Kærlighed — den langt bedre vej
’Jeg viser jer en langt bedre vej.’ — 1 Kor. 12:31
1. Med hvilket råd opsummerede en gammel historiker sit studium af menneskehedens historie?
„ELSK hinanden.“ Den 92-årige historiker Will Durant sammenfattede hvad han havde fået ud af sit lange studium af menneskehedens historie, med dette korte råd. „Min sidste lektion i historie,“ sagde han, „handler om det samme som Jesus talte om. . . . prøv det blot. Kærlighed er det mest nyttige i verden.“
2. Hvad sagde Jesus Kristus da han gav sine disciple „et nyt bud“?
2 Den sidste aften Jesus Kristus levede her på jorden, sagde han til sine disciple: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:34, 35) Hvordan ville man altså bedst kunne kende Jesu sande disciple? På at de elskede hinanden, at de havde en enestående kærlighed til hinanden. Men i hvilken forstand var dette „et nyt bud“? Hvordan skulle de elske hinanden ligesom Jesus havde elsket dem?
Ligesom Jesus elskede sine disciple
3. I hvilken forstand var Jesu bud om at vise kærlighed et „nyt“ bud?
3 Kort før Jesus gav sine disciple dette ’nye bud’, havde han ydmygt vasket deres fødder. Hans handlemåde ved denne lejlighed viser at kristne kærligt bør tjene deres trosfæller, også ved at påtage sig uanselige hverv til gavn for dem. (Joh. 13:1-16) Men det var ikke det eneste der lå i dette ’nye bud’. Dette bud om at vise kærlighed var „nyt“ i den forstand at det gik langt videre end den lov israelitterne havde fået gennem Moses, en lov som både Jesus og hans disciple var underlagt på det tidspunkt. Loven sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (3 Mos. 19:18; Matt. 22:39) Den krævede at man viste næstekærlighed, men ikke denne selvopofrende kærlighed der rækker så langt at man endog er villig til at give sit liv for en anden.
4. Hvilket eksempel på den kærlighed som vi ifølge dette ’nye bud’ må lægge for dagen, viste Jesus os?
4 „Ingen har større kærlighed end den,“ sagde Jesus, „at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Joh. 15:13) Og det var hvad Jesus gjorde da han gav sit liv som en løsesum til gavn for den ufuldkomne, syndige og døende menneskehed. (Matt. 20:28; Joh. 3:16; 10:14-18; Rom. 5:12; 6:23) Både ved sit liv på jorden og ved sin død viste Jesus os et eksempel på den kærlighed som vi, ifølge dette ’nye bud’, må lægge for dagen. Under Kristi ledelse skal den kristne ikke blot gøre godt når lejlighed byder sig, men også tage initiativet til at hjælpe andre åndeligt og på anden vis.
5. Nævn en af de måder hvorpå man bedst kan vise denne kærlighed.
5 Ja, en discipel af Jesus Kristus må aktivt arbejde på at gøre godt mod sin næste. Og hvordan kan man bedst vise denne kærlighed? Ved at forkynde „den gode nyhed“ for andre og undervise dem i Guds ord, for det kan resultere i at de får evigt liv. Den kristne må derfor give dem der tager imod dette budskab, ’ikke blot Guds gode nyhed, men også sin egen sjæl’, når han hjælper dem og arbejder sammen med dem. (1 Tess. 2:8) Ja, han bør være rede til at sætte sin sjæl, eller sit liv, til for dem. — 1 Joh. 3:16.
6. Hvor højt skulle Jesu disciple elske ham?
6 Eftersom Jesu handlemåde udsprang af kærlighed, søgte han ikke at komme så let om ved vanskelighederne som muligt. Tværtimod, ’skældsordene fra dem der udskældte Gud, faldt på ham’, og han fulgte trofast sin kurs selv om den bød på den største modstand fra Satans og hans håndlangeres side. (Rom. 15:3) Tilværelsen ville altså ikke blive let for Kristi sande disciple. Derfor gjorde Jesus det klart for dem at de måtte elske ham mere end deres nærmeste slægtninge og endog mere end deres egen sjæl. (Luk. 14:25-27) Ja, Jesu disciple måtte elske deres medarbejdere i Jehovas tjeneste og bære åndens frugt, selv når de kunne blive udsat for voldsom forfølgelse. — Mark. 10:29, 30; Joh. 15:8.
Paulus anviser „en langt bedre vej“
7, 8. Hvad var den „langt bedre vej“ apostelen Paulus omtaler i Første Korinterbrev 12:31, og hvordan fremhævede han dens betydning?
7 Den kristne apostel Paulus understregede kærlighedens betydning da han skrev til sine trosfæller i Korint. På den tid fandtes der kun få afskrifter af Bibelen, og kendskabet til den blev hovedsagelig udbredt fra mund til mund. Åndens gaver (som mirakuløs kundskab, tungetale og så videre) var derfor af betydning for menigheden. „Og desuden,“ skrev Paulus, „viser jeg jer en langt bedre vej.“ (1 Kor. 12:4-11, 27-31) Hvad var denne „langt bedre vej“?
8 Det var kærlighedens vej, og dens betydning blev understreget med disse ord: „Hvis jeg taler på menneskers og engles tungemål [åndeskabninger har deres eget sprog] men ikke har kærlighed, er jeg et klingende stykke malm eller et støjende bækken [et menneske uden dybde]. Og hvis jeg har gaven til at profetere og er kendt med alle hellige hemmeligheder og al kundskab, og hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge [enten bjerglignende forhindringer eller bogstavelige bjerge, hvis det er Guds vilje], men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og hvis jeg giver alt hvad jeg ejer til bespisning af andre, og hvis jeg overgiver mit legeme, så jeg kan prale, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.“ — 1 Kor. 13:1-3; Mark. 11:23.
9. Hvordan forholder det sig med vor indsats i tjenesten for Gud, hvis vi ikke lever efter kærlighedens „langt bedre vej“?
9 Ja, selv handlinger der ellers kunne være af værdi, bliver til „døde gerninger“, hvis motivet bag dem ikke er kærlighed til Gud og næsten. (Matt. 22:37-39; Hebr. 6:1) ’Kærligt slid’ er af afgørende betydning. (1 Tess. 1:2, 3) Alle vore anstrengelser og ofre er forgæves hvis vi ikke lever i overensstemmelse med kærlighedens langt bedre vej. Ikke alle kristne i det første århundrede kunne udføre kraftige gerninger, helbrede, tale i tunger og oversætte under Guds ånds indflydelse. (1 Kor. 12:29, 30) Men de kunne alle vise kærlighed, en frugt af Jehovas hellige ånd som alle kristne må opdyrke. — Gal. 5:22; 1 Joh. 4:16.
Et eksempel vi bør efterligne
10. Hvilket eksempel har Jehova givet os med hensyn til at vise kærlighed?
10 Både Jehova og hans søn Jesus Kristus har givet os et eksempel med hensyn til at vise kærlighed. Tænk på dette: Det fysiske skaberværk er et udtryk for Guds kærlighed, for det indeholder et væld af vidnesbyrd om hans omsorg for menneskehedens velfærd, sundhed og lykke. Menneskene blev ikke skabt blot for at eksistere, men med evnen til at smage maden, lugte de duftende blomster, se de forskellige farver og betragte naturens undere, glæde sig over deres medmenneskers selskab og le ad legende dyrs krumspring — for blot at nævne nogle få af de ting der gør det til en fryd at leve. (Sl. 139:14) Jehovas uselviske kærlighed og gavmildhed kom også til udtryk ved at han skabte mennesket i sit billede, med evnen til at vise kærlighed og forstå åndelige værdier. (1 Mos. 1:26, 27) At mennesket fik et paradisisk hjem og at der er givet løfte om Paradisets genoprettelse, er ligeledes et udtryk for Guds kærlighed; det samme gælder det han har åbenbaret om sig selv gennem sit inspirerede ord og ved sin hellige ånd. (Luk. 23:43; 1 Kor. 2:10-13) Jehovas kærlighed ses naturligvis også af hans foranstaltning til at menneskeslægten kan løskøbes fra synd og den dermed følgende død. — Rom. 5:7, 8.
11, 12. På hvilke måder har Guds søn vist sin kærlighed til menneskeheden?
11 Guds søn glædede sig også over menneskeslægten i sin førmenneskelige tilværelse. Skildret symbolsk som den personificerede visdom omtales han som Guds „værkmester“, der tjente med glæde og som sagde: „Min lyst var hos menneskenes sønner.“ (Ordsp. 8:30, 31, NW; Joh. 1:1, 14) Med menneskehedens behov for en genløsning i tanke valgte Jehova altså en der holdt særlig meget af menneskene — hans enestefødte søn der „tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed“. (Fil. 2:5-7) Ja, Guds søn lagde en selvopofrende kærlighed for dagen ved at blive menneske.
12 Jesu Kristi kærlighed fremgik også af hans undervisning og af hans betænksomhed over for andre. Da han så en stor skare mennesker „fik [han] inderligt ondt af dem, og han kurerede de syge iblandt dem“. Fordi „de var som får uden hyrde“, fik Jesus inderligt ondt af dem og „begyndte at lære dem mange ting“. (Matt. 14:14; Mark. 6:34) Ved at dø på en marterpæl og give sit liv „som en løsesum i bytte for mange“, viste Jesus Kristus at han fulgte kærlighedens langt bedre vej. (Matt. 20:28; Fil. 2:8) På denne og mange andre måder har både Jehova og Jesus sat os et eksempel som vi bør efterligne. — Joh. 13:34; 1 Joh. 4:10.
„Hav inderlig kærlighed“ til trosfæller
13. (a) Hvilken kærlighed opfordrede Peter sine trosfæller til at have for hinanden, og hvad vidner om at der eksisterede en sådan kærlighed iblandt dem? (b) Hvilken virkning har kærligheden på kristne i vor tid?
13 Kærligheden vil komme til udtryk i villighed til at give af sig selv, og den er grundlag for et liv i gudsfrygt. (Sl. 110:3) Apostelen Peter tilskyndede sine trosfæller til at ’have inderlig kærlighed til hinanden’. (1 Pet. 4:8) At de første kristne nærede en sådan indbyrdes kærlighed ses af de kærlige udtryk de benyttede når de tiltalte eller omtalte hinanden — udtryk som „mine elskede børn“, „den elskede, som jeg i sandhed elsker“, og så videre. (1 Kor. 4:14; 3 Joh. 1) En lignende kærlighed blandt sande kristne i dag virker opmuntrende, styrkende under prøver; den opbygger. (1 Kor. 8:1) Trods modstand og forfølgelse står vi ikke uden venner i denne kærlighedsgolde verden. Vi ved at vore åndelige brødre og søstre virkelig elsker os, og dette kærlighedens bånd hjælper os til at se fremtiden i møde med tillid. — Kol. 3:14.
14. (a) Hvilken kort beskrivelse af kærligheden giver Paulus i Første Korinterbrev 13:4-8? (b) Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at vise den kærlighed Paulus omtaler?
14 Men spørgsmålet er: Hvor tydeligt viser vi at vi elsker vore trosfæller? Apostelen Paulus’ korte inspirerede beskrivelse af kærligheden hjælper os til hver især at prøve hvor meget vor kærlighed er værd. Lad os læse Første Korinterbrev 13:4-8 og så tage os tid til at overveje disse ord ved at stille os selv følgende spørgsmål:
Er vi ’langmodige og venlige’, viser vi tålmodigt overbærenhed under ugunstige omstændigheder?
Passer vi på ikke at blive skinsyge dersom vi for eksempel bliver forbigået og en anden broder får visse forrettigheder i menigheden?
Er vi beskedne, og ikke opblæste over det Jehova måske har givet os lov til at udføre i tjenesten for ham?
Opfører vi os „uanstændigt“, enten det nu gælder vor adfærd i almindelighed eller den måde vi behandler nogle af vore medkristne på?
’Søger vi vore egne interesser’, så vi for eksempel maser os frem foran andre ved vore kristne stævner?
Dersom vi er ældste, lader vi os så provokere fordi andre ikke straks retter sig efter den bibelske vejledning?
Holder vi ’regnskab med forurettelser’, fornærmelser der er overgået os for flere år siden, eller tilgiver vi vore brødre og søstre, ligesom vi selv gerne vil tilgives?
Når vi taler med andre, fremgår det så at vi ikke fryder os over verdens uretfærdighed men derimod over sandheden?
’Tåler vi alt’ uden at forvente det fuldkomne af vore ufuldkomne medkristne?
’Tror vi alt’, så vi ikke uberettiget tillægger vore medkristne urette motiver?
’Håber vi alt’, idet vi stoler på alt i Guds ord og virkelig bygger vort håb på det?
Har vi den kærlighed til Gud der sætter os i stand til at ’udholde alt’, også forfølgelse?
Sådanne spørgsmål kan hjælpe os i vore bestræbelser for at vise kærlighed.
15. Hvad har kærligheden fået Jehovas folk til at gøre for nødstedte trosfæller?
15 Man kan i sandhed vise sine trosfæller kærlighed på mangfoldige måder. For eksempel vil kærligheden få os til at hjælpe dem materielt når der opstår behov for det. (Jak. 2:14-17) Som et udslag af kristen kærlighed hjalp Jehovas folk nødlidende trosfæller i krigshærgede lande efter den anden verdenskrig, idet de igangsatte et verdensomspændende hjælpearbejde der varede i to og et halvt år. Jehovas vidner i De forenede Stater, Canada, Schweiz, Sverige og andre lande sendte tøj og penge til levnedsmidler til deres brødre i Belgien, Bulgarien, Danmark, England, på Filippinerne, i Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Kina, Norge, Polen, Rumænien, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. I tidens løb har Jehovas vidner også med glæde ydet materiel hjælp efter behov når deres trosfæller har været ofre for naturkatastrofer.
16. Hvilken virkning bør kristen kærlighed have på de udnævnte ældste i menigheden?
16 Kristen kærlighed får også de udnævnte ældste til at være imødekommende og forstående, sådan som de bør være hvis de skal efterligne Jehova, om hvem der siges: „Så højt som himlen er over jorden, er hans miskundhed [loyale hengivenhed, NW] stor over dem, der frygter ham.“ (Sl. 103:10-14) En ydmyg, kærlig indstilling får kristne tilsynsmænd til at gøre sig ihærdige bestræbelser for at hjælpe deres medkristne åndeligt.
17. Hvad kan kærligheden tilskynde os til at gøre for ældre eller syge trosfæller?
17 Kristen kærlighed vil imidlertid tilskynde os alle, ikke blot de udnævnte ældste, til at være samarbejdsvillige og hjælpsomme over for hinanden. Den kan for eksempel tilskynde os til at gå ærinder for vore ældre eller syge trosfæller; eller få os til at læse Bibelen og de kristne publikationer for dem, om nødvendigt. Ja, og måske vi har mulighed for at hjælpe dem med noget husligt arbejde, tage dem med ud i tjenesten eller være sammen med dem ved andre lejligheder. På mange måder vil kærligheden få os til at gøre godt mod andre — unge eller gamle — uden at nogen beder os om det.
Vis din familie og din næste kærlighed
18. Behøver vi regler for alt i livet for at vise kærlighed?
18 Apostelen Paulus skrev: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden.“ (Rom. 13:8) Ja, kristne er skyldige at vise andre kærlighed. Men for at lægge denne egenskab for dagen behøver vi ikke regler for alt i livet. Vor samvittighed samt visdommen fra Gud, grundet på Bibelen, påminder os om at tale og handle kærligt. (Rom. 2:14, 15) Almindeligvis er vi derfor godt klar over om vi har vist kærlighed i en bestemt situation. Men ét er at mene at vi bør vise kærlighed, noget andet at føre det ud i handling.
19. Hvad kan hjælpe os til at vise kærlighed i familien, og på hvilke måder kan vi gøre det?
19 Inden for familiekredsen kan vi undertiden være tilbøjelige til at være korte for hovedet, ukærlige. Hvorfor? Fordi vi kender hinanden bedre og ikke har så stor tålmodighed med hinanden som vi har med andre. Men de samme grundlæggende bibelske principper som gælder for vor adfærd over for andre, for eksempel medlemmerne af den lokale kristne menighed, gælder også i familien, og vi kan og bør bede Jehova hjælpe os til at vise kærlighed i familien. Det kan være en hjælp for os at huske at det behager Jehova Gud når ægtemænd viser deres hustruer kærlighed „som deres egne legemer“, når kvinder elsker deres mænd og børn, og når børn viser deres forældre kærlighed og adlyder dem. (Ef. 5:28; 6:1-3; Tit. 2:4) Voksne børn kan vise deres aldrende forældre kærlighed ved ikke at lade dem skøtte sig selv men derimod at sørge for dem åndeligt og materielt, alt efter deres behov. Gudhengivenhed indbefatter at man skuldrer dette ansvar. Det er naturligvis også et udtryk for kærlighed når kristne ægtemænd sørger for deres familie i åndelig og materiel henseende. — Jævnfør Ordsprogene 19:26; Første Timoteusbrev 5:4, 8.
20. Hvordan kan kristne især vise næstekærlighed?
20 Man kan praktisere næstekærlighed ved at vise medmenneskelig venlighed under forskellige omstændigheder. Indbyggerne på Malta viste Paulus og andre skibbrudne „en usædvanlig menneskekærlighed“. (Apg. 28:1, 2) Disse hedenske øboeres samvittighed fik dem til at handle på denne måde. Hvor langt mere bør de kristnes samvittighed, der er oplært af Bibelen, ikke få dem til at vise næstekærlighed! Denne næstekærlighed tilskynder os især til at dele „den gode nyhed“ med vore medmennesker. Vi kan ikke gøre noget bedre for dem, noget mere kærligt, end at hjælpe dem til at opnå et godt forhold til Jehova. — 1 Tim. 1:8-11.
Fremfor alt, hav kærlighed til Gud
21, 22. (a) Nævn en af de måder hvorpå vi bedst kan vise vor kærlighed til Jehova? (b) Hvilke spørgsmål kan vi derfor stille os selv, og hvad bør vi der elsker Jehova, være besluttet på?
21 Vi kan afgjort ikke gøre noget mere kærligt for vore medmennesker end at undervise dem i „den gode nyhed“, og således hjælpe dem til at opnå et godt forhold til Jehova. Dermed viser vi også vor kærlighed til ham der mest af alle fortjener den — vor kærlige Gud, Jehova. Hans søn sagde: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind.“ — Luk. 10:27.
22 Holder vi stand ’som så vi den usynlige’? (Hebr. 11:27) Bærer vi hans uforlignelige navn, Jehova, som hans trofaste vidner? Er det vor største glæde at tale om ham og hans hensigter? Er det ikke selve grundlaget for vor eksistens som hans folks menighed? Jo, afgjort! Under hans hellige ånds indflydelse kan vi fortsat følge kærlighedens „langt bedre vej“ i forholdet til vore medmennesker. Men måtte vi, fremfor alt, lovprise vor Gud, idet vi elsker det gode og fryder os over ham, alt imens vi bevarer vor integritet og vor kærlighed til ham. — Sl. 97:10-12.
[Illustration på side 20]
Jesu ydmyge handling viser at vi kærligt bør tjene andre
[Illustration på side 21]
Det fysiske skaberværk er et vidnesbyrd om Guds kærlighed
[Illustration på side 23]
Bed Jehova om hjælp til at vise kærlighed i familien