovenfra som svar på bøn! — Dan. 6:11.
22 En kristen kan desuden bede om den styrkende hellige ånd, som trænger igennem alle slags forhindringer, både gitre og fængselsmure. Intet kan holde Guds ånd borte når vi beder om den og er værdige til at modtage den.
23-25. (a) Hvilken trussel skræmte ikke en kristen ung mand på Guadeloupe, og hvorfor ikke? (b) Hvad blev resultatet af at han bevarede sin integritet?
23 For ikke længe siden blev et af Jehovas vidner på Guadeloupe truet med fængsel. Denne unge mand holdt fast ved sin kristne neutralitet. (Joh. 15:19) Han blev anbragt i enecelle. Så blev der lagt pres på ham. Man truede ham: „Hvis du ikke ændrer mening kommer du til at sidde i fængsel i mindst to år. Desuden vil du være alene i cellen hele den tid, så tænk godt over det — alene i to år!“ Hvad svarede nu denne unge mand?
24 Han svarede: „Ja, det tror I. Men jeg kommer ikke til at være alene som I siger, overhovedet ikke! Jehova vil være med mig og vil styrke mig med sin ånd.“
25 Myndighederne blev overraskede over det svar. Desuden gjorde hans gode opførsel indtryk på dem. Der gik nogle måneder, og tiden kom da Jehovas vidner skulle afholde et stævne. Hvilken overraskelse at se at den unge mand var til stede ved det indledende møde! Han var netop blevet løsladt dagen i forvejen. Og ved stævnet fortalte han hvad han havde oplevet. Der var en politibetjent til stede uden at den unge mand vidste det. Senere sagde betjenten til den unge mands præsiderende tilsynsmand: „Ved De hvad den unge mands gode kristne opførsel og urokkelige beslutning fik min kone til at sige? Hun sagde: ’Tro ikke at I har gjort det af jer selv. Nej, det er hans Gud, Jehova, der har gjort det for ham, for at han kan overvære sit stævne. Hans Gud, Jehova, er stærkere end vores gud!’“
26. Hvorfor bør vi huske det gode råd i Første Petersbrev 4:7, og hvad bør vi altså gøre når en krise er nær?
26 Stillet over for fængselsstraf, forfølgelse, fristelser og pres kan I trofaste vidner for Jehova vinde sejr, til ære og pris for Gud. I får hjælp ovenfra. Men husk apostelen Peters gode råd: „Vær årvågne med hensyn til bønner.“ (1 Pet. 4:7, NW) Peter lærte af bitter erfaring hvor vigtigt dette er, den nat da Herren Jesus sagde til ham at han skulle ’våge og bede for ikke at falde i fristelse’. (Matt. 26:41) Når en krise er nær, så pas på at du ikke ’sover på det’, men at du beder. Så vil du få hjælp ovenfra og komme sejrrigt igennem prøver og fristelser, takket være Jehova. Han vil skabe en udvej for dig, for „Gud er trofast“.