Kapitel 9
Den nye orden hvis kraft er hellig ånd
1. Hvorfor vil den kommende orden hvis kraft er hellig ånd, virkelig være noget nyt, på trods af det der siges i Prædikeren 1:9?
OM DEN kommende orden hvis kraft er Guds hellige ånd, kan vi med rette sige: „Se, her er da noget nyt!“ Den vise kong Salomons regel: „Der er slet intet nyt under solen,“ gælder ikke her. (Prædikeren 1:9, 10) Salomons udtalelse har vist sig at holde stik indtil vor tid med hensyn til menneskenes tilværelse og menneskeskabte regeringers opståen og fald. Men den tingenes ordning som himmelens og jordens Skaber om kort tid vil indføre, vil virkelig være noget nyt, noget som menneskene aldrig før har oplevet.
2. Hvorfor kan vi vente at den hellige ånd vil være kraften bag den lovede nye orden?
2 Kraften bag den kommende nye orden vil være Guds hellige ånd. Og hvorfor ikke? Det var den kraft der stod bag Bibelens nedskrivning, og Bibelen er fyldt med profetier om den fredelige nye orden for den betrængte menneskehed. Når den omsider indføres i den nuværende generations levetid, vil alle som kommer til at opleve den, henrykt kunne sige: „Her er virkelig noget nyt!“ Den almægtige Gud, Jehova, vil holde sit løfte til menneskene: „Se! Jeg gør alting nyt.“ — Åbenbaringen 21:5.
3. (a) Hvilke nye ting omtales i Åbenbaringens bog? (b) Hvorfor vil Guds nye orden ikke blot være en udbedring af den gamle orden?
3 Den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, taler om flere nye ting: „et nyt navn“, „en ny sang“, „en ny himmel og en ny jord“ og „det ny Jerusalem“. (Åbenbaringen 2:17; 3:12; 5:9; 14:3; 21:1, 2) Det er meget opløftende at tænke på disse ting og at tale om dem; og når man rigtig forstår hvad det er for nye ting der venter menneskeheden, tilskyndes man uvilkårligt til at ’synge Jehova en ny sang’. (Salme 96:1; 98:1; 144:9; 149:1) Jehovas nye orden vil ikke være en form for lapperi, en gammel orden der blot er udbedret, et forsøg på at bevare så meget som muligt af menneskenes gamle orden. Jehova benytter ikke den gamle orden som grundlag og nøjes med at forny den lidt her og der. Det ville aldrig gå. Jesus Kristus sagde selv:
„Ingen skærer en lap af en ny yderklædning og syr den på en gammel yderklædning; for hvis man gør det, vil den nye lap ikke blot rive sig løs, men lappen fra den nye klædning vil heller ikke passe til den gamle. Og ingen kommer ny vin i gamle skindsække; for hvis man gør det, vil den nye vin sprænge skindsækkene, og den vil spildes og skindsækkene ødelægges. Nej, man skal komme ny vin i nye skindsække.“ — Lukas 5:36-38.
4. Hvorfor vil det gamle Jerusalem ikke spille nogen rolle i den nye orden?
4 I overensstemmelse med dette vil den nye orden Gud har forudsagt, være fuldstændig ny. Det gamle Jerusalem i det mellemste østen vil ikke spille nogen rolle i den. Da Gud eksekverede sin ugunstige dom i år 70, lod han det Jerusalem der fandtes på Jesus tid, jævne med jorden. Da byen senere blev genopbygget, blev det hverken gjort på Guds befaling eller af mennesker der havde hans godkendelse. (Johannes 4:21) Det der har betydning for den nye orden, er det ny Jerusalem! Det er ikke en by der bliver opført her på jorden, dér hvor det gamle Jerusalem ligger. Det ny Jerusalem hører til i himmelen. Vi behøver blot at læse beskrivelsen i Åbenbaringen 21:9 til 22:3 for at forstå at denne by, på grund af sin udstrækning og de øvrige træk der kendetegner den, aldrig vil kunne ligge inden for grænserne af det gamle Jerusalem. I den inspirerede beskrivelse kaldes det ny Jerusalem „bruden, Lammets hustru“.
5. Hvem sammenlignes det ny Jerusalem med, og hvordan svarer dette til de udtryk der bruges i Zakarias 9:9?
5 „Jeg så også,“ siger apostelen Johannes, „den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand.“ (Åbenbaringen 21:2) Ligesom det ny Jerusalem her sammenlignes med en kvinde, en brud, en hustru, sådan blev også det gamle Jerusalem sammenlignet med en kvinde. For eksempel siges der profetisk i Zakarias 9:9: „Fryd dig såre, Zions datter, råb med glæde, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig . . . ridende på et æsel, på en asenindes føl.“ Denne profeti gik i opfyldelse da Jesus den 9. nisan (27. marts) i år 33 red ind i Jerusalem som en tronarving der kom for at blive kronet. — Mattæus 21:4, 5.
6. Hvilken skønhed vil det ny Jerusalem have i sammenligning med det gamle jordiske Jerusalem, og hvordan kommer det ned fra himmelen fra Gud?
6 Det gamle jordiske Jerusalem var „byen, man kaldte den fuldendt skønne, al jordens glæde“. (Klagesangene 2:15; Salme 48:2, 3; 50:2) Dog kunne den ikke i skønhed og pragt måle sig med det himmelske ny Jerusalem. Denne prægtige by, som i virkeligheden er en regering, kommer ned „fra himmelen fra Gud“. På hvilken måde? Ved at den stammer fra Gud og at den fra himmelen udstrækker sin magt og myndighed til jorden, til evig gavn for menneskeheden. — Åbenbaringen 21:2.
7. Hvorfor omtales den hellige by, det ny Jerusalem, som „Lammets hustru“?
7 Hvorfor kaldes den hellige by „bruden, Lammets hustru“? Fordi den består af menigheden af Kristi salvede disciple, hans medarvinger til det messianske rige. (Efeserne 5:25-27; 2 Korinter 11:2; Åbenbaringen 19:7, 8; 22:17) Om de enkelte medlemmer af sin salvede menighed sagde den herliggjorte Jesus: „Jeg vil skrive min Guds navn på ham og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra min Gud, og mit eget nye navn.“ (Åbenbaringen 3:12) ’Brudens’ medlemmer er åndelige israelitter som er med i den nye pagt, og de tæller tilsammen 144.000. Jesus Kristus opbygger dem på sig selv, den sande „klippe“, og hans tolv apostle hviler på ham som supplerende grundsten. — Mattæus 16:18; Åbenbaringen 7:4-8; 14:1-5; 21:14.
8. Hvorfor vil Kristi 144.000 medarvinger komme til at udgøre en fuldstændig ny forsamling af herskere?
8 Den himmelske brudgoms, Jesu Kristi, 144.000 medarvinger omfatter ingen verdslige politikere, selv ikke statsoverhoveder eller kirkefyrster der har regeret inden for kristenheden. Som himmelske herskere udgør de noget der er helt nyt og forskelligt fra det tidligere. Da de ikke længere eksisterer som mennesker er de „delagtige i guddommelig natur“; de er „en ny skabning“. (2 Peter 1:4; 2 Korinter 5:17) Som disciple på jorden opfyldte de kravene for at kunne få adgang til det himmelske rige. De var ’født igen’, ’født som følge af vand og ånd’, „ikke født som følge af blod eller som følge af køds vilje eller som følge af mands vilje, men som følge af Gud“. (Johannes 1:12, 13; 3:3, 5) I Romerbrevet 6:5, 8 læser vi følgende om Kristi åndsavlede disciple: „Hvis vi er blevet forenet med ham i noget der ligner hans død, skal vi visselig også være forenet med ham i noget der ligner hans opstandelse; . . . Endvidere, hvis vi er døde sammen med Kristus, tror vi at vi også skal leve sammen med ham.“
9. Hvordan var Kristi opstandelse, den form for opstandelse som hans 144.000 medarvinger også vil få del i?
9 Hvad menes der med „noget der ligner hans opstandelse“? Ja, hvilken opstandelse fik Kristus? I Første Petersbrev 3:18 læser vi: „Kristus døde jo én gang for alle vedrørende synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud, idet han blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden.“
10. (a) Hvad var hensigten med at Gud „beredte“ sin søn Jesus et kødeligt legeme på jorden? (b) Hvordan måtte Jesus oprejses hvis han skulle opnå livet igen efter at han havde lidt døden i kødet vedrørende synder?
10 Ved at Gud sendte sin egen søn til jorden i syndigt køds lighed, ydmygede han ham og „gjorde ham lidt ringere end engle“. (Romerne 8:3; Hebræerne 2:7-9; Salme 8:6, fodnoten) Men det var ikke Guds mening at hans enestefødte søn skulle forblive en skabning af kød og blod for evigt og at han for bestandig skulle være ringere end de himmelske engle. Fordi Sønnen var trofast til døden i kødet, havde Gud til hensigt at krone ham med større herlighed end englene. Det fuldkomne menneskelegeme som Gud mirakuløst havde ’beredt’ ham på jorden, blev bragt som et offer til Gud én gang for alle. Som Jesus selv udtrykte det, gav han sit legeme for at menneskene skulle leve af det som af brød: „Det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden.“ (Hebræerne 10:1-10; Johannes 6:51) Efter at Jesus var blevet „overgivet til døden i kødet“, måtte han derfor, hvis han skulle oprejses til liv igen, gøres levende „i ånden“, som en himmelsk åndesøn af Gud.
11. I hvad må Kristi åndsavlede disciple ’gøres levende’ hvis de skal forenes med Jesus i noget der ligner hans opstandelse, og hvordan stemmer dette overens med Første Korinterbrev 15:42-54?
11 Ligesom Jesus Kristus, må også hans åndsavlede disciple ’vise sig trofaste indtil døden’ i kødet. (Åbenbaringen 2:10) Og hvis de skal forenes med ham „i noget der ligner hans opstandelse“, må de, ligesom han, ’gøres levende i ånden’, som åndeskabninger. I Første Korinterbrev 15:42-54 læser vi følgende om den opstandelse de får:
„Det sås i forgængelighed, det oprejses i uforgængelighed. Det sås i vanære, det oprejses i herlighed. Det sås i svaghed, det oprejses i kraft. Der sås et sjæleligt legeme, der oprejses et åndeligt legeme. Når der er et sjæleligt legeme, er der også et åndeligt. Således står der også skrevet: ’Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.’ Den sidste Adam blev til en levendegørende ånd. Dog er det første ikke det åndelige, men det sjælelige, derefter det åndelige. Det første menneske er fra jorden, dannet af støv; det andet menneske er fra himmelen. Som den der er dannet af støv er, sådan er de der er dannet af støv også; og som den himmelske er, sådan er de himmelske også. Og ligesom vi har båret billedet af den der blev dannet af støv, skal vi også bære billedet af den himmelske.
Men dette siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forgængeligheden arver heller ikke uforgængeligheden. Se! Jeg siger jer en hellig hemmelighed: Vi skal ikke alle sove ind i døden, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, under den sidste trompet. For trompeten skal lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige må nødvendigvis iføre sig uforgængelighed, og dette dødelige må nødvendigvis iføre sig udødelighed. Men når dette forgængelige ifører sig uforgængelighed og dette dødelige ifører sig udødelighed, så vil den udtalelse som står skrevet gå i opfyldelse: ’Døden er opslugt for evigt.’“
EN NY OPSTANDELSE
12. (a) Hvilken slags opstandelse fik Kristus, eftersom de 144.000 får en opstandelse der ligner hans? (b) Hvorfor er der tale om en ny opstandelse, og hvordan kan den kaldes „den første opstandelse“?
12 Det er denne opstandelse til uforgængelighed og udødelighed i „et åndeligt legeme“ der i Romerbrevet 6:5 betegnes som „noget der ligner hans opstandelse“. Det vil sige at Jesus Kristus selv fik en sådan opstandelse, ikke en opstandelse i et fysisk legeme der er forgængeligt og dødeligt og ringere end englenes, men i et åndeligt legeme og som „en levendegørende ånd“. (1 Korinter 15:45) Det forklarer hvorfor Jesus efter sin opstandelse, i de fyrre dage før sin himmelfart, måtte materialisere sig, iklæde sig menneskeskikkelse, for at hans disciple kunne se ham. Der er virkelig tale om en ny opstandelse, en opstandelse der er usynlig for det menneskelige øje. Den er gået forud for den kommende opstandelse af menneskeheden i almindelighed. Også i betydning indtager den førstepladsen. Derfor betegnes den som „den første opstandelse“. Apostelen Paulus omtaler den som „den tidlige opstandelse“. (Filipperne 3:11) Det er den opstandelse Kristi 144.000 medarvinger får del i. Der siges om dem i Åbenbaringen 20:4-6:
„De blev levende og herskede som konger sammen med Messias i tusind år. . . . Dette er den første opstandelse. Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over, men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“
13. Hvilken form for regering vil blive frembragt som følge af denne første opstandelse, og hvordan omtales denne regering i Andet Petersbrev 3:13?
13 De der udgør „bruden, Lammets hustru,“ får altså del i samme slags opstandelse som brudgommen, Jesus Kristus. Forstår vi hvad denne opstandelse vil udvirke? Den vil resultere i en regering bestående af uforgængelige, udødelige herskere som vil tjene til gavn for hele menneskeheden. Der har aldrig været en jordisk hersker som har været udødelig. (1 Timoteus 6:15, 16) Jesus Kristus og hans 144.000 medkonger og medpræster vil som regering langt overgå enhver jordisk regering som menneskene har haft i løbet af de seks tusind år de har eksisteret. Det vil være den allerbedste regering Gud kunne give menneskeheden. Den vil træde i stedet for alle de jordiske regeringer, der manipuleres af Satan Djævelen og hans dæmoner. Ved hjælp af denne regering, der betegnes som „nye himle“, vil Gud indføre sin nye orden på jorden. — 2 Peter 3:13.
14. (a) Hvad skal der ske med de gamle „himle“ der for øjeblikket hersker over menneskeheden? (b) Hvorfor vil den nye regering rent bogstaveligt kunne betegnes med ordet „himle“?
14 De menneskeskabte „himle“ eller regeringer må fjernes, sammen med deres usynlige „bagmand“, Satan Djævelen, „denne verdens hersker“. (Johannes 12:31) De nærmer sig deres tilintetgørelse i „den store trængsel“, hvis rasen vil nå sit højdepunkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon, der vil ende med en glorværdig sejr for Jehova, himmelens og jordens suveræne Hersker. (Åbenbaringen 16:14-16; 19:11-21; Daniel 2:44) De nye regeringshimle vil opnå ubestridt magt og myndighed. De vil ikke blot være himmelske i overført betydning, men bogstaveligt, idet de vil bestå af herskere som lever på det åndelige plan, herskere som er udødelige og uforgængelige og „delagtige i guddommelig natur“. (2 Peter 1:4) Det vil i sandhed fryde os at se virkeliggørelsen af det apostelen Johannes så i sit syn og som han beskriver med disse fængslende ord:
„Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere. Jeg så også den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand. Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.’“ — Åbenbaringen 21:1-4.
KONGEN I DAVIDS SLÆGT STØTTES AF GUDS ÅND
15, 16. (a) Hvem var fader til David og ophav til Davids kongeslægt? (b) Hvordan blev denne som en træstub med rødder, og i hvem nåede slægtslinjen sit mål?
15 Lidt senere i det syn Johannes fik, sagde den himmelske brudgom, Jesus Kristus: „Jeg er Davids rod og afkom, den strålende morgenstjerne.“ (Åbenbaringen 22:16) Kong David var søn af Isaj fra Betlehem, af Judas stamme. Jesus var med andre ord en efterkommer af Isaj gennem David. Og som fader til kong David var Isaj stamfader til den kongerække der udgik fra David.
16 Det davidiske kongedømme kunne sammenlignes med et træ der var rodfæstet i Davids fader Isaj. I 607 f.v.t., da Jerusalem blev ødelagt og den regerende konge blev ført til Babylon, blev dette „træ“ fældet, og det davidiske kongedømme blev aldrig genoprettet i Jerusalem. Det der blev tilbage, nu hvor der ikke længere var nogen efterkommer af David der herskede som konge over Israel, kunne sammenlignes med stubben og rødderne, der symbolsk stod for Davids fader, Isaj. Men der var stadig livskraft i denne stub og dens rødder, for Isaj havde stadig efterkommere i Davids kongeslægt. Slægtslinjen fortsatte, og den nåede sit mål i Jesus, Messias.
17. (a) Hvordan blev der med Jesus Kristus bragt nyt liv i det kongedømme der udsprang fra Isaj? (b) Hvornår kom denne konge til magten, og hvilken kraft ledes han af?
17 Da Jesus blev født af den jødiske jomfru Maria i Betlehem, blev han som en „kvist“ af Isajs stub og et „skud“ fra Isajs rod. Han kunne bringe nyt liv i det kongedømme der var rodfæstet i Isaj, de israelitiske kongers stamfader. Da Jehova Gud salvede Jesus med hellig ånd, blev denne symbolske „kvist“ eller dette symbolske „skud“ salvet til fremtidig konge over det davidiske rige. Ved udløbet af hedningernes tider i 1914 indsatte Gud ham som konge i himmelen. Om hans virksomhed læser vi følgende i Esajas 11:1-5:
„Men der skyder en kvist af Isajs stub, et skud gror frem af hans rod; og [Jehovas] Ånd skal hvile over ham, visdoms og forstands Ånd, råds og styrkes Ånd, [Jehovas] kundskabs og frygts Ånd. Hans hu står til [Jehovas] frygt; han dømmer ej efter, hvad øjnene ser, skønner ej efter, hvad ørerne hører.
Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme. Voldsmanden [jorden, NW] slår han med mundens ris, gudløse dræber han med læbernes ånde. Og retfærd er bæltet, han har om sin lænd, trofasthed hofternes bælte.“
18. (a) Hvordan slår den der sammenlignes med en „kvist“, jorden med mundens ris? (b) Hvordan dræber han gudløse med læbernes ånde?
18 I den kommende „store trængsel“ vil ’kvisten af Isajs stub’ i sandhed ’slå jorden med mundens ris’. De kongelige ordrer der udgår af hans mund vil være som et ris der knuser den jordiske samfundsordning, den gamle tingenes orden. Hans befalinger er myndige og må ufortøvet efterkommes; og når de lyder fra hans læber, er det med dødbringende virkning for hans genstridige fjender på Jorden.
19. Hvordan udfrier kongen, med Guds ånds hjælp, for evigt de ringe og sagtmodige?
19 At Jesus således taler med en skarpretters myndighed mod sine onde fjender, svarer til at der i symbolsk forstand „udgår et langt, skarpt sværd“ af kongens mund. Med dette vil han „slå nationerne“, og „han vil vogte den med en jernstav“. (Åbenbaringen 19:11-15) Ved at gøre dette vil den messianske konge, støttet af Jehovas ånd, udfri de ringe og sagtmodige på jorden. Når han hersker sammen med sine 144.000 medkonger, vil han ikke tillade at onde undertrykkere igen kommer til magten på jorden.
20. Hvilken genindsamling forudsiges i Esajas 11:10-12, hvor føres de sammen, og hvilke forhold råder dér?
20 Efter sin indsættelse på den himmelske trone ved udløbet af hedningernes tider i 1914, har det symbolske „skud“ fra Isajs rod også opfyldt en anden del af profetien i Esajas’ bog, kapitel 11. Han har sørget for at resten af hans salvede medarvinger atter er blevet indsamlet fra alle de egne af jorden som de var spredt til på grund af forfølgelsen under og efter den første verdenskrig. Han har ført dem sammen i et åndeligt paradis hvor de lever i fred og harmoni med Gud og bærer „åndens frugt“ i rigelige mængder. (Galaterne 5:22, 23) Den dyriske indstilling der råder i verden, får ikke adgang hertil. (Esajas 11:6-9) Esajas så frem til det åndelige Israels genindsamling og genoprettelse da han skrev:
„Og det skal med sikkerhed ske på den dag at det vil være Isajs rod der vil stå som et signal for folkene. Til ham vil selv nationerne vende sig spørgende, og hans hvilested skal med sikkerhed blive herligt.“ — NW.
„På hin dag skal Herren atter udrække sin hånd for at vinde, hvad der er til rest af hans folk, fra Assur og fra Ægypten, fra Patros, Ætiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og havets strande. For folkene rejser han banner [et signal, NW], samler Israels bortdrevne mænd, sanker Judas spredte kvinder fra verdens fire hjørner.“ — Esajas 11:10-12.
21. Hvordan omtales det symbolske „skud“ fra Isajs rod her, og hvordan er han blevet et „signal“ for nationerne?
21 Det symbolske „skud“ der gror frem af Isajs rod, omtales her som „Isajs rod“ selv. Dette „skud“ blev indsat på tronen som messiansk konge ved udløbet af hedningernes tider i 1914. Som følge af den verdensomfattende forkyndelse har han stået som et „signal“ som alle de adspredte medlemmer af det åndelige Israels rest må samle sig om, idet han er den regerende konge. De der genindsamles og genrejses, har derefter handlet i overensstemmelse med deres salvelse, idet de har forkyndt den messianske konge og hans rige for hele menneskeheden.
22. Hvem har enkeltpersoner fra alle nationer nu vendt sig spørgende til, hvem har besvaret deres spørgsmål, og med hvilket resultat?
22 Hundredtusinder af mennesker fra alle nationer har nu vendt sig spørgende til dette „signal“, den messianske konge. De har forvisset sig om at den herliggjorte Jesus Kristus virkelig er Jehovas lovede Messias. De har fået deres spørgsmål besvaret hos den salvede rest. Jublende har de stillet sig på Jehovas messianske riges side og hylder det som menneskehedens eneste håb. Allerede nu udgør de „en stor skare“, hvis endelige antal før „den store trængsel“ vi ikke kender. — Åbenbaringen 7:9-17.
„EN NY JORD“
23. Hvor sikkert anbringer Jehova de nye himle og den nye jord på deres plads, og hvad må han muligvis gøre for sit folk for at føre det ind i den nye orden?
23 Den gamle fordærvede orden, der i høj grad har befæstet sin stilling på jorden, skal fjernes. Den skal tilintetgøres. Jehova er nu ved at forberede den herlige nye orden. Han har ’udspændt’ de nye regeringshimle, anbragt dem så fast og sikkert i sin universelle organisation at hverken mennesker eller dæmoner kan rokke dem. Den „ny jord“ han indfører, vil han grundfæste så sikkert at intet vil kunne få den til at vakle eller skælve. Ind i denne nye orden vil han føre resten af det åndelige Israel samt ’den store skare’ — også selv om det måske vil betyde at han må gøre som han gjorde ved Det røde Hav på Moses’ tid, hvor han rørte vandet så bølgerne bruste, for at skabe en flugtkorridor for sit udfriede folk. I Esajas 51:15, 16 siger han:
„Jeg er [Jehova] din Gud, som rører havet, så bølgerne bruser, den, hvis navn er Hærskarers [Jehova]. Jeg lægger mine ord i din mund og gemmer dig under min hånds skygge for at udspænde himmelen og grundfæste jorden og sige til Zion: ’Du er mit folk.’“
24. I hvis mund har Jehova lagt sit ord, og hvorfor gemmer han dem under sin hånds skygge?
24 Ingen hindring som fjenderne lægger ham i vejen, vil være uoverstigelig for ham. Ligesom han ved Sinaj bjerg gennem mellemmanden Moses lagde sit ord i munden på sit udvalgte folk og derefter under sin hånds beskyttende skygge førte folket ind i det forjættede land, sådan har han lagt sit ord, sit aktuelle budskab, i munden på medlemmerne af den åndelige rest for at de åbent skal forkynde det for hele verden, til frelse for både sig selv og deres tilhørere. En stor skare „andre får“ har reageret velvilligt på det de har hørt, og de forkynder nu selv Guds ord. De er blevet kristne vidner for Jehova, og derfor dækker han dem med sin hånds skygge for at beskytte dem i denne verden.
25. (a) Hvad vil Jehova gøre med den salvede rest som han beskytter, og hvad vil han sige til den? (b) Hvad vil Gud gøre med ’den store skare’, og hvis folk skal denne skare være?
25 Jehova har en ganske bestemt hensigt med at handle således. Han har i sinde at gøre medlemmerne af den trofaste rest til en del af de nye regeringshimle som kongen Jesu Kristi medarvinger. Og den store skare „andre får“ vil han gøre til den første del af ’den nye jord’, det nye jordiske samfund i den nye orden. Ved at føre den trofaste rest af de åndelige israelitter sikkert igennem den kommende „store trængsel“, siger han til denne rest der er ’kommet til det himmelske zions bjerg og det himmelske Jerusalem’: „Du er mit folk.“ (Hebræerne 12:22; Esajas 51:16) Desuden vil hans beskyttende „telt“ være opslået over de overlevende som hører til ’den store skare’, og som der siges i Åbenbaringen 21:3, skal også de „være hans folk“.
26. Hvilken ånd vil man ikke finde i den nye orden, og hvad lader de der ser frem til at komme med i den nye orden, sig fortsat fylde af nu?
26 I den verdensomspændende nye orden vil Guds hellige ånd råde og virke. Til den tid har Jehova fjernet den forurenende „ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“. Disse „ulydighedens sønner“ vil være gået til grunde i „den store trængsel“, og Satan Djævelen og hans dæmoner vil være bundet i afgrunden. (Efeserne 2:2; Åbenbaringen 20:1-3) Som en forberedelse til at overleve den kommende „store trængsel“ og til at få adgang til den nye orden, lader de kristne vidner for Jehova sig ’fortsat fylde med ånd’ fra Gud. — Efeserne 5:18.
27. Hvad vil finde sted i den nye orden, noget som selv ikke den moderne lægevidenskab kan klare?
27 Vi kan kun til en vis grad forestille os hvordan der vil være på jorden efter at „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon er forbi og efter at Satan og hans dæmoner er blevet kastet i afgrunden. Da vil den hellige ånd virke frit på hele jorden! Vi husker hvor storslået den hellige ånd virkede på Jesu Kristi og hans apostles tid for nitten hundrede år siden. Der skete forbløffende mirakler, til usigelig glæde for dem der fik gavn af dem. Den moderne lægevidenskabs resultater kan slet ikke måle sig med de øjeblikkelige helbredelser den hellige ånd udvirkede. Der var endog mennesker som blev oprejst fra de døde! Og der blev udvirket noget som var endnu bedre: åndelig helbredelse gennem forkyndelsen af den gode nyhed om Jehovas messianske rige. Mennesker blev udfriet fra trældommen under den dødbringende falske, traditionsbundne religion.
FREMTIDEN I DEN NYE ORDEN
28. Hvilken andel vil den overlevende rest få i det arbejde der skal udføres i den nye orden, og indtil hvornår?
28 De mirakler der fandt sted i det første århundrede hvor den kristne menighed blev grundlagt, var i sandhed storslåede. Men de var kun en forsmag på det den hellige ånd vil udvirke i Jehovas nye orden. Vi kan gå ud fra at medlemmerne af den overlevende rest skal være med til at udføre de spændende opgaver der venter ved begyndelsen af den nye orden. Men hvor længe siger Bibelen ikke noget om. „Restens“ medlemmer ser frem til et „bryllup“ — det himmelske bryllup hvor Lammet bliver forenet med sin brud, sin fuldstændige menighed. Når den tid kommer, vil de forlade den jordiske skueplads og blive belønnet med en lykkelig andel i „den første opstandelse“. De må med andre ord vise sig trofaste til døden.
29. Vil medlemmerne af ’den store skare’ se brudeskarens opstandelse? Hvis opstandelse vil de se?
29 Brudeskarens opstandelse vil foregå usynligt for ’den store skare’ som har overlevet trængselen og som håber på at blive boende for evigt i det paradis der genoprettes på jorden. Men der vil også foregå en opstandelse som er synlig for ’den store skare’. Den vil finde sted på jorden når den „time“ kommer da Gud ved Kristus vil oprejse de døde.
30. Hvad er afgørende for om de genløstes jordiske opstandelse fører til evigt liv eller til en ugunstig dom?
30 Jesus Kristus ser selv med forventning frem til denne time. Han forudsagde den da han engang talte om den kommende domsdag for verden: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ (Johannes 5:27-29) Hvordan fremtiden bliver for alle de mennesker der oprejses i kraft af Jesu Kristi genløsningsoffer, afhænger helt og holdent af deres livsførelse under Kristi rige. Deres adfærd til den tid vil være afgørende for om deres opstandelse fører til evigt liv på en paradisisk jord, eller til en dom som betyder evig tilintetgørelse. De der accepterer den hellige ånd som da virker alle vegne, og lader den være drivkraften i deres liv, vil opnå evigt liv i Paradiset. De der modstår den hellige ånd og dens tydelige virksomhed, må lide straffen for synd mod den hellige ånd, nemlig evig død.
31. Hvilket løfte som kongen Jesus Kristus udtalte på sin dødsdag føler han sig stadig forpligtet til at opfylde, og hvornår vil ’timen’ hertil være inde?
31 Den himmelske konge, Jesus Kristus, føler sig stadig bundet af det løfte han gav den medfølende forbryder der døde ved siden af ham på Golgata hin dystre dag, den 14. nisan år 33. Forbryderen er naturligvis død nu og husker intet. (Prædikeren 9:5, 10) Men den herliggjorte Jesus Kristus husker de ord han henvendte til ham: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:39-43) Eftersom Jesus talte om Paradiset, må vi gå ud fra at den „time“ i hvilken han vil lade forbryderen i mindegraven høre hans stemme, først vil komme når Paradisets genoprettelse er godt i gang og den opstandne forbryder kan se den forandring der er sket på jorden. Ved at lade sit liv forme af den hellige ånd der kommer fra Gud gennem Jesus Kristus, kan forbryderen gøre sin opstandelse til en livets opstandelse, en opstandelse der fører til evigt liv i det jordomspændende paradis.
32. Hvilken „sky af vidner“ der omtales i Bibelen, vil også opstå fra de døde til liv på jorden?
32 Vi vil ikke alene til den tid få vore genløste slægtninge og venner tilbage fra de døde, men også de trofaste mænd og kvinder der i fortiden var vidner for Jehova og som lod sig lede af hellig ånd. Til disse hører den ’store sky af vidner’ der begyndte med Abel, den første martyr for Jehova, og sluttede med Johannes Døber. (Hebræerne 11:2 til 12:1) De vil uden tvivl få en vis indflydelse i den nye orden.
33. Hvilken stilling vil nogle af disse vidner få sammen med andre trofaste, og hvad vil deres opgave uden tvivl omfatte?
33 Blandt dem vil kongen Jesus Kristus udtage mænd som han vil „udnævne til fyrster på hele jorden“. (Salme 45:16, NW) Men allerede før dem vil der være „fyrster“ på jorden. Hvem? Mænd fra ’den store skare’ af overlevende der er blevet indsat som „fyrster“ ved den nye ordens begyndelse. (Åbenbaringen 7:9-17; Esajas 32:1, 2) Alle disse „fyrster“ vil fungere som synlige, jordiske repræsentanter for ’de nye himle’, den nye himmelske regering ved Jesus Kristus og hans 144.000 medarvinger. De vil uden tvivl have til opgave at formidle kontakten mellem den usynlige rigsregering og ’den nye jord’, det synlige, genløste menneskesamfund på jorden.a
34. Hvordan vil Jesus Kristus i den nye orden leve op til sine titler „Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste“?
34 Der vil råde uforstyrret fred på hele jorden. Den der udøver det kongelige herredømme over den nye orden, har af sin himmelske Fader fået titlerne „Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste“, og der siges profetisk at „stort bliver herredømmet, endeløs freden“. (Esajas 9:6, 7) Han vil blive evighedsfader, idet han vil herske som en fader der skænker alle sine lydige undersåtter liv som sine børn. Han vil blive en vældig Gud, idet han vil være en gudlignende dommer. Dog vil han ikke blive tilbedt som Gud af dem på jorden der får gavn af hans tjeneste. — Salme 82:1-6; Johannes 1:1; 10:33-36.
35. Hvem alene vil da blive tilbedt som Gud?
35 Jehova alene vil blive tilbedt til den tid, for der siges om den nye orden: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Satan Djævelen, „denne tingenes ordnings gud“, vil ikke være den nye ordens gud. (2 Korinter 4:4) Djævletilbedelse og dæmondyrkelse vil være afskaffet. Jehova vil blive tilbedt som Gud.
36. Hvilken frugt vil den nye orden blive beriget med, men hvem vil vise sig ved afslutningen af Kristi tusindårige herredømme?
36 Hele den nye orden vil være gennemtrængt af hellig ånd. (Salme 139:7-10) Det jordiske paradis vil blive beriget med „åndens frugt“, som er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) Denne åndeligt frugtbare tilstand vil fortsætte lige til afslutningen af Kristi tusindårige herredømme. Hvad sker der da? Satan og hans dæmoner „løses en lille tid“ og kommer op af afgrunden. Med svig og bedrag vil de atter søge at få hele jorden underlagt „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“. I hvor stor udstrækning vil dette anslag mod Guds hellige ånd som råder overalt i den nye orden, lykkes? — Åbenbaringen 20:3.
37. (a) Hvor godt lykkes det angreb som Satan og hans dæmoner retter mod den hellige ånd der råder overalt i den nye orden? (b) Hvordan bliver Jehova hævdet for evigt?
37 Et begrænset antal af de genrejste mennesker vil lade sig forlede til at begå den utilgivelige synd mod den hellige ånd. Derved afskærer de sig fra Jehova Gud, den himmelske kilde til livets ånd. Det betyder evig død for dem, „den anden død“. Hvordan så med det store flertal af dem der bor i det herlige paradis? I deres tilfælde vinder den hellige ånd en storslået sejr. Drevet af evig kærlighed til Guds hellige ånd vil de modstå Satans bedrag og fristelser og forblive urokkeligt loyale mod hele universets retmæssige Suveræn, deres Gud Jehova. At de trofast består denne endelige prøve, vil for evigt hævde Jehovas ret. Det årtusindgamle stridsspørgsmål — om der findes skabninger der af uselviske grunde vil bevare deres integritet over for Jehova som den universelle Suveræn — vil hermed være afgjort én gang for alle. Da vil Satans falske anklage klart være gendrevet, og Jehova vil være fundet sandfærdig til alle tider. (Romerne 3:4) Så er den „lille tid“ hvori Satan skulle løses, udløbet. Som en opfyldelse af Jehovas løfte i Eden vil han og hele hans „sæd“ blive knust og tilintetgjort. (1 Mosebog 3:15; Åbenbaringen 20:7-15) Halleluja!
38. Hvilken fremtid kan de der forbliver fyldt med hellig ånd, se i møde?
38 Vil vi være til stede og opleve at al ondskab i himmelen og på jorden fjernes for bestandig, mens vi selv bevarer livet og har en evig fremtid foran os? Alle som har ladet sig fylde med hellig ånd og har bevaret deres urokkelige hengivenhed for vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader, kan se en lykkelig fremtid i møde. Gud vil finde dem værdige til det evige livs gave, og de vil kunne glæde sig over evig ungdom som fuldkomne mennesker i et paradis hvis skønhed aldrig falmer, et paradis hvor det aldrig vil skorte på de ting der er nødvendige for at man kan glæde sig over livet. De vil altid ønske at leve i overensstemmelse med den hellige ånd, den kraft der hele tiden har stået bag den nye orden, til ære for Gud. Måtte vi blive anset for værdige til at leve i denne nye orden! Lad os, i overensstemmelse med dette inderlige ønske, fortsat bede den bøn salmisten David henvendte til Gud midt i en fjendtlig verden:
„Fri mig fra dine fjender, [Jehova], til dig flyr jeg hen; lær mig at gøre din vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne vej!“ — Salme 143:9, 10.
39. Hvad siger vi til slut til dem der nu ønsker at leve i harmoni med Guds ånd?
39 Til alle som nu ønsker at leve i harmoni med Guds helliggørende, virksomme kraft, siger vi da til slut: „Herren Jesu Kristi ufortjente godhed og Guds kærlighed og den hellige ånds fællesskab være med jer alle.“ — 2 Korinter 13:14.
[Fodnote]
a Jævnfør Ezekiel 44:3; 45:7-22; 46:2-18; 48:21, 22.