Hold fast ved „den gode nyhed“
„I holder fast ved den, medmindre I da er blevet troende til ingen nytte.“ — 1 Kor. 15:2.
1. Hvorfor argumenterede Paulus så stærkt for opstandelsen?
HØJDEPUNKTET i apostelen Paulus’ første brev til korinterne er en mesterlig drøftelse af opstandelsen. Hvorfor fremsatte Paulus så kraftige argumenter for opstandelsen? Det tjente et betimeligt formål. De kristne i Korint var omgivet af en havesyg og umoralsk verden, og nogle af dem var endog blevet fanget i Satans snarer. Paulus ønskede ikke at hans elskede brødre skulle være „troende til ingen nytte“, for det ville betyde deres tilintetgørelse. Nej, han ønskede at de skulle stå fast i „den gode nyhed“ som han forkyndte for dem.
2. (a) Hvorfor bør vi slide i det for „den gode nyhed“ i dag? (b) Hvilken forbindelse er der mellem opstandelsen og „den gode nyhed“?
2 I dag lever vi også i en verden der ikke kender Gud. Vi der ’har sat vort håb til den levende Gud’, må derfor slide i det og kæmpe energisk for „den gode nyhed“. (1 Tim. 4:10) Denne „gode nyhed“ handler om „vor Herres [Jehovas] og hans Messias’“ rige, som nu er oprettet. Det er ved en opstandelse at Kristus Jesus og hans 144.000 medkonger får del i dette rige, det himmelske Zions bjerg. Det er også ved en opstandelse at menneskeheden i øvrigt kan opnå liv i Rigets jordiske domæne. (Åb. 11:15; 14:1; 20:12) Opstandelseshåbet er således en vigtig del af „den gode nyhed“.
Opstandelseshåbet
3. Hvordan er læren om opstandelsen i modstrid med læren om sjælens udødelighed?
3 Hvad går dette opstandelseshåb da ud på? Det er ikke et håb der bygger på den antagelse at sjælen er udødelig, en lære der forfægtes af den falske religions verdensimperium, både inden for og uden for kristenheden. Nej, det er et håb for dødelige sjæle! Ordet „opstandelse“ (græsk: anaʹstasis) forekommer cirka 40 gange i De kristne græske Skrifter. Det betyder en genopståen til liv. For at genopstå til liv må man først være død, for liv er det modsatte af død. — 5 Mos. 30:19, 20; Es. 38:17-19.
4. Hvoraf fremgår det at jøderne i fortiden ikke troede på menneskets udødelighed men på en jordisk opstandelse?
4 I De hebraiske Skrifter findes der ingen lære om menneskets udødelighed. Tanken var fuldstændig fremmed for jøderne. Derimod er der meget som peger på at de troede på en jordisk opstandelse. Denne tro var øjensynlig grunden til at de gættede på at Jesus kunne være Johannes Døber, Elias, Jeremias eller en anden af profeterne som var opstået. — Matt. 16:14.
5. Hvad så Abraham og andre at Guds tjenere i fortiden frem til i overensstemmelse med Guds hensigt?
5 Efter at have beskrevet Abels, Enoks, Noas og Abrahams husstands trofaste adfærd, skriver apostelen Paulus: „I tro døde alle disse, skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.“ De så frem til en opstandelse her på jorden under Guds rige ved Messias, „byen hvis bygmester og skaber er Gud“. Da den trofaste Abraham blev prøvet med hensyn til om han var villig til at ofre Isak, „regnede [han] med at Gud var i stand til at oprejse [Isak] endog fra de døde“. Abraham troede også på Guds løfte til ham om at ’alle jordens folk skulle velsignes i hans sæd’. For at kunne blive velsignet gennem denne „sæd“ må langt de fleste mennesker naturligvis have en opstandelse. — 1 Mos. 22:18; Hebr. 11:4-19.
6. Hvad fortæller Jobs og Koras sønners ord angående opstandelsen?
6 Senere stillede den retskafne Job følgende spørgsmål: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ Job troede på at det var tilfældet. Og han gav udtryk for denne tro ved at bede Gud om at gemme ham i Sheol (menneskehedens fælles grav) og huske ham efter en bestemt tidsfrist. (Job 14:13-15, NW) Ifølge Salme 45:17 profeterede Koras sønner om at Messias ville få „sønner“ som han ville udnævne til „fyrster rundt i landet“ under sit tusindårsrige. Disse „sønner“ ville indbefatte nogle af hans forfædre, hvis fader han ville blive ved at oprejse dem fra de døde. — Matt. 1:1-16; Luk. 3:23-38.
7. (a) Hvordan støtter profeternes skrifter håbet om en jordisk opstandelse? (b) Hvorfor vil Daniels og andres opstandelse være „en bedre opstandelse“?
7 De inspirerede profeter talte også om en opstandelse, som de forstod ville være jordisk. (Es. 25:8; 26:19; Hos. 13:14) Da døden nærmede sig for den alderstegne Daniel, blev der sagt til ham: „Læg dig til hvile og stå op til din lod ved dagenes ende!“ (Dan. 12:13) Daniel, som „ved tro . . . stoppede løvers gab“, så frem til „en bedre opstandelse“. Dette ville blive en opstandelse til liv under Guds oprettede rige, i modsætning til de opstandelser der blev udvirket af Elias, Elisa, Jesus og apostlene, og som blot betød en midlertidig forlængelse af livet. — Hebr. 11:33, 35.
8. Hvilket syn på opstandelsen havde Johannes’ disciple og Marta?
8 Efter at Jesus havde begyndt sin tjeneste, sendte den fængslede Johannes Døber to af sine disciple til Jesus for at spørge ham om han virkelig var Messias. Jesus, som netop var i færd med at udføre mirakuløse helbredelser, svarede dem: „Gå blot og meddel Johannes hvad I har set og hørt: blinde ser igen, halte går omkring, spedalske bliver renset og døve hører, døde bliver oprejst, fattige får den gode nyhed forkyndt.“ (Luk. 7:19-23) Dermed bekræftede Jesus ikke alene at han var Messias, men han styrkede også folks tro på det han ville udrette gennem sit rige, hvor han endog ville oprejse de døde. De der dengang hørte ham, forstod at det ville blive en jordisk opstandelse. Det samme gjorde Marta, der senere sagde til Jesus om den døde Lazarus: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ — Joh. 11:24.
Den himmelske opstandelse
9. Hvordan fik Lazarus håb om en himmelsk opstandelse?
9 Hvis Jesus ikke havde oprejst Lazarus på det tidspunkt, ville denne ganske rigtigt have haft håb om en jordisk opstandelse. Men Jesus udførte dette mirakel, som midlertidigt bragte Lazarus tilbage fra de døde. Lazarus levede uden tvivl længere end til pinsedagen år 33, og det betød at hans Herre kunne vise ham en endnu større gunst. På Pinsedagen ville han nemlig blive avlet af Guds ånd og få håb om himmelsk liv med udsigt til en himmelsk opstandelse. Hvordan blev dette muligt?
10. Hvilket fejlagtigt synspunkt opstod på Paulus’ tid, men hvordan gendrev han dette?
10 I sit første brev til de kristne i Korint drøfter apostelen Paulus opstandelsen. Der var nogle i denne menighed som påstod at „dødes opstandelse ikke finder sted“. De havde åbenbart anlagt det synspunkt at de kristne allerede havde erfaret en eller anden form for åndelig „opstandelse“ nu mens de levede, og nogle forbandt måske denne tanke med Platons lære om sjælens udødelighed. Men uanset hvad deres fejlagtige synspunkt i enkeltheder gik ud på, fandt Paulus det nødvendigt at sætte dem på plads ved at fremføre en mesterlig argumentation til forsvar for den sande lære om opstandelsen, idet han understregede ’den gode nyhed som de også blev frelst ved’. — 1 Kor. 15:1, 2, 12.
11. Hvordan er „den gode nyhed“ forbundet med opstandelseshåbet?
11 Hvori består denne „gode nyhed“? Den handler om Kristus. Som nogle af „de første ting“ hvad betydning angår nævner Paulus dét at Kristus døde, blev begravet, blev oprejst, og at han viste sig, først for Kefas (Peter) og derefter i forskellige skikkelser for mere end 500 andre, og til sidst for Paulus selv. Kristus var virkelig blevet oprejst i ånden! (1 Pet. 3:18) Som Paulus to gange understreger, indtraf disse betydningsfulde begivenheder „ifølge Skrifterne“, som en opfyldelse af alt det Jehovas ord havde forudsagt om Messias. Vor tro ville være forgæves hvis den ikke byggede på Jesu Kristi opstandelse. — 1 Kor. 15:3-8, 17.
„Hver i sit hold“
12. Hvordan bliver Kristus ’en førstegrøde’?
12 Længere fremme forbinder apostelen opstandelsen med Jehovas hensigter i forbindelse med Riget. Med tillid udtaler Paulus: „Nu er Kristus imidlertid blevet oprejst fra de døde, førstegrøden af dem der er sovet ind i døden.“ Hvis Kristus er „førstegrøden“, så må der også være andre der oprejses, „men hver i sit hold“. Nogle må vente til Kristi „nærværelse“ i Rigets magt, hvor genløseren, Jesus Kristus, begynder at gøre dem levende som er døde på grund af den nedarvede synd fra Adam. — 1 Kor. 15:20-23.
13. Hvilket „hold“ bliver derefter oprejst?
13 Efter Kristus vil de 144.000 salvede rigsarvinger der har fulgt i Jesu fodspor til døden, blive oprejst ’i deres hold’. Denne opstandelse begynder „under Messias’ nærværelse [græsk: parousía]“, der har varet siden det begivenhedsrige år 1914. Nogle få af Kristi åndelige „brødre“ tjener stadig på jorden, og de vil ligeledes blive oprejst i dette „hold“, „i et øjeblik“ ved deres død som mennesker. På denne måde vil hele „Guds [åndelige] Israel“ blive indsamlet til det himmelske rige. — 1 Kor. 15:22, 23, 50-52; Hebr. 2:10-13; Åb. 7:4-8; Gal. 6:16.
14. Hvordan beskriver Paulus den himmelske opstandelse?
14 Apostelen giver en smuk beskrivelse af de åndsavlede kristnes død og opstandelse. Han drager en sammenligning med et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden kornsort, der må dø for at en ny plante kan spire frem. Ja, det legeme der „sås i forgængelighed . . . oprejses i uforgængelighed“ som et herligt åndeligt legeme der ’bærer billedet af den sidste Adam’ — Herren Jesus Kristus. — 1 Kor. 15:35-49.
15. Hvor finder ’den bedre opstandelse’ sted, og hvem indbefatter den?
15 Men er det kun de 144.001, Kristus indbefattet, der oprejses på deres bestemte plads i rækkefølgen? Nej, for i Hebræerbrevet 11:40 siges der at deres opstandelse er til „noget bedre“, til et åndeligt tilværelsesplan i himmelen. Dette er „bedre“ end det jordiske tilværelsesplan som de der kommer frem i den følgende opstandelse får del i. Denne opstandelse må indbefatte dem der bliver gjort til „fyrster rundt i landet“, og som forståeligt nok vil være blandt de første der oprejses på jorden efter Jehovas afgørende sejr i Harmagedonslaget. De vil således kunne påtage sig de opgaver de får tildelt på ’den nye jord’ — Guds folks teokratiske samfund på den rensede jord. Deres opstandelse vil være „en bedre opstandelse“, for den finder sted under Guds rige og giver de opstandne mulighed for at opnå evigt liv. Blandt dem der oprejses på dette tidspunkt forventer vi også at finde de trofaste indviede kristne som i dag har et jordisk håb og som af forskellige grunde dør før ’den nye jord’ er blevet oprettet. — Es. 32:1; Åb. 16:14, 16; 21:1, 3, 4.
En begunstiget skare
16. Hvilken anden kategori af mennesker er særligt begunstiget, og hvilke privilegier kan dens medlemmer glæde sig over?
16 Der er imidlertid en kategori af mennesker som er særligt begunstiget. Og hvem er det? Det er ’den store skare’ som apostelen Johannes beskriver i Åbenbaringen 7:9-17. Dens medlemmer har håb om evigt liv på ’den nye jord’. Som skare betragtet kommer de igennem „den store trængsel“ uden nogen sinde at måtte dø. Det er i sandhed et storslået privilegium de kan glæde sig over som følge af at de har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“! I denne betydningsfulde sidste del af endens tid, hvor et rungende vidnesbyrd må aflægges for jordens folk og nationer, udfører denne ’store skare’, der nu tæller mere end 2.300.000, en sådan „hellig tjeneste“ i Jehovas tilbedelsesordnings jordiske forgårde. De der tilhører denne skare udsættes ikke for Guds doms ’stærke hede’, for „Lammet [Jesus Kristus], som er i tronens [den himmelske trones] midte, vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne“.
17. (a) Hvilken glæde venter ’den store skare’? (b) Hvordan vil opstandelsens mirakel fortsætte indtil det har tjent sit formål?
17 Medlemmerne af ’den store skare’ vil uden tvivl juble når de kan tage den rensede jord i besiddelse og byde de opstandne trofaste velkommen. Og når Guds tid er inde vil de milliarder af mennesker der befinder sig i „mindegravene“ komme frem på jorden i en almindelig opstandelse, hvilket også vil ske i ordnet rækkefølge. (Joh. 5:28, 29; Åb. 20:12) Efterhånden som det nye jordiske samfund begynder at fungere og Kristus og hans medregenter anvender hans genløsningsoffers fortjeneste til lægedom for menneskene og løfter dem op til fuldkommenhed på sind og legeme, vil de lykkelige, forenede familier i sandhed glæde og fryde sig! — Es. 65:17, 18; 2 Pet. 3:13.
18. Hvordan vil Guds storslåede hensigt med jorden være blevet gennemført?
18 De tusind år vil være som én dag, i det mindste set fra Jehovas synspunkt. (2 Pet. 3:8) Jorden vil være fyldt med fuldkomne mennesker, sådan som det var Jehovas hensigt da han omkring 7000 år tidligere skabte mennesket. Hans 7000-årige ’hviledag’ vil være forbi, og den vil ikke have været forgæves, for hans storslåede hensigt med jorden vil være blevet gennemført. Men hvad sker der så?
19. Hvad sker der efter at „den sidste fjende“ er blevet gjort til intet?
19 Apostelen Paulus skriver: „Derpå kommer enden, når han [Kristus] overgiver riget til sin Gud og Fader, når han har gjort al regering og al myndighed og magt [som modstår ham] til intet. For han må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Som den sidste fjende skal døden gøres til intet. . . . så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle.“ (1 Kor. 15:24-28) Som beskrevet i Åbenbaringen 20:7-10 vil Satan derefter blive løsladt for at prøve hvert enkelt fuldkomment menneskes uangribelighed. Derpå vil han og enhver som følger ham blive kastet i den symbolske „ildsø“, et udtryk for evig tilintetgørelse.
20. Hvilke herlige udsigter står menneskeheden over for når Guds hviledag er til ende?
20 Da Guds dag hvor han ’har hvilet efter hele sit værk’ med hensyn til jorden, nu er forbi, vil han uden tvivl i al evighed lade sin skaberevne komme til udtryk i form af nye værker. Jordens glade indbyggere, der for altid vil eje ungdommens kraft, vil aldrig opleve et kedeligt øjeblik når de er beskæftiget med de mange forskellige opgaver som Gud tildeler dem. — 1 Mos. 2:3; Es. 66:22.
En vigtig rolle
21. Hvordan kan vi høste gavn af Paulus’ argumentation i Første Korinterbrev 15?
21 Vi må ’holde fast ved den gode nyhed’ med dens opstandelseshåb, for opstandelsen spiller en vigtig rolle for alle Guds tjenere. Fortidens trofaste mænd og kvinder troede på en jordisk opstandelse, og de så frem til den. (Hebr. 11:13-16) Kristus Jesus blev oprejst som opstandelsens ’førstegrøde’, hvilket hundreder af øjenvidner kunne bekræfte. Salvede, åndsavlede kristne både i den apostolske tid og i nutiden har „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“, så den gode nyhed om opstandelsen er nået ud over hele jorden. (Kol. 1:23) Og efterhånden som de sidste medlemmer af den salvede skare afslutter deres jordiske livsløb for at opnå deres himmelske belønning, har „en stor skare“, hvis håb er evigt liv på jorden, taget forkyndelsen af Rigets „gode nyhed“ op. — Matt. 24:14.
22. Hvilken formaning giver Paulus i slutningen af sit brev, og hvorfor har vi al mulig grund til at følge den?
22 Hvilket privilegium vil det ikke være for disse kategorier af mennesker at erfare indfrielsen af deres håb, hver i sit hold! Vi der lever i dag har al mulig grund til at følge Paulus’ formaning: „Hold jer vågne, stå fast i troen, vær mandige, bliv stærke. Lad alt hos jer ske i kærlighed.“ (1 Kor. 16:13) Gør vi det, vil vor tro ikke være forgæves.
Kan du besvare følgende spørgsmål?
● Hvad viser at troende mænd og kvinder i fortiden så frem til en jordisk opstandelse?
● Hvor mange andre vil, efter „førstegrøden“ Kristus, „hver i sit hold“ få del i den himmelske opstandelse?
● Hvornår finder opstandelsen på jorden sted, og hvilke kategorier af mennesker får del i den?
● Hvilken skare får den særlige forret at opnå liv på jorden uden en opstandelse?
● Hvad må vi alle gøre for ikke at blive „troende til ingen nytte“?
[Tekstcitat på side 9]
Den falske religions verdensimperium bygger sit håb på platons lære om at alle sjæle er udødelige
[Tekstcitat på side 10]
Sand kristendom fastholder det bibelske håb om en opstandelse af døde sjæle som hviler i graven og er uden bevidsthed
[Illustration på side 9]
„Den gode nyhed“ handler om Guds rige ved Kristus, hvorved Paradiset vil blive genoprettet på jorden