på at det vil være et privilegium at bidrage til et hjælpearbejde. Da vil alle være frit stillet til at afgøre hvor meget de hver især vil kunne give. Vi finder et bibelsk eksempel på dette i Apostelgerninger 11:27-29, hvor der står: „I disse dage kom der profeter ned fra Jerusalem til Antiokia. En af dem ved navn Agabus stod op og gav sig til ved ånden at give til kende at der ville komme en stor hungersnød over hele den beboede jord; den kom virkelig i Klaudius’ tid. Disciplene besluttede så at de, alt efter som de hver især havde råd til det, ville sende noget til hjælp for brødrene som boede i Judæa.“ Det foregår på samme måde i dag, og for at der kan være midler til rådighed når der opstår en pludselig og uventet nødsituation, sender mange menigheder og enkeltpersoner jævnlig bidrag til Vagttårnsselskabet.

Bidrag til fremme af de åndelige interesser

14. (a) Hvilket ansvar påhviler i første række Guds tjenere i dag? (b) Hvordan har det trykte ord været en hjælp til at bære dette ansvar? (c) Hvordan er der blevet skaffet penge til bygning og drift af trykkerivirksomheder? (d) Hvad andet bruges de indkomne bidrag til?

¹⁴ Det er meget vigtigt at yde materiel hjælp til dem der virkelig er i nød, men den vigtigste opgave for Guds tjenere er dog at yde åndelig hjælp, både til dem inden for og dem uden for menigheden. I vor tid er dette arbejde blevet lettet meget ved hjælp af det trykte ord. Bidrag og rentefri lån til Vagttårnets selskab har gjort det muligt at bygge og drive trykkerivirksomheder hvor der trykkes bibler og bibelske bøger og blade langt billigere end hvis det hele skulle gøres hos verdslige firmaer. Derved har selv meget fattige mennesker mulighed for at få disse publikationer, enten gratis eller for et symbolsk bidrag. Ud over dette bruges de indkomne bidrag til at støtte missionærarbejdet og til hjælp for andre heltidsforkyndere, deriblandt de rejsende ældste, så de kan få deres nødvendigste behov dækket.

15. Hvad siger Bibelen om det berettigede i at yde økonomisk hjælp til dem der ofrer sig for at sørge for andres åndelige interesser? (1 Kor. 9:6-18; Gal. 6:6; Fil. 4:14-18)

¹⁵ At det er i orden at bruge indkomne bidrag som en hjælp til dem der er med til at dække andres åndelige behov, fremgår af Første Timoteusbrev 5:17, 18: „Lad de ældste som præsiderer på en god måde, blive anset for værdige til dobbelt ære, især dem som slider i det med tale og undervisning. For skriftstedet siger: ’Du må ikke binde munden til på en tyr når den tærsker,’ og: ’Den der arbejder er sin løn værd.’“ Dette betyder ikke at de ældste skal have løn for deres arbejde. Men i overensstemmelse med de bibelske principper er det helt på sin plads at Jehovas Vidners styrende råd og dets repræsentanter på de forskellige afdelingskontorer ved hjælp af indkomne bidrag yder materiel støtte til nogle som derved bliver i stand til at ofre mere tid i det åndelige arbejde.

16. Hvilke udgifter har den lokale menighed, og hvorfor er det vigtigt at disse udgifter dækkes?

¹⁶ Desuden dækker de lokale menigheder af Jehovas vidner udgifterne i forbindelse med deres mødesal eller rigssal. Foruden at betale elektricitet, vand, varme, rengøringsmidler og reparationer, må de også betale en fast månedlig husleje. Det er nødvendigt at der indkommer bidrag som kan dække disse udgifter, så menigheden ikke bringer Guds navn i vanry fordi den ikke kan klare sine forpligtelser. Både som enkeltpersoner og som menighed betragtet, bør de der tjener Jehova følge formaningen: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden.“ — Rom. 13:8.

Et ansvar der påhviler alle

17. Hvordan bør hver enkelt kristen se på det at bidrage til fremme af de åndelige interesser og til hjælp for dem der er i nød?

¹⁷ At bruge „den uretfærdige rigdom“ til fremme af de åndelige interesser og til hjælp for dem der trænger til økonomisk bistand, hører med til at være en kristen. Hvad enten vi har lidt eller meget, har vi alle det privilegium at kunne bidrage med noget af det vi har. Læg for eksempel mærke til det råd apostelen Paulus gav korinterne: „Lad enhver af jer hver første dag i ugen lægge noget til side derhjemme, alt efter hvad han har råd til.“ — 1 Kor. 16:2.

18. (a) Hvilket bibelsk råd kan hjælpe os til at bidrage til fremme af Rigets interesser? (b) Er beløbets størrelse det vigtigste, og hvordan fremgår dette at tilfældet med den fattige enke?

¹⁸ I overensstemmelse med dette inspirerede råd kan man have et ønske om først på ugen at lægge et beløb til side som man gerne vil bidrage med. Beløbets størrelse vil naturligvis variere fra den ene til den anden, men det er heller ikke det der er det vigtigste. Det der virkelig betyder noget er villigheden, det at man er indstillet på at yde et bidrag. Paulus udtrykte det på denne måde: „Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“ (2 Kor. 8:12) Det er denne villighed til at give efter hvad man har, der tæller hos Jehova Gud. For eksempel så Jesus Kristus en fattig enke der gav to småmønter, to lepta, til templet i Jerusalem. For dette ringe beløb kunne man dengang købe en halv spurv, hvilket ikke engang kunne gøre det ud for et måltid. Alligevel var denne enkes bidrag, som var et udtryk for hendes kærlighed til den sande Gud der blev tilbedt i templet, meget velkomment. Hvis man sammenligner hendes gave med de midler hun havde til rådighed, var den faktisk større end de gaver som de velstillede gav af deres overflod. — Mark. 12:42-44.

19. Hvad viser vi ved at bruge vores „uretfærdige rigdom“ på rette måde, og hvad kan vi i så fald være forvissede om?

¹⁹ Vi vil uden tvivl gerne være venner med Gud og Kristus ved at bruge vores „uretfærdige rigdom“ til gavn for dem der har hjælp behov, og til fremme af de åndelige interesser. (Ordsp. 3:9; Gal. 2:10) Hvis vi fortsætter med at bruge vores „uretfærdige rigdom“ på rette måde, viser vi at vi er trofaste i det mindste. Derfor kan Jehova Gud og hans søn fortsat bruge os som gode husholdere til at uddele de langt mere værdifulde åndelige rigdomme til andre. Vore gode gerninger vil være som værdier vi samler os i himmelen, værdier som vil give store renter i form af at vi allerede nu får Guds godkendelse og velsignelse, og senere evigt liv i den nye orden der består af „nye himle og en ny jord“. — Matt. 6:20; Luk. 16:10-13; 2 Pet. 3:13.

’Hold højtid med usyrede brød’

■ Bibelen lægger vægt på nødvendigheden af at bevare renheden i den kristne menighed. Fordærvende indflydelse må fjernes. Paulus gav i sit første brev til korinterne følgende vejledning: „Rens den gamle surdej ud, så I kan være en ny dej, sådan som I jo er fri for surdej. For også vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet. Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej, heller ikke med sletheds og ondskabs surdej, men med oprigtigheds og sandheds usyrede brød.“ — 1 Kor. 5:7, 8.

Under Moseloven blev påskeofferet bragt én gang årligt, og det efterfulgtes af de usyrede brøds højtid, der varede i syv dage. Jesus Kristus ofrede imidlertid sig selv én gang for alle. (Hebr. 9:25-28) Derfor bør den kristnes hele livsløb være som en stadig højtid med usyrede brød, fri for fordærv og ondskab. Inden for den kristne menighed bør der være et ønske om at holde fast ved den personlige renhed samt renheden i menigheden, og om at fjerne alt hvad der kunne ødelægge troen og den gode moral.