-
Hold stand som om du så den usynligeVagttårnet – 1976 | 15. maj
-
-
ansigt og fra hans styrkes herlighed.“ — 2 Tess. 1:9.
32. Hvorfor skal vi ikke lade os skræmme, uanset hvad fjenden måtte bringe over os?
32 Vi kan hente stor opmuntring og trøst i de eksempler Bibelen fremholder for os. Så uanset hvad vi måtte blive udsat for fra folk og regeringer, må vi forstå betydningen af at nære absolut tillid til Jehovas evne til at hjælpe og støtte os. Det indbefatter hans beskyttelse af os når vi tjener ham trofast. Lad os da beslutsomt holde stand, ’som så vi den usynlige Gud’, han som kan give os en andel i velsignelserne efter hans storslåede sejr.
-
-
„I er alle brødre“Vagttårnet – 1976 | 15. maj
-
-
„I er alle brødre“
„For én er jeres lærer, og I er alle brødre.“ — Matt. 23:8.
1. Hvad indbefatter den kærlighed der skal kendetegne den kristne menighed, og hvad opnås der ved den?
KÆRLIGHED er ikke en egenskab der blot i bred forstand skal kendetegne den kristne menighed. Nej, den må have sin rod i at vi alle opelsker broderskabets ånd hos os selv, og ikke tager den for en given ting. Når denne egenskab, den principbetonede agápe-kærlighed, kommer til udtryk, får den os til at føle at vi står hinanden nær i troens broderskab. Det er en egenskab vi som brødre må opdyrke „i gerning og sandhed“. — 1 Joh. 3:18; Joh. 21:15-17.
2, 3. (a) Hvem gælder betegnelsen „brødre“? (b) Hvilken følelse bør der herske mellem brødre?
2 Blandt de første kristne var betegnelsen „brødre“ den almindeligt anvendte hilsen og tiltaleform over for blandede grupper, altså grupper bestående af både mænd og kvinder. (Apg. 1:14-16; Rom. 1:13) Den bruges i alle brevene på nær fire — Titusbrevet, brevet til Filemon, Andet Johannesbrev og Judas’ brev. Apostelen Paulus skrev, henvendt til både mænd og kvinder: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Rom. 12:10) Også i Første Korinterbrev 15:6, hvor Paulus taler om Jesu opstandelse, ses det at betegnelsen „brødre“ omfatter både mænd og kvinder. Der siges: „Derefter viste han sig for mere end fem hundrede brødre på én gang.“ Da Peter opfordrede de kristne til at stå fast over for modstanderen sagde han også: „Stå ham imod, faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ (1 Pet. 5:9) Dette gælder tydeligvis også både mænd og kvinder.
3 Vi skulle føle os meget nært knyttet til dem der er vore brødre i Kristus. Denne følelse er betinget af at vi føler os nært knyttet til Kristus Jesus og at vi værdsætter vort forhold til ham. — Joh. 15:5.
4. Hvad lærer vi af Jesu ord i Mattæus 23:5-12?
4 Jesus understregede meget kraftigt at hans messianske førerskab under Jehovas faderskab er grundlaget for broderskabet. For eksempel sagde han ved en lejlighed da han talte til skarerne og til sine disciple og henledte opmærksomheden på de skriftlærdes og farisæernes hykleri: „Alle deres gerninger gør de for at blive bemærket af folk; . . . De kan godt lide den fornemste plads ved aftensmåltiderne og de forreste siddepladser i synagogerne, at der hilses på dem på torvene og at de bliver kaldt rabbi af folk.“ Ja, de ønskede at blive beundret og set op til, men Jesus viste at sådan måtte det aldrig blive i det kristne broderskab. Han sagde: „Men I,
-