Samlingerne

30. APRIL-6. MAJ

Det nye samtaleemne

 1. Gennemgå kort punkterne fra Salme 146.

 2. Lad én demonstrere præsentationen (fra § 2 og § 3) i „Fremholdelse af den gode nyhed“. (Forberedes)

 3. Drøft en kort fremholdelse (Se § 5)

7.-13. MAJ

Indledninger

 1. Hvilken indledning vil du benytte til det nye samtaleemne?

 2. Hvilke indvendinger kunne vi komme i forkøbet i vore indledninger, før den besøgte selv nævner dem?

 3. Hvordan tilpasser du din indledning til forskellige aldersgrupper?

14.-20. MAJ

Lyt til den besøgte

 1. Hvorfor er det nødvendigt at høre efter når den besøgte gerne vil sige noget?

 2. Hvorfor kunne vi have tendens til at glemme at lytte til den besøgte?

 3. Hvordan kan vi indbefatte den besøgtes udtalelser i vores egen fremholdelse?

21.-27. MAJ

Genbesøg med Salme 146

 1. Hvilke optegnelser på notatskemaet kan være en hjælp når man skal aflægge genbesøg?

 2. Hvilke vers i Salme 146 kunne man bruge ved genbesøg? Hvorfor?

 3. Overgang fra disse vers til præsentation af en af Selskabets publikationer.

Forkynd med glæde den gode nyhed

¹ „Gå blot; din søn lever.“ Forestil dig hvilken glæde det må have været for Jesus at sige disse ord til den kongelige tjener hvis søn havde været på gravens rand. Og ordene var sande — barnet levede! (Joh. 4:46-53) Jesus kunne flere gange fortælle sådanne gode nyheder. (Matt. 8:13; 15:28) Også apostlene gjorde det da de sagde til en vanfør: „I Jesu Kristi, Nazaræerens, navn, gå!“ Og manden kunne gå! Deres hjerte har sikkert banket af glæde når de kunne give andre sådanne gode nyheder! — Apg. 3:1-10; 5:15.

Har vi lignende gode nyheder?

² Kan vi i dag fortælle gode nyheder som kan sammenlignes med disse? Ja! Vi kan sige til folk: ’Deres genløste søn vil komme til at leve igen,’ eller: ’De vil komme til at gå igen, ja, løbe og springe som en hjort!’ Det vil ganske vist ikke ske øjeblikkelig når vi har sagt det, som i Jesu og apostlenes tilfælde, men under Guds riges styre. Og når det bliver en realitet, bliver det endnu mere vidunderligt, for da vil de helbredte aldrig mere behøve at blive syge eller dø. Vi kan slå op i Guds ord og vise dette. — Åb. 21:3, 4.

³ Er Rigets budskab ikke den bedste nyhed man kunne give nogen? Jo. Man kunne ikke give nogen noget der var mere værdifuldt — selv guldbarrer og diamanter i sækkevis kan ikke opveje den gode nyhed. Det burde være en ubeskrivelig glæde for os at udbrede den gode nyhed om Guds hensigt. Hvad er da grunden til at nogle undertiden mangler lidt af denne glæde?

Fjender af glæden

⁴ Mangel på glæde skyldes først og fremmest den modstand og ligegyldighed den gode nyhed bliver mødt med. De fleste ønsker slet ikke at høre den; de reagerer måske med hån og latter. Men husk apostelen Paulus’ ord om at „den gode nyhed . . . er tildækket . . . blandt dem som går til grunde“. Hvem har tildækket den? Det har Satan. Han har forblindet sindets øjne hos mennesker, for at „lysskæret fra den herlige gode nyhed . . . ikke skal trænge igennem“. (2 Kor. 4:3, 4) Husk på dette — det kan hjælpe os til at bevare glæden. Hvordan det?

⁵ En trofast broder på Betel i Brooklyn som har været i kredstjenesten i mange år, fortæller at han under sine samtaler med folk altid tænker på at han kæmper mod dæmoninspirerede tanker og holdninger. Det kan give os glæde at tænke på at vi står på Guds side i denne kamp mod Satan og hans dæmoners onde indflydelse.

⁶ Endnu en fjende af glæden er tvivl eller mangel på tro. Det er den „synd som let omklamrer os“, sagde apostelen Paulus. (Hebr. 12:1; Jak. 1:5-7) Tror du virkelig på ’den gode nyhed om riget’? Er du overbevist om at Guds rige snart vil fjerne den onde tingenes ordning og alle der holder sig til den, og indføre de dejlige forhold vi alle længes efter? Nogle forkyndere har tilladt tvivlen at opstå hos dem, og har derfor mistet glæden. Men hvis man virkelig tror på Guds løfter — og hvis man holder sig dem klart for øje — vil det hjælpe en til at bevare glæden mens man forkynder den gode nyhed.

⁷ Dog kan den ligegyldighed og modstand vi, som nævnt, møder i forkyndelsen, lægge en dæmper på nogles glæde. Hvad kan disse forkyndere gøre for at holde deres glæde levende?

Hvordan mange bevarer glæden

⁸ Mange bevarer deres glæde ved stadig at tænke på de dejlige bibelske sandheder de kender, og vigtigheden af at andre også hører om dette. (Jer. 15:16) Tænk på at ’de der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus Kristus skal lide retslig straf i form af evig undergang’. (2 Tess. 1:6-9) Vi må den ene gang efter den anden give dem mulighed for at lytte til Rigets budskab. Og hvorfor? Fordi deres reaktion på dette er det grundlag Gud vil dømme dem på, hvad enten de kendes værdige til liv eller dømmes til udslettelse. (1 Tim. 4:16) Når vi tænker på dette, giver det os da ikke grund til glæde mens vi bliver ved at forelægge dem oplysninger som kan betyde liv for de retsindige?

⁹ Jo, sådan er det, hvis vi har oprigtig kærlighed til andre og omsorg for deres vel. Har du det? Det har Jehova, den Gud vi tilbeder. Han ønsker ikke at nogen skal udslettes, men så helst at alle lyttede og fik livet. (Ez. 33:11; 2 Pet. 3:9) Det er en af grundene til at han lader den gode nyhed forkynde. Oprigtig omsorg for andre fik apostelen Paulus og hans medarbejdere til at give mennesker ’ikke blot Guds gode nyhed, men også deres egne sjæle’. (1 Tess. 2:8) Et lignende ønske om at hjælpe andre kan medvirke til at vi bevarer vor glæde.

¹⁰ En broder har peget på endnu et punkt: „Glæden kommer ofte af gode resultater, og de gode resultater hænger sammen med god forberedelse.“ Ja, at være godt forberedt på et bibelsk samtaleemne giver os bedre resultater, og dermed større glæde. Forkyndelsen er ligefrem en fornøjelse for os når den besøgte lytter, tager del i samtalen og accepterer det vi fortæller fra Bibelen. Når vi kommer på genbesøg og den besøgte gerne vil læse og studere Bibelen, bliver glæden endnu større.

¹¹ Men der er endnu et punkt vi må bemærke: Vi må ikke udelukkende lade glæden afhænge af andres reaktion på den gode nyhed. I nogle distrikter er der ikke ret mange der lytter, måske slet ingen — i hvert fald kan det være sådan i en periode på nogle uger, måneder eller år. (Jer. 7:27) Trods dét kan glæden bevares. En broder siger: „Jeg har det godt med mig selv når jeg har brugt en eftermiddag i forkyndelsen, simpelt hen fordi jeg ved at jeg har været med i den gerning Gud har betroet os.“

¹² Måtte mange, mange flere af os lære den glæde at kende som det er at gøre disciple! Bevar din glæde i forvisningen om at den gode nyhed du bringer ud, er den kosteligste gave nogen kan tilbyde, og at Jehova har behag i dit arbejde. — Hebr. 6:10; Neh. 8:10.

Kan du være med til at gøre disciple?

¹ De der kender til landbrug véd at landmanden om foråret må pløje, harve og tilså sine marker. Senere må han se til at marken bliver passet og plejet, og at den ikke gror til med ukrudt. Han nøjes ikke med at så, men følger arbejdet op, så høstresultatet kan blive det bedste. En forkynder af Riget må ligeledes dyrke den interesse han finder i distriktet efter at have ’sået’ fra dør til dør.

² Der er ganske rigtigt nogle som er ’kommet i sandheden helt af sig selv’. Men i de fleste tilfælde har interessen skullet næres og dyrkes. Nogle siger imidlertid at de ikke er dygtige nok til at tage sig af denne interesse og oprette bibelstudier. Betyder det at de ikke kan være med til at gøre disciple?

Alle kan være med

³ Til „mere end 500 brødre“, som åbenbart var sammen i Galilæa på et tidspunkt efter Jesu opstandelse, sagde Jesus: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne. . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (1 Kor. 15:6; Matt. 28:10, 19, 20) Blandt disse „500 brødre“ var der sikkert både mænd og kvinder, måske også børn. Viser det ikke at alle kan være med til at gøre disciple i dag? I Pennsylvanien er der en ældre søster som ikke taler ret godt engelsk og slet ikke kan læse det, men som alligevel er med til at oprette bibelstudier. Hvordan gør hun det?

⁴ Hun har et mål for øje når hun går fra hus til hus. Det er ikke blot at afsætte et eller andet, skønt hun afsætter mange blade og bøger. Nej, hun viser oprigtig omsorg for dem hun taler med. De besøgte kan mærke hendes åbenlyse oprigtighed og venlighed. Hun lover at komme igen — og hun kommer. Hun tager så en anden forkynder med, en der har erfaring i at lede bibelstudier. Nogle af dem hun har besøgt er kommet med i sandheden. Denne ældre søster kan, på grund af sine begrænsninger, ikke selv lede studier, men kan man ikke sige at hun har en betydningsfuld andel i at gøre disciple?

⁵ Også børn kan være med til at gøre disciple. Måske er ikke alle børn dygtige nok til at lede bibelstudier på bedste måde. Men de kan alle være med til at hjælpe andre til at modtage sandhedens livgivende vand. — Se 2 Kongebog 5:2-15.

⁶ En ung forkynder fra Italien er et eksempel på hvordan børn kan gøre disciple ved at få hjælp hos andre. Denne dreng opførte sig så eksemplarisk i skolen at han fik en „medalje“ med et kors på. Han sagde mange tak til sin lærerinde, men forklarede at han ikke kunne tage imod den, fordi korset er et hedensk symbol. Det mente lærerinden var umuligt. Så tilbød drengen at lade sin moder komme og forklare det. Der blev oprettet et bibelstudium, og både lærerinden og hendes børn kom med i sandheden. Kan man ikke sige at denne unge forkynder også var med til at gøre disciple?

⁷ Sagen er at man ikke behøver at have meget stort kendskab til sandheden for at kunne være med til at gøre disciple. Nøglen til det er at have kærlighed til det man ved, og ønske at give andre del i det. En femårig canadisk pige hvis moder studerede Bibelen med Jehovas Vidner, var så glad for Paradisbogen at hun forlangte at babysitteren også skulle læse højt for hende fra bogen. Jo mere denne teenager læste, jo mere interesseret blev hun. Inden et år blev ikke alene den femårige piges moder døbt, men også fire andre. De var blevet interesseret fordi den lille pige havde talt med sin babysitter!

⁸ Nej, det er ikke blot nogle få der kan være med til at gøre disciple. Det kan, og bør, hele menigheden. Det er en opgave kristne har fået. (Matt. 28:19, 20) For eksempel kan vi alle byde de nye hjerteligt velkommen og lade dem føle sig hjemme ved vore møder. Gang på gang har den venlige, familiemæssige ånd i rigssalen været stærkt medvirkende til at overbevise andre om at vi er Kristi sande disciple. (Joh. 13:34, 35) Vore kommentarer ved møderne kan også medvirke til at der ’gøres disciple’. Nogle nye har fortalt at især børns og teenageres kommentarer har gjort indtryk på dem. Ja, hvis vi alle har som mål at gøre disciple, kan vi forvente at mange flere af Herrens „får“ vil strømme til vore menigheder.

Områdestævnerne i 1979: „Det levende håb“

Hvert stævne fire dage.

Særlig tjeneste om fredagen

¹ Vi husker alle tydeligt sidste års stævne „Den sejrende tro“. Er du parat til at deltage i sommerens områdestævner med temaet: „Det levende håb“? Det er allerede blevet meddelt i Vagttårnet hvor stævnerne holdes, men der er siden planlagt yderligere et områdestævne, nemlig i Godthåb Forsamlingshus i Grønland.

² Her følger tider og steder for de danske stævner:

Tórshavn: Føroya Læraraskúli

5.-8. juli

Århus Stadion

12.-15. juli

Odense Stadion

19.-22. juli

Rønne: Galløkken

26.-29. juli

Brøndby-Hallen

9.-12. aug.

Godthåb Forsamlingshus

5.-8. sept.

³ Områdestævnerne i 1979 vil blive af meget høj standard. Vi lever i kritiske tider, men Jehova udgyder stadig sin ånd over alle trofaste tjenere, så de styrkes til at holde stand i denne prøvelsernes tid. (Rom. 14:4) Der er allerede gjort mange forberedelser med henblik på de seks stævner som Selskabet arrangerer. Har du lagt konkrete planer og sørget for at du kan være med — alle fire dage?

⁴ Beslut dig til at være med. Og sørg samtidig for at planlægge det hele sådan at du kan få fuldt udbytte af hele stævnearrangementet. Oplysningerne i dette tillæg til Rigets Tjeneste er tænkt som en hjælp til dig.

En værdig opførsel

⁵ De fleste vil huske at der sidste år blev sagt en del om værdien af en god opførsel og påklædning. Der er mange eksempler på at denne vejledning er blevet fulgt, og du har sikkert glædet dig over dette ved det stævne du overværede. Det glæder også Jehovas hjerte, eftersom det berører hans navn. — Ordsp. 27:11.

⁶ Vi bør dog fortsat være opmærksomme på vor opførsel, idet vi til stadighed risikerer at bukke under for verdens ånd, der præger mange mennesker i verden i dag. Husk på dette, hvad enten du er ung eller gammel, og hvad enten du bor på en teltplads, et hotel eller har privat logi. Folk lægger mærke til os! Erfaringen viser at det kan være nedbrydende at bruge tid om aftenen til verdslig adspredelse, hvor verdens ånd kan påvirke os. Den kan nedbryde det som et godt stævneprogram i dagens løb har bygget op. Under et stævne er der rige muligheder for om aftenen at være sammen familievis, enten på teltpladsen, i brødrenes private hjem eller på stævnepladsen. Alle bør føle et ansvar for at både ældre og unge er med i et sådant opbyggende samvær.

⁷ Den gode opførsel der normalt kendetegner os ved stævnerne, bør selvfølgelig ikke kun forekomme ved stævnerne. Hvis vi synes at den adfærd der forventes af os ved disse større sammenkomster for Jehovas folk, føles som en ubehagelig begrænsning eller ødelægger noget af fornøjelsen for os, så burde vi sikkert tænke alvorligt over hvordan vi opfører os i den lokale rigssal, og, hvad der er endnu vigtigere, hjemme hos os selv. Er det ikke rigtigt at alt hvad vi gør og siger kan være enten til ære eller til vanære for Jehova? Som tjenere for Jehova ønsker vi naturligvis at ære ham til hver en tid. — Kol. 3:23-25.

⁸ Det grundlæggende i sagen er dette spørgsmål: I hvor stor udstrækning lykkes det mig at leve op til Bibelens principper? (Ef. 4:20-24) Beskedenhed og renlighed er indbefattet i disse principper. Det er klart at vi bør være velsoignerede, renlige, og pænt og beskedent påklædt. Vi ønsker ikke at give andre nogen som helst anledning til snublen. (1 Kor. 10:23, 24, 31-33) Når renlighed på alle måder kendetegner os, også i det daglige, bliver det heller ikke svært for os ved stævnerne; da er det for eksempel en selvfølge at vi ikke lægger affald andre steder end i affaldsposerne.