Når alle nationer forenes under Guds rige
Denne artikel blev som foredrag holdt af N. H. Knorr, præsidenten for Watch Tower Society, under Jehovas vidners storstævner i New York, København, Hamburg, London, Amsterdam, Paris og andre byer nu i sommer. Ved de første ni stævner er det blevet hørt af 366.158 mennesker, deraf 33.513 alene i København.
1. (a) Hvilket spørgsmål rejser artiklen straks? (b) Hvoraf fremgår det at Guds rige er noget som vedrører nationerne? Hvilke nationer?
DER findes mange nationer. Men hvem siger at der findes sådan noget som „Guds rige“ — hvem siger at Gud har et rige? Mange mennesker, ikke blot ateister og kommunister, men også meget religiøse mennesker, stiller måske dette udfordrende spørgsmål. Alle mennesker styres af en eller anden form for regering, hvad enten den kaldes et kongedømme, en republik, et diktatur eller noget andet. Men i dag som aldrig før hører mennesker i hele verden „Guds rige“ kundgjort. Det må være en sag der angår alle nationer, for ellers ville riget ikke blive forkyndt på hele den beboede jord, blandt alle nationer uanset politisk styreform. Det vedrører i allerhøjeste grad alle nationer — den nation hvor hinduismen er fremherskende og hvor folk tilbeder Trimurti, den muhamedanske nation der tilbeder Allah som den eneste gud; også den nation hvor de fleste mennesker knæler foran et billede af Buddha; det angår kristenhedens nationer der tilbeder en treenig gud, en gud i tre personer. Det berører den jødiske nation (der repræsenteres ved den israelske republik) som tilbeder forfædrenes gud. Jo, det angår også de kommunistiske nationer der hævder at de ikke tilbeder nogen gud. Ingen af disse nationers guder har hidtil kunnet forene alle jordens nationer, hverken med hensyn til gudsdyrkelse eller regeringsform. Findes der en gud som evner dette?
2, 3. (a) Er der noget der tyder på at vi behøver mere end De forenede Nationer hvis der skal blive fred i verden? (b) Kan man sige at De forenede Nationer blev et udtryk for Guds rige i 1945?
2 Men følgende spørgsmål rejser sig også: Har vor moderne verden brug for en usynlig, åndelig gud der kan forene alle nationer under sit rige? Behøver vi andet end De forenede Nationer i dag? Har menneskeheden nogen sinde før oplevet at nioghalvfems nationer har kunnet forenes i en sammenslutning? Nej! Men mon verden nogen sinde heller har set enhedsbestræbelser slå så åbenlyst fejl? Svarer De forenede Nationer til sit pralende navn? Er det nationerne uden for FN der fører en ubarmhjertig „kold krig“ og er ligeglade med om den øvrige verden lever i frygt og ængstelse? Nej; det er de førende nationer inden for selve FN. Har vi da grund til at tro at De forenede Nationer vil være en tilfredsstillende menneskeskabt erstatning for „Guds rige“? Lad os ikke glemme at De forenede Nationer er Folkeforbundets afløser, og at dette, mens det var til før den anden verdenskrig, af religiøse kredse blev kaldt „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Er De forenede Nationer siden 1945 blevet det politiske udtryk for Guds rige på jorden? Spørg hinduerne i Indien! Spørg kommunisterne i Rusland! Spørg buddhisterne i Japan, Burma, Thailand! Spørg muhamedanerne i Tyrkiet, Indonesien, Den forenede arabiske Republik!
3 Gik disse og andre nationer ind i De forenede Nationer fordi de ønskede at stå under Guds rige, og er det grunden til at de er forblevet i FN? Var det kærligheden til Gud der bevægede dem til det? Vi behøver ikke at vente på svaret. Sund fornuft og ærlighed svarer nej!
4. Hvilke spørgsmål stiller vi med hensyn til Guds rige fordi så mange guder repræsenteres i De forenede Nationer? Har alle disse guder styrket den internationale organisation?
4 Én kendsgerning tår fast: Ikke blot mange politiske systemer men også mange guder repræsenteres ved de nioghalvfems nationer der udgør De forenede Nationer. Vil det derfor, hvis alle nationer skal kunne forenes under Guds rige, fordre at alle de mange nationers, guder mødes til konference på samme måde som nationernes delegerede samles til De forenede Nationers generalforsamling? Vil de dér afgøre hvilken gud der skal være konge over alle de andre? Eller vil de vedtage at oprette et tre-guds-sekretariat, et guddommeligt triumvirat, hvori hvert medlem vil repræsentere en bestemt gruppe guder eller en bestemt gruppe religioner? Skal Guds rige oprettes på denne måde, altså ved en fællesaftale, om man så må sige, mellem alle de guder der repræsenteres i De forenede Nationer? Vil guderne således ad demokratisk vej forenes under én gud der skal herske som konge i himmelen og på jorden? Eftersom gudernes tilhængere på jorden indbyrdes er splittede og uenige, kan det næppe forventes at de skal kunne forenes, blive enige og øve en forenende indflydelse. Det har i sandhed ikke styrket De forenede Nationer at der står så mange guder bag.
5. (a) Hvorfra får vi den sikre forvisning at alle nationer skal forenes under Guds rige? (b) Hvorledes samstemmer de ting vi iagttager i universet med nævnte bog?
5 Hvorfra får vi da den idé og den sikre forvisning at alle nationer skal forenes under Guds rige? Dette vidunderlige syn af en menneskehed der lever i fuldendt fred med sig selv og med Gud, får vi fra en bog. Det er en gammel bog. Den visdom, forstand, kundskab og indsigt som den indeholder, gør den til Bøgernes Bog. Bogens indhold modsiges ikke af kendsgerningerne i vor tid eller af nutidens verdenssituation. Det modsiges heller ikke af virkelig eksakt videnskab i dag. Bogen støttes af den enhed og stabilitet der præger det udforskede univers. Jo mere vi udforsker universet, desto klarere ser vi den enhed, harmoni og stabilitet der præger det, og desto mere beviser det hvad denne bog siger, nemlig at der findes én gud som står over alle, som er alt og alles skaber, som er alles lovgiver, den ene regent der samler al herskermagt i sin hånd.
6, 7. (a) Hvad siger det kendte amerikanske konversationsleksikon under ordet „Gud“? (b) Hvilken bog er Gud forfatteren til?
6 For at danne os et begreb om hvad vi mener med gud, citerer vi fra The Encyclopedia Americana, side 743 i bind 12, i 1929-udgaven, der under overskriften „Gud“ siger:
Det højeste væsen, førsteårsagen og, ifølge den opfattelse der nu om stunder gør sig gældende overalt i den civiliserede verden, et åndeligt væsen der eksisterer i kraft af sig selv, er evigt og i besiddelse af ubegrænset frihed og magt, forskelligt fra det stof han har skabt i mange former og som han opretholder og styrer. Der synes ikke i hele historien at have været en periode hvor menneskene ikke troede på at der i universet fandtes en overnaturlig kilde og hersker. De mest primitive folkeslag har uudviklede ideer om en gud. Mennesket er både et religiøst betonet og fornuftbetonet dyr.
7 Den såkaldte naturens bog er Guds bog. Den skrevne bog som Gud er forfatteren til kaldes Bibelen.
8. (a) Hvad er det som især adskiller Bibelen fra andre religiøse bøger? (b) Hvorfor kan vi have tillid til at profetien om at alle nationer skal forenes, vil blive opfyldt?
8 Denne uforgængelige bog har for længe siden forudsagt at alle nationer skal forenes under Guds rige. Dette blev naturligvis udtalt i en profeti. Men Bibelen er, til forskel fra alle andre religiøse bøger, fuld af profetier. Vi må indrømme at hvis bogens forfatter skal fremsætte profetier må han føle sig sikker på sig selv og være i besiddelse af forudseenhed og forudviden. Dersom profetierne ikke gik i opfyldelse, ville det bevise at han ikke er Gud. Men Bibelens profetier har bestået tidens prøve. Mange profetier er allerede gået i opfyldelse. Andre er nu ved på forunderlig måde at blive opfyldt. Når profetier der gjaldt forrige tider eller som gælder den nuværende tid, er gået i opfyldelse, kan vi naturligvis være overbevist om at Bibelens profetier der fortæller om fremtidige ting af betydning for os alle, også vil gå i opfyldelse. Og med hensyn til den profeti der siger at alle nationer skal forenes under Guds rige, kan Gud allerede her på jorden pege på en opfyldelse i mindre skala. Hvilken opfyldelse? Det skal vi senere se.
9. (a) Hvad er mennesket, og hvad må Gud derfor også være? (b) Hvor får vi kendskab til hans navn, og hvorfor skal vi ikke lade nationalfølelse rejse fordomme imod Gud fordi han bærer det navn?
9 Denne Gud er en person, et intelligent væsen. Guds egen bog fortæller os at han skabte mennesket i sit billede og i sin lighed. Når mennesket er en fornuftbegavet person og det ligner Gud, må Gud selvfølgelig være en person. Han er ikke en navnløs gud, og vi behøver ikke at gætte på hvad hans navn er. Han har ladet det skrive mange gange, ikke i naturens bog, men i Bibelen. Tusinder af gange lader han os gennem Bibelen vide at den Højeste, den Almægtige, den afvise, retfærdige og evige Gud og Skaber hedder Jehova. Nogle mennesker vil ved blot at høre dette navn nævnt fyldes af fordomsfulde tanker. Mange vil forbinde navnet med jøderne, med israelitterne, der for ikke mange år siden oprettede den israelske republik midt iblandt de arabiske nationer i Det mellemste Østen. Sådanne mennesker har den forudfattede mening at Jehova er jødernes nationalgud, og de vil ikke tilbede jødernes gud. Men Jehova er ikke en nationalgud. Han er ikke blot jødernes gud. Hvordan kan han være jødernes nationalgud når det tilstås alle nationer at tilbede ham og samles under hans rige og få del i de velsignelser det tilvejebringer?
10. (a) Skal man slutte sig til jøderne og ære dem såfremt man ønsker at tilbede Jehova? (b) Hvilken indstilling må man have over for det folk som i dag tilbeder Jehova, og hvorfor?
10 Jehova blev ikke til dengang den jødiske nation så dagens lys i 1712 før vor tidsregning, eller for cirka tre tusind seks hundrede år siden. (1 Mos. 49:28-33) Dersom De tilbeder Jehova som Gud, ærer De hverken jøderne eller den israelske republik. Hvis man skal tilbede Jehova er det ikke ensbetydende med at man må slutte sig til den israelske republik, samles med jøderne i deres synagoger, eller tilbede Gud i nutidens Jerusalem. Men det er rigtigt at hvert eneste folk der har anerkendt Jehova som Gud er blevet æret og velsignet. Da general Dwight D. Eisenhower i 1957 for anden gang blev indsat som De forenede Staters præsident og blev taget i ed, lå hans hånd på en bibel (The American Standard Version), der var opslået på Salme 33:12, hvor der står: „Velsignet er den nation hvis Gud er Jehova, det folk som han har valgt til sin arvelod.“ Det vigtigste er at vi viser respekt for den sande Gud selv, og ikke at vi ærer det folk der anerkender ham som Gud. Grunden til at jøderne eller israelitterne i nutiden øjensynligt ikke har Guds bevågenhed, er at de ikke længere anerkender Jehova som deres Gud. Men der findes i dag et folk som i ånd og sandhed tilbeder Jehova og anerkender ham som Gud. Disse mennesker bør man ikke foragte, for at foragte disse trofaste mennesker betyder at man ikke ærer og respekterer Gud. — Joh. 4:21-24.
„Evighedens Konge“
11. Under hvilket rige skal alle nationer forenes, og hvordan loves dette i Salme 86:8, 9?
11 Det er under Jehova Guds rige at alle nationer skal forenes og høste evig gavn deraf. Et af Guds løfter står skrevet i Bibelen, i Salme 86:8, 9, som vi her citerer: „Der er ingen som du blandt guderne, Herre, og uden lige er dine gerninger. Alle folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig og de skal ære dit navn.“
12. Hvilket løfte i Mika 4:3, 4 gør at man ønsker at Guds rige skal komme?
12 En af de velsignelser som nationerne vil opnå ved at føres ind i enheden under Guds rige, står forudsagt i Mikas bog 4:3, 4: „Da dømmer [Jehova] mange folkeslag imellem, skifter ret mellem talrige, fjerne folk; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer. Da sidder hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet.“ Mon det ikke, i betragtning heraf, er værd at ønske at Guds rige skal komme? Jo.
13. Hvor mange dele består Bibelen af i dag, og hvorfor kan man alligevel sige at den er én bog?
13 Bibelen, der ved sine profetier giver os tillid til fremtiden, er i dag delt i seksogtres inspirerede bøger. Til trods herfor er Bibelen dog ikke i modstrid med sig selv men udgør én bog. Den er, med alle sine mange dele, fuldstændig i harmoni med sig selv, lige fra Første Mosebog til Åbenbaringens bog. Én fremherskende idé, ét emne eller tema går gennem hele Bibelen og knytter den sammen. Hvilken idé, hvilket tema? Guds rige, den bedste regering i universet, den eneste der vil bestå for evigt og være til velsignelse for menneskene.
14. (a) Hvem styrede menneskene dengang der ikke fandtes konger, storriger og kolonimagter på jorden? (b) Hvorfor findes sådanne regenter eller regeringer i dag, og hvordan har det været til gavn for os at det er gået sådan?
14 Siden den første verdenskrig i årene 1914 til 1918 er antallet af konger, eller herskere med denne titel, blevet færre. Der har været en tid i menneskenes historie da der ikke fandtes konger, storriger eller kolonimagter på jorden. Menneskene regeredes udelukkende af en himmelsk konge. Hvem var denne konge? Jehova Gud. I den sidste af Bibelens bøger kaldes han ifølge nogle oversættelser for „Evighedens Konge“. (Åb. 15:3, NW; Jer. 10:10) Men hvis det er sandt, hvorfor findes der så konger, storriger og kolonimagter på jorden i dag? Hvorfor findes der international kommunisme? Ja, hvorfor er der noget som hedder De forenede Nationer? Det er fordi der tilbage i tiden blev gjort oprør imod „Evighedens Konge“. Blev oprøret da ikke straks slået ned? Nej, det blev det ikke. Hvorfor blev oprørerne ikke omgående skaffet af vejen, således at oprøret ikke kunne brede sig? Jo, for hvis de straks var blevet henrettet, ville vi ikke have levet i dag og have haft lejlighed til at blive forenet under Guds rige. Hvorfor ikke det? Fordi vore første forældre var blandt oprørerne. Vi er de seneste efterkommere efter disse rebeller der rejste sig imod Jehova Gud.
15, 16. (a) Hvordan opstod der en rivaliserende gud, og hvad kaldes han? (b) Hvordan gjorde han sig selv til en gud, og hvilke benævnelser giver Jesus og Paulus ham?
15 Der er én dyster kendsgerning som vi ikke må være blinde for: At der findes en rivaliserende gud i universet. Denne usynlige åndeskabning kaldes i Bibelen Satan Djævelen, det vil sige modstanderen og bagvaskeren. Han var den egentlige oprørsstifter. Han ødelagde menneskeslægtens oprindelige lykke, fred og sundhed. Det var ham der foranstaltede rejsningen imod Jehova Gud. For at få vore første forældre til at gøre oprør imod Jehova Gud, deres Skaber, fremsatte han den ærekrænkende udtalelse at Gud var en løgner, og at han stik imod alle demokratiske principper forholdt dem en kundskab som de havde ret til i deres bestræbelser for at frigøre sig og højne deres levestandard. Satan lod menneskene forstå at de ikke behøvede at være bange for at gøre oprør imod Jehova Gud. „I skal ingenlunde dø; . . . I bliver som Gud til at kende godt og ondt!“ sagde Satan.
16 Det var først kvinden, Eva, og dernæst manden, Adam, som sluttede sig til Satan Djævelen i oprøret. Derpå blev denne troløse skabning en gud, en rival til Jehova Gud. Dette indvarslede begyndelsen til et splittet univers. (1 Mos. 3:1-7) Da Guds trofaste søn tusinder af år senere blev sendt til denne verden, forklarede han at Satan Djævelen er „denne verdens fyrste“ og „hele verdens forfører“. (Joh. 12:31; 14:30; Åb. 12:9) Den kristne apostel Paulus kalder ham også for „denne verdens gud“ og taler endvidere om ham som „herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn“. — 2 Kor. 4:4; Ef. 2:2.
17. Hvad har hin tids oprør betydet for os?
17 Vi der lever i dag er nu på seks tusind års afstand af dette oprør imod „Evighedens Konge“. Alligevel ved vi, føler vi og ser vi hvad det har betydet for os. Det har betydet døden for os. (1 Mos. 2:17; Rom. 5:12) Det medførte at vi mistede Edens have, glædens paradis. (1 Mos. 3:22-24) Det har resulteret i at vi mennesker har måttet stå under jordiske, politiske regeringer der ikke er blevet grundlagt eller støttet af Evighedens Konge, men som har deres oprindelse hos og er blevet støttet og behersket af „denne verdens gud“, „verdens fyrste“. Det forholder sig som den kristne apostel Johannes beskrev det: „Hele verden er i den Ondes vold.“ — 1 Joh. 5:19.
18. Hvordan ved vi at Satans herredømme ikke vil vare ved?
18 Men hvordan vil det nu gå når Satan Djævelen, den rivaliserende gud, er „verdens fyrste“, „denne verdens gud“? Hans oprør er på forhånd dømt til at mislykkes, og han og alle hans medløbere vil blive straffet med udryddelse, det vil sige eksistensens totale ophør. Da Jehova Gud satte retten og udtalte dommen over de tre første oprørere, sagde han til Satan Djævelen, der havde vildført kvinden Eva ved hjælp af en slange: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ — 1 Mos. 3:14, 15.
19, 20. (a) Hvad siger Første Mosebog 3:15 i virkeligheden, og hvilket tema går igennem Bibelen lige fra dette skriftsted? (b) Hvordan peger Åbenbaringen 15:3, 4 frem til den tid da alle nationer er forenet?
19 Med disse ord erklærede Jehova Gud at han til sin bestemte tid ville knuse oprøret ved at gøre det af med anføreren tillige med hans sæd eller disciple. Jehova ville således genforene sit univers, himmelen og jorden, under sit evige rige. Gud ville skaffe sit rige denne universelle sejr gennem sin egen trofaste sæd, hans søn, som han ville tilvejebringe gennem sin trofaste „kvinde“. Dette bemærkelsesværdige løfte om riget står at læse i kapitel tre i Bibelens første bog. Herfra er riget det tema der går gennem alle Bibelens seksogtres inspirerede bøger, lige til den sidste bog, hvor vi læser følgende betagende profeti om at alle nationer til sidst skal forenes under Guds rige:
20 „Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du [Evighedens Konge]! Hvem skulle ikke frygte dig, Herre! og prise dit navn? Thi du alene er hellig; ja, alle folkene skal komme og tilbede for dit åsyn, fordi dine retfærdige domme er blevet åbenbaret.“ — Åb. 15:3, 4.
21. Hvilket forbavsende budskab lød i den romerske verden for nitten hundrede år siden, og hvilke to vidner begyndte at forkynde det?
21 Da disse ord blev skrevet for nitten hundrede år siden, beherskede romerriget endnu Europa, Nordafrika og Det mellemste Østen. Adskillige årtier før apostelen Johannes havde nedtegnet ordene, havde Det mellemste Østen lyttet til en forbavsende og dristig bekendtgørelse. På kort tid gik den som en løbeild gennem den romerske verden. Den lød således: „Guds rige er kommet nær.“ Dette var et budskab som tilbederne af Jehova Gud i tusinder af år havde ventet på at høre. I begyndelsen var der kun to som forkyndte dette budskab, to der vidnede om budskabets troværdighed, først en trofast og gudfrygtig mand ved navn Johannes Døber og senere hen Jesus Kristus, om hvem hans disciple bekendte at han var Guds søn. — Matt. 3:2; Mark. 1:14, 15; Joh. 1:49.
22. (a) Hvad overgik der Johannes og Jesus fordi de var trofaste mod Guds rige? (b) Hvordan lægtes det sår som Guds sæd var blevet tilføjet i hælen, og hvorledes skulle der nu vendes op og ned på tingene?
22 Johannes Døber måtte bøde med sit hoved fordi han trofast anerkendte Jehova Guds kongeværdighed og lov. Jesus Kristus blev naglet til en pæl og døde fordi han forkyndte og støttede Guds rige, himmelens rige. Satan Djævelen, „denne verdens gud“, lod denne forkyndelse fortolke som et oprør og en rejsning imod den romerske kejser. Ved hjælp af denne falske beskyldning kunne Satan Djævelen, den store slange, knuse hælen på Guds „kvindes“ sæd. Men Gud den Almægtige lægte sædens, sønnen Jesu Kristi, sår ved på den tredje dag at oprejse ham fra døden og tage ham til himmelen igen, hvorfra han var blevet sendt. (1 Kor. 15:3-7, 24-28; Rom. 1:1-4; Ap. G. 2:22-36) Nu skulle der vendes op og ned på tingene, for Satan, slangen, den djævelske leder af oprøret imod Evighedens Konge, ville få hovedet knust.
23. På hvilken måde viste Jesus sig værdig til at blive konge, og i hvor vid udstrækning skulle Rigets budskab ifølge Jesu ord forkyndes?
23 Jesus Kristus blev på jorden født i kongeslægten, eftersom han var en direkte efterkommer af kong David i Jerusalem. (Matt. 1:1, 17) Han blev salvet med Guds ånd til at være den regerende konge i Guds fremtidige rige. (Luk. 3:21-23, 38; 4:1-21) Han beviste at han var værdig til at blive regent ved at bruge al sin tid til at forkynde Guds rige. Han lærte sine disciple denne mønsterbøn: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:9, 10) Han underviste sine disciple og sendte dem ud for at de skulle forkynde Guds rige. (Matt. 10:5-7; Luk. 9:1, 2; 10:1-3, 8, 9) Guds rige vil blive til velsignelse for mennesker af alle nationaliteter og racer og vil forene dem. Det var derfor Jesus forudsagde at Rigets budskab til sin tid skulle forkyndes overalt. Han udtalte: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden [på Satans ordning] komme.“ — Matt. 24:3, 14.
24. Hvilken lignelse fortalte Jesus for at revidere folks forventninger?
24 Dengang Jesu liv på jorden var ved at være forbi, troede mange af de mennesker som han havde forkyndt for at Guds rige straks skulle oprettes. Om Jesu sidste rejse til Jerusalem, hvor han led martyrdøden, læser vi i følgende ord om den almindelige forventning der herskede: „Medens de hørte på dette, fortalte han endnu en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem og de mente, at Guds rige straks skulle træde synligt frem. Han sagde altså: ’En mand af fornem slægt drog til et fjernt land for at skaffe sig kongeværdighed og så vende tilbage igen. . . . Da han kom tilbage igen, efter at han havde fået kongeværdigheden, skete det, at han lod de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad hver af dem havde tjent.’“ Efter at kongen havde lønnet sine tjenere efter den nidkærhed og trofasthed hvormed de havde varetaget Rigets interesser, vendte han sig til modstanderne af hans rige og sagde: „Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!“ (Luk. 19:11-27) Vé derfor alle de mennesker som nægter at forenes under Guds rige!
25, 26. (a) Hvorledes viste Jesus med lignelsen at det ville vare lang tid før Guds rige ville overtage magten? (b) Hvilken velsignelse vil menneskeheden høste på jorden når Jesus er blevet konge, og hvilken forsikring gav han os herom dengang han hang på marterpælen?
25 Skulle man dengang, for nitten hundrede år siden, rejse til et fjernt land og vende tilbage igen med datidens befordringsmidler, der jo ikke omfattede jetfly, ville det tage lang tid. Med denne pointe i lignelsen ønskede Jesus at tilkendegive at der fra da af ville gå lang tid førend Guds rige skulle få det egentlige herredømme over jorden. Som skildret ved manden der var af fornem slægt måtte Jesus Kristus, der er søn af Evighedens Konge og efterkommer af David, rejse til et „fjernt land“ for at skaffe sig kongeværdighed. Han måtte rejse langt hinsides det ydre rum og planeterne og mælkevejene, nemlig op til selve himmelen, til Jehova Gud, der er kilden til al herskermagt. Som der står skrevet: „Der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud.“ (Rom. 13:1) Af Gud, som har al myndighed i sin hånd, ville Jesus Kristus til gavn for hele menneskeheden modtage kongeværdigheden. Ja, i sandhed til gavn for alle mennesker, for når Riget i Jehova Guds navn oprettes over hele menneskeheden vil det betyde at Paradiset genindføres på jorden.
26 Selv i den stund da Jesus hang på pælen, hvor der over hans hoved var skrevet: „Jesus fra Nazaret, jødernes konge,“ erklærede han at hans rige atter ville skænke jorden det paradis hvorfra menneskene i sin tid var blevet uddrevet. (Joh. 19:12-22) En af de to ugerningsmænd der var hængt op på pæle på hver side af Jesus, sagde fast overbevist om at Gud ville foranstalte en fremtidig domsdag: „Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige.“ Han følte at Jesus ville blive erklæret uskyldig for Guds domstol og at han ville modtage et rige. Jesus bekræftede denne tanke da han til den medfølende ugerningsmand sagde: „Sandelig siger jeg dig i dag, du skal være med mig i Paradis.“ (Luk. 23:39-43, NW) Dette vidunderlige løfte viste at Jesus Kristus var overbevist om at han skulle oprejses fra de døde og at alle de døde i gravene, de retfærdige og de uretfærdige, skulle opstå når hans rige var blevet oprettet. På denne måde ville ugerningsmanden med det rette sindelag, vende tilbage til livet på jorden og komme til at glæde sig i Paradiset under Jesu Kristi kongedømme. — Ap. G. 24:15; Joh. 5:25, 28, 29.
27. (a) Hvordan blev Jesus atter levende? På hvilken måde overbeviste han sine disciple om at han levede? (b) Hvornår rejste han til det ’fjerne land’, og hvordan blev det tilkendegivet at han var nået dertil?
27 På den tredje dag efter at Jesus var død fordi han havde forkyndt Guds rige, blev han oprejst, idet „han led døden i kødet, men blev vakt til live i ånden“. (1 Pet. 3:18) I de fyrre dage hvor han midlertidigt forblev på jorden for at vise sig for sine disciple, var der „over fem hundrede“ mennesker der med egne øjne så at han virkelig var blevet levende igen, var en åndeskabning der kunne komme til syne og atter blive usynlig, således som det var sket med Guds hellige engle ved mangfoldige lejligheder. (1 Kor. 15:3-8; Luk. 24:15-36; Joh. 20:19-26) På den fyrretyvende dag efter sin opstandelse fra de døde tiltrådte han rejsen til ’det fjerne land’ efter at han på Oliebjerget var blevet taget bort for øjnene af sine trofaste apostle. To engle viste sig for dem og sagde: „Hvorfor står I og ser op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen.“ (Ap. G. 1:1-11) Ti dage derefter, på Pinsedagen, viste et mirakuløst tegn at Jesus Kristus var nået frem, at han befandt sig i Jehova Guds nærhed og havde fået anvist plads ved Guds højre hånd i himmelen.
28. Med hvilke ord bekræftede Peter på Pinsedagen at Jesus var nået frem?
28 Samme dag udtalte apostelen Peter under Guds ånds inspiration til en forsamling på tre tusinde eller flere: „Denne, Jesus, har Gud ladet opstå; derom er vi alle vidner. Efter at han nu ved Guds højre hånd er ophøjet og af Faderen har fået Helligånden, som var forjættet os, har han udgydt den [ånden], således som I både ser og hører. Thi [kong] David er ikke faret op til Himlene; men han siger selv: ’Herren [det vil sige Jehova] sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som skammel for dine fødder.’ Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I [pælfæstede], ham har Gud gjort både til Herre og Kristus.“ — Ap. G. 2:1-36.
Tidspunktet da han vender tilbage med kongeværdighed
29, 30. (a) Hvor er det det rette sted for Guds rige at blive oprettet, og hvorfor dér? (b) På hvilken måde vil Kristus vende tilbage med kongeværdighed, og hvoraf vil det fremgå at det er sket?
29 Dette skete for nitten hundrede år siden. Et langt tidsrum skiller altså den tid fra vor. Men hvor er Guds rige henne? Hvor er Guds søn efter at han har skaffet sig kongeværdighed? Kunne Guds rige være andre steder end i himmelen? „Himlen er min trone,“ siger Jehova Gud. (Ap. G. 7:49) Det er altså ikke nødvendigt for Guds søn at blive menneske på jorden igen for at kunne vende tilbage til jorden med kongeværdighed. Han bliver aldrig mere et menneske, eftersom han for evigt ofrede sin menneskenatur for at han i himmelen kunne frembære værdien af sit offer for Gud til gavn for os, den døende menneskehed. Om denne bemærkelsesværdige sandhed står der skrevet: „Kristus kom som ypperstepræst for de goder, der nu er blevet virkelighed; og gennem det større og fuldkomnere telt, . . . gik han, ikke med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod een gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning. Thi Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er et billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds åsyn til bedste for os.“ (Hebr. 9:11, 12, 24) Af denne grund vil oprettelsen af Guds rige ved Kristus betyde at lydige mennesker befries for fordømmelsen og skænkes et evigt liv.
30 Umiddelbart før sin død sagde Kristus til sine disciple: „Endnu en liden stund, så ser verden mig ikke mere.“ (Joh. 14:19) Altså vil hans tilbagevenden i kongeværdighed foregå usynligt, idet han vil udstrække sin kongemagt fra himmelen til jorden og udvirke forandringer her på jorden som en opfyldelse af Guds profetier.
31. (a) Hvornår skulle Sønnen ifølge Guds agt tiltræde sit embede? (b) Hvad skal der forstås ved „hedningernes tider“?
31 Nu kommer vi imidlertid til spørgsmålet: Hvornår var det Guds agt at hans søn skulle tiltræde embedet, begynde at herske, gøre det af med sine fjender og velsigne de mennesker der forenes under Guds rige? Dette er en begivenhed af universel betydning. Gud har fastsat tidspunktet for den. Da Jesus profeterede om afslutningen på denne verden, forudsagde han at alt dette skulle ske når „hedningernes tider er til ende“. (Luk. 21:24). Disse tider omfatter de mange århundreder hvori den almægtige Gud har tilladt verdens nationer at beherske hele jorden uden afbrydelse og uden indblanding fra Guds riges side.
32. (a) Hvornår begyndte disse „tider“, og hvornår udløb de? (b) Hvorfor kan vi være taknemmelige for at disse „tider“ ikke skal vare ved?
32 Vi må erindre os at Jehova Gud for mere end to tusinde fem hundrede år siden havde et modelrige her på jorden. Jerusalem var dets hovedstad. Det var grunden til at Jesus Kristus kaldte Jerusalem på hans tid for „den store Konges by“. (Matt. 5:35) I året 607 før vor tidsregning tillod Jehova Gud imidlertid det babyloniske rige at ødelægge Jerusalem for første gang. Han tillod altså at det synlige herredømme over hele jorden gik over til verdens nationer. På det tidspunkt begyndte „hedningernes tider“. Vi der lever i dag og som er stillet over for den værste verdenssituation i menneskenes historie, har ikke svært ved at forstå hvad „hedningernes tider“ har betydet for menneskene. Gud ske tak at disse „hedningernes tider“ ikke skal vare ved for evigt, det vil sige indtil nationerne ødelægger sig selv. Gud fastsatte hvornår de skulle høre op, og at hans rige derpå skulle genoprettes. Som Gud havde bestemt, ophørte disse tider i mærkeåret 1914.
33. (a) Hvorfor skyldtes det ikke et tilfælde eller en fejlbedømmelse at den første verdenskrig udbrød i 1914? (b) Hvordan kan vi regne årstallet ud? På hvilken måde kan vi i øvrigt bevise årstallet?
33 Det var ikke en tilfældighed eller et udslag af et afsindigt menneskes fejlbedømmelse at den første verdenskrig udbrød i 1914 og at verden aldrig har været den samme siden. Den udbrød fordi „hedningernes tider“ udrandt i 1914. Det var det år i hvilket Gud på forhånd havde valgt at genindføre sit rige og lade det begynde at herske over jorden, at indsætte sin selvopofrende søn på tronen i himmelen og lade ham begynde at herske over menneskene og tilintetgøre Guds og menneskenes fjender. Ved hjælp af Bibelens tidstabel og den historiske kronologi kan vi nøjagtigt tidsfæste året 1914, der indtræffer to tusinde fem hundrede og tyve år efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f. Kr. Men selv om vi ikke havde denne mulighed for at kende årstallet, slås tidspunktet fast af de synlige kendsgerninger der er forudsagt i Guds profetiske ord.
34. Hvilke begivenheder skulle efter Jesu egen forudsigelse bevise at han usynligt var kommet igen, og hvornår begyndte de at indtræffe?
34 Nogle få dage før Jesus Kristus blev dræbt, havde man spurgt ham om hvilket tegn der skulle vise at han usynligt var kommet igen og at verden stod over for sin afslutning. De enkelte begivenheder som han forudsagde findes omtalt i Bibelen, hvor vi kan læse dem i Mattæus-evangeliet, kapitel 24, Markus-evangeliet, kapitel 13 og Lukas-evangeliet, kapitel 21. Se selv efter hvad der står i disse kapitler. Så vil De ikke blive forbavset over at den første verdenskrig begyndte i 1914 og efterfulgtes af hungersnød og mangel på levnedsmidler, af smitsomme sygdomme der krævede flere ofre end krigen, af jordskælv her og der, af forfølgelse af Kristi sande disciple, af oprettelsen af Folkeforbundet, af stigende kriminalitet og mangel på kærlighed mellem mennesker, af tiltagende forviklinger og vanskeligheder mellem nationerne, hvilke politikerne har stået magtesløse overfor, ja, og af forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige, der er nået ud til alle nationer på den beboede jord, en forkyndelse der, som kendsgerningerne viser, er blevet udført af Jehovas kristne vidner. Jesus Kristus forudsagde at når alle disse ting optrådte samtidig var de et umiskendeligt, synligt og håndgribeligt bevis for at han usynligt var kommet igen i kongeværdighed for at herske midt iblandt sine fjender, verdens nationer.
35, 36. (a) Hvad består kristenheden af? Hvor og hvordan besvarede Jesus spørgsmålet om hvorvidt kristenheden ønskede at han skulle komme igen? (b) Hvad viser Jesu svar?
35 Lad os nu blade om til Bibelens sidste bog, om hvilken det hedder at den er „Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i en hast“. (Åb. 1:1) Åbenbaringens bog blev skrevet i året 96. Det vil sige at Jesus Kristus havde opholdt sig i himmelen i treogtres år da han gav apostelen Johannes, der var forvist til straffeøen Patmos, denne profetiske åbenbaring. I denne bog besvarer Jesus Kristus spørgsmålet om hvorvidt kristenheden, der består af de såkaldt kristne nationer, inderst inde ønskede at han skulle komme igen og herske over dem. Hans svar står at læse i følgende ord fra Åbenbaringen 11:15-18:
36 „Da lød, der i Himmelen høje røster, som sagde: ’Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.’ Og de fire og tyve ældste, som sidder for Guds åsyn på deres troner, kastede sig ned på deres ansigt og tilbad Gud og sagde: ’Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet og den tid, da de døde skal dømmes, og lønnen gives dine tjenere, profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn, både små og store, og da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges.’“
37. Hvad markerede året 1914? Hvad vil det betyde når Gud vender sig imod de mennesker som lægger jorden øde?
37 Ifølge disse ord ville folkeslagene eller nationerne vredes når Jehova Gud og Kristi Jesu kongedømme ville overtage magten i verden og når Gud ved Kristus skulle begynde at herske til evig tid. Året 1914 markerer tidspunktet for folkeslagenes vredeseksplosion, der opstod midt i selve kristenheden; og siden 1914 har de som ingen sinde før søgt at ødelægge jorden for menneskene. De fortjener selv at blive ødelagt, og dette vil den almægtige Gud også lade sin konge Jesus Kristus gøre. Når Gud giver signalet hertil vil det betyde at denne verdensordning går til grunde og efterfølges af Guds nye verdensordning.
På vej til at nationerne forenes
38. (a) Hvem tror at Guds rige blev oprettet i det år, og hvad sker der med dem? (b) Hvad behøver man ikke at frygte med hensyn til verdensherredømmet? Hvad gør Jehovas vidner derfor?
38 Anerkender De disse vidnesbyrd som tegn på at Guds rige blev oprettet i himmelen i 1914? Det er der mange mennesker fra alle folkeslag der gør. De forenes nu under dette rige som de tror på er blevet oprettet. Ja, Jehovas vidner, der findes i 181 lande og ø-områder på jorden, forenes under Guds rige. Ud fra Guds ord véd de at Guds rige ved Kristus skal herske over hele jorden. Der er ingen grund til at demokratiske nationer i vestblokken ængstes for at den kommunistiske blok skal overtage magten på hele jorden. Den socialistisk-kommunistiske blok behøver ikke at frygte at den demokratiske vestblok skal vinde verdensherredømmet. Den neutrale blok kan spare sig anstrengelserne for at holde sig i midten uden at tage parti for den ene eller den anden af de to blokke. Tænk, hvad ville der ske hvis en af parterne i den „kolde krig“ gik af med sejren og nationerne i den neutrale blok havde allieret sig med taberen? Ingen af disse magtblokke vil vinde verdensherredømmet, uanset hvilken af dem der i øjeblikket behersker det ydre rum. Det universelle styre, herredømmet over jorden indbefattet, er allerede blevet overdraget en regent, ikke demokraternes, ikke kommunisternes, ikke neutralisternes eller det enkelte menneskes foretrukne kandidat, men Guds egen udpegede hersker, menneskenes frelser, Jesus Kristus. Da „hedningernes tider“ udløb i 1914, overtog Jehova Gud sin magt og indsatte Jesus Kristus på tronen i himmelen. Som et udtryk for Jehovas vidners troskab over for „Evighedens Konge“ lader de sig forene under Guds rige uden hensyn til i hvilket land de bor. De forkynder Riget overalt.
39. (a) Hvad nærmer sig hastigt, i henhold til Jesu lignelse om manden af fornem slægt? Hvad vil det betyde for nationerne? (b) Efter hvilken regel vil Kristus gå frem på jorden, og hvad vil de mennesker opnå som vælger at lade sig styre af ham?
39 I henhold til Jesu lignelse om manden af fornem slægt der drog til et fjernt land for at skaffe sig kongeværdighed for derpå at vende tilbage og holde dom over sine tjenere og sine fjender, nærmer det tidspunkt sig hastigt da Kristus skal gøre det af med sine fjender i krigen over alle krige. I Åbenbaringens bog 16:14 kaldes denne for „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Denne vil medføre en Harmagedon-katastrofe for hver eneste nation der er fjendtligt stemt over for Guds rige, også nationerne i kristenheden. Vi må enten bøje os for Kristi herredømme eller bukke under for det. Ned igennem historien har jordiske diktatorer fulgt devisen: Regér eller rasér! Men over hele jorden vil Guds indsatte konge, Jesus Kristus, gå frem efter regelen: Lad jer styre eller bliv styrtet. Dette vil ikke ødelægge noget for de mennesker som vælger at lade sig styre, for de vil blive styret efter Guds kærlige principper. De vil opnå evigt liv, fred og lykke.
40. (a) Hvilken bøn har milliarder af mennesker bedt i århundredernes løb, og hvordan vil det vise sig om mennesker nu beder den oprigtigt? (b) Hvilket forhold råder der mellem de mennesker som har valgt Guds rige?
40 Milliarder af mennesker har i århundredernes løb bedt den bøn som Jesus lærte sine disciple: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:9, 10) I denne afgørende tid, hvor de allerfleste mennesker stiller sig op imod Guds vilje og Guds rige, skal det vise sig hvor ærligt og oprigtigt mennesker beder denne bøn. Mener man det virkelig? Det er der nogle som gør. Til trods for at hele verden har vendt sig imod dem, har de valgt at blive regeret efter Guds mønster, af Guds rige under Kristus. Hvad har de opnået ved at træffe dette valg? Hvordan fremtræder disse mennesker i den øvrige verdens øjne? Hersker der uenighed, international mistænksomhed, indbyrdes kappestrid og misundelse mellem dem, og har de racefordomme, således som tilfældet er i De forenede Nationer? Efter en ærlig undersøgelse må man svare nej!
41. Hvad er disse mennesker et levende bevis for, og hvilken hemmelighed kan de forklare?
41 De mennesker der har valgt Guds rige er et levende bevis for at mennesker fra alle nationer kan forenes og vil forenes under Guds rige når det har ødelagt dem der lægger jorden øde og har bundet den som har hovedansvaret for nationernes ødelæggende færd, nemlig Satan Djævelen. Midt i en urolig verden viser disse mennesker, som i dag er forenet fra alle nationer, at det kan lade sig gøre at skabe en verdensomspændende enhed, og det på trods af de enkelte menneskers nedarvede ufuldkommenheder og svagheder. Det er til disse mennesker, og ikke til De forenede Nationer, vi skal henvende os og spørge: Hvad er hemmeligheden bag deres kærlighed, fred og enhed? Hvordan har de opnået den?
Hvordan det er lykkedes
42. (a) Hvorfor har de opnået denne kærlighed, fred og enhed? (b) Hvorfor har Guds rige intet med politik at gøre?
42 Dette har de opnået fordi de anerkender at Guds rige, og ikke De forenede Nationer, er menneskenes eneste håb. De anerkender at Guds rige ved Kristus er det retmæssige herredømme over hele verden, ikke blot en del af verden. Guds rige har intet med politik at gøre. Regenten der sidder på den himmelske trone i Guds rige er ikke indvalgt af demokraterne, republikanerne, eller af kommunisterne, af neutralisterne eller af noget bestemt land eller af en gruppe mennesker af en bestemt nationalitet. Kristus er udnævnt af Gud, den Allerhøjeste. Hvorledes kan der da være plads for politik i Guds rige, der er en teokratisk regering der styres fra oven og nedefter, og ikke fra folket og opefter? De mennesker der er samlet i en enhed og forkynder „dette evangelium om Riget“ overalt, kommer fra 181 lande og politiske områder, men de har forladt deres politiske anskuelser. De har ikke taget deres national- eller lokalbestemte politiske anskuelser med ind i den nye verdens samfund bestående af Jehovas vidner.
43. (a) Hvad sagde Jesus i en bøn angående sine disciple og verden? (b) Hvilket standpunkt tager Jesu disciple over for verden?
43 Da Jesus engang bad for sine disciple sagde han henvendt til Gud: „De [er] ikke . . . af verden, ligesom jeg ikke er af verden. De skal være eet, ligesom vi er eet, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen eet.“ (Joh. 17:14, 22, 23) Så selv om de er fredelige og ordentlige borgere i 181 landområder med forskellige politiske anskuelser, lader de verden styre sig selv. Men de lader Gud styre dem i harmoni med Bibelen. Med ordene i Apostlenes Gerninger 5:29 siger de til alle deres modstandere: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“
44. Hvad har de taget afstand fra, og hvad kan man derfor tale om for deres vedkommende?
44 Ikke alene stiller de sig uden for alle politiske partier og uden for denne verdens tvistigheder, men de har også taget afstand fra de forskellige guder som de engang tilbad. De er nu uden for de tusinder af splittede sekter kristenheden består af. De er forenet i tilbedelsen af den ene Gud, den Højeste, den Almægtige, Skaberen af alt det gode. Kun en sådan Gud, den eneste „levende og sande Gud“, kan forene sine oprigtige tilbedere til ét. Kun for sådanne tilbederes vedkommende kan man tale om Guds faderskab og menneskers broderskab. I harmoni med at han er den eneste „levende og sande Gud“, bærer han et navn som ingen anden person i universet har. Dette navn er Jehova. — Sl. 83:18; Es. 42:8, NW.
45. (a) Fra hvilken bog lærer de om religion, og hvorledes har den bidraget til at forene dem? (b) Hvad gør de når de har lært hvad Guds vilje går ud på?
45 Kun én bog åbenbarer denne den højeste og almægtige Gud og nævner ham ved navn. Det er den bog der er skrevet ved hans inspiration og som han derfor er den eneste forfatter til, nemlig Bibelen. For de mennesker som er forenet under Guds rige er Bibelen lærebogen i religion. Denne bog har bidraget overordentlig meget til at forene dem, for på grundlag af denne ene bog har de opnået én tro, ét håb og én norm for deres livsførelse. Ud fra denne ene bog lærer de hvad Guds vilje er, og for at handle efter denne indvier de sig til Gud i kraft af hans søns, Jesu Kristi, genløsningsoffer. Alle de mennesker der dyrker Gud i enhed symboliserer deres indvielse til Gud ved at lade sig døbe i vand, efter det forbillede som deres Herre Jesus Kristus efterlod dem da han lod sig døbe.
46. (a) Hvilken anden kraft forener dem? (b) Hvilken profeti er gået i opfyldelse på dem?
46 Der findes en anden vældig kraft der forener disse døbte mennesker der tror på Guds ord, Bibelen. Denne kraft ejes hverken af De forenede Nationer eller af verden i øvrigt. De forenede Nationer, som repræsenterer denne verden, kan kun siges at have verdens ånd. Vi er velkendte med hvad denne verdens ånd er, for dens frugter ses i overmål hvor man end vender blikket hen. Apostelen Paulus siger imidlertid til indviede og døbte mennesker der tror på Guds ord: „Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden.“ (1 Kor. 2:12, 13) Denne ånds frugt er kærlighed, kærlighed til Gud, kærlighed til Kristus, kærlighed til forsamlingen af kristne der tilbeder Jehova Gud. (Gal. 5:22) Intet kan som kærlighed binde mennesker sammen. Af den grund siger Guds ord: „Over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd.“ (Kol. 3:14) Det er denne kærlighedens ånd som har gjort det muligt inden Harmagedon at se Esajas’ profeti gå i opfyldelse på den nye verdens samfund af Jehovas vidner: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ — Es. 2:4.
47. Hvad er det som ifølge Paulus’ ord binder dem sammen, og hvor længe vil de være forenet i disse bånd?
47 Apostelen Paulus røbede hemmeligheden ved den ubrydelige enhed der hersker mellem nutidens kristne vidner for Jehova Gud, da han skrev følgende befaling, der også gælder dem: „Så formaner da jeg, . . . jer til at vandre det kald værdigt, hvormed I blev kaldede, med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bærer over med hverandre i kærlighed og stræber efter at bevare Åndens enhed i fredens bånd: eet legeme og een Ånd, ligesom I også blev kaldet til eet håb ved jeres kaldelse, een Herre, een tro, een dåb, een Gud, alles Fader, som er over alle, gennem alle og i alle!“ (Ef. 4:1-6) Alt dette er tilsammen en vældig kraft som de mennesker der i dag forenes under Guds rige kan glæde sig over i fællesskab og som binder dem sammen uanset hvilken nation eller race de tilhører! Denne enhed i kærlighedens bånd vil bestå selv om uenigheden i denne selviske, ukærlige verden tager til, og også når hele denne verdensordning falder fra hinanden ved Harmagedon, i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“.
Beskyttelse og livets bevarelse
48. (a) Hvem hævder at være folkenes beskyttere, men hvad kan de ikke beskytte folkene imod? (b) Hvilken afgørelse må det enkelte menneske træffe?
48 De mennesker som i dag er forenet under Guds rige har universets stærkeste regering til at beskytte dem. Mens mennesker i hele verden i dag frygter at en tredje verdenskrig vil blive udkæmpet med atomvåben og raketter, betragter de forskellige regeringer, skabt af ubetydelige mennesker, sig selv som folkenes vigtigste og stærkeste beskyttere. I deres umådelige dårskab er de i færd med at skabe en verdenssituation i hvilken vor tids civilisation, ja hele menneskeslægten står i fare for at blive tilintetgjort. Samtidig hævder regeringerne at de har de kraftigste og bedste midler til undgåelse af noget sådant. Men selv om de kunne redde sig ud af deres egne internationale stridigheder, kan de ikke beskytte sig i Guds universelle krig mod Satan Djævelen og hans verden. Det er ikke gået op for nationerne at de ved at slutte sig sammen i De forenede Nationer samlet har rejst sig imod Gud og hans rige ved Kristus. De tror ikke at „hedninger tider“ udløb i 1914 og at tiden nu er kommet da Guds rige skal overtage det fulde, uindskrænkede og uhindrede herredømme over hele jorden. De indser ikke at Gud ved den modstand de øver mod hans rige, tvinger dem ind i en enhed i hvilken de vil blive ryddet af vejen, i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Hvad skal VI derfor gøre? Forenes under Guds rige og frelses, eller forenes med dem og gå til grunde?
49. Hvilken advarsel indeholder Zefanias 3:8, 9, og hvad råder disse vers os til at gøre?
49 Profetien i Zefanias 3:8, 9 advarer os med ordene:
„Bi derfor på mig, så lyder det fra [Jehova], på dagen, jeg fremstår som vidne! Thi min ret er at sanke folkene, samle rigerne og udøse over dem min vrede, al min harmglød; thi af min nidkærheds ild skal al jorden fortæres.“
For dernæst at vise hvordan vi bør handle hvis vi skal opnå frelse, siger Jehova:
„Thi da vil jeg give folkene rene læber, så de alle påkalder [Jehova] og tjener ham endrægtigt.“
50. Hvad har Jehovas vidner ud fra dette skriftsted besluttet sig til at gøre, og hvilken regering yder dem beskyttelse?
50 At tjene endrægtigt sammen er at tjene enigt. Det er på denne måde den nye verdens samfund af Jehovas vidner har besluttet at ville tjene Jehova Gud. Han har givet dem rene læber så de ikke taler denne dømte verdens sprog. Derfor kan de nu endrægtigt påkalde Jehova Guds navn ved hans regerende konge, Jesus Kristus. De er endrægtigt forenet under Guds rige og står sammen i enhed, mens hans vrede og nidkærheds ild er rettet mod alle andre eksisterende riger eller regeringer. Guds rige er den eneste regering der kan beskytte os, den eneste regering der kan og vil bevare os. I den forestående styrkeprøve mellem regeringerne, vil Guds rige ved Kristus vise sig at være den stærkeste og vil sejre.
51. Hvem vil ifølge Daniel 2:44 gå af med sejren?
51 Dette forsikrer profetien i Daniel 2:44 os om: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“
52. Hvem skal vi søge, og hvordan skal vi søge ham? Hvad vil vi have mulighed for hvis vi gør det?
52 Bibelen byder os at søge himmelens Gud, som har oprettet sit rige, i retfærdighed og ydmyghed, og ikke ved at iværksætte en rejsning imod de jordiske regeringer. Gud forsikrer os at hvis vi søger ham i retfærdighed og ydmyghed, så ’måske kan vi skjule os på Jehovas vredes dag’. Vi må søge i skjul for hans vrede, hans krigsoperation, for han kan tilintetgøre, og ingen af hans fjender kan undslippe tilintetgørelsen ved at gøre forsøg på at gemme sig for ham. — Zef. 2:3.
53. På hvilken måde skal vi tjene Gud og påkalde hans navn?
53 Lad os derfor handle efter den visdom som Bibelen åbenbarer, den himmelske visdom. Satan Djævelen, „denne verdens gud“, vil til trods for De forenede Nationers tilstedeværelse, fortsat skabe splittelse i denne verden ved hjælp af alle former for selviskhed og materialisme. Bliver vi ved med at tjene Satan Djævelen som gud, vil det medføre vor undergang. Den eneste „levende og sande Gud“, Jehova, er den Gud vi skal vælge at tjene. Lad os alle enigt søge ham. Lad os i dag skulder ved skulder stille os under Guds rige. Lad os påkalde Jehovas navn som det altbesejrende riges undersåtter, der med rene læber taler i kærlighed, i tro, i håb, og i sandhed. Lad os på denne måde endrægtigt tjene ham og hans riges sag.
54. Hvad vil Guds tjenere være optaget af under Harmagedon, og hvordan vil de tjene Gud bagefter?
54 Dersom vi ønsker at blive skjult under den universelle Harmagedonkrig og blive bevaret, må vi føres gennem krigen forenede i tilbedelsen af Jehova Gud. Derefter vil vi begynde at leve i den nye verden, hvor vi alle vil være forenet i kærlighedens bånd under Guds sejrende rige. I enhed og fred skal vi gå i gang med at forskønne jorden der er blevet misrøgtet af krigsophidsere og selviske mennesker. Enigt vil vi sætte alle vore kræfter ind på at forvandle jorden til et paradis der skal ligne Edens have. Endrægtigt skal vi træffe forberedelser til at de døde kan vende tilbage fra mindegravene når Gud oprejser dem. Enigt skal vi dygtiggøre os så vi kan lære de opstandne Guds ene religions sandheder og sætte dem ind i Rigets love. Således vil vi hjælpe disse mennesker til sammen med os at vinde det evige liv i Guds retfærdige nye verden og blive fuldkomne på sind og legeme.
55. (a) Hvornår skal vi søge ind i enheden, og hvordan er der åbnet os adgang hertil? (b) Hvad vil vi i værdsættelse heraf gøre, og hvad kan vi i kraft af Guds ånd vise?
55 Uden hensyn til hvilke racer eller hvilke nationaliteter vi mennesker kommer fra i denne splittede verden, vil fuldkommen fred, kærlighed og enhed til evig tid sætte sit præg på den nye verden under Guds rige. Men tiden er inde til nu at søge ind i den enhed. Vi er simpelt hen nødt til at gøre det. Og Jehova har gjort det muligt for os nu gennem sin søn Jesus Kristus og gennem sin menighed, bestående af mennesker der vidner om hans rige. Denne mulighed står os åben i dag, uanset hvilken race eller nationalitet vi tilhører. I værdsættelse af den godhed Jehova Gud på denne måde har vist os, vil vi sammen tilbede og tjene ham og udbrede hans budskab, og i kraft af hans ånd vil vi vise hvad der opnås når alle nationer forenes under Guds rige.