Hvordan man står fast i denne endens tid
„Opfør jer på en måde der er den gode nyhed om Kristus værdig, . . . [idet] I står fast i én ånd . . . for troen på den gode nyhed, og i ingen henseende lader jer skræmme af jeres modstandere.“ — Fil. 1:27, 28, NW.
1. (a) Hvilket forhold har hersket lige siden det første ægtepar syndede, og hvem berører det? (b) Hvordan leder Jehova begivenhederne, og hvad vil der ske?
Lige siden Adam og Eva spiste af den forbudte frugt har menneskene været under pres fra Satan Djævelen. Grunden er at der siden den dag har hersket bitter fjendskab mellem Jehova Gud og denne onde modstander. (1 Mos. 3:15) Fjendskabet er vokset i tidens løb, og i dag nærmer det sig hurtigt et højdepunkt. Det berører alle mennesker, især Jehovas tjenere, for det er dem Djævelens og hans dæmoners angreb rettes imod. Hvis du er en Guds tjener ved du hvor sandt dette er. Hvad du også må vide er at disse onde kræfter meget snart vil iværksætte et voldsomt angreb på Jehovas folk. Dette blev forudsagt af Ezekiel med disse ord: „Som en sky skal du [Satan] drage op mod mit folk Israel [Jehovas vidner] og oversvømme landet. I de sidste dage skal det ske; jeg fører dig imod mit land; og folkene skal kende mig, når jeg for deres øjne helliger mig på dig.“ — Ez. 38:16.
2. Hvad bør kristne gøre nu for at blive beskyttet?
2 Hvor nødvendigt, ja hvor presserende er det derfor ikke at vi holder os nær til Jehova Gud og vokser i erkendelse af at vi må have hans hjælp for at blive beskyttet i alle de situationer vi daglig kommer ud for. Vi bør gøre ligesom små dyreunger der holder sig meget nær til deres moder for at blive beskyttet når en fjende snigende nærmer sig. Den fjende der lurer på os som kristne er „en brølende løve“ der „søger, hvem han kan opsluge“ ved at ødelægge vor åndelighed eller bryde vor integritet over for Gud. (1 Pet. 5:8) Vi må forstå nødvendigheden af at holde os nær til Jehova vor himmelske Beskytter.
3. Hvilken ordning har Jehova truffet for at de kristne kan forblive åndeligt stærke, og hvilken formaning giver Paulus i sit brev til hebræerne?
3 Gennem sin „tro og kloge tjener“-organisation har Jehova givet os en god og meget alsidig kost som kan gøre os åndeligt stærke. (Matt. 24:45-47) Tænk engang! I hver af de mere end 27.100 menigheder i hele verden er der hver uge tilrettelagt fem åndelige ’måltider’. Det er ikke alene vigtigt, men bydende nødvendigt at vi ikke lader noget hindre os i at overvære disse møder. I sin formaning til hebræerne nævner Paulus at vi „urokkeligt [bør] holde fast ved håbets bekendelse“ og „give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og . . . ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre“. Læg mærke til at apostelen for nitten hundrede år siden indtrængende formanede de kristne, til ikke at undlade at komme sammen med menigheden; dette gælder i særlig grad i vor tid hvor vi „ser dagen nærme sig“. At komme sammen for at indtage åndelig føde er af langt større betydning for vor eksistens end de tre måltider vi daglig spiser for at opretholde livet rent fysisk. — Hebr. 10:23-25.
4. Foruden at overvære møderne, hvad bør vi da gøre som vil være til stor gavn for os selv? Hvorfor?
4 Det er ikke alene gavnligt at overvære alle de møder hvor Bibelen studeres, men det er også vigtigt at deltage i dem. Skal vi deltage i dem må vi naturligvis forberede os. Har du i denne forbindelse nogen sinde lagt mærke til hvilken paragraf i vagttårnslektien du husker bedst? Er det ikke den eller de paragraffer du selv har givet en kommentar til? Grunden er at du har gjort mere ud af en sådan paragraf. Du har studeret den og mediteret over den for at kunne give en god kommentar. Desuden har du gengivet den mundtligt. Dit sind har arbejdet meget mere med tankerne i denne paragraf end i de andre. Det samme gælder de skriftsteder der er henvist til i paragraffen. Du husker stoffet meget bedre når du slår de skriftsteder op der er henvist til. Så tager du dig nemlig tid til at læse dem og finder ud af hvilken tilknytning de har til det emne der behandles. Dette hjælper dig i høj grad til at huske oplysningerne og gøre dem til dine egne, foruden at det øger din forståelse af emnet.
5. Hvor vigtigt er personligt studium?
5 Det er meget nødvendigt at vi selv regelmæssigt studerer Bibelen, og det bør vi gøre lige så flittigt som vi overværer møderne. Hvis vi for eksempel har sat en bestemt tid til side til at studere, måske blot femten eller tyve minutter ad gangen, bør vi ikke lade andre ting gribe forstyrrende ind i denne plan. Den åndelige føde vi indtager på denne måde styrker os til at klare de daglige problemer på arbejdet, i hjemmet og i tjenesten. Den hjælper os desuden til at undgå mange problemer når vi anvender de bibelske principper og love som vi har lært at kende under vores bibellæsning. På denne måde lærer vi at bruge den visdom vi har tilegnet os fra Guds ord. (Ordsp. 2:10, 11) Husk altid at der findes én kilde hvorfra vi kan hente åndelig styrke, og det er Jehova. Og vi kan intet udrette uden hans ånd.
Vort bønsforhold til Jehova
6. kan vi bede og forvente at vore bønner vil blive hørt? Hvad kræves der for at Gud vil bønhøre os?
6 Har du nogen sinde tænkt på hvor dybt Jehova nedlader sig når han tillader os at tale til ham? Ja, han tager så meget hensyn til os at han hører og besvarer vore bønner om hjælp og vejledning. Det er det Lukas 11:10-13 henleder vor opmærksomhed på: „Den, som banker på, for ham skal der lukkes op. . . . Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!“ Hvor trøstende at vide, at vi kan nærme os Jehova og blive vejledt gennem hans hellige ånd og hans skrevne ord! I en inspireret udtalelse, af Johannes lærer Gud os ligeledes at han vil høre vore bønner, uanset hvad vi beder om efter hans vilje. „Og dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, hører han os. Og når vi ved at han hører os hvad vi end beder om, ved vi at vi skal have det vi har bedt om fordi vi har bedt ham om det.“ (1 Joh. 5:14, 15, NW) Det er meget opmuntrende at vide at vi kan forvente at han vil opfylde vore bønner så længe disse er i overensstemmelse med hans vilje.
7. Kan vi forvente at Jehova vil tilgive fejl og synder?
7 Indbefatter dette ikke også at vi, dersom vi har begået en fejl (og vi fejler jo alle), kan bede Jehova om tilgivelse? Skulle vi så ikke anerkende at han vil tilgive vore synder? Hvis ikke, hvorfor så bede? Det er i sandhed trøstende at vide at han virkelig lytter til vore bønner og vil tilgive vore overtrædelser.
8. (a) Hvis hjælp kan vi bede om når vi skal udføre en opgave? (b) Hvilket mønster gav Jesus disciplene for hvordan de kunne bede? (c) Er det på sin plads at bede Jehova om hjælp og vejledning når man står over for prøvelser?
8 Når som helst vi af Jehova, gennem hans organisation, får overdraget en opgave som vi synes er vanskelig eller som vi måske mener er mere end vi kan klare, vil det så ikke være bedre først at bede om Jehovas hjælp, i stedet for at afslå en sådan forret? Naturligvis! Han lytter til vore bønner og anmodninger — „hører retfærdiges bøn“. (Ordsp. 15:29) Han opfordrer os til at bede til ham — „lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud“. (Fil. 4:6) Bed derfor hver dag! Det formaner Jesus os til at gøre: „Giv os i dag vort daglige brød“, og han nævner også andre ting vi kan bede om. (Matt. 6:9-13) Dermed gav han os et sundt, åndeligt mønster for hvordan vi kan bede. Bønnen er en kanal vi kan benytte når vi vil tale med vor store Skaber, Jehova. Vi bør have fuld tillid til at han vil hjælpe og styrke os under alle omstændigheder og i enhver situation. Og når vi udholder prøvelser for hans navns skyld og fordi vi er ordets tjenere, bør vi være lykkelige, som Jakob siger: „Salig [lykkelig, NW] den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.“ Når vi udsættes for prøvelser bør vi huske at det ikke er Jehova der prøver os, for som der siges: „Gud kan ikke, fristes af noget ondt, og selv frister han ingen.“ — Jak. 1:12, 13.
Vor tænkemåde
9. Hvor stor en rolle spiller vor tænkemåde, og hvad bør være først i alle vore tanker?
9 Et ordsprog siger: „Som man tænker, sådan er man.“ Det er derfor indlysende at man bør fylde sit sind med de tanker der er nødvendige for at opnå evigt liv. Bør vor opmærksomhed da ikke være rettet mod det håb om Riget som Jehova har givet os? Jo, og det betyder at vi omhyggeligt må tage vare på Rigets interesser og gøre dem til ét med vore personlige ønsker. Dette er i overensstemmelse med Jesu ord: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Matt. 6:33) Det var det vigtigste i Jesu liv. Han formanede sine disciple for nitten hundrede år siden til at have den samme indstilling, og det samme gælder os i dag.
10. (a) Hvad er nødvendigt hvis vi skal stå fast i tjenesten? Hvad kan vi forvente til tider? (b) Skal vi kun forkynde under gunstige forhold?
10 Når vi sætter Riget først vil vi tænke på Riget og håbet om det der ligger forude, og det vil styrke os. Det vil lede vore tanker bort fra os selv hvis vi bliver fængslet eller udsættes for forfølgelser, trængsler eller lidelser. Dette er af afgørende betydning hvis vi skal kunne stå fast og bevare vor integritet over for Jehova. Det kræves at vi holder fast ved den sande tilbedelse når vor kristne tjeneste drages i tvivl eller bringes i fare. (Præd. 12:13, NW) Vi kan forvente at regeringsmyndigheder vil forbyde vor forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige, eller prøve at skræmme os sådan som de allerede har forsøgt i nogle lande. Skulle dette få os til at standse vor forkyndervirksomhed? Vi bør reagere på samme måde som apostlene Peter og Johannes dengang de fik besked om at indstille forkyndelsen i Jerusalem. Det blev forbudt dem at forkynde mere i Jesu navn. De blev endog pisket før man løslod dem. Men det fik dem ikke til at vende sig bort fra deres trofaste færd. De var tværtimod „glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld. Og de holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus“. (Ap. G. 5:40-42) I sit andet brev til Timoteus henleder apostelen Paulus også vor opmærksomhed på den kristnes stilling i forhold til den rene tilbedelse: „Forkynd ordet, vær ivrigt optaget deraf, både når tiden er gunstig og når den er vanskelig, . . . gør en evangelieforkynders gerning.“ (2 Tim. 4:2, 5, NW) Dette viser os også at den kristne må vedblive med at stå fast, selv om forkyndelsen skulle blive forbudt. Jehovas vidner vil forkynde både under vanskelige forhold og under gunstige.
11. Hvilken særlig vejledning gav Jesus i forbindelse med farlige situationer?
11 Når der opstår farlige situationer bør man imidlertid udvise forsigtighed og overveje hvordan man bedst kan udføre sin tjeneste. Jesus rådede til forsigtighed da han sagde: „Se, jeg sender jer som får ud blandt ulve; vis derfor at I er forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer.“ (Matt. 10:16, NW) Ja, det er ikke alene nødvendigt at være uskyldig så man undgår en uret adfærd eller at gå på kompromis som kristen, men i visse situationer må man også udvise kløgt.
12. (a) Vil kristne holde op med at komme sammen hvis myndighederne forbyder dem det? (b) Hvilke forsigtighedsregler kan man tage?
12 Når vi møder modstand eller hvis arbejdet endog bliver forbudt, er det vigtigt for os at få åndelig føde så vi kan bevare vor åndelige sundhed. Paulus’ råd gælder til enhver tid: „Lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling.“ Der kan naturligvis blive udstedt forbud imod at vi kommer sammen i store menigheder sådan som vi har lejlighed til under frie forhold. Når dette ikke er muligt kan vi hente trøst i Jesu ord: „Hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.“ (Matt. 18:20) Dette er en kraftig understregning af hvor værdifuldt det er at komme sammen selv i små grupper, måske i private hjem. Når man overværer sådanne møder kan det være tilrådeligt at man ankommer til mødestedet en eller to ad gangen for ikke at vække mistanke. Måske vil det også være klogt at undlade at synge for ikke at vække opmærksomhed. Det har vist sig at være af afgørende betydning at man kommer sammen både under vanskelige såvel som under gunstige forhold.
13, 14. (a) Hvordan kan kristne bevare sig åndeligt sunde hvis de ikke har nogen ny bibelsk litteratur? (b) Hvad bør man gøre hvis man isoleres eller fængsles?
13 Hvad med litteratur? Lad os antage at vi ikke har nogen nye bibelske bøger eller blade. Vil det så ikke være godt og på sin plads at studere det vi ellers har? Hvis vi ikke har nogen bibelstudiebøger eller -blade kan vi glæde os over at have selve Bibelen. Hvis vi heller ikke har Bibelen kan vi alligevel komme sammen for at drøfte de bibelske sandheder som hver især kan huske og således forfriske og styrke vort sind. Apostelen Peter skrev: „Jeg [søger] ved min påmindelse at vække jeres rene sind, så I mindes de ord, som er forudsagt af de hellige profeter, såvel som det bud, der af jeres apostle er givet jer fra Herren og frelseren.“ (2 Pet. 3:1, 2) Han søgte at styrke sine kristne brødre til de vanskelige tider der ville komme. Det er der også behov for at gøre visse steder i vor tid.
14 Hvad nu hvis man bliver isoleret eller fængslet og ikke har nogen kontakt med andre forkyndere? Så vil det være godt at skrive alle de skriftsteder ned man kan huske, og blive ved at føje flere til efterhånden som man kommer i tanker om dem. Så vil man kunne repetere disse ord fra den almægtige Gud og på denne måde bevare sindet virksomt og hele tiden have hans krav i tanke, uanset omstændighederne.
15. Hvordan kan man udføre forkyndelsen hvis den ikke kan udføres åbenlyst?
15 Hvis forkyndelsen ikke kan udføres åbenlyst, kan man, for at undgå at vække mistanke, tage et besøg i ét distrikt og derpå gå hen i et andet, og så videre. Det vil stadig være godt at gøre notater om den interesse man finder eller om de steder hvor man kan komme igen, på samme måde som man gør i dag når man gennemgår et distrikt. Dét det gælder om er at styrke og hjælpe dem der ønsker det. Hvor forholdene kan kræve det, har nogle gjort brug af forskellige former for forklædning. Man kan for eksempel have en vendefrakke på; hvis der så opstår en farlig situation kan man vende frakken så man ikke bliver genkendt ved denne lejlighed. Ved at gøre dette giver man ikke udtryk for frygt, men benytter god strategi.
16. Hvad bør kristne gøre hvis det viser sig at de ikke kan udføre tjenesten fra dør til dør?
16 Når det er umuligt at udføre tjenesten fra dør til dør kan man gøre brug af lejlighedsvise vidnesbyrd. Det gør man i mange lande overalt i verden. Mange steder indleder Jehovas tjenere en samtale mens de venter på eller kører i en bus eller et tog, eller når de befinder sig i en park. Man kan begynde med at tale om verdensforholdene eller komme med en eller anden venlig bemærkning for at få en samtale i gang. Efterhånden som man bliver klar over hvad vedkommende føler og tænker, kan man afgøre hvilket emne det vil være godt at lede samtalen ind på. Også her er det vigtigt at man følger interessen op og hjælper alle som viser ægte interesse for Bibelen eller Guds retfærdige rige. Det kan også være nødvendigt at være agtpågivende for at undgå at falde i en fælde.
17. Hvordan kan man, i betragtning af at bibelstudiearbejdet er en af de bedste måder hvorpå man kan hjælpe de interesserede, udføre dette arbejde?
17 Af erfaring ved vi at den bedste måde hvorpå vi kan hjælpe dem der viser interesse, er ved at studere Bibelen med dem. Vi ønsker naturligvis at fortsætte denne vigtige del af vor tjeneste hvor som helst det er muligt. Under vanskelige forhold kan det være nødvendigt at besøge nogen i deres hjem på forskellige tidspunkter, idet et bestemt tidspunkt kunne vække mistanke. Når den interesserede bliver klar over vigtigheden af at forkynde, vil han eller hun uden tvivl snart fortælle andre om Guds vidunderlige foranstaltninger til gavn for trofaste mennesker. Dette kan være en hjælp, til at finde frem til andre interesserede, og det åbner mulighed for at man stadig kan udvide sin tjeneste. En sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med Paulus’ ord til Timoteus kort før han afsluttede sin jordiske tjeneste: „Herren stod mig bi og gav mig kraft, for at forkyndelsen af budskabet ved mig kunne blive ført helt til ende, og alle hedningerne få det at høre; og jeg blev friet ud af løvens gab.“ — 2 Tim. 4:17
Hvordan man står fast
18. Hvad søger Satan at gøre nu? Hvilken indtrængende formaning giver Peter?
18 Husk at den gamle Djævel, Satan, vil prøve at forføre de kristne nu på samme måde som han gjorde med det første menneskepar på jorden. Han bruger underfundige midler over for de kristne og benytter sig også af trusler i et forsøg på at skræmme dem. Vi ved at en løve forfølger sit bytte med et højt brøl. På samme måde brøler Satan ad sande kristne, ved hjælp af nationalisme og Babylon den Store, i et forsøg på at skræmme dem til at gå på kompromis. Men Peter formaner os meget besindigt til at ’stå fast’ under sådanne forhold og ikke give op og miste troen på grund af trusler om forfølgelse, vold eller fængsel. — 1 Pet. 5:8-11.
19. (a) Bør vi lade os skræmme når vi møder voldsom forfølgelse? (b) Hvilken beslutning må vi træffe for at kunne forvente at Jehova vil velsigne os og høre vore bønner?
19 Nogle siger måske: „Jeg kunne ikke have taget den voldsomme forfølgelse som Jehovas vidner i Tyskland måtte udholde eller de voldtægtsforbrydelser vore kristne søstre i Malawi blev udsat for.“ Det er en trøst for os at vide at Jehova ikke vil tillade at vi kommer ud for mere end vi kan bære. Det er det vi forsikres om i Første Korinterbrev 10:13: „Han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ Der er imidlertid noget meget vigtigt vi må gøre. Det er nødvendigt at vi i vort sind beslutter os til at stå fast. Før vi træffer en sådan beslutning vil Jehova ikke træde til eller give os sin velsignelse. Der er intet at velsigne før da. Men efter at vi har truffet en positiv beslutning giver Jehova os styrke så vi kan bevare vor integritet. Det er i sandhed på sin plads at vi beder om Jehovas vejledning og hjælp til at træffe den rette beslutning. Den almægtige Guds trofaste tjenere har altid været mål for Satans ondsindede angreb. Som eksempler til efterfølgelse står de af Guds tjenere der fra Abels tid og frem til Johannes Døbers tid, såvel som i den kristne tidsalder, har bevaret deres trofasthed under prøve.
Hvad hjælper kristne til at stå fast?
20, 21. (a) Hvem er vore største fjender? (b) Hvilken vejledning gav Paulus efeserne for at de kunne være beskyttet? (c) Hvem må vi helt og holdent stole på, selv om forfølgelsen skal koste os livet?
20 For at kunne stå fast må vi først og fremmest have den styrke som kun Jehova kan give. For det andet er det vigtigt at vi gør os klart hvem der er vor største fjende, nemlig Satan Djævelen såvel som de dæmonhorder der står under ham. For bedre at forstå hvordan vi kan blive styrket til at stå ærkefjenden imod, kan vi vende os til den opbyggende inspirerede vejledning som Paulus skrev til den kristne menighed i den fordærvede by Efesus. Det sidste kapitel i Efeserbrevet indeholder en meget tydelig formaning. Her henleder Paulus opmærksomheden på de usynlige fjenders angreb og viser samtidig hvordan man kan beskytte sig imod dem. I det ellevte vers opfordrer han de kristne til at ’iføre sig Guds fulde rustning, så de kan holde stand mod Djævelens snigløb’. Der er ingen tvivl om hvem fjenden er eller hvordan han vil angribe. Vi kan se at de verdslige myndigheder, regeringer og andre instanser adlyder ham der styrer denne tingenes ordning, Satan. (2 Kor. 4:4) Til gavn for os der lever i denne kritiske tid vejledte Paulus om at kun Guds fulde rustning kunne yde os beskyttelse. Kristne må ’iføre sig retfærdigheden som brynje og må som sko på deres fødder tage villighed til at forkynde fredens evangelium’. De må ’løfte troens skjold, som kan slukke alle den ondes gloende pile’. De må også ’tage imod frelsens hjelm og åndens sværd, som er Guds ord’. Alt dette må de gøre under ’stadig påkaldelse og bøn, idet de altid beder i ånden’. — Ef. 6:11-18.
21 Vi ser her den betydning Paulus tillægger de beskyttende foranstaltninger Jehova har givet os, samt nødvendigheden af stadig påkaldelse og bøn. Kristne må holde sig vågne for ikke at blive overrumplet af fjendens forfølgelse eller fristelser. Vor tillid til Jehovas beskyttelse, selv når vort liv står på spil, bør altid være urokkelig, idet vi husker at mennesker kun kan dræbe legemet. Har vi denne tillid kan vi være fuldt forvisset om at Gud vil opvække os. Paulus’ tillid var urokkelig, og det er grunden til at han, selv da han befandt sig i lænker i Rom, kunne formane de kristne i Efesus til at stå fast i troen.
22. Hvilken trøstende formaning skrev Paulus til de kristne i Filippi? Gælder disse ord os i dag?
22 Det var også mens Paulus var i fangenskab i Rom at han gav de kristne i Filippi en kærlig men bestemt vejledning om at også de kunne forvente at deres tro ville blive prøvet; dette fik ham til at skrive: „Opfør jer på en måde der er den gode nyhed om Kristus værdig, . . . [idet] I står fast . . . for troen på den gode nyhed, og i ingen henseende lader jer skræmme af jeres modstandere.“ (Fil. 1:27, 28, NW) Disse værdifulde ord har lige så stor betydning for os i denne „endens tid“.
[Illustration på side 270]
Regelmæssigt personligt bibelstudium er nødvendigt hvis man skal stå fast
[Illustration på side 271]
Gennem bønnen nærmer vi os Jehova og opnår styrke til fortsat at gøre hans vilje
[Illustration på side 272]
Når man udsættes for lidelser kan det være en hjælp til at stå fast at man tænker på det håb man venter opfyldt
[Illustrationer på side 273]
Hvis man udsættes for modstand, muligvis et forbud, er det vigtigt at komme sammen, selv i små grupper, for at stå fast
Hvis man fængsles fordi man tjener Gud vil det at man skriver alle de skriftsteder ned man kan huske og derpå repeterer dem, hjælpe en til at stå fast