Kapitel 15

Hvordan leder Jehova sin organisation?

 1. Hvilke oplysninger finder vi i Bibelen om Jehovas organisation, og hvorfor har disse oplysninger betydning for os?

GENNEM de inspirerede skrifter lader Jehova os se nogle glimt af sin storslåede himmelske organisation. (Es. 6:2, 3; Ez. 1:1, 4-28; Dan. 7:9, 10, 13, 14) Selv om åndeskabninger er usynlige for os, er de hellige engles virke på mange måder til gavn for hans sande tilbedere på jorden. (1 Mos. 28:12, 13; 2 Kong. 6:15-17; Sl. 34:8; Matt. 13:41, 42; 25:31, 32) Bibelen beskriver også den synlige del af Jehovas organisation og hjælper os til at forstå hvordan han leder den. Hvis vi virkelig har åndelig forståelse af disse ting, vil det hjælpe os til at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. — Kol. 1:9, 10.

Hvori den synlige del består

 2. Hvem har siden pinsen år 33 været Guds menighed?

² I 1545 år var Israels nation Guds menighed. Men israelitterne overholdt ikke Lovpagten, og de forkastede Guds egen søn. Derfor oprettede Jehova en ny menighed, hvormed han indgik en ny pagt. Denne menighed omtales i Bibelen som Kristi „brud“, der består af 144.000 som Gud har udvalgt til at blive forenet med hans søn i himmelen. (Ef. 5:22-32; Åb. 14:1; 21:9, 10) De første af denne skare blev salvet med hellig ånd på pinsedagen i år 33. Ved hjælp af den hellige ånd aflagde Jehova et umiskendeligt vidnesbyrd om at det nu var denne menighed han ville bruge for at gennemføre sin hensigt. — Hebr. 2:2-4.

 3. Hvem udgør i dag Jehovas synlige organisation?

³ I dag er der kun en rest af de 144.000 tilbage på jorden. Men som forudsagt i Bibelens profetier er en stor skare „andre får“ begyndt at samarbejde med dem. Jesus Kristus, den rigtige hyrde, har ført disse „andre får“ sammen med resten af sine åndsavlede disciple, sådan at de blot udgør „én hjord“ under ham som deres ’ene hyrde’. (Joh. 10:11, 16; Åb. 7:9, 10) De udgør alle en forenet organisation, Jehovas synlige organisation i dag.

Teokratisk opbygget

 4. Hvem leder organisationen, og hvordan?

⁴ Det bibelske udtryk „den levende Guds menighed“ viser klart hvem der leder den. Organisationen er teokratisk, det vil sige styret af Gud. Jehova leder sit folk gennem den han har udnævnt til at være menighedens usynlige hoved, nemlig Herren Jesus Kristus, og ved hjælp af sit eget inspirerede ord, Bibelen. — 1 Tim. 3:14, 15; Ef. 1:22, 23; 2 Tim. 3:16, 17.

 5. (a) Hvordan kom den himmelske ledelse af menigheden til udtryk i det første århundrede? (b) Hvoraf fremgår det at Jesus stadig er menighedens hoved?

⁵ Denne teokratiske ledelse var meget tydelig da de første medlemmer af menigheden blev opflammet til handling af den hellige ånd på pinsedagen i år 33. (Apg. 2:1-4, 32, 33) Den kom også klart til udtryk da Jehovas engel ledede begivenhederne sådan at den gode nyhed blev udbredt til Afrika. (Apg. 8:26-39) Og ligeledes da Jesu stemme gav anvisninger ved Saulus fra Tarsus’ omvendelse, og igen da missionsarbejdet blev påbegyndt blandt hedningerne. (Apg. 9:3-7, 10-17; 10:9-16, 19-23; 11:12) Men de nødvendige anvisninger fortsatte ikke med at blive givet på så iøjnefaldende måder. Med tiden lød der ikke flere stemmer fra himmelen, der var ikke flere engle som viste sig for menneskene, og der blev ikke uddelt flere mirakuløse åndens gaver. Jesus havde imidlertid lovet sine trofaste disciple: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning,“ og kendsgerningerne viser at han har opfyldt dette løfte. (Matt. 28:20; 1 Kor. 13:8) Jehovas vidner anerkender ham som deres hoved, og det er tydeligt for dem at de uden hans hjælp umuligt havde kunnet fortsætte med at forkynde Rigets budskab under den hårde modstand de udsættes for i verden.

 6. (a) Hvem er „den trofaste og kloge træl“, og hvordan kan vi begrunde dette? (b) Hvilken opgave betroede Jesus denne „træl“?

⁶ Kort før sin død talte Jesus til sine disciple om ’en trofast og klog træl’ som han ville betro et særligt ansvar. Denne „træl“ ville, ifølge Jesu beskrivelse, være til stede når Herren tog bort til himmelen, og den ville stadig være at finde ved tiden for hans genkomst. Denne beskrivelse passer ikke på et enkelt menneske. Men den passer på Kristi trofaste salvede menighed som et hele. Jesus vidste at han snart skulle købe sine disciple med sit eget blod, og derfor omtalte han dem meget passende under ét som sin „træl“. Han gav dem et arbejde at udføre, idet han bemyndigede dem alle til at gøre disciple og efterhånden at forsyne disse disciple med åndelig næring ved at give dem „deres [åndelige] mad i rette tid“. Denne opgavetildeling blev bekræftet af den hellige ånd på pinsedagen år 33. — Matt. 24:45-47; 28:19, 20; 1 Kor. 6:19, 20; jævnfør Esajas 43:10.

 7. (a) Hvilket yderligere ansvar har ’trællen’ nu? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi tager godt imod den vejledning vi får gennem denne kanal?

⁷ Hvis ’trællen’ trofast var i færd med at udføre sit arbejde når Herren vendte tilbage, ville han betro den et yderligere ansvar. I årene der fulgte, skulle der aflægges et verdensomspændende vidnesbyrd om Riget, og „en stor skare“ mennesker som ville tilbede Jehova skulle indsamles for at de kunne blive bevaret levende gennem „den store trængsel“. (Matt. 24:14; Åb. 7:9, 10) De ville også behøve åndelig føde, og den skulle serveres for dem af den kollektive „træl“, Kristi ånds-salvede tjenere. For at behage Jehova må vi tage imod den vejledning han giver gennem denne kanal, og handle i fuld overensstemmelse med den.

 8, 9. (a) Hvordan blev der i det første århundrede taget stilling til spørgsmål i forbindelse med lærepunkter og givet anvisninger vedrørende forkyndelsen af den gode nyhed? (b) Hvilken tilsvarende ordning findes i dag?

⁸ Nu og da kan der naturligvis opstå spørgsmål om lærepunkter og fremgangsmåder. Hvad så? Kapitel 15 i Apostelgerninger fortæller hvordan man dengang afgjorde et spørgsmål om hvilke krav man skulle stille til omvendte hedninger. Spørgsmålet blev forelagt apostlene og de ældste i Jerusalem, der tjente som et centralt styrende råd. Disse ældste var ikke ufejlbarlige; de var ikke mennesker som aldrig begik en fejl. (Jævnfør Galaterbrevet 2:11-14.) Men Gud brugte dem. De undersøgte hvad de inspirerede skrifter sagde om det pågældende emne og overvejede det vidnesbyrd Guds ånd havde aflagt ved at åbne den hedenske arbejdsmark, og derefter traf de en afgørelse. Gud velsignede denne ordning. (Apg. 15:1-29; 16:4, 5) Fra dette centrale råd blev der også udsendt repræsentanter som skulle fremme forkyndelsen af den gode nyhed i overensstemmelse med de anvisninger Herren selv havde givet. — Apg. 8:14; Gal. 2:9.

⁹ Det styrende råd i vore dage består af ånds- salvede brødre fra forskellige lande. Det har sæde på Jehovas Vidners hovedkontor, og det fremmer loyalt den rene tilbedelses interesser under ledelse af Jesus Kristus. Disse brødre indtager samme holdning som apostelen Paulus, der i et brev med åndelig vejledning til sine medkristne skrev: „Ikke at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde, for det er ved jeres tro I står.“ — 2 Kor. 1:24.

10. (a) Hvordan bliver det afgjort hvem der skal tjene som ældste og menighedstjenere? (b) Hvorfor bør vi arbejde nært sammen med dem der udnævnes til disse opgaver?

¹⁰ Denne teokratiske ordning anerkendes af Jehovas vidner i hele verden. Alle deres lokale menigheder arbejder nært sammen og ser hen til det styrende råd som det organ der udnævner ældste og menighedstjenere til at sørge for at menighedernes virksomhed forløber glat og gnidningsløst. På hvilket grundlag udvælges de der udnævnes til disse opgaver? Kravene nævnes klart i Bibelen. Både de ældste der foretager anbefalinger og de der er bemyndiget til at foretage udnævnelser, er over for Gud forpligtede til at holde sig til disse krav. (1 Tim. 3:1-10, 12, 13; 5:22; Tit. 1:5-9) Der føres ingen valgkampagner blandt menighedens medlemmer, og der foretages ingen afstemning i menigheden. Men ligesom apostlene gjorde da de foretog udnævnelser i det første århundrede, beder de tilsynsmænd der i dag indgiver anbefalinger og de der derefter foretager udnævnelser, om Guds ånds hjælp og søger vejledning i hans inspirerede ord. (Apg. 6:2-4, 6; 14:23; jævnfør Salme 75:7, 8.) Ved at efterkomme de anvisninger de ældste giver, kan vi vise at vi værdsætter at Kristus kærligt har givet os disse „gaver i mennesker“ til at hjælpe os alle til at nå frem til „enheden i troen“. — Ef. 4:8, 11-16.

11. (a) Hvilke værdifulde former for tjeneste udføres af kvinder under den teokratiske ordning? (b) Hvornår skal en kvinde bære en hovedbeklædning, og hvorfor?

¹¹ Bibelen viser at tilsynsopgaverne i menigheden skal varetages af mænd. Dette vil på ingen måde sige at kvinder nedvurderes, for mange af arvingerne til det himmelske rige er kvinder. Ved at være beskedne og rene i deres adfærd og flittigt sørge for deres familie, kan kristne kvinder bidrage meget til menighedens gode omdømme. (Tit. 2:3-5) Ofte udfører de også en stor del af arbejdet med at finde nyinteresserede og bringe dem i kontakt med menigheden. (Sl. 68:12) Men undervisningen i menigheden varetages af mænd som er udnævnt til det. (1 Tim. 2:12, 13) Og hvis der ikke er nogen kvalificerede mænd til stede ved et møde som er arrangeret af menigheden, vil en kvinde bære en hovedbeklædning når hun præsiderer eller beder.a Derved viser hun respekt for Jehovas ordning, ligesom Jesus satte eksemplet for alle ved at underordne sig sin Fader. — 1 Kor. 11:3-16; Joh. 8:28, 29.

12. (a) Hvordan opfordrer Bibelen de ældste til at betragte deres stilling? (b) Hvilken storslået forret kan vi alle få del i?

¹² I verden anses den der har en fremtrædende stilling for at være betydningsfuld, men inden for Guds organisation er regelen: „Den der opfører sig som en af de mindre blandt jer alle, han er stor.“ (Luk. 9:46-48; 22:24-26) Bibelen råder derfor de ældste til at passe på ikke at spille herrer over dem der udgør Guds arv, men derimod være eksempler for hjorden. (1 Pet. 5:2, 3) Ikke blot nogle få udvalgte, men alle Jehovas vidner, både mænd og kvinder, har den storslåede forret at repræsentere universets suveræne Hersker ved ydmygt at tale om hans navn og fortælle folk overalt om hans rige.

13. Drøft ud fra de anførte skriftsteder de spørgsmål der følger efter denne paragraf.

¹³ Vi gør vel i at spørge os selv: „Forstår og værdsætter vi virkelig den måde Jehova leder sin synlige organisation på? Fremgår dette af vor indstilling, vor tale og vore handlinger?“ Følgende punkter kan hjælpe hver enkelt af os til at foretage en sådan analyse:

Hvis vi virkelig underlægger os Kristus som menighedens hoved, hvad vil vi så gøre, ifølge de skriftsteder der nævnes her? (Matt. 24:14; 28:19, 20; Luk. 21:34-36; Joh. 13:34, 35)

I hvilket omfang bør alle i organisationen føle sig afhængige af Gud og Kristus når de bestræber sig for at bære frugt som kristne? (Joh. 15:5; 1 Kor. 3:5-7)

Hvem er det egentlig der viser kærlig omsorg når de ældste søger at vejlede nogle for at få dem til at betragte tingene på samme måde som resten af organisationen? (Ef. 4:7, 8, 11-13; 2 Kor. 13:11)

Hvem viser vi respekt for når vi taknemmeligt tager imod de åndelige foranstaltninger der kommer fra ’trælleskaren’ og dens styrende råd? Hvad så hvis vi talte nedsættende om disse foranstaltninger? (Luk. 10:16; jævnfør Tredje Johannesbrev 9, 10.)

Hvorfor bør vi ikke være stærkt kritiske over for de udnævnte ældste? (Apg. 20:28; Rom. 12:10)

14. (a) Hvad er vor indstilling til den teokratiske organisation et udtryk for? (b) Hvordan har vi i denne forbindelse mulighed for at bevise at Djævelen er en løgner og for at glæde Jehovas hjerte?

¹⁴ Jehova handler i dag med os gennem sin synlige organisation under Kristus. Vor indstilling til denne organisation er derfor et praktisk udtryk for hvordan vi forholder os i stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme. (Hebr. 13:17) Satan hævder at vi alle drives af ønsket om personlig vinding, at vi først og fremmest tænker på os selv. Men hvis vi med glæde stiller os til rådighed for at udføre enhver tjeneste der måtte være brug for, og samtidig undlader at sige eller gøre noget der ville henlede upassende opmærksomhed på os selv, beviser vi at Djævelen er en løgner. Hvis vi elsker og respekterer dem der ’fører an iblandt os’ og efterligner deres tro, men ikke „beundrer personligheder for egen fordels skyld“, glæder vi Jehovas hjerte. (Hebr. 13:7; Jud. 16) Når vi opdyrker sund respekt for Jehovas organisation og helhjertet udfører det arbejde han giver os, viser vi at Jehova virkelig er vor Gud og at vi tilbeder ham i enhed. — 1 Kor. 15:58.

[Fodnote]

Repetition

● Hvem udgør i dag Jehovas synlige organisation? Hvad er hensigten med den?

● Hvem er udnævnt til hoved for menigheden? Gennem hvilken synlig ordning giver han os kærlige anvisninger?

● Hvilket syn bør vi anlægge på personer og ansvarsopgaver i organisationen?