„Kærligheden opbygger“ — hvem og hvordan?
„KÆRLIGHEDEN opbygger.“ Hvor er det sandt, og hvor siger disse to ord dog meget! Kærligheden opbygger mentalt og fysisk; den opbygger også moralsk og åndeligt. Atter og atter er disse ord som apostelen Paulus har udtalt blevet anvendt om den psykosomatiske virkning som kærligheden har på dem der er mentalt og fysisk syge — og dét ikke uden grund. — 1 Kor. 8:1.
Typisk for de mange vidnesbyrd om kærlighedens evne til at opbygge, er en udtalelse af dr. Leo Bartemeir. Som medicinsk leder af et psykiatrisk institut har han engang sagt at kærligheden burde have sin plads blandt lægens hjælpemidler sammen med antibiotika, vacciner og andre medikamenter. „Lægens kærlighed til sin patient og patientens kærlighed til sin læge har stor indflydelse på patientens helbredelse,“ sagde han. Han holder på at den moderne tendens blandt praktiserende læger til at være ’objektive’ eller saglige i behandlingen af deres patienter er en fejltagelse, og at „lægens kærlighed til sine patienter var den centrale og nødvendige betingelse for at kunne hjælpe dem“.
Ja, det er rigtigt at vi kan opbygge andre med kærlighed, men det var ikke dét Paulus sigtede til. I samme vers siger han at „’kundskaben’ opblæser“. Eftersom Paulus mente at en bestemt form for kundskab havde en tendens til at gøre dem der havde denne særlige kundskab opblæste, må han i det omtalte tilfælde have ment at kærligheden opbygger dem der har den — at de der udtrykker kærlighed selv får gavn deraf. I det førnævnte citat af dr. Bartemeir anerkendes dette også. Hvordan det? Ved at han ikke blot siger at lægens kærlighed opbygger patienten, men også at patientens kærlighed opbygger. Lægen? — Nej, patienten selv! Noget lignende har antropologen Ashley Montagu skrevet: „Kærligheden er skabende, og den beriger i høj grad både modtagerens og giverens liv.“
Et yderligere vidnesbyrd om sandheden i Paulus’ ord om at „kærligheden opbygger“, finder vi i en lærebog i psykosomatik af professorerne Weiss og English: „Den der har evnen til at elske, elskes som regel igen. Evnen til at vise god vilje og betænksomhed i alle livets anliggender, i familien, i ægteskabet, i det seksuelle forhold og som forældre, har en udpræget positiv virkning på den der viser disse følelser, såvel som på den de vises over for, og bringer således begge parter glæde.“ (Kursiveret af os). Ja, ligesom arkæologer til stadighed gør nye fund der bekræfter Bibelens historiske beretninger, sådan bekræfter psykiatere at Bibelens råd angående menneskers indbyrdes forhold er hensigtsmæssige og forstandige.
Lidt eftertanke vil gøre det klart for os hvor sandt det egentlig er at kærligheden opbygger den der elsker. Vor store, kærlige og vise Skaber har dannet os med et hormonsystem der fungerer bedst når vi lever i overensstemmelse med hans retfærdige og vise principper. Den psykosomatiske videnskab har påvist den skadelige virkning det har på et menneske at give efter for sådanne negative følelser og sindsstemninger som had, vrede, bitterhed, begærlighed, selvmedlidenhed, misundelse og skuffelse. Sådanne følelser kan skade andre, men de skader først og fremmest den der nærer dem.
Det følger logisk heraf at når vi udtrykker sunde, positive følelser — hvoraf den største er uselvisk kærlighed — opbygger vi ikke blot andre men først og fremmest os selv, hvilket også antydes i Herren Jesu ord: „Saligere er det at give end at modtage.“ — Ap. G. 20:35.
Det er sandt at kærlighed til ens ægtefælle, til ens familie og til en nær ven kan opbygge en, men eftersom apostelen i dette tilfælde brugte det græske ord agápe forstår vi at det han tænkte på er den uselviske, principbetonede kærlighed der er fri for personlige hensyn. At denne kærlighed opbygger, ser vi også af hans beskrivelse af den. Han siger at denne form for kærlighed er langmodig, at den er tålmodig og venlig, at den kan tåle og udholde alt, og at den aldrig ophører eller svigter. Noget der også forklarer hvorfor kærligheden opbygger, er at den fordriver nedbrydende følelser som stolthed, misundelse og begærlighed. — 1 Kor. 13:4-8.
Uselvisk kærlighed til Jehova Gud og til vor næste vil sætte os i stand til at modstå fristelser, så vi ikke gør noget der er forkert eller følger en selvisk vej der måske er fuldt ud „lovlig“ men som ikke opbygger os. Når vi holder fast ved vore principper, vore idealer, når vi vinder sejr over vore selviske og faldne tilbøjeligheder, bevarer vi ikke blot en ren samvittighed, men vi opbygges også moralsk og åndeligt derved. Så vil det inspirerede ordsprog også gælde os: „Tryg som en løve er den retfærdige.“ Ligesom fortidens Job vil vi kunne tilbagevise dem der drager vore motiver i tvivl, og vi vil kunne påberåbe os en god samvittighed over for Gud. — Ordsp. 28:1; Job 16:1-4; 29:1-25.
Man kan også sige at kærligheden opbygger fordi den ofte bærer lønnen i sig selv. Ikke at dét skulle være grunden til at vise kærlighed, men ofte følger der alligevel en løn med. Som Jesus Kristus udtrykte det: „Giv, så skal der gives jer. . . . thi det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.“ (Luk. 6:38) En kendt kvindelig psykoanalytiker har skrevet en bog hvori hun giver råd til kvinder der er ulykkeligt gift, og hovedtanken i bogen er at det der vil gøre dem lykkeligst er virkelig at elske og underordne sig deres mand. Familiens medlemmer bliver lykkelige af at arbejde på at gøre hinanden lykkelige.
Vi kan tage endnu et eksempel fra Guds ord som bekræfter dette bibelske princip. Da apostelen Paulus opmuntrede de materielt rige kristne i Korint til at vise deres trængende kristne brødre i Jerusalem uselvisk kærlighed, skrev han: „Den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.“ — 2 Kor. 9:6.
„Kærligheden opbygger“ — hvem? Den taknemmelige modtager, ja; men i endnu højere grad giveren, den der lader kærligheden komme til udtryk. Giveren opbygges på alle måder, både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt. Han høster rigeligt og elskes af Gud, for „Gud elsker en glad giver“. — 2 Kor. 9:7.