Kapitel 9
Kraften i opstandelseshåbet
1. Hvilke vidunderlige udsigter muliggøres af opstandelsen?
UDEN opstandelsen ville der ikke være noget håb om fremtidigt liv for de døde. Men Jehova har i sin ufortjente godhed åbnet mulighed for at milliarder af mennesker som er døde, kan opnå evigt liv. Som følge af dette har vi også det glædelige håb at kunne blive genforenet med vore kære som er sovet ind i døden. — Jævnfør Markus 5:35, 41, 42; Apostelgerninger 9:36-41.
2. (a) På hvilke måder har opstandelsen vist sig at have stor betydning for gennemførelsen af Jehovas hensigt? (b) Især hvornår er opstandelseshåbet en vigtig kilde til styrke for os?
2 På grund af opstandelsen kan Jehova, uden at det varigt går ud over hans trofaste tjenere, lade Satan gå lige til grænsen i sit forsøg på at bevise sin onde påstand: „En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv!“ (Job 2:4) Ved at Jesus blev oprejst fra de døde kunne han frembære værdien af sit opofrede menneskeliv for sin Faders himmelske trone, til liv og gavn for os. I kraft af opstandelsen bliver Kristi medarvinger forenet med ham i det himmelske rige. Og for alle de troende er opstandelsen en kilde til en styrke som er ud over det normale når de gennemgår prøvelser hvor de stilles ansigt til ansigt med døden.
Grundlæggende for den kristne tro
3. (a) Hvordan er opstandelsen en del af „grundlærdommen“? (b) Hvad betyder opstandelsen for folk i verden i almindelighed?
3 Som nævnt i Hebræerbrevet 6:1, 2, er opstandelsen en del af „grundlærdommen“, en del af den grundlæggende tro vi må have for at kunne blive modne kristne. Men den er fremmed for verdens tankegang i almindelighed. Flere og flere mangler åndelighed og lever for sanselige nydelser. De ser kun dette liv som det virkelige. (1 Kor. 15:32) Og de der holder sig til de traditionelle religiøse opfattelser, både i kristenheden og udenfor, mener at de har en udødelig sjæl, hvorved opstandelsen bliver unødvendig. Enhver som søger at forene de to opfattelser, vil opdage at det skaber mere forvirring end håb. Hvordan kan vi hjælpe dem der vil høre? — Apg. 17:32.
4. (a) Hvad må vi drøfte med folk før de kan forstå opstandelsen? (b) Hvilke skriftsteder ville du bruge for at forklare hvad sjælen er? hvilken tilstand de døde befinder sig i? (c) Hvad så hvis nogle bruger en bibeloversættelse der synes at tilsløre sandhederne i disse skriftsteder?
4 Før de kan forstå hvilken vidunderlig foranstaltning opstandelsen er, må de forstå hvad sjælen er og hvilken tilstand de døde befinder sig i. Ofte behøves der kun nogle få skriftsteder til at klargøre disse ting for et menneske der hungrer efter sandheden. (1 Kor. 15:45; Ez. 18:4; Præd. 9:5, 10) Men nogle af de nye og frie oversættelser af Bibelen tilslører disse sandheder. Det kan derfor være nødvendigt at se nærmere på de ord der bruges på Bibelens originalsprog.
5. Hvordan vil du hjælpe et sådant menneske til at forstå hvad sjælen er?
5 I denne forbindelse er Ny Verden-oversættelsen særlig værdifuld, fordi den konsekvent gengiver det hebraiske ord neʹfesj og det tilsvarende græske ord psykheʹ med „sjæl“; og i dens tillæg findes en liste over mange af de skriftsteder hvor disse ord forekommer. Andre nye oversættelser gengiver disse ord forskelligt, altså ikke kun med „sjæl“, men også med „skabning“, „væsen“, „person“ og „liv“; „min neʹfesj“ gengives ofte med „jeg“, og „din neʹfesj“ med „dig“. En sammenligning af sådanne bibler med nogle af de ældre oversættelser eller med Ny Verden-oversættelsen vil hjælpe en oprigtig bibellæser til at indse at de oprindelige ord der gengives med „sjæl“ sigter til (1) personer, (2) dyr og (3) det liv de har som henholdsvis mennesker eller dyr. Men ordene antyder ingen steder den tanke at sjælen er noget usynligt og uhåndgribeligt der kan forlade legemet ved døden og fortsætte en bevidst eksistens et andet sted.
6. (a) Hvorfor skaber nogle oversættelser forvirring angående betydningen af Sheol, Hades og Gehenna? (b) Hvordan vil du ud fra Bibelen forklare de dødes tilstand i Sheol eller Hades? i Gehenna?
6 På samme måde gengiver Ny Verden-oversættelsen konsekvent det hebraiske ord sheōlʹ med Sheol og de græske ord haʹdes og geʹenna med henholdsvis Hades og Gehenna. Men mange oversættelser af Bibelen forvirrer læseren ved at gengive BÅDE haʹdes og geʹenna med „helvede“, foruden at de også gengiver sheōlʹ og haʹdes med udtryk som „graven“ og „dødsriget“. Ved at sammenligne forskellige oversættelser, hvis det er nødvendigt, kan man vise at Sheol svarer til Hades. (Sl. 16:10, NW; Apg. 2:27) Bibelen gør det klart at Sheol, eller Hades, menneskehedens fælles grav, er forbundet med død, ikke liv. (Sl. 89:49; Åb. 20:13) Den peger også på at der er udsigt til at vende tilbage derfra ved en opstandelse. (Job 14:13; Apg. 2:31) Derimod giver den ikke noget håb om fremtidigt liv for dem der kommer i Gehenna, og den siger naturligvis ingenting om at sjælen har en bevidst eksistens dér. — Matt. 18:9; 10:28.
7. Hvordan kan den rette forståelse af opstandelseshåbet påvirke et menneskes indstilling og handlinger?
7 Når dette er blevet opklaret, får Kristi død og opstandelse virkelig betydning. Den interesserede kan nu hjælpes til at indse hvad opstandelsen kan betyde for ham, og han kan begynde at forstå hvilken kærlighed Jehova har lagt for dagen ved at træffe denne storslåede foranstaltning. I stedet for at sørge over at have mistet nogle af sine kære i døden, kan han nu med glæde se frem til at blive genforenet med dem i Guds nye orden. De første kristne indså at Jesu Kristi opstandelse var en af grundpillerne for den kristne tro. De vidnede nidkært om hans opstandelse og om det håb den indebar. De der forstår og værdsætter dette i dag, er lige så ivrige efter at dele denne dyrebare sandhed med andre. — Apg. 5:30-32; 10:40-43; 13:32-39; 17:31.
Jesus bruger nøglen til Hades
8. Hvad betyder det for Jesu ånds-salvede disciple at han bruger „dødens og Hades’ nøgler“?
8 Alle som skal forenes med Kristus i hans himmelske rige må dø en dag. Men de kender den forsikring han gav da han sagde til apostelen Johannes: „Jeg var død, men se! jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Hades’ nøgler.“ (Åb. 1:18) Hvad mente han med dette? Han henviste til det han selv havde oplevet. Han havde selv været død. Men Gud havde ikke ladet ham blive i Hades. På tredjedagen havde Jehova oprejst ham til åndeligt liv og skænket ham udødelighed. Og ikke kun dét; han havde også givet ham „dødens og Hades’ nøgler“ hvormed han kunne udfri andre fra menneskehedens fælles grav og fra virkningerne af Adams synd. Da Jesus er i besiddelse af disse nøgler, er han i stand til at oprejse sine trofaste disciple fra de døde. Når han gør dette, skænker han de ånds-salvede medlemmer af sin menighed udødeligt liv i himmelen — den samme kostelige gave som han selv fik af sin Fader. — Rom. 6:5; Fil. 3:20, 21.
9. Hvornår finder de trofaste, salvede kristnes opstandelse sted?
9 Hvornår skulle denne opstandelse af de trofaste salvede kristne finde sted? Den er allerede begyndt. Apostelen Paulus forklarer at de salvede ville blive oprejst „under Messias’ nærværelse“, som begyndte i 1914. (1 Kor. 15:23) De der først afslutter deres jordiske livsløb nu, behøver ikke at vente i døden på deres Herres genkomst. Så snart de dør bliver de oprejst i ånden, idet de „forvandles, i et nu, i et øjeblik“. De er i sandhed lykkelige, for „det de har gjort, følger med dem“! — 1 Kor. 15:51, 52; Åb. 14:13.
10. Hvilken anden opstandelse vil der være, og hvornår vil den begynde?
10 Men deres opstandelse er ikke den eneste. Det at den kaldes „den første opstandelse“, vidner om at der må følge en anden efter. (Åb. 20:6) De der får del i denne senere opstandelse, vil få udsigt til evigt liv i et jordisk paradis. Hvornår vil dette ske? Åbenbaringens bog viser at det vil ske efter at „jorden og himmelen“ i den nuværende onde tingenes ordning er blevet fjernet. Denne afslutning på den onde ordning er meget nær. Derefter vil den jordiske opstandelse begynde, til Guds fastsatte tid. — Åb. 20:11, 12.
11. Hvem vil være med blandt de trofaste der oprejses til liv på jorden, og hvorfor er det spændende udsigter?
11 Hvem vil få del i den? Det vil trofaste Guds tjenere fra de tidligste tider. Deriblandt vil være mennesker som på grund af deres stærke tro på opstandelsen „ikke tog imod udfrielse ved en løsesum“ — ikke indgik et kompromis hvorved de gav afkald på deres uangribelighed over for Gud for at undgå en voldelig død. (Hebr. 11:35) Hvor bliver det spændende at lære dem personligt at kende og høre deres egen detaljerede beretning om de begivenheder der kun er skildret kortfattet i Bibelen! Iblandt dem vil være Abel, det første trofaste vidne for Jehova; Enok og Noa, der frygtløst forkyndte Guds advarselsbudskab før Vandfloden; Abraham, der beværtede engle; Moses, gennem hvem Loven blev givet ved Sinaj bjerg; modige profeter som Jeremias, der så Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t.; og Johannes Døber, der hørte Gud selv udpege Jesus som sin søn. Der vil også være loyale kristne som er døde i de sidste dage af den nuværende ordning. — Hebr. 11:4-38; Matt. 11:11.
12. (a) Hvor mange af de døde i Hades vil blive oprejst? (b) Hvem vil således også blive oprejst, og med hvilket formål?
12 Med tiden vil andre også blive oprejst. I hvor stor udstrækning Jesus vil benytte ’Hades’ nøgle’ til gavn for menneskeheden, fremgår af et syn hvori apostelen Johannes så Hades blive „kastet i ildsøen“. Hvad vil det sige? Jo, Hades bliver tilintetgjort; det forsvinder fordi det bliver fuldstændig tømt. Foruden at oprejse mennesker som trofast har tilbedt Jehova, vil Jesus derfor også barmhjertigt bringe uretfærdige tilbage fra Hades eller Sheol. Ingen af disse bliver oprejst blot for igen at blive dømt til døden. I de retfærdige omgivelser under Guds rige vil de blive hjulpet til at bringe deres liv i overensstemmelse med Jehovas veje. I det syn Johannes fik, blev „livets skriftrulle“ åbnet, og de vil få mulighed for at få deres navn indskrevet deri. De vil blive „dømt hver især efter deres gerninger“, de gerninger de gør efter deres opstandelse. (Åb. 20:12-14; Apg. 24:15) Bedømt efter det endelige udfald kan deres opstandelse således blive „en livets opstandelse“ og behøver ikke uundgåeligt at blive „en dommens [en fordømmende doms] opstandelse“. — Joh. 5:28, 29.
13. (a) Hvem vil ikke blive oprejst? (b) Hvordan bør sandheden om opstandelsen berøre vort liv?
13 Det er dog ikke alle uden undtagelse der vil blive oprejst. Nogle har begået synder som ikke kan tilgives. De der henrettes i ’den store trængsel’, som nu er nær, vil være blandt dem der udslettes for evigt. (Matt. 12:31, 32; 23:33; 24:21, 22; 25:41, 46; 2 Tess. 1:6-9) Så selv om der vises menneskene den usædvanlige barmhjertighed at alle som er i Hades bliver udfriet derfra, giver opstandelsen os ikke noget grundlag for at være ligeglade med hvordan vi lever vort liv nu. Derimod skulle den tilskynde os til at vise hvor højt vi værdsætter denne ufortjente godhed fra Guds side.
Styrket af opstandelseshåbet
14. Hvordan kan opstandelsen være en kilde til stor styrke for et menneske der nærmer sig afslutningen af sit nuværende liv?
14 De der har gjort opstandelseshåbet til deres eget, kan hente stor styrke deri. Når de nærmer sig deres livs afslutning, ved de at de ikke kan udskyde døden i det uendelige, uanset hvilken lægebehandling de får. (Præd. 8:8) Men hvis de har været travlt optaget i Herrens gerning og har tjent loyalt sammen med hans organisation, kan de se fremtiden i møde med fuld fortrøstning. De ved at de vil få livet igen i opstandelsen når Guds tid er inde. Og hvilket liv vil det ikke være! Apostelen Paulus kaldte det „det virkelige liv“. — 1 Tim. 6:19; 1 Kor. 15:58; Hebr. 6:10-12.
15. Hvad kan hjælpe os til at bevare vor uangribelighed over for Jehova hvis vi trues med døden af voldelige forfølgere?
15 Det der gør os stærke er ikke blot bevidstheden om at der er en opstandelse, men også vor viden om hvem der står bag denne foranstaltning. Denne viden styrker os til at være loyale mod Gud, selv om vi trues med døden for voldelige forfølgeres hånd. Satan har længe benyttet frygten for at lide en tidlig død som et middel til at holde folk i trældom. Men Jesus gav ikke efter for denne frygt; han var trofast mod Jehova lige til døden. Med det han udrettede ved sin død tilvejebragte han grundlaget for at frigøre andre fra denne frygt. (Hebr. 2:14, 15) Ved at tro på denne foranstaltning har hans sande disciple på bemærkelsesværdig måde bevaret deres uangribelighed. De har under pres bevist at de ’ikke elsker deres sjæle’ mere end de elsker Jehova. (Åb. 12:11) De forsøger ikke at redde det nuværende liv ved at fire på kristne principper, kun for at miste udsigten til det evige liv. (Luk. 9:24, 25) Har du en sådan tro? Det har du, hvis du virkelig elsker Jehova og har lagt dig på sinde hvad opstandelseshåbet betyder for dig.
Repetition
● Hvorfor må man forstå hvad sjælen er og hvilken tilstand de døde befinder sig i, før man kan forstå opstandelsen?
● Hvem vil vende tilbage fra de døde? Hvordan bør vor kundskab om dette berøre os?
● Hvordan styrkes vi af opstandelseshåbet?