Mormons bog sammenlignet med Bibelen

FOR MEDLEMMER af Jesu Kristi kirke af de sidste dages hellige er Mormons bog Guds ord og anses for at være i fuld overensstemmelse med Bibelen. Et kortfattet udtryk for deres syn på Mormons bog og Bibelen finder vi fremsat af Brigham Young i Journal of Discourses, den 13. juli 1862: „Mormons bog modsiger intetsteds Bibelen. Mange af dens ord ligner Bibelens, og som et hele udgør den en stærk bekræftelse af Bibelen.“ Mormoner der ejer denne faste tillid til Mormons bog skulle derfor ikke have noget imod at andre sammenligner deres bog med Bibelen. Deres overbevisning om at den er sandfærdig, en overbevisning som de åbent giver udtryk for, er en opfordring til andre om at foretage en sammenligning. Men lad os først ganske kort se på de to bøgers oprindelse og historie.

Bibelen er skrevet over et tidsrum på lidt mere end 1600 år. Mange af dens historiske beretninger er blevet bekræftet af såvel arkæologiske fund som af verdslige historikere der har levet på forskellige tider. Tusinder af afskrifter på Bibelens originale sprog, af hvilke mange når næsten helt tilbage til apostlenes tid, findes i dag og er tilgængelige for forskerne.

Det hævdes at Mormons bog dækker perioden fra omkring 600 f. Kr. til 421 e. Kr. Joseph Smith påstod at han oversatte den fra nogle guldtavler han fandt skjult et sted som blev udpeget for ham af en engel. At disse tavler, eller en afskrift af den tekst de var beskrevet med, ikke kan fremskaffes i dag og undersøges nærmere, forklares med at engelen forbød Joseph Smith at vise dem til andre end dem engelen havde udpeget. Da han var færdig med oversættelsen siges engelen at have taget tavlerne igen.

Den mængde arkæologiske og historiske vidnesbyrd der bekræfter Bibelens historiske nøjagtighed savnes ganske i de påståede historiske beretninger i Mormons bog. Den dybe hemmelighedsfuldhed der omgav affattelsen af Mormons bog kendetegnede ikke Bibelens tilblivelse. De stentavler hvorpå Gud skrev Loven blev ikke taget tilbage af en engel, og det blev heller ikke Moses forbudt at vise dem frem. Det samme kan siges om de øvrige skrifter der udgør Bibelen. De var tilgængelige for alle, og afskrifter af dem blev sendt viden om.

Det højeste væsen

Hvis Mormons bog indeholder Guds ord må det den lærer være i overensstemmelse med Bibelen. Lad os se om det forholder sig sådan med det den siger om Gud. Om Gud siges der i Mosiahs bog 3:5: „Thi se, Tiden kommer, og er ikke langt borte, da Herren, den Almægtige, som regjerer, som var og er fra al Evighed til al Evighed, skal komme ned fra Himmelen med Kraft iblandt Menneskenes Børn, og skal bo i et jordisk Tabernakel, og skal gaa omkring iblandt Menneskene, og gjøre kraftige Gjerninger.“a Her genspejles tydeligt treenighedslæren, som er almindeligt udbredt i kristenhedens trossamfund, der ifølge Joseph Smiths mening ikke var anerkendt af Gud.

Vi vil betragte nogle flere eksempler og lægge mærke til hvordan Mormons bog dristigt påstår at Gud og Kristus er én Gud. Almas bog 11:38, 39 siger: „Og Zeezrom sagde atter til ham: Er Guds Søn den evige Fader selv? Og Amulek sagde til ham: Ja, han er selve Himmelens og Jordens evige Fader.“ Mormons bog 7:7 taler om at istemme pris til „Faderen og Sønnen og den Helligaand, hvilke ere een Gud“. Mormons bog lader Jesus Kristus sige rent ud, i Tredje Nephis bog 11:14: „Jeg er Israels Gud og hele Jordens Gud, og er bleven ihjelslagen for Verdens Synder.“

Intetsteds finder man sådanne udtalelser i Bibelen, Jesus Kristus har aldrig hævdet at han var „hele Jordens Gud“ og „Israels Gud“. Bibelen siger ikke at Faderen og Sønnen er én Gud, men åbenbarer derimod at Sønnen var den første af Guds skaberværker og at han er underlagt Faderen, også efter at han opsteg til himmelen. Dette fremgår af Første Korinterbrev 15:28: „Når alt er blevet ham underlagt, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt i alle.“

Tværtimod at hævde at være Gud, kommen i kødet, pegede Jesus Kristus på sin afhængighed af Faderen og på at han var ham underordnet, idet han siger: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, thi jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig.“ — Joh. 5:30.

Bibelens hebraiske tekst anvender ofte ordet Elohim når den hentyder til den store Livets Kilde. At det er flertalsformen af dette ord der bruges, beviser ikke treenighedslæren. Denne form anvendes ikke alene om den sande Gud, men også om den hedenske gud Dagon, for eksempel i Dommerne 16:23, 24. Når der hentydes til Faderen, som i Bibelen kendetegnes ved egennavnet Jehova, benyttes den bestemte artikel ha ofte foran Elohim. Denne form er pluralis majestatis, som når konger bruger formen „vi“ om sig selv, og hentyder altså ikke til flere guder eller personer samlet i én guddom.

Jesus Kristus

Flere bøger i Mormons bog angives at stamme fra tiden før Kristi komme, men nævner flere gange Jesus Kristus, hans sonoffer, opstandelse, dåb i vand, dåben med den hellige ånd, menneskets frelse ved Kristus og nødvendigheden af at tro på ham for at blive frelst. Den hyppighed hvormed alle disse udtalelser forekommer, kendetegner kun litterære værker der er skrevet efter Jesu død og opstandelse, og de bliver anakronismer i den sammenhæng hvori de forekommer i Mormons bog. Også på dette punkt er Mormons bog i modstrid med Bibelen, hvori sådanne udtalelser først forekommer efter Kristi komme.

Som man kan forvente det når begivenheder tages ud af deres rette tidsmæssige sammenhæng, begår forfatteren af Mormons bog nu og da den fejl at henvise til Jesus i datid, i stedet for at bruge fremtid. Et eksempel herpå findes i Anden Nephis bog 31:6-8, hvor der siges om Jesus Kristus: „Og nu vil jeg spørge eder, mine elskelige Brødre, hvorledes Guds Lam fuldkommer al Retfærdighed ved at blive døbt med Vand? Vide I ikke, at han var hellig? Men uagtet han var hellig, viste han dog Menneskenes Børn, at han ydmygede sig for Faderen ifølge Kjødet og vidnede for Faderen, at han vilde være ham lydig i at holde hans Bud. Og den Helligaand kommer ned over ham i en Dues Skikkelse, efter at han er døbt med Vand.“ Disse vers skal være skrevet mellem 559 og 545 f. Kr. Den samme fejl forekommer i Anden Nephis bog 33:6: „Jeg fryder mig i min Jesus, thi han har igjenløst min Sjæl fra Helvede.“ Hvordan kan et menneske der levede længe før Kristus fremstod og ofrede sig selv sige at Kristus har genløst ham?

Omkring 124 år før Jesu fødsel i Betlehem lader Mormons bog nogle sige: „O vær barmhjertig og anvend Kristi forsonende Blod, saa at vi maa faa Tilgivelse for vore Synder, og at vore hjerter maa blive rensede, thi vi tro paa Jesus Kristus, Guds Søn, som skabte Himmelen og Jorden og alle Ting, han, som skal komme med iblandt Menneskenes Børn.“ (Mosiahs bog 4:2) Hvordan kan mennesker anråbe om tilgivelse for synder ved Kristi forsonende blod længe før dette blod blev udgydt, og på et tidspunkt da det krævedes at Guds folk satte sin lid til Lovens dyreofre som soning for synd?

Hvorfor henviser ingen af Bibelens hebraiske skrifter til Jesus Kristus, hans sonoffer og opstandelse på samme måde som Mormons bog? Åbenbarede Gud kun disse betydningsfulde sandheder for folk i Nordamerika på det tidspunkt og ikke for sine elskede tjenere blandt hebræerne? Mosiahs bog 3:13 siger: „Og den Herre Gud har sendt sine hellige Profeter iblandt alle Menneskenes Børn, for at kundgjøre disse Ting for alle Slægter, Folk og Tungemaal, paa det at Hver og En, som tror, at Kristus skal komme, kan derved faa Forladelse for sine Synder.“ Hvorfor nævnede profeterne forud for år 124 f. Kr. — på hvilket tidspunkt Mosiahs bog skal være skrevet — da ikke alt dette i deres inspirerede skrifter?

Det vil ikke være fornuftigt at påstå at den bibeltekst vi har i dag er så mangelfuld som følge af afskriverfejl at der ikke er levnet et eneste sted hvor Jesus Kristus og hans offer nævnes, når man tager den overflod af hebraiske bibelmanuskripter der findes i betragtning. Hvis sådanne udtalelser nogen sinde er forekommet, ville man også kunne finde dem citeret i De kristne græske Skrifter. Så langt fra at være mangelfuld er den bibeltekst vi har i dag meget nøjagtig og afviger kun lidt fra den tekst som apostlene havde, idet den er blevet forbedret ved stadige sammenligninger med de ældste manuskripter. Det er ikke Bibelens nøjagtighed man må betvivle, men snarere nøjagtigheden af Mormons bog.

Til trods for at det græske ord biblía, hvorfra ordet bibel stammer, ikke blev benyttet som betegnelse for de hellige skrifter før i det femte århundrede efter Kristus, benytter Mormons bog udtrykket i en tekst der skal være skrevet 500 år før Kristus. Der siges i Anden Nephis bog 29:3, 10: „Og fordi mine Ord skulle hvisle frem, skulle mange af Hedningerne sige: En Bibel! en Bibel! vi have en Bibel, og der kan ikke være nogen anden Bibel. Derfor, fordi I have en Bibel, skulle I ikke antage, at den indeholder alle mine Ord.“ Udtrykket bibel eller biblía betyder „bøger“ eller „små bøger“ og anvendes om den samling inspirerede skrifter der er indbundet i kodeksform, det vil sige en bog med bind og blade. Et sådant værk eksisterede ikke på det tidspunkt da Anden Nephis bog angives at være skrevet. Endnu en uoverensstemmelse i Mormons bog.

Bibelske citater og udtryk

Et meget iøjnefaldende træk ved Mormons bog er de hyppige citater, direkte og indirekte, fra Bibelen, nærmere betegnet den engelske autoriserede oversættelse (Authorized Version), King James-Bibelen, der var den oversættelse der blev brugt i Joseph Smiths dage. Bibelens bøger er oprindelig skrevet på hebraisk, aramaisk og græsk uden kapitel- og versinddeling. Denne indførtes først i det sekstende århundrede efter Kristus. Men i de talrige direkte citater der forekommer i Mormons bog benyttes nøjagtig den samme versinddeling som den man finder i King James-oversættelsen, og med undtagelse af nogle enkelte ord der findes tilføjet her og der er ordlyden også som i King James-oversættelsen. For eksempel er Første Nephis bog, kapitel 20 og 21, identisk med Esajas 48 og 49; Anden Nephis bog, kapitel 7 og 8, svarer til Esajas 50 til 52:2; Anden Nephis bog, kapitlerne 12 til 24, til Esajas, kapitlerne 2 til 14; Anden Nephis bog 27:25-35 til Esajas 29:13-24; Mosiahs bog 14 er identisk med Esajas 53; Tredje Nephis bog, kapitel 24, med Malakias 3; Tredje Nephis bog, kapitel 25, med Malakias 4, og Moronis bog 10:9-17 er i det væsentlige identisk med Første Korinterbrev 12:8-11. Dette er kun nogle få af de mange praktisk talt direkte citater fra den engelske autoriserede bibeloversættelse, King James-Bibelen.

Interessant nok lægger Mormons bog mennesker der ifølge beretningen levede flere hundrede år før Kristus, udtryk i munden som man finder i Bibelens græske skrifter, som jo er skrevet efter Kristi tid. Paulus’ udtryk i Hebræerne 13:8 anvendes mindst fem gange. Han sagde: „Jesus Kristus den samme i går, og i dag, og til evig tid.“ (AV) Dette udtryk forekommer første gang i Mormons bog i Første Nephis bog 10:18, som hævdes at være skrevet mere end 600 år før apostelen Paulus levede. Der siges: „Thi han er den Samme i Gaar, i Dag og for evigt.“ Desuden forekommer udtrykket i Anden Nephis bog 27:23, Almas bog 31:17, Mormons bog 9:9 og Moronis bog 10:19. Det udtryk som Paulus anvendte om Kristi salvede efterfølgeres opstandelse i Første Korinterbrev 15:53 træffer man ligeledes på flere steder. Paulus sagde: „Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed.“ Bemærk ligheden med dette kendte udtryk i Mosiahs bog 16:10: „Selv dette Dødelige skal iføres Udødelighed, og denne Forkrænkelighed skal iføres Uforkrænkelighed.“ Variationer af dette vers forekommer i Almas bog 40:2 og 41:4. Begge bøger skal være fra før Kristi tid.

I Hebræerne 3:8, 11, hvor Salme 95:8, 11 citeres, står der: „Forhærd ikke Eders hjerter som i ’forbitrelsen’, på fristelsens dag i ørkenen, . . . Så svor jeg i min vrede: Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvile.“ Bemærk ligheden med ordene i Almas bog 12:35, der angives at være forfattet år 82 f. Kr.: „Og se, jeg sværger i min Vrede, at hver den, der forhærder sit hjerte, og synder, skal ikke indgaa til min Hvile.“ Udtalelsen gentages i versene 36 og 37. Nogle få vers tidligere i samme kapitel findes en anden udtalelse fra Paulus’ brev til hebræerne, ubetydeligt varieret. Der siges i vers 27: „Thi det blev Menneskene beskikket at dø; og efter Døden skulde de komme til Dommen.“ Samme udtalelse findes i Hebræerne 9:27.

Undertiden indeholder et vers i Mormons bog kendte udtryk fra flere skriftsteder i Bibelen. For eksempel siges der i Almas bog 34:36: „Dette veed jeg, fordi Herren har sagt, at han ikke bor i vanhellige Templer, men han bor i de Retfærdiges hjerter; ja, han har ogsaa sagt, at de Retfærdige skulle sidde i hans Rige og ikke mere gaa ud; men deres Klæder skulle blive gjorte hvide formedelst Lammets Blod.“ At Gud ikke bor i templer er en variation af Stefanus’ udtalelse i Apostlenes Gerninger 7:48. Det var Jesus der sagde at de retfærdige skulle sidde til bords i Guds rige, og hans ord er nedtegnet i Lukas 13:29. Udtalelsen om de hvide klæder svarer til ordene i Åbenbaringen 7:14. Endnu et eksempel kan hentes fra Mormons bog 9:9: „Thi læse vi ikke, at Gud er den samme i Gaar og i Dag og til evig Tid, og at hos ham findes ingen Forandring eller Skygge af Omskiftelse.“ Disse ord findes i Hebræerne 13:8 og Jakob 1:17. Skønt Mormon skal have sagt dette i Nordamerika omkring 400 år efter Kristus, er det tydeligt hvor udtalelserne stammer fra.

Mormons bog lader Jesus Kristus vise sig i kødet for folket i Nordamerika efter at han er opstået og opsteget til himmelen. Meget af det den lader ham sige til folket er udtalelser vi finder i Bibelen. Lange citater fra den engelske autoriserede oversættelse af hvad han har sagt i Palæstina, lægges ham i munden som noget han siger i Nordamerika. For eksempel er Tredje Nephis bog 12:3-18, 21-28 og 31-45 praktisk talt, vers for vers, identiske med Mattæus 5:3-18, 21-28 og 31-45 i King James-oversættelsen. Det samme kan siges når man sammenligner Tredje Nephis bog, kapitel 13, med Mattæus 6, og Tredje Nephis bog, kapitel 14, med Mattæus 7. De specielle ligheder man finder ved en sammenligning af disse passager, ville ikke være forekommet hvis Jesus virkelig havde gentaget alle disse ting for et andet folk, og de derefter var blevet nedskrevet af andre skribenter på et andet sprog.

Mange af Jesu ord som vi læser i Bibelen, findes spredt i hele Mormons bog, lige fra de dele der dateres til 600 år før Kristus til de afsnit der dateres til godt 400 år efter Kristus. Jesu ord om fårene, som vi finder i Johannes 10:9, 14, 16, finder vi delvis gengivet i Første Nephis bog 22:25, der skal være skrevet 588 år før Kristus. Almas bog 31:37 anvender Jesu ord fra Lukas 12:22, skønt Almas bog skal være skrevet 74 år før Kristus. Jesu velkendte ord i Mattæus 16:19, hvor han siger til Peter: „Hvad du binder på jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i Himlene,“ findes i Helamans bog 10:7, der lyder: „Se, jeg giver dig den Magt, at Alt, hvad du besegler paa Jorden, skal være beseglet i Himmelen, og Alt, hvad du løser paa Jorden, skal være løst i Himmelen.“ Denne bog skal være skrevet treogtyve år før Jesu fødsel. Det kan også nævnes at Peters ord om Jesus fra Apostlenes Gerninger 3:22-25, med nogle få ændringer findes i Tredje Nephis bog 20:23-25 og her siges at være ord som Jesus skal have talt i året 34 til mennesker i Nordamerika; men ligheden med den engelske King James-oversættelse af Bibelen viser hvor de stammer fra.

I sin flittige brug af King James-oversættelsen er Mormons bog også kommet til at medtage de ord i Mattæus 6:13 der anses for at være uinspirerede og en senere tilføjelse til oprindelige skrifter. Denne senere tilføjelse til Mattæus 6:13, der lyder: „Thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen,“ findes i nøjagtig samme form i Tredje Nephis bog 13:13. Ligeledes kan man læse de øjensynligt uægte vers fra Markus 16:17, 18 næsten ord til andet i Mormons bog 9:24.

Efter at have sammenlignet Mormons bog med Bibelen må man uvægerlig drage følgende slutninger: Den er ikke i overensstemmelse med Bibelen, men indeholder lærdomme der er i modstrid med Bibelen. Grunden til at „mange af dens ord ligner Bibelens“, som Brigham Young har sagt, er at den i vid udstrækning låner udtalelser fra Bibelens bøger og væver dem ind i teksten. Det der også får den til at lyde som den populære engelske bibeloversættelse, King James-Bibelen, er at den bruger denne bibeloversættelses arkaiske sprog.

Sammenlignet med Pentateukens detaljerede beretninger, Salmernes ophøjede skønhed, Ordsprogenes visdom og fyndighed, og de paulinske breves opbyggende formaninger er Mormons bog en ynkelig, uinspireret og pinligt langtrukken efterligning af Guds ord.

[Fodnote]