Spørgsmål fra læserne
● Hvordan kan man vide om det kød man køber hos slagteren er fra dyr der er slagtet på betryggende måde så blodet er løbet fra? Hvordan kan man vide om konditorkager og lignende indeholder blod eller blodfraktioner? — A. R., De forenede Stater.
Dette er af interesse for gudfrygtige mennesker fordi det i den lov som Jehova Gud gav Noa og som gælder alle mennesker, lød: „Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene Eder til føde; ligesom de grønne urter giver jeg Eder det alt sammen. Dog kød med sjælen, det er blodet, må I ikke spise!“ (1 Mos. 9:3, 4) De kristnes styrende råd i det første århundrede understregede også, ledet af Guds hellige ånd, at det var nødvendigt for kristne at ’afholde sig fra blod’. — Ap. G. 15:28, 29.
Dersom det ikke er almindelig praksis at lade blodet løbe af slagtekvæg i det land eller den egn hvor man bor, eller man ikke rigtig ved hvordan slagtningen foregår der hvor man bor, er det bedste man kan gøre for at finde ud af om blodet er løbet af, at rette en personlig forespørgsel. Selv om den der sælger kødet ikke selv slagter, kender han som regel de mænd han handler med og ved hvilken metode de benytter ved slagtningen, eller i det mindste de regler de følger. Hvis han er overbevist om at slagtningen er foregået på rette måde ifølge Bibelen, kan den kristne føle sig fri til at spise kødet. Hvis sælgeren imidlertid ikke ved det, kan man spørge: „Hvem kan give mig oplysning om det? Det har betydning for mig af religiøse grunde.“ Skriv så et brev, hvis det er den eneste måde hvorpå du kan komme i forbindelse med den der kan give svar på spørgsmålet. Hvis man af en eller anden grund føler at man ikke har fået sandheden at vide, kan man altid handle et andet sted eller købe levende dyr og selv lade dem slagte, hvis man mener det nødvendigt.
At kødet er meget rødt eller der er rød saft på overfladen behøver ikke at betyde at blodet ikke er løbet fra. Der kan godt mere en lille smule blod tilbage i kødet efter at blodet er løbet fra. Den røde væske der viser sig på kødet kan også simpelt hen være kødsaft. Det væsentlige er at der er vist respekt for blodets hellighed, respekt for princippet om at livet er helligt. Det Guds lov kræver er at blodet skal løbe fra dyret når det dræbes, ikke at kødet skal have en speciel behandling for at ethvert spor af blod kan trække ud.
Hvad andre næringsmidler angår kan en lignende fremgangsmåde følges. Hvis du har grund til at tro at en bestemt vare indeholder blod eller en blodfraktion, så spørg vedkommende der sælger den. Ved han det ikke så skriv til fabrikanten. Undertiden viser etiketten at varen indeholder en blodfraktion; det er dog ikke altid tilfældet. For eksempel kan der på en etiket stå at et bestemt produkt indeholder albumin. Betyder det nu at det indeholder en blodfraktion? Slå ordet albumin op i et leksikon eller en ordbog. Du vil se at albumin ikke alene findes i blodserum, men også i mælk og æg. Den eneste måde hvorpå man kan finde ud af hvilken slags albumin der er anvendt i varen er at spørge den der fremstiller den. Hvis en etiket imidlertid oplyser at visse tabletter indeholder hæmoglobin, da kan man også henvende sig til et leksikon eller en ordbog og få at vide at det er en blodfraktion; den kristne vil da uden at behøve at spørge, vide at han må undgå sådanne tabletter. Som det fremgår af ovenstående er dette spørgsmål som den enkelte bedst kan søge oplysning om på stedet.
● I Første Korinter 10:25 står der: „Alt, hvad der sælges i en slagterbod, kan I spise uden at undersøge noget af samvittighedshensyn.“ Hvordan kan dette skriftsted harmonere med den vejledning vi har fået i Vagttårnet og som viser at man må foretage fornuftige forespørgsler dér hvor man køber sit kød, for at sikre sig at blodet er løbet af ved slagtningen? (Vagttårnet, 1. januar 1962, side 11) — N. Q., De forenede Stater.
Begge disse vejledende udtalelser må ses i deres sammenhæng. Første Korinterbrevs tiende kapitel omhandler en drøftelse af fødemidler som er blevet ofret til afguder. Det understreges heri at kristne ikke kan „have noget fællesskab med de onde ånder“, nemlig ved at deltage i religiøse ceremonier hvor tilbederne nyder et måltid i fællesskab med onde ånder. (1 Kor. 10:18-21) Ja, det ville være forkert af den kristne at spise kødet uanset hvor han opholdt sig, hvis han spiste det „som afgudsofferkød“, det vil sige med en følelse af ærefrygt for afguden. (1 Kor. 8:7) Når det blev befalet kristne at afholde sig fra afgudsofferkød var det således for at beskytte dem mod afgudsdyrkelse. (Ap. G. 15:29) Ofringen til en afgud ændrer imidlertid intet ved selve kødet; det er stadig brugbart til føde. Hvis en del af offerdyret blev solgt i en slagterbutik ville det være lige så godt som andet kød. En kristen ville naturligvis aldrig forlange at få af dette kød fremfor af noget andet ud fra den tanke at det var „helligt kød“, men han var på den anden side heller ikke forpligtet til at spørge om kødet var kommet fra et tempel eller et slagteri. Første Korinter 10:25 taler altså om kød der købtes i en forretning som delvis fik sine forsyninger fra et tempel.
Kristne har også fået befaling til at vogte sig „for blod og for kød af kvalte dyr“. (Ap. G. 21:25) Skrifterne antyder at man må spise kød men ikke som et led i afgudsdyrkelse; imidlertid siger Bibelen ingen steder at den troende under nogen omstændigheder må spise blod. Ydermere er forbudet mod at nyde blod ikke alene rettet til dem der slagter selv, men til alle „som er kommet til tro“. De troende som ikke selv slagter må derfor spørge sig frem for at finde en acceptabel leverandør, hvis de ønsker at spise kød. Hvis du af erfaring eller fordi du har spurgt véd at det er kutyme at lade blodet løbe af slagtekvæg og fjerkræ dér hvor du bor, og du handler i en reel forretning, da skulle det ikke være nødvendigt yderligere at spørge før du køber kød. Køber man imidlertid kød hos et verdsligt menneske i et land hvor kejserens love ikke påbyder at blodet skal løbe af slagtekvæg, kan man ikke vogte sig for „blod og for kød af kvalte dyr“ medmindre man spørger sig for.
Altså stemmer vejledningen i skriftstedet og i Vagttårnet overens, ligesom den gør det med det øvrige i Guds ord.
● Hvordan skal man, i betragtning af det bibelske bud om afholdenhed fra blod, gøre fisk og insekter i stand for at de kan være godkendt som føde? — B. F., De forenede Stater.
Fisk var almindelig kost blandt jøderne. Jesus spiste selv fisk, og ved flere lejligheder gav han sine disciple ordre til at fange fisk; nogle blev fanget med net, andre på krog. (4 Mos. 11:5; Matt. 14:17; 17:27; Luk. 5:1-11; 24:42, 43) Der var også visse insekter som anvendtes til føde. (3 Mos. 11:21; Mark. 1:6) Blodmængden i disse skabninger kan naturligvis være så lille at det er umuligt at lade blodet løbe af, og det var jo det kravet gjaldt: blodet skulle løbe af før kødet måtte anvendes til føde. (3 Mos. 17:13) Det krævedes ikke at man skulle presse eller trække blodet ud af kødet. Hvis der ikke er så meget blod at det kan løbe af, er kristne ikke forpligtede til at tage yderliggående forholdsregler for at sikre sig at eventuelt blod er trukket ud. Skulle der, når man skærer fisken eller insektet op, vise sig en blodansamling kan man let fjerne denne, og det vil naturligvis være rigtigt at gøre det.
● Hvordan skal kristne, under hensyntagen til det bibelske forbud mod at spise blod, betragte brugen af sera og vacciner? Har Selskabet ændret synspunkt i dette spørgsmål? — J. D., De forenede Stater.
Bibelen siger ganske tydeligt at blod kun måtte anvendes på alteret; dersom en israelit dræbte et dyr til føde, skulle han lade blodet løbe ud på jorden. (3 Mos. 17:11-13) Ligegyldigt under hvilke omstændigheder blod indgår i moderne lægebehandling, er det forkasteligt set fra den kristnes standpunkt. Det er derfor forkert at tage imod blodtransfusion eller at få indsprøjtet blodfraktioner til næring for legemet.
Hvad angår vacciner og lignende, ved fremstillingen af hvilke man anvender blod, bør ingen drage den slutning at Vagttårnets selskab siger god for brugen af disse. I det moderne samfund er vaccinationer imidlertid ofte uundgåelige, og den kristne må under sådanne omstændigheder trøste sig med at vacciner og sera ikke har til formål at nære legemet; der kan kun være tale om at det besmitter legemet. Guds forbud lød på at man ikke måtte indtage blodet som næring.
Hvad der tidligere er sagt i Vagttårnet 1. april 1959 på side 167, nemlig at det vil være „overladt til den enkelte at skønne hvorvidt han vil acceptere sådanne former for lægebehandling eller ikke“ gælder derfor stadig. — Gal. 6:5.
Til slut skal påpeges at den modne kristne naturligvis ikke ud fra det her anførte vil prøve at finde retfærdiggørelse for den medicinske anvendelse af så mange blodsubstanser som overhovedet muligt. Tværtimod vil han i forståelse af det forkastelige i nutidens anvendelse af blodet, holde sig så langt borte derfra som han kan, og forlange en anden behandlingsmetode hvor dette er muligt.
● Forklar mig venligst Jeremias 31:22 (AV): „En kvinde skal omringe en mand“. — J. B., Nyasaland.
Tager man denne sætning ud af sammenhængen kan den oversættes på mere end én måde. I Revised Standard Version lyder den: „En kvinde beskytter en mand.“ Moffatts oversættelse lyder: „Skrøbelig kvinde bliver mandig!“ Og Rotherham: „En kvinde forsvarer en stærk mand!“ (Den danske autoriserede oversættelse siger: „Kvinde værner om mand.“) En del oversættelser lyder som citeret i spørgsmålet her. Ingen af disse tager imidlertid hensyn til sammenhængen med den øvrige tekst, der taler om Israels troløshed.
I New World Translation gengives Jeremias 31:22: „En kvinde blot, skal trænge ind på en rask mand.“ Dette er det nye Jehova Gud siger han vil skabe på jorden. Indtil da har hans folk, som han havde indgået ægteskab med, handlet troløst. Nu opfordrer Jehova Gud den unge kvinde Israel til at rejse vejvisersten og mærkesten der skal vise hende vejen tilbage, og til at vende sine tanker mod højvejen der fører hjem. Jehova vil give hende sin ånd så hun bliver ivrig efter at komme tilbage. Som når en kvinde trænger ind på sin mand for at komme tilbage til hans gunst og samværet med ham, således ville Israel, der havde været gift med Jehova Gud, trænge ind på ham for at komme tilbage til et godt forhold med ham som sin ægtemand ifølge Lovpagten. I øvrigt er det også den tanke der kommer frem i An American Translation: „Kvinden bejler til manden.“
● Hvad betyder de bogstaver som står i nederste højre hjørne på omslaget af bogen „Let Your Name Be Sanctified“? — B. P., De forenede Stater.
På omslaget af bogen „Let Your Name Be Sanctified“ findes præget en åben bibel med tetragrammatonet gengivet i fire forskellige hebraiske skriftformer. Den første form vises på side 113 i bogen, som den forekommer på Mesjastenen. Den næste form, som står nedenunder i fønikiske eller palæo-hebraiske bogstaver, forekommer i en gammel revideret tekst af Septuaginta-oversættelsen af De små Profeter, der indeholder dele af Habakkuks bog, af hvilken en side er gengivet på side 424 i femte bind af New World Translation of the Hebrew Scriptures. Den tredje skriftform, som ses i øverste højre hjørne af den prægede bibel, er den der findes i nogle gamle græske oversættelser og som anføres på side 413 i tillægget til New World Translation of the Hebrew Scriptures, bind 5, og som også er gengivet i fodnoterne til bind 3 af New World Translation of the Hebrew Scriptures, begyndende med fodnote „c“ på side 295. Den fjerde form er den moderne blokform, og den kan ses på side 3, eller på titelbladet, i New World Translation of the Hebrew Scriptures i den reviderede udgave af 1961.