Hvordan man opelsker rette ønsker

„Og ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldstændige vilje.“ — Rom. 12:2, NW.

 1, 2. Hvorfor må en kristen opelske rette ønsker, og hvilken forandring kræver det?

LIGESOM der er ønsker, der fører til død, er der også ønsker, som leder til liv. De sidste er rette ønsker — ønsker, den kristne må opelske. Mens han var en del af verden, ønskede han det samme som den og vandrede med den hen ad den brede vej mod tilintetgørelsen. Men nu, da han ikke længere er en del af den, men har skilt sig ud fra den, må han lade disse gamle ønsker bag sig og opelske nye. Apostelen Peter gjorde dette klart, da han sagde: „Thi det er tilstrækkeligt, at I i den tid, der er gået, har efterfulgt folkeslagenes vilje, da I vandrede i løsagtighed, lyster, overdrivelser med vin, frådserier, drikkelag og afgudsdyrkelser, der er uden lovmæssige begrænsninger.“ (1 Pet. 4:3, NW) Men når et menneske skiller sig ud fra verden og indvier sit liv til at tjene Gud, idet han går ind på at adlyde den Højeste, kan han ikke længere ignorere de lovmæssige begrænsninger, Bibelen sætter for menneskers opførsel. Han må holde sine ønsker inden for de af Gud fastsatte grænser.

² Dette kræver en forvandling af sindet, en fuldstændig forandring i tænkemåde, som bliver mulig, ved at man lukker sindet op for de råd og befalinger, Gud har ladet nedskrive i Bibelen. Ved hjælp af dem kan et menneske forvandle sin tænkemåde, så den bliver i overensstemmelse med Guds tænkemåde og ikke med verdens. Dette er en absolut nødvendighed for at kunne gå bort fra den brede vej og ind på den smalle vej, der fører til liv. Derfor giver apostelen Paulus denne formaning: „Og ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om, hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldstændige vilje.“ (Rom. 12:2, NW) Dette kræver et fuldstændig nyt livssyn og en ny moralsk standard.

 3. Hvad er det vigtigste ønske, man bør opelske, og hvorledes viser en kristen, at han ejer det?

³ Dersom man fremdeles skal leve en kristens forvandlede liv, kan man ikke nære urette ønsker. Man må fjerne dem fra sit sind og i stedet opdyrke rette ønsker. Der kan ikke være nogen tvivl om, hvori disse rette ønsker består, for Bibelen fastslår det meget tydeligt. Det første og vigtigste er et inderligt ønske om at gøre Guds vilje. Jesus erkendte dette og viste ved sin handlemåde og sine ord, at han ejede dette ønske: „Jeg er kommen ned fra himmelen, ikke for at gøre min vilje, men hans vilje, som sendte mig.“ (Joh. 6:38) Enhver af Kristi efterfølgere må være i besiddelse af det samme ønske, og det giver han udtryk for, når han symboliserer sin indvielse til Gud ved vanddåben.

 4. Hvordan kan man bevare ønsket om at gøre Guds vilje?

⁴ Man må grunde over ønsket om at tjene Gud og give det lov til at vokse, for det er et ret ønske. For at bevare det, så længe man lever, må man til stadighed studere Bibelen, man må grunde over de sandheder og guddommelige forjættelser, man lærer om ved et sådant studium, og man må være aktivt beskæftiget med at gøre Guds vilje ved offentligt at forkynde disse sandheder og forjættelser. Man vil stræbe efter at have samme indstilling som David, der sagde: „Jeg fryder mig over at gøre din vilje, o min Gud; ja, din lov er i mit hjerte.“ — Sl. 40:8, AS.

Ønsket om liv

 5. Hvorfor er det ret at ønske evigt liv?

⁵ Når man ønsker at gøre Guds vilje, indstiller man sig på den måde til det evige liv. Det er også ret at ønske det, for det er, hvad Gud oprindeligt bestemte mennesket til. Det er den belønning, Gud har lovet dem, der elsker ham og trofast tjener og adlyder ham. „Dette er den forjættelse, som han selv tilsagde os: det evige liv.“ (1 Joh. 2:25) „Thi der skikker HERREN velsignelse ned, liv til evig tid.“ (Sl. 133:3) Her er noget godt, som du kan lade sindet dvæle ved. Lad ønsket om evigt liv vokse, til det fortrænger alt selvisk begær efter denne gamle verdens fornøjelser og materielle ting. Lad det blive et så brændende ønske, at du ikke tillader noget som helst at stille sig i vejen for, at du kan få det opfyldt. Tænk nøje på det. Grund nøgternt over det.

 6. Hvad er nogle af de krav, Gud stiller til den, der søger evigt liv, og hvad er den smalle vej, der fører til liv?

⁶ Det vil dog ikke gavne dig at ønske evigt liv, dersom du er uvillig til at gøre det, Jehova kræver, for han giver kun liv til dem, der adlyder ham. Det, han kræver, er imidlertid ikke vanskeligt. „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ (Mika 6:8) „Om nogen attrår liv og ønsker sig dage for at skue lykke, så var din tunge for ondt, dine læber fra at tale svig; hold dig fra ondt og øv godt, søg fred og jag derefter. Mod dem, der gør ondt, er HERRENS åsyn for at slette deres minde af jorden; på retfærdige hviler hans øjne, hans øren hører deres råb.“ (Sl. 34:13-17) Det er bestemt ikke for svært for dig at øve ret, gerne vise kærlighed, vare din tunge for ondt, øve godt og søge fred, vel? Du ønsker ikke at blive slettet af Guds erindring, fordi du har gjort, hvad der var ondt i hans øjne, så hvorfor ikke holde dig disse krav for øje og stræbe efter at opfylde dem? Det ville være bedre for dig end at nære urette ønsker. Ved at tænke på sådanne ønsker holder du dig ikke fra det onde, men vandrer i det. Det er ikke det, Bibelen mener, når den siger, at man skal vandre ydmygt med sin Gud. At vandre med ham betyder at følge lydighedens vej ved at gøre det, han kræver.

 7, 8. a) Hvorfor må en kristen omhyggeligt vogte på, hvorledes han vandrer, og hvad må han modstå? b) Hvad må han koncentrere sig om?

⁷ Når du først er kommet ind på den smalle vej, der fører til liv, må du tage dig i agt for, hvordan du vandrer, at urette ønsker ikke skal få dig til at slå ind på en sidevej. Hvis du gik på en smal sti højt oppe på en stejl bjergside, ville du omhyggeligt passe på, hvor du satte fødderne. Du ville ikke stirre i en anden retning eller lade dit sind være optaget af forskellige ønsker. Du ville i stedet koncentrere dig om hvert skridt, idet et eneste fejltrin kunne koste dig livet. Er det ikke lige så vigtigt at vandre på den smalle vej, der fører til livet, på samme påpasselige måde? Ved at slå ind på en sidevej ville du miste en hel del mere, end du kunne miste ved at snuble på den smalle bjergsti. Du ville miste det evige liv. Slå ikke ind på sideveje; følg Guds ord, den hellige Bibel.

⁸ Det er kun ved trofast udholdenhed, du vil være i stand til at forblive på den smalle vej. Dersom du ikke modstår denne verdens materialistiske tillokkelser eller dens lysters dårlige indflydelse, vil du aldrig få dit ønske om liv opfyldt. Jesus sagde: „Ved jeres udholdenhed vil I opnå det fremtidige liv.“ (Luk. 21:19, NW, fodnote) Hvordan kan du forvente at nå målet, et evigt liv, hvis du lader dine ønsker trække dig ud i materialismens eller de kødelige lysters kviksand? Mon du ikke, i stedet for at blive på vejen til liv, snarere vil blive suget ned og trukket bort fra den? Tro ikke, at det ikke kan ske for dig, for det kan det. Koncentrer dig derfor om at opelske de rette ønsker, så du kan modstå det urette ønskes dragende magt. Det er den eneste måde, hvorpå du kan holde ud og høste et evigt livs belønning.

Ønsket om visdom

 9, 10. a) Hvad ellers bør en kristen ønske, og hvorfor? b) Forklar, hvorfor man bør være opmærksom, når den åndelige føde sættes frem.

⁹ Foruden at opelske ønsket om at tjene Jehova Gud og ønsket om evigt liv bør man også ønske sig visdom. Det er dog ikke denne verdens visdom, man bør søge, men hellere visdommen ovenfra, som findes i den hellige Bibel. Dens værd overgår langt værdien af guld og sølv, og den er mere attråværdig end noget, denne verden kan byde på. „Tag ved lære, tag ikke mod sølv, tag mod kundskab fremfor udsøgt guld; thi visdom er bedre end perler, ingen skatte opvejer den.“ (Ordsp. 8:10, 11) Men kan man sige, at du søger denne visdom, hvis du undlader at ofre tid til selv og sammen med andre at studere Bibelen? Kan man sige, at du påskønner dens værdi? De samme spørgsmål kan man stille dem, der overværer Jehovas vidners stævner og ikke sætter sig ned og koncentrerer sig om den åndelige vejledning og belæring, der bliver givet fra talerstolen, men i stedet for vandrer omkring på pladsen og hilser på bekendte. Hvordan kan sådanne med oprigtighed påstå, at de søger visdom og nøjagtig kundskab?

¹⁰ Eftersom alt, hvad du i materiel henseende kunne ønske dig, ikke kan sammenlignes med visdom, er det dit ønske at være meget opmærksom, når som helst den teokratiske organisation sætter åndelig føde frem. Det er noget, som du trygt kan opelske et stærkt ønske om. „HERRENS lov er fuldkommen, kvæger sjælen, HERRENS vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, HERRENS forskrifter er rette, glæder hjertet, HERRENS bud er purt, giver øjet glans, HERRENS frygt er ren, varer evigt, HERRENS lovbud er sandhed, rette til hobe, kostelige fremfor guld, ja fint guld i mængde, søde fremfor honning og kubens saft. Din tjener tager og vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.“ (Sl. 19:8-12) Dette bringer sand visdom og desuden belønning i form af forståelse, frihed og liv.

Ønsket om teokratisk fællesskab

11. Hvilken rolle spiller samvær med andre i spørgsmålet om at opelske de rette ønsker?

¹¹ Hvis du ikke kommer sammen med Jehovas teokratiske organisation, hjælper du ikke dig selv til at holde trofast ud og høste livets belønning. Det er derfor nødvendigt for den indviede kristne at opelske et ønske om at være sammen med andre, der ejer de samme bibelske forhåbninger og længsler. De kan hjælpe dig til at stå fast på den smalle vej, der fører til livet, og modstå dårlige fristelser. Denne gensidige hjælp er af stor betydning i disse sidste tider, og det er en af grundene til, at Jehova har organiseret sine indviede tjenere i en ny verdens samfund. På denne måde kan de komme sammen og opbygge hinanden, adskilt fra den gamle verdens onde indflydelse. „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25) Vi ser denne sidste dag, dagen for Harmagedonslaget, komme stadig nærmere, og vi mærker de urette ønskers dragende magt, som søger at trække os bort fra den vej, der fører til vort eftertragtede mål. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at vi i høj grad behøver den opmuntring, som andre indviede Guds tjenere kan give os.

12. Hvorfor vil verdslige menneskers selskab ikke hjælpe et menneske til at opelske rette ønsker?

¹² Men hvordan kan man opmuntre hinanden til ydmygt at vandre med Gud og at gøre de rette gerninger, hvis man ikke søger fællesskab med den nye verdens samfund? Verdslige menneskers selskab kan afgjort ikke hjælpe en til at opelske rette ønsker. „Lad jer ikke lede vild! „Slet omgang fordærver gode sæder.““ (1 Kor. 15:33) Ved at du stræber efter at opelske de rette ønsker, søger du at opdyrke gode vaner, der vil bringe Gud ære og dig selv et evigt liv. Men hvorfor have verdslige omgangsfæller, når de kan ødelægge disse vaner? Hvorfor ikke komme sammen med venner, der vil styrke disse gode vaner? Det er logisk, at hvis du kommer sammen med verdslige mennesker, hvis sind hænger ved kødelige lyster, fornøjelser og materielle besiddelser, vil dit sind også beskæftige sig med disse ting. Når det nu er sådan, hvordan kan du da sige, at du, som Bibelen formaner, prøver at vende dit sind bort fra disse ting, hvis du søger verdslige menneskers selskab? At komme sammen med sådanne mennesker er ikke at forny sit sind, så det kan være i harmoni med Bibelen. Det er ikke at opelske rette ønsker. Og det er ikke at bestyrke sin stilling på vejen til livet. I stedet for at søge verdslige menneskers selskab bør du hellere søge gudfrygtige menneskers selskab. Søg sammen med indviede kristne i den nye verdens samfund, hvis venskab vil hjælpe dig til at nå dit mål. At ønske fællesskab med dem er et godt ønske.

Tænk i de rette baner

13, 14. Hvad kræves der, for at man kan opelske rette ønsker, og hvad bør vi lade vort sind være beskæftiget med?

¹³ Man kan ikke opdyrke de rette ønsker, medmindre man sætter noget ind på at gøre det. Det er noget, man til stadighed må arbejde på, fordi vi er ufuldkomne mennesker med mange skrøbeligheder. Disse svagheder kan kun overvindes, ved at man erkender dem og oprigtigt stræber efter at modstå dem. Du hjælper ikke dig selv, hvis du tillader dit sind og dine tanker at dvæle ved et uret ønske. Begæret vil vokse og få et stærkere tag i dig, så længe du nærer det. Gør dig derfor fri af det. Tving dig til at tænke på noget andet. Tænk på de rette ønsker, som du søger at opelske. Tænk på, at du ikke ønsker at gøre noget, der kunne bringe vanære over Jehovas navn og hans teokratiske organisation. Tænk på dit ønske om at overleve Harmagedon og leve evigt i Guds nye verden. Ved at tænke på disse rette ønsker og på, at dårlige tanker og impulser kan føre til, at du går glip af at se dine ønsker opfyldt, bliver du i stand til at modstå de urette tanker, der trænger sig på.

¹⁴ Eftersom det at nære urette tanker udvikler slette ønsker, er det klart, at man ikke et øjeblik må undlade at være på vagt. Man må til hver en tid holde sine tanker under kontrol ved at fæstne dem på det, der har Guds godkendelse. „Endelig, brødre, alt, hvad der er sandt, alt, hvad der er af alvorlig betydning, alt, hvad der er retskaffent, alt, hvad der er rent, alt, hvad der er værd at elske, alt, hvad der tales godt om, alt, hvad der er dydigt, og alt, hvad der er ros værd, skal I fortsat have i tanke.“ (Fil. 4:8, NW) Ja, grund over disse ting og tænk på dem i stedet for at lade dig påvirke af denne vellystne verden, hvis tanker kun er onde dagen lang.

15. Hvordan kan man modstå denne verdens slette tankegang?

¹⁵ Selv om en kristen ikke er en del af denne gamle verden, lever han dog stadig i den og er bestandig i berøring med en uret tankegang. For at modstå en sådan indflydelse må han vedblivende fylde sit sind med åndelig føde, han må vedblivende komme sammen med den nye verdens samfund, som har en ren tankegang, og han må opelske de rette ønsker. „For Guds ufortjente godhed, som bringer frelse til alle slags mennesker, er blevet åbenbaret, og den belærer os om at forkaste ugudelighed og verdsligt begær og at leve med et sundt sind og med retfærdighed og gudhengivenhed midt i denne nuværende tingenes ordning.“ (Tit. 2:11, 12, NW) Set fra Guds side kan du ikke bevare et sundt sind, hvis du tillader dårlige tanker og urette ønsker at bo i dit sind. Det kan kun føre til denne gamle verdens usunde tænkemåde.

16. a) Hvorledes hjælper Jehova os til at opelske rette ønsker, og hvordan kan vi forsømme at drage nytte af hans foranstaltninger? b) Hvordan bør vi behandle Guds tanker?

¹⁶ Gennem sit ord og sin teokratiske organisation sørger Jehova for opløftende tanker, som du kan lade sindet dvæle ved. De er retfærdige og af virkelig betydning og kan hjælpe dig til at opelske rette ønsker. Men indtager du ikke denne nærende føde for sindet, hvordan kan du så få gavn af den? Hvordan kan du få styrke til at modstå urette ønsker? Hvis du forsømmer dit personlige studium af Bibelen og ikke regelmæssigt overværer gruppestudierne med medlemmerne af den nye verdens samfund, hvem andre end dig selv kan du så dadle, hvis dit sind begynder at beskæftige sig med urette ønsker, der trækker dig uden for de bibelske grænser? Hvis du på den anden side overværer gruppestudierne, men ikke grunder over det, du lærer, hvad opnår du så? Eller hvad gavner det dig, hvis du under studiet lader sindet være optaget af andre ting? Har du ikke spildt tiden? Det er kun ved at give nøje agt på det, du lærer ved at studere Bibelen, og ved at lade Guds tanker trænge dybt ind, at du kan gøre dig håb om at blive på den smalle vej, der fører til livet, og som du nu er kommet ind på. Du må derfor hæge om disse tanker. Du må grunde over dem, vende og dreje dem i sindet og betragte dem fra forskellige synsvinkler. Du må behandle dem ligesom en ædelsten, man vender og drejer i hånden for fra alle sider at kunne undersøge dens funklende skønhed. Betragt Guds tanker på samme måde, som David gjorde. „Hvor kostelig er dine tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres sum!“ (Sl. 139:17) Gør du det, vil du kunne forhindre dårlige tanker og urette ønsker i at trænge ind i dit sind.

17. Hvorledes er tjenesten for Riget en velsignelse for os?

¹⁷ Jehova hjælper dig ikke alene til at opelske rette ønsker ved at give dig gode ting at fylde sindet med, men han sørger også for noget godt at virke med, så du kan være travlt beskæftiget med rette gerninger og på denne måde holde tankerne i de rette baner. Denne virksomhed er tjenesten for Riget, den offentlige forkyndelse af de mange sandheder i Guds ord. Da denne tjeneste er en velsignelse og en beskyttelse for den indviede kristne, kan du være taknemmelig over, at Gud ikke har begrænset den til nogle få udvalgte, såsom en præsteklasse, men har gjort den tilgængelig for alle. Det gør det muligt for enhver indviet kristen at bruge det gode, han lærer fra Guds ord, og få det indprentet dybere i sindet.

18. a) Hvorledes kan en kristen svække sin stilling i den nye verdens samfund? b) Hvad kan der til sidst ske med ham?

¹⁸ Når nu tjenesten er så betydningsfuld for dit velbefindende og for den rette sindstilstand, vil det så være klogt at forsømme den på grund af forretningsanliggender? Vil det være klogt i den grad at lade jaget efter penge beherske din tid og dine tanker, at du kun får lidt tid tilovers til studiet af Guds ord og til at være med i forkyndelsen af dets sandheder for andre? Vil det være klogt at lade ønsket om materielle ting beherske dit liv? Den kristne, der gør det, sætter ikke alt ind på at opelske rette ønsker. Han styrker ikke sin stilling i den nye verdens samfund, men svækker den i stedet. Han befæster ikke sit sind, så det kan modstå urette ønsker. Han begår en alvorlig fejl, der kan volde ham ubodelig skade. Han tillader, at han synker ned i materialismens kviksand, og det vil ikke vare længe, før han forsvinder fra den nye verdens samfunds rækker. Nogen vil måske kigge efter ham der, men han er der ikke, og hvis han ikke er at finde i den nye verdens samfund inden Harmagedon, hvordan skal han så være at finde der efter Harmagedon?

19. Hvad bør du være på vagt overfor, og hvad er det klogeste, man kan gøre?

¹⁹ Begå ikke den fejl. Lad ikke dit ønske om materielle ting tage magten fra dig. Lad det ikke vokse og beherske dit liv, for så bliver det et slet ønske. „Vær vågen og på vagt over for al slags havesyge, thi selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det, han ejer.“ (Luk. 12:15, NW) Det, du ejer eller ønsker at eje, kan i virkeligheden koste dig livet, og at miste livet på grund af materialisme er i sandhed et meget kostbart offer. Det klogeste vil derfor være at beherske sit materialistiske begær. Hold det inden for grænserne. Lad det materielle være din træl og ikke din herre. Lad det tjene dig, i stedet for at du tjener det.

20. Hvorledes tjener lignelsen om sædemanden som en advarsel til indviede kristne?

²⁰ Tænk på den lignelse om sædemanden, Jesus fortalte. Noget af det, sædemanden såede, faldt blandt tidsler, som kvalte det. Selv om dette hentyder til den første såning af sandhedens sæd blandt jordens beboere, tjener det også som en advarsel til indviede kristne. Selv om de har givet sandhedens sæd lov til at vokse og bære frugt, er der stadigvæk mulighed for, at den kan kvæles af et materialistisk begær. Lyt til, hvad Jesus sagde herom: „Anderledes med dem, som blev sået blandt tidsler; det er dem, som har hørt ordet, men timelige bekymringer og rigdommens bedrag og alskens andre begæringer kommer ind og kvæler ordet, så det bliver uden frugt.“ — Mark. 4:18, 19.

21. Hvordan kan man styrke sin beslutning om at modstå urette ønsker?

²¹ De materielle ting i verden kan kun øve en overvældende tiltrækning på dig og kvæle kærligheden til Guds ord, hvis du giver dem lov til det, hvis du lader dit sind dvæle ved dem. Hellere end dette bør du lade dit sind dvæle ved Guds retfærdige nye verden. Opelsk et brændende ønske efter dem. Bevar altid et klart syn af den for dit blik. Grund over den. Forestil dig selv vandrende midt i dens paradisiske skønhed. Fornem dens fred og stilhed. Se dig selv betragte ruinerne af en af den gamle verdens byer og de lykkelige medlemmer af den nye verdens samfund travlt beskæftigede med at fjerne disse ruiner. Føl glæden ved at være blandt dem, der har overlevet Harmagedon, og over at kunne betragte ruinerne af den gamle verden i stedet for at ligge iblandt dem. Prøv at forestille dig den lettelse, du vil føle, fordi du ikke tillod urette ønsker at trække dig bort fra den nye verdens samfund. Fordi du modstod dem, er du i live og kan blandt den gamle verdens ruiner se resterne af dem, der ikke stod imod. Ved således fra tid til anden i tankerne at hensætte dig selv til den nye verden og se tilbage på den gamle verden, vil du opbygge en stærkere beslutning om at holde fast og modstå urette ønsker. Uanset hvilket ønske eller begær du måtte have, skal det bedømmes efter, om det vil hjælpe dig til eller hindre dig i at overleve og komme ind i denne retfærdige verden.

22. Hvad var apostelen Paulus’ overbevisning, og hvorledes kan den hjælpe os?

²² Du bør opelske en så brændende længsel efter Guds nye verden, at intet kan drage dig bort fra den teokratiske organisation og dens højere magter, Jehova Gud og hans søn. Du bør i dit sind opbygge den samme vished, som apostelen Paulus havde: „Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom. 8:35, 38, 39) Dersom du er lige så overbevist om, at intet af dette kan skille dig fra Guds kærlighed, der er kommet til udtryk igennem Kristus og i skabelsen af den nye verden, vil du afgjort heller ikke lade urette ønsker trække dig bort. Du vil erkende, hvor stor en fare de vil være for din fremtid. Du vil fjerne dem fra dig selv, før de slår rod og bringer dig i ulykke. Du vil ikke begå den fejl, som andre har begået ved at lade sindet dvæle ved dem.

23. a) Hvordan bør man tage imod disse formaninger? b) Hvorledes bør man ransage sig selv?

²³ De her givne formaninger er ikke bare tomme ord. De bør ikke få lov til at forsvinde ud af dit sind, når du har lagt dette nummer af Vagttaarnet bort. Grund i stedet for over dem. Ransag dig selv og se, om du nærer ønsker, der leder dig i en forkert retning. Vær ærlig i din vurdering af dig selv. Det kan betyde den forskel, der er mellem at overleve Harmagedonslaget og ikke at gøre det. Tænk på, hvilke bestræbelser du gør dig for at opelske de rette ønsker. Kommer du regelmæssigt sammen med den teokratiske organisation? Tager du til dig af den åndelige føde, som Jehova tilvejebringer gennem denne organisation? Tager du dig tid til personligt at studere Bibelen og til at grunde over de sandheder, du lærer? Lader du Guds tanker trænge dybt ind i sindet, eller er dit studium blot overfladisk? Er du aktiv i Rigets tjeneste, eller tillader du personlige ønsker at trække dig bort til andre interesser? Bestræber du dig alvorligt på at opelske de rette ønsker og at modstå de urette? Ransag derfor dig selv. Husk, at hvordan du tænker, og hvad du gør i disse sidste tider, kan betyde enten evigt liv eller evig død. Træf derfor en fast beslutning om at opelske rette tanker og rette ønsker.