’De andre får’ og Herrens aftensmåltid
„[Jesus] er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ — 1 Johannes 2:2.
1. Hvilke gode resultater har ’forkyndelsen af den gode nyhed om riget’ udvirket?
JESUS sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Nogle af generationen fra 1914 er stadig i live, så de kan bevidne at Jehovas Vidner trofast har adlydt denne befaling. Resultatet er at hundredtusinder af oprigtige mennesker, som var desillusionerede på grund af denne verdens mislykkede bestræbelser, har reageret positivt på den gode nyhed. De har indviet sig til Jehova Gud og har symboliseret denne indvielse ved vanddåben, idet de ønsker at være trofaste undersåtter under hans rige. I 1984 var der 179.421 der lod sig døbe. De sagde i virkeligheden til Guds folk der bærer hans navn: „Vi vil gå med eder; thi vi har hørt, at Gud er med eder.“ — Zakarias 8:23.
2. Hvilken omstændighed har bestemt tidspunktet for Jesu indsamling af sine „andre får“?
2 Denne stadig voksende ’store skare’ af tilbedere udgør en del af dem der af Jesus omtales som hans „andre får“. (Åbenbaringen 7:9, 15; Johannes 10:16) De har det storslåede håb at leve evigt i et paradis på jorden. (Salme 37:29) Jesus forudsagde at han ville føre disse trofaste disciple sammen efter at han først havde rettet hele sin opmærksomhed som hyrde mod indsamlingen af en „lille hjord“ af symbolske får, for hvem han virker som mellemmand i forbindelse med den nye pagt. (Lukas 12:32; Hebræerne 9:15) I betragtning af at han ville føre disse to skarer af symbolske får sammen i „én hjord“, forstår vi hvorfor apostelen Johannes sagde at Jesus Kristus „er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens“. — 1 Johannes 2:1, 2.
En ændret opfattelse
3, 4. (a) Hvilken ændret opfattelse har mange fået af fejringen af Herrens aftensmåltid? (b) Hvad mente Jesus da han sagde: „Så ofte som I spiser . . . og drikker“?
3 Mange af disse „andre får“ som for nylig er blevet indsamlet, har været vant til at gå til alters eller til messe, på den måde og så ofte som den religiøse organisation de tilhørte, foreskrev det. Nu er de imidlertid kommet til at forstå at Herrens aftensmåltid kun skal fejres én gang om året. Hvorfor skal den det? Jo, den jødiske påske blev kun fejret én gang om året, og Jesus indstiftede mindehøjtiden den samme påskeaften, den 14. nisan. Han sagde da til sine disciple: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig. . . . For så ofte som I spiser dette brød og drikker dette bæger, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.“ (1 Korinter 11:24-26) Jesus mente tydeligvis at hans disciple skulle fejre højtiden til minde om hans død på påskedagen, der indtraf én gang om året. Den har derfor været fejret „ofte“ i den tid den kristne menighed har eksisteret. Ja, mindehøjtiden er allerede blevet fejret 1952 gange.
4 ’De andre får’ har også fået forståelse af et andet vigtigt punkt hvor de har måttet ændre deres opfattelse. I stedet for at nyde brødet og vinen som mange af dem tidligere gjorde da de var tilsluttet en eller anden kirke, erkender de nu at deres situation har ændret sig, så de er blevet iagttagere. Hvorfor forholder det sig sådan, og har vi noget bibelsk grundlag for at følge en fremgangsmåde der giver rum for såvel iagttagere som deltagere? — 2 Korinter 13:11; 2 Timoteus 3:16, 17.
5. (a) Beskriv de grundlæggende skridt et menneske må tage for at få gavn af Jesu offer. (b) Hvorfor har Gud handlet på en særlig måde med 144.000 af Kristi Jesu disciple?
5 Enhver som ønsker at få gavn af Kristi Jesu „sonoffer“ må tage visse skridt, uanset om den pågældende har håb om liv i himmelen eller håb om liv i det jordiske paradis. Disse grundlæggende skridt er følgende: (1) at tilegne sig nøjagtig kundskab fra Guds ord (Romerne 10:13-15); (2) vise tro (Hebræerne 11:6); (3) ændre sind (Mattæus 4:17); (4) omvende sig (Apostelgerninger 3:19); (5) indvi sig (Lukas 9:23) og (6) lade sig døbe (Mattæus 28:19). Det er efter at et menneske har taget disse skridt at Gud handler på en særlig måde med vedkommende hvis han udvælger ham til at blive en af de 144.000, en af ’den lille hjord’. I hvilken hensigt gør han det? For at den pågældende kan blive Guds åndelige søn med udsigt til at blive præst og konge sammen med Kristus Jesus. (Åbenbaringen 20:4, 6) Der er nu kun en rest af disse åndelige sønner tilbage på jorden, og det er dem der med rette nyder symbolerne. Det er grunden til at langt de fleste af Jehovas vidner er iagttagere og ikke deltagere.
Påsken og mindehøjtiden
6. Hvorfor har nogle hævdet at ’de andre får’ bør nyde symbolerne, og hvilket spørgsmål rejser dette?
6 Nogle har hævdet at det voksende store antal „andre får“ skulle nyde symbolerne. Deres argument er: Eftersom „loven har en skygge af kommende goder“, og eftersom et af ’lovens’ påbud var at både israelitterne og de omskårne fastboende udlændinge skulle fejre påsken, må dette indebære at begge skarer af symbolske får i ’den ene hjord’ under ’den ene hyrde’ bør nyde mindehøjtidens symboler. (Hebræerne 10:1; Johannes 10:16; 4 Mosebog 9:14) Dette afføder et vigtigt spørgsmål: Var påsken et billede på mindehøjtiden?
7. I hvilke henseender var påsken „en skygge af kommende goder“?
7 Det er sandt at visse træk ved påsken i Ægypten utvivlsomt blev opfyldt på Jesus. Paulus sammenligner Jesus med påskelammet, idet han siger: „Vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet.“ (1 Korinter 5:7) Det at påskelammets blod blev strøget på dørstolperne og overliggeren sikrede at de førstefødte i alle israelitiske hjem blev udfriet. Det er også gennem bestænkelsen med Kristi blod at „menigheden af førstefødte som er blevet indskrevet i himlene“ får del i „udfrielsen ved en løsesum“. (Hebræerne 12:23, 24; Efeserne 1:3, 7) Desuden måtte påskelammets ben ikke knuses, hvilket heller ikke skete i tilfældet med Kristus Jesus. (2 Mosebog 12:46; Salme 34:21; Johannes 19:36) Det er derfor rigtigt at sige at påsken, i visse henseender, var ét af de mange træk ved Loven der tjente som „en skygge af kommende goder“. Alle disse træk pegede frem til Kristus Jesus, „Guds lam“. — Johannes 1:29.
8-10. (a) På hvilket vigtigt punkt angående blodet var påsken forskellig fra mindehøjtiden? (b) Hvordan fremgår det af de pagter der er knyttet til mindehøjtiden at der er endnu en forskel? (c) Hvilken slutning må vi da drage?
8 Alligevel var påsken ikke i strengeste forstand et forbillede på Herrens aftensmåltid. Hvorfor ikke? Da påsken blev indstiftet i Ægypten, skulle israelitterne spise kødet af det stegte lam, men påskelammets blod måtte ikke spises. Da Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død opfordrede han derimod specielt dem der var til stede til at ’spise hans legeme’ og ’drikke hans blod’, symboliseret ved brødet og vinen. (2 Mosebog 12:7, 8; Mattæus 26:27, 28) Hvad angår dette meget vigtige punkt — blodet — var påsken ikke et forbillede på Herrens aftensmåltid.
9 Der er også noget andet vi ikke må overse. Jesus omtalte to beslægtede pagter for sine disciple, „den nye pagt“ og ’en pagt om et rige’. (Lukas 22:20, 28-30) Begge pagter havde tilknytning til deltagernes udsigt til at blive præster og konger sammen med Kristus Jesus. Men i Israel kunne ingen omskåret fastboende udlænding nogen sinde blive præst eller konge. Også i denne henseende er der forskel på påskefesten i Israel og Herrens aftensmåltid.
10 Hvilken slutning må vi da drage på grundlag af dette? At den omstændighed at de omskårne fastboende udlændinge spiste af det usyrede brød, de bitre urter og påskelammet, ikke godtgør at Herrens „andre får“ som er til stede ved mindehøjtiden, bør nyde brødet og vinen.
Vigtigt at overvære mindehøjtiden
11. Af hvilke vigtige grunde bør ’de andre får’ overvære mindehøjtiden?
11 Men betyder det at det ikke er vigtigt for de „andre får“ at være til stede ved mindehøjtiden? Bestemt ikke! Dette er en lejlighed hvor alle Jesu disciple bør mindes Jesus i en ganske særlig betydning. De „andre får“ mindes ved denne lejlighed at de allerede har haft gavn af deres tro på Kristi udgydte blod, i den forstand at Jehova nu betragter dem som nogle der har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. Det er grunden til at de kan yde „hellig tjeneste dag og nat i [Guds] tempel“. (Åbenbaringen 7:14, 15) De kan også mindes at de må blive ved med at ’søge Jehova, retfærd og ydmyghed’ med håb om at blive reddet på ’Jehovas vredes dag’, og derefter få den glæde at opnå jordisk fuldkommenhed og til sidst blive erklæret for virkelig retfærdige af Jehova, hvilket vil ske efter at Jesus har overgivet Riget til sin Fader. — Zefanias 2:2, 3; 1 Korinter 15:24; Åbenbaringen 20:5.
12. Hvilken gavn har vi af at lytte til mindehøjtidsforedraget?
12 Endnu en vigtig grund til at være til stede er at de sandheder der behandles i mindehøjtidsforedraget hører til „Guds dybder“, „den faste føde [som] er for de modne“, og ikke blot ’grundlærdommens’ mælk. (1 Korinter 2:10; Hebræerne 5:13 til 6:1) Det bibelske foredrag vil øge vor værdsættelse af den kærlighed Jehova har vist os ved at tilvejebringe en sådan storslået ordning i form af Riget, der vil velsigne hele menneskeheden. Det er også en lejlighed til ’mere ufravendt at se hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus’. Vi må aldrig tage den kærlighed Jesus har vist os eller de lidelser han har gennemgået, for givet. (Hebræerne 12:2, 3) Vi kan også være enige om at mange af de dyrebare tanker — for eksempel i forbindelse med enhed, kærlighed og herliggørelsen af Jehovas navn — som Jesus drøftede med sine apostle da han indstiftede mindehøjtiden, er tanker som de „andre får“ såvel som ’den lille hjord’ kan have del i.
Kærlig omsorg for alle
13. Hvorfor er det vigtigt at symbolerne bliver budt rundt til alle de tilstedeværende?
13 Det er vigtigt at enhver som overværer Herrens aftensmåltid bliver mindet om den fremgangsmåde Jesus fulgte. Det at brødet og vinen bliver budt rundt fra den ene til den anden bidrager til at øge vor værdsættelse af de hellige ting der netop er blevet drøftet denne aften. Det giver også hver enkelt lejlighed til åbent at tilkendegive hvilket håb om liv han eller hun har — et himmelsk eller jordisk håb.a Når menigheden følger den rette fremgangsmåde er den i overensstemmelse med de retningslinjer der følges overalt på jorden denne aften. — 1 Korinter 14:40.
14. Hvordan kan de ældste vise kærlig omsorg for en af de salvede som er syg den aften mindehøjtiden fejres?
14 Men hvad nu hvis en af de salvede i menigheden er syg og ikke kan overvære mindehøjtiden? I så fald bør man gøre alt for at en af de ældste kan besøge den syge med symbolerne og, om belejligt, sige nogle passende ord, før han tilbyder den syge symbolerne og slutter med en passende bøn. Dette vil i sandhed være til opmuntring for den syge. En sådan kærlig omsorg fremmer kærlighedens ånd i menigheden. (Se også Vagttårnet for 1. februar 1984, side 31.) — Salme 133:1.
15. Beskriv nogle af de måder hvorpå man kan vise respekt for Herrens aftensmåltid.
15 Der er blevet stillet andre interessante spørgsmål i forbindelse med hvilken fremgangsmåde og hvilken form for symboler man skal bruge ved mindehøjtiden. Svarene på disse spørgsmål vil være at finde på side 19 under „Hvordan vi viser respekt for Herrens aftensmåltid“. De ansvarlige ældste bør nøje følge den fremgangsmåde der her er skitseret.
16, 17. (a) Hvilket spørgsmål har nogle stillet angående deltagelsen i mindehøjtiden, og hvem alene kan besvare det? (b) Hvilket overbevisende vidnesbyrd har Gud givet dem der er avlet af hans ånd?
16 Der er nogle som plages af tvivl om hvorvidt de er berettiget til at nyde symbolerne. Dette spørgsmål opstår undertiden i ugerne før fejringen af Herrens aftensmåltid. Ofte er det nogle som for nylig har tilsluttet sig Jehovas Vidner der stiller dette spørgsmål. Er du en af dem der har været i tvivl om dette? Hvordan kan du blive klar over hvad det vil være rigtigt at gøre?
Selvransagelse nødvendig
17 I forbindelse med Herrens aftensmåltid sagde Paulus: „Lad først et menneske godkende sig selv efter ransagelse, og lad ham således spise af brødet og drikke af bægeret.“ (1 Korinter 11:28, 29) Lagde du mærke til at Paulus sagde at du er den eneste der kan ’godkende dig selv efter ransagelse’? Det er naturligvis ikke forkert at tale med en moden kristen om et sådant alvorligt spørgsmål, men du alene kan afgøre dit personlige forhold til Jehova og hans søn. Gud lader ingen af de 144.000 være i tvivl. Guds ord giver følgende forsikring: „Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn.“ Det er Guds ånd der indgiver hvert enkelt medlem af Kristi legeme den overbevisning at han eller hun er en af Guds åndelige sønner. Det er noget den udvalgte ved, og derfor behøver han eller hun ikke at spørge en anden i menigheden for at få dette bekræftet. — Romerne 8:15, 16.
18. Hvilke historiske kendsgerninger angående ’de andre får’ er af interesse for os?
18 Af Jehovas Vidners historie i nutiden fremgår det at man siden 1931 ved hjælp af Rigets budskab i stigende grad har rettet opmærksomheden mod ’de andre får’. I forbindelse med foredraget „Den store skare“b, som blev holdt den 31. maj 1935, blev det således tydeligt vist at ’den store skare’ som apostelen Johannes så i sit syn, var identisk med de „andre får“. Hvad var denne nye forståelse et vidnesbyrd om? Om at indsamlingen af ’den lille hjord’ nærmede sig sin afslutning og at den tid var kommet da Jesus, gennem ’den trofaste og kloge træls’ administration, ville rette sin opmærksomhed mod indsamlingen af de „andre får“. — Mattæus 24:45-47.
19. Hvilken selvransagelse vil det være tilrådeligt at de nye som har hævdet at være af de salvede, foretager?
19 På baggrund af det vi her har drøftet vil vi sige til alle dem der for nylig har sluttet sig til Jehovas folk og som måske har ment at de hørte til de salvede: Ransag nøje dit forhold til Jehova. Spørg dig selv: Er det himmelske håb som jeg bekender mig til, måske et levn af den opfattelse jeg tidligere havde, at alle kirkemedlemmer kommer i himmelen? Er mit håb på nogen måde forbundet med et selvisk ønske, eller skyldes det at jeg lader mig lede af følelser? Paulus sagde: „Det er umuligt for Gud at lyve.“ (Hebræerne 6:18) Den hellige ånd kan heller ikke lyve. Ingen som virkelig er avlet af Guds ånd hjemsøges derfor vedblivende af tvivl men kan med god samvittighed bevidne at han eller hun er en af Guds sønner.
Mindehøjtiden 1985
20. Hvor betydningsfuld er mindehøjtiden for Jehovas vidner?
20 Herrens aftensmåltid er ubetinget årets største højtid for alle sande kristne. Ingen anden begivenhed kan sammenlignes med den hvad betydning, formål eller fremgangsmåde angår. Når jorden da drejer sig om sin akse og solen går ned bag horisonten i det ene land efter det andet jorden rundt, vil alle menigheder af Jehovas Vidner, store som små, og enhver isoleret gruppe, derfor mødes i lydighed mod Mesterens bud.
21. Hvilken indstilling og hvilke forventninger bør Guds folk have til mindehøjtiden i 1985?
21 Alle Jesu disciple ser med glæde frem til at være sammen ved endnu en mindehøjtid. Måtte den også i år blive en højtid hvor alle Jehovas tjenere bliver opbygget og styrket. Måtte den indgive dem den samme tillidsfulde ånd som kendetegnede deres forbillede, Jesus Kristus, der sagde: „Fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 16:33.
[Fodnoter]
a I en stor menighed har det været skik at de der bød symbolerne rundt stod for enden af hver stolerække og gjorde tegn til dem der sad på rækken. Enhver der ønskede at nyde symbolerne måtte give dette til kende for den der bød dem rundt. Som det fremgår af ovennævnte paragraf, er denne fremgangsmåde ikke korrekt.
b Dette foredrag blev holdt i Washington, D.C., af J. F. Rutherford, den daværende præsident for Watch Tower Bible and Tract Society.
Husker du —
■ Hvorfor påsken ikke var et billede på mindehøjtiden?
■ Hvilke seks skridt man må tage for at få gavn af Jesu offer?
■ Hvorfor det er så vigtigt at vi overværer mindehøjtiden?
■ Hvorfor en selvransagelse før mindehøjtiden er gavnlig?
[Ramme på side 19]
Hvordan vi viser respekt for Herrens aftensmåltid
Symboler der skal benyttes
Usyret brød: Brød, som for eksempel de usyrede jødiske matzos, der kun er lavet af hvedemel og vand, kan benyttes. Brug ikke matzos hvori der indgår andre ingredienser, såsom salt, sukker, malt, æg og løg. Man kan også lave sit eget usyrede brød på følgende måde: Bland halvanden kop hvedemel (hvis det ikke kan fås kan man bruge ris, majs eller andre kornsorter) med en kop vand og ælt det til en fugtig dej. Rul derefter dejen tyndt ud. Bag den på en bageplade og prik den godt med en gaffel. Brødet bages i en varm ovn (200 grader) indtil det er tørt og sprødt.
Vin: Brug en ægte rød druevin som for eksempel Chianti, Bourgogne eller Bordeaux. Undgå dessertvine der er blevet tilsat ekstra spiritus eller andre ingredienser, som det er tilfældet med sherry, portvin eller muskatel. Brug ikke vine der er tilsat krydderier eller urter, som for eksempel Dubonnet eller andre aperitifvine. En hjemmelavet rødvin kan også benyttes hvis den ikke er blevet sødet, krydret eller tilsat ekstra spiritus.
Forberedelser i rigssalen
Bord til symbolerne: Dæk bordet med en ren dug og tilstrækkelig mange tallerkener og glas til at alle kan blive godt betjent. Brødet kan brækkes i stykker og vinen hældes op i glassene før mødet begynder. Jesus indstiftede ikke et ritual der nøje skal følges på dette punkt. Hvis forholdene kræver det kan man tildække symbolerne med en ren dug for at beskytte dem mod insekter.
Brødre der byder symbolerne rundt: Vejled i forvejen brødrene om den fremgangsmåde der skal følges, så der ikke bliver nogen forsinkelse eller forvirring i forbindelse med at symbolerne bydes rundt til alle de tilstedeværende, taleren og de tjenende brødre indbefattet.
Ordenshavende: Et tilstrækkeligt antal ordenshavende bør være til stede i god tid før mødet begynder, så alle kan blive budt velkommen og få tildelt en plads.
Blomsterudsmykning: En sådan kan arrangeres, men bør være enkel og smagfuld.
Selve mødet
Tidspunktet for højtiden: Selv om foredraget begynder før solnedgang må symbolerne ikke bydes rundt før efter solnedgang. Den enkelte menighed må selv finde ud af hvornår solen går ned den 4. april dér på stedet.
Mindehøjtidsforedraget: Taleren bør forberede sig godt så han kan fremføre sit stof inden for den tildelte tid. Det bør fremstilles klart og være til opbyggelse for alle de tilstedeværende.
[Illustration på side 17]
Mindehøjtiden øger vor kærlighed til Jehova og hans søn