Vellykket børneopdragelse i en problemfyldt verden

Dette er den første af to studieartikler. Denne artikel er stilet til både forældrene og børnene, mens den næste specielt er henvendt til børnene og de unge.

„Gid de alle dage må have et sådant hjerte, at de frygter mig og holder alle mine bud, for at det må gå dem og deres børn vel evindelig.“ — 5 Mosebog 5:29.

 1. Hvorfor er emnet for denne lektie af stor betydning?

„MIT FØRSTE BARN!“ Moderen trykker lykkeligt den lille varme bylt ind til sit bryst. En ammende moders ømhed og nænsomhed benyttes i Bibelen som et eksempel på den kærlighed og hengivenhed der bør råde i den kristne menighed. Selv uretfærdige forældre elsker deres børn og giver dem gode gaver. Hvor langt snarere burde vi der elsker retfærdighed, da ikke bekymre os om vore børn og lære dem at leve ret i den nuværende verden! — 1 Tessaloniker 2:7; Salme 127:3-5; Mattæus 7:11.

 2. Hvor finder man de bedste råd og den bedste vejledning angående børneopdragelse? Begrund svaret.

² De nybagte forældre vil snart opdage at det er et stort ansvar at opdrage børn. Hvor kan de finde gode råd og sund vejledning? Hvorfor ikke se hen til Skaberen? Det er ham der har givet os evnen til at sætte børn i verden. (1 Mosebog 1:28) Han har set hvert eneste barn blive født, og han har set resultaterne af den opdragelse forældrene har givet dem. Hans vejledning vil derfor være den bedste. Den findes i Bibelen — sammen med praktiske eksempler på hvordan det går når man følger hans principper og når man ikke følger dem. — Ordsprogene 3:5, 6.

 3. (a) Hvad har børn blandt andet brug for? (b) Hvorfor bør opgavens omfang ikke tage modet fra os?

³ Hvad lærer denne forbløffende bog os da om børneopdragelse? Den peger på mange af de ting som eksperter i vore dage tror de selv har fundet ud af. Den understreger blandt andet at børn behøver kærlighed og tryghed. De må lære om Gud og hans ord. De har brug for en god oplæring, nyttige erfaringer, gode eksempler og den rette omgangskreds. De må lære lydighed og respekt for myndighed. De må undervises i moral og ægteskab, og de må lære hvilke egenskaber de bør ønske at finde hos deres fremtidige ægtefælle og hvilke egenskaber de selv må lægge for dagen i ægteskabet, samt hvordan de bliver gode forældre. Det kunne lyde som en næsten helt uoverkommelig opgave for jer forældre. Men husk at Bibelen kan give visdom. Den kan „give tankeløse [eller uerfarne] klogskab, ungdommen kundskab og kløgt“. Lad os undersøge noget af det den siger om børneopdragelse. — Ordsprogene 1:4.

Bibelske eksempler

 4. (a) Hvad lærte børn af gudfrygtige forældre i fortiden? (b) Hvem underviste dem, og hvordan gjorde de det?

⁴ På Bibelens tid voksede børn af gudfrygtige forældre op under trygge forhold, i familier der tog hensyn til dem og værnede om dem. (1 Mosebog 33:14; 43:8) Børnene lærte et fag, så de kunne forsørge sig selv — David var hyrdedreng, og Jesus var tømrer. (1 Samuel 16:11; Markus 6:3) De lærte også noget der var langt vigtigere — den store Guds, JEHOVAS, vidunderlige veje. Denne oplæring blev ikke givet af søndagsskolelærere, men af dem der nærede den største interesse for børnene — deres egne forældre. Jehova forventede at israelitterne gjorde hans veje kendt for deres sønner og sønnesønner. (5 Mosebog 4:9, 10) Forældrene skulle undervise børnene når som helst der var lejlighed til det — i huset og på vejen, når de lagde sig og når de stod op. De skulle undervise dem både med ord og med eksempel, og derved give storslåede sandheder videre til kommende generationer. — 5 Mosebog 11:18-21.

 5. Hvad siger et anset bibelsk opslagsværk om børneopdragelse?

⁵ Det ansete franske bibelværk Dictionnaire de la Bible siger at så snart barnet kunne tale, lærte det nogle få passager fra Guds lov. „Moderen blev ved med at gentage et vers, og når barnet kunne det, fortsatte hun med et andet. Senere fik børnene overladt den skrevne tekst til de vers de allerede kunne udenad. På denne måde stiftede de bekendtskab med læsningens mysterier, og når de blev ældre kunne de fortsætte den religiøse oplæring ved selv at læse og meditere over Herrens lov.“a Bibelværket fortsætter: „Det var i familiens tryghed og på faderens og moderens knæ at barnet skulle have sin første og mest værdifulde undervisning i moral.“ — Bind II, spalte 1596.

 6. (a) Hvilke spændende oplevelser fik de israelitiske børn? (b) Har dine børn oplevet noget tilsvarende, og hvordan har dette i så fald gavnet dem?

⁶ Gud vidste at nye oplevelser gør et stort indtryk på børn og at sådanne oplevelser kan være en hjælp i undervisningen. Børnene blev derfor taget med på spændende rejser til Jerusalem for at høre oplæsningen af Guds lov. (5 Mosebog 31:12, 13) Jeres børn kan nyde de samme velsignelser når de overværer Jehovas Vidners regelmæssige kreds- og områdestævner, hvor de kan få gavn af undervisningen, udføre frivillig tjeneste og knytte nye venskaber. I kan gøre sådanne begivenheder til højdepunkter i deres liv, ligesom rejserne til Jerusalem var særlige begivenheder for børnene i Israel.

 7. Hvorfor er det så vigtigt at sætte et godt eksempel?

⁷ Gud kendte også eksemplets magt. Børn efterligner det de ser og hører. De kan lære et sprog — hvor vanskeligt dette end er — ved at efterligne de lyde de hører. Gud sagde: „Gid de [israelitterne] alle dage må have et sådant hjerte, at de frygter mig og holder alle mine bud, for at det må gå dem og deres børn vel evindelig.“ Og der står i Ordsprogene: „Den gode efterlader børnebørn arv.“ (5 Mosebog 5:29; Ordsprogene 13:22) Meget afhænger altså af jer forældre. Hvis I ikke vil have at jeres børn skal følge et dårligt eksempel, må I gøre jeres yderste for selv at sætte et godt eksempel.

En dårlig omgangskreds

 8. Hvad bør forældre spørge sig selv om vedrørende deres børns omgangskreds?

⁸ Gud henleder også vor opmærksomhed på faren ved en dårlig omgangskreds. Hans ord siger: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinter 15:33) Det er derfor vigtigt at I ved hvem jeres børn omgås. Ved I virkelig hvem deres venner er? Får I dem til at tage deres venner med hjem, så I kan lære dem at kende? Eller sender I blot børnene ud, for at slippe af med dem? Er I klar over hvilket sprog jeres børn hører, og hvordan deres kammerater ser på det at lyve, stjæle og bruge stoffer?

 9. Hvad kan forældrene gøre for at hjælpe deres børn til at finde bedre venner?

⁹ Hvis børnenes omgangskreds lader noget tilbage at ønske, hvor kan de da finde bedre venner? Det kan de inden for Jehovas Vidners menighed — hvor et dårligt sprog, løgn, tyveri og stofmisbrug ikke tolereres. Ville I ønske at andre i menigheden kom mere sammen med jeres børn? Har I da selv taget initiativet? Prøv at invitere andre unge hjem til jer, eller spørg om de har lyst til at følges med jer i tjenesten eller at nyde sunde adspredelser sammen med jer.

10. Hvordan kan I hjælpe jeres børn til at blive bedre selskab for andre?

¹⁰ Hvis I allerede har forsøgt dette uden at det har løst problemet, gør I vel i at spørge jer selv hvad grunden kan være. Er I først for nylig begyndt at følge de bibelske principper? I nogle tilfælde har de børn og unge der tages med i rigssalen, endnu ikke rettet deres adfærd ind så de selv er godt selskab. En pige har sagt følgende om en anden: „I rigssalen opfører hun sig pænt, men i skolen er hun ikke til at kende igen!“ Pigens løsagtige opførsel i skolen bevirkede at andre ikke havde lyst til at blive sat i forbindelse med hende. Hvordan kan I hjælpe jeres børn til at iføre sig en ny personlighed på sådanne områder? Hvis I underviser dem, holder et familiebibelstudium, deltager som familie i den kristne vidnegerning, sætter et godt eksempel i tale, adfærd og ærlighed, og søger at påvirke børnenes hjerte med de rette principper, kan I opnå meget. Og hvis det er nødvendigt, kan I bede menighedens ældste om at yde kærlig hjælp. — Jakob 5:13-15.

Familieproblemer

11. Hvorfor skal man ikke fortvivle og give op, selv om der er dårlige eksempler i ens egen familie?

¹¹ Hvad så hvis der er alvorlige problemer inden for jeres egen familie — hvis for eksempel en ikke-troende ægtefælle lever i direkte modstrid med de sunde bibelske principper? Fortvivl ikke, og giv ikke op. Din gode indflydelse og Guds ånds hjælp kan gøre underværker. Der er børn som har undgået at bukke under for tilsyneladende uovervindelige problemer og har udviklet sig til prægtige unge mennesker. Mennesket er skabt af Gud, og selv små børn kan udvise en forbløffende styrke når de ledes ad den rette vej af en god ven, en betænksom ældre trosfælle eller en troende fader eller moder i en ellers ikke-troende familie.

12. Hvordan er Lots og Timoteus’ eksempel til opmuntring for os i denne henseende?

¹² Tænk på Lot. Han boede med sin familie i det gudløse Sodoma, og hans hustru ønskede åbenbart at blive der. Men Lot og hans døtre flygtede, hvorved de overlevede byens ødelæggelse. (1 Mosebog 19:15-17, 23-26) Den unge Timoteus havde en ikke-troende fader, men hans moder og mormoder underviste ham i Skrifterne og så ham vokse op og blive en trofast discipel af Jesus Kristus og en loyal medarbejder for apostelen Paulus. (2 Timoteus 1:5; 3:14, 15) Selv om din ægtefælle ikke er troende, kan Gud altså hjælpe dig med at indgive dine børn dyb kærlighed til sandhed og retfærdighed.

Undervisning og kundskab

13. (a) Hvorfor bør unge kristne tage undervisning alvorligt? (b) Hvordan understreger Salomons eksempel betydningen af at tale korrekt?

¹³ Tilskynder I jeres børn til at lære, både i skolen og i menigheden? Lægger jeres familie vægt på det at lære? Det gjorde de israelitiske familier. Læsning og skrivning blev prioriteret højt i det israelitiske samfund. Børnene kunne læse Skrifterne. Hvis jeres børn læser i Guds ord, vil de også tale med andre om det. Bruger de korrekt grammatik? Har I rettet sproglige fejl som I selv har begået i årevis, så jeres børn hører et korrekt sprog når I taler? Salomon valgte sine ord med omhu når han priste Gud. Vi læser: „Den der samler menigheden søgte at finde indtagende ord og at skrive sandhedsord korrekt.“ — Prædikeren 12:10, NW.

14. Hvordan kan vi lære vore børn at træffe rette afgørelser?

¹⁴ Vi ønsker naturligvis at vore børn skal blive modne voksne der kan træffe rette afgørelser i overensstemmelse med Guds ord. Derfor må vi tidligt begynde at lære dem rette principper. Vi må ikke nøjes med at udstede befalinger, men begrunde de krav vi stiller. Da vil børnene lære selv at træffe rette afgørelser.

15. (a) Hvilken støtte har vore børn brug for? (b) Hvad må vi være meget forsigtige med ikke at gøre?

¹⁵ Vore børn står ansigt til ansigt med en fordærvet verden. Det er vigtigt for dem at de kan se at vi står fast og har en overbevisning, og at de véd at vi vil støtte dem når de har ret, ligesom Sara forsvarede Isak i striden med Ismael. (1 Mosebog 21:9, 10) Vi må også huske at hvis vi forventer at de handler ret, er det mere sandsynligt at de gør det. „Ved I hvorfor I ikke har nogen problemer med os?“ spurgte en ung forkynder sin fader. „Det er fordi I ikke prøver at lokke os til at gøre noget der er forkert — I forventer at vi handler rigtigt, og vi kunne ikke drømme om at gøre andet.“ Hvor ofte hører man ikke forældre anklage deres børn for et eller andet, for bagefter at opdage at det ikke var børnene der havde gjort det! Hvis I med urette anklager jeres børn for at lyve vil de måske tro at I forventer at de lyver, og næste gang vil de måske gøre det.

16. (a) Hvilke forslag stilles her angående de kristne møder? (b) Hvoraf fremgår det at møderne er meget værdifulde for børnene? (c) Giv eksempler på at børn har udbytte af møderne.

¹⁶ Mange har fundet det klogt at børnene, lige fra de er ganske små, tages med til møder hvor Guds ord drøftes — og de sidder ikke i et særskilt lokale med dem eller tager dem med ud bagved (undtagen i få minutter nu og da hvor det er nødvendigt), men lærer dem at sidde stille og vise respekt for møderne og at drage nytte af de gode ting der kommer frem. Mange voksne, trofaste forkyndere husker hvordan deres nidkære forældre før i tiden tog dem med til møderne regelmæssigt, på trods af at de måske måtte køre langt på cykel eller i en faldefærdig gammel bil. En menighedsældste fortæller at han husker indviklede profetier som han hørte sine forældre drøfte under forberedelsen af vagttårnsstudiet for mange år siden, mens han som lille dreng legede på gulvet. De forestillede sig næppe at han lyttede — eller at han ville huske forklaringen over 50 år senere!

17. Hvilke bibelske eksempler har vi på at børn overværede møder, og hvad kan vi i denne forbindelse spørge os selv om?

¹⁷ På Ezras tid stod alle der havde forstand til at høre, fra daggry til middag for at høre Skrifterne blive læst op. (Nehemias 8:2, 3) Hvis I havde levet dengang, ville jeres børn da have været til stede, eller ville I have syntes at stoffet var for tungt og oplæsningen for langvarig, og ladet dem løbe et andet sted hen og lege i stedet for? Josef og Maria var „vant til hvert år at tage til Jerusalem til påskehøjtiden“. Det var derfor de var i Jerusalem da Jesus var tolv år gammel. (Lukas 2:41-49) Ville I have rejst så langt, til fods eller på æselryg, for at overvære denne sammenkomst? Nogle gange da folkeskarerne kom for at høre Jesus og de ikke havde noget at spise, sørgede Jesus mirakuløst for dem — både mænd, kvinder og børn. (Mattæus 14:21; 15:38) Ville jeres børn have været der, eller ville I være blevet hjemme for at give dem et tilsyneladende nødvendigt måltid?

18. Hvordan kan vi også vise at vi værdsætter de kristne møder?

¹⁸ Véd jeres børn at I tager møderne alvorligt? Ser de at disse møder er så vigtige for jer at I ikke blot overværer dem men også deltager i dem, ved at give kommentarer når der opfordres til det? Vil I for eksempel forberede denne lektie sammen med jeres børn, og vil både I og de give mindst én kommentar når den bliver drøftet ved menighedens vagttårnsstudium?

Et højt mål

19. Hvilken positiv indstilling bør vi have til det at opdrage vore børn?

¹⁹ Er der nogen der gør alt dette til fuldkommenhed? Naturligvis ikke. De ting vi har behandlet her, er noget man kan arbejde henimod, ikke mål der allerede er nået. Der vil altid være problemer i denne verden, men Bibelen viser hvad vi kan gøre for at overvinde dem, og hvis vi forsøger at gøre tingene på Guds måde vil han hjælpe os. Da en kristen fader engang blev spurgt hvorfor hans børn virkede så stærke i troen, svarede han: „Jeg ved det faktisk ikke. Vi har ikke gjort noget specielt. Vi har bare forsøgt at følge den vejledning vi har fået gennem Bibelen og menigheden.“

20. (a) Hvad kan forældre gøre for at opnå et godt resultat med deres børneopdragelse i dag? (b) Hvilken opmuntring får vi i temaskriftstedet ved artiklens begyndelse, og i Ordsprogene 20:7?

²⁰ Det er faktisk det der skal til for at børneopdragelsen kan lykkes i dag. Sæt selv det rette eksempel. Lær jeres børn at følge det. Glæd jer over det gode de gør, og prøv at hjælpe dem til at rette det dårlige. Tag del i deres glæder og lev med i alt hvad de gør. Vis kærlighed. Gør tingene på Guds måde, og han vil velsigne jeres indsats. Husk de opmuntrende ord kong Salomon skrev under inspiration: „Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans sønner får lykke efter ham.“ — Ordsprogene 20:7.

[Fodnoter]

Guds bud skulle skrives på dørstolperne og bindes som et tegn om hånden — hvilket ikke ville have betydet meget hvis folk ikke kunne læse. (5 Mosebog 6:8, 9; 27:8) Kongen skulle lave sin egen afskrift af Loven og læse i den daglig. (5 Mosebog 17:15, 18, 19, NW) En ung mand fra Sukkot skrev navnene på byens ledende mænd op. — Dommerne 8:14.

Det var ikke kun de veluddannede der kunne læse og skrive. I sin kommentar til Dommerbogen skriver James D. Martin at „nogle af vore tidligste vidnesbyrd om alfabetskrift blev indridset på hulevægge af slaver der arbejdede i minerne i Sinaj“. Amos var fårehyrde. Mika var landarbejder fra landsbyen Moresjet. (Amos 1:1; Mika 1:1) Men de skrev begge en bog i Bibelen.

Første Makkabæerbog, en apokryfisk bog der sandsynligvis er skrevet omkring sidste halvdel af det andet århundrede f.v.t., viser at folk dengang havde afskrifter af Loven i deres huse. (1 Makkabæerbog 1:59, 60) Den jødiske historieskriver Josefus, der levede i det første århundrede e.v.t., gav udtryk for det synspunkt at børnene ifølge Loven ’skulle lære at læse, og lære både deres forfædres love og deres gerninger’. — Mod Apion, II, 25.

Forældre og børn, hvordan vil I besvare følgende spørgsmål?

■ Hvor bør forældrene søge råd angående børneopdragelsen, og hvorfor dér?

■ Hvilke eksempler indeholder Bibelen på en god børneopdragelse?

■ Hvordan kan forældrene rent praktisk sikre sig at børnene får en god omgangskreds?

■ Hvordan kan man, ved at følge Bibelens principper, overvinde problemer i en delt husstand?

■ Hvordan kan forældre give deres børn den rette oplæring?

■ Kan forældre og børn forvente at gøre alt dette til fuldkommenhed? Hvordan kan opdragelsen alligevel lykkes?

[Illustration på side 14]

En dreng spurgte sin moder: „Når det er så besværligt at opdrage et barn, ville du så ikke ønske at du ikke havde fået mig?“ Mange år efter husker han stadig med dyb glæde hendes svar: „Alt hvad der er noget værd kræver tid og kræfter.“

[Illustration på side 15]

Hvor ofte sætter I forældre børnene et godt eksempel ved ikke alene at overvære de møder hvor Guds ord behandles, men også at deltage i dem?