Herskere der tjener folkets interesser

SYNES du at jordens herskere har varetaget deres undersåtters interesser? Nogle har utvivlsomt forsøgt. Men de der forsøger, opdager i regelen at korruption inden for deres egne rækker gør deres bestræbelser til intet, så at folkets interesser bliver forsømt. Sådan har det været lige siden Nimrods tid, for cirka fire tusind år siden.

Kan der ske en forbedring på dette område? Findes der herskere som kan og vil tjene alle deres undersåtters interesser? Hvor kan man vende sig hen?

Der er ét bestemt sted man kan vende sig til og få et tilfredsstillende svar. Det er til Bibelen. Tror du på det den siger? Tror du på Gud? Tror du på hans løfter om at tilvejebringe en regering der vil herske til folkets gavn, og tror du at han kan udvælge herskere som virkelig vil tjene folkets interesser?

Den øverste hersker

Hvis du har læst Bibelen ved du at den siger at Gud vil tilvejebringe en retfærdig hersker, en Messias eller salvet konge, og indsætte ham som den øverste hersker. Den fortæller også at der er nogle som skal være hans medregenter. Hvis du har fået forståelse af dette, må du, hvad enten du er jøde eller ikke-jøde, komme til den slutning at denne øverste hersker allerede er fremstået og ikke kan være andre end Jesus Kristus. Hvorfor ikke? Fordi det er umuligt for nogen anden at opfylde kravene. Hvordan kan vi sige dette så sikkert?

Jo. Bibelen fremholder i De hebraiske Skrifter visse strenge krav som den der skulle være Messias måtte opfylde. Blandt disse krav var at han skulle sidde på „Davids trone“. (Es. 9:6, 7; Jer. 33:20, 21; Ap. G. 2:29, 30) Det vil sige at han måtte være en efterkommer af kong David af Judas stamme, og at han måtte være af den kongelige slægtslinje så han arvede retten til kongedømmet, som tilhørte Davids efterkommere gennem hans søn og efterfølger kong Salomon.

Er der beviser for at Jesus Kristus hører til denne slægtslinje? Ja, der er. Han var gennem sin moder, der nedstammede fra Davids søn Natan, af Judas stamme og Davids slægt. (Luk. 3:23-38) Og han fik den juridiske ret til tronen gennem sin fosterfader Josef, der var en efterkommer af David gennem kong Salomon. (Matt. 1:1-17) Det er bemærkelsesværdigt at Jesu stamtavle, både gennem hans moder og gennem hans fader, er indlemmet i den bibelske beretning. Ja, der findes overhovedet ikke andre slægtsregistre over Davids efterkommere bevaret, for disse blev tilintetgjort da den romerske hær ødelagde Jerusalem og brændte dets tempel i år 70. Alle arkiverede officielle optegnelser, deriblandt slægtsregistrene, gik tabt, og det har ikke siden været muligt for nogen at spore sin slægt tilbage til David. Eftersom Guds hensigt ikke kan slå fejl betyder det at Jesus Kristus ubestrideligt er Messias, Kongen som Gud har udvalgt.

Hvordan ved vi at de stamtavler der findes i Mattæus 1:1-17 og Lukas 3:23-38 er nøjagtige? Fordi de var i overensstemmelse med (og sandsynligvis taget fra) den tids officielle optegnelser, som var offentligt tilgængelige. Dette forklarer hvorfor jødernes lærde mænd, de skriftkloge, farisæerne og saddukæerne, som bittert modstod Jesus, aldrig vovede at gøre indsigelse mod disse stamtavler. Det er også bemærkelsesværdigt at ingen af de hedenske fjender af kristendommen, blandt hvilke der fandtes adskillige kløgtige mænd, rejste nogen kritik mod Jesu stamtavle før efter år 70. Efter dette tidspunkt kunne de naturligvis fremføre falske påstande, for ingen kunne afsløre dem ved at gå til de offentlige slægtsregistre og se efter dér.

Medregenter

Der er derfor ingen grund til at tvivle på at Jesus Kristus er den som Gud har udnævnt til at herske som konge over denne jord i tusind år. Det må vi anerkende hvis vi hævder at tro på Bibelen. Og hans livsløb viser at han ikke vil være en hersker som søger sine egne interesser, men en som varetager folkets interesser i overensstemmelse med Guds vilje. Men hvad med hans medregenter, hele hans regeringsorganisation? Bibelen taler jo om nogle der skal være konger sammen med Kristus og som er „løskøbt ud af menneskeslægten“. Den opgiver deres antal til 144.000 og siger at de skal „være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år“. — Åb. 14:1, 4; 20:6.

Disse konger vil ikke være Jesu Kristi efterfølgere, hverken som præster eller konger. Han er Kongen. De 144.000 er medkonger under hans ledelse. Kristus er udødelig; han lever evigt. (1 Tim. 6:16; Hebr. 7:24) Menneskene har intet at frygte af et herredømme ved Jesus Kristus, som jo gav sit liv til gavn for menneskeheden. Og der er heller ingen grund til at frygte det herredømme som de 144.000, der engang var almindelige mænd og kvinder, vil udøve. Det er Gud selv der for længe siden har truffet foranstaltninger til at oprette denne regering på grund af sin kærlighed til menneskeheden. Hvordan ved vi det?

Jo, apostelen Paulus skrev til sine medarvinger til Riget: „Nu ved vi at Gud lader alle sine gerninger samvirke til bedste for dem som elsker Gud, dem som i overensstemmelse med hans forsæt er kaldede; fordi dem han gav sin første anerkendelse, dem forudbestemte han også til at blive formet efter hans søns billede, for at han kunne være den førstefødte blandt mange brødre. Og dem han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem han kaldte, dem erklærede han også retfærdige.“ — Rom. 8:28-30, NW.

Da mennesket havde gjort oprør mod Gud i Edens have, tænkte Gud straks på at der skulle oprettes en regering for en ny tingenes ordning over menneskeheden, og han gav den skare der skulle udgøre den kommende regering, „sin første anerkendelse“ da han udtalte dommen over „den gamle slange“, Satan Djævelen, idet han sagde: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ — 1 Mos. 3:15; Åb. 12:9.

Det er først og fremmest Jesus Kristus der omtales i denne profeti, men hans 144.000 medarvinger er også med til at knuse Slangens hoved, sådan som apostelen Paulus viste da han skrev til sine medkristne: „Fredens Gud skal snart knuse Satan under jeres fødder.“ — Rom. 16:20.

Er medregenterne pålidelige?

Med hensyn til om vi kan have tillid til Kristi medregenter er det værd at lægge mærke til denne trøstende udtalelse: „Dem han gav sin første anerkendelse, dem forudbestemte han også til at blive formet efter hans søns billede.“ (Rom. 8:29, NW) Dette forsikrer os om at de vil være retfærdige, pålidelige herskere, ligesom Sønnen er. Mens de lever her på jorden fornyr de deres personlighed ved Guds hellige ånds hjælp. (Ef. 4:22-24) Da de er Kristi brødre findes der ikke splittelser iblandt dem mens de er her på jorden, og når Jehova oprejser dem til liv i himmelen, vil han gøre dem retfærdige som fuldkomne åndeskabninger i overensstemmelse med deres retfærdige personlighed. — 1 Kor. 1:10.

Jesus viste hvilket princip hans medregenter vil herske efter, dengang han korrigerede en uret indstilling hos sine apostle og sagde: „Folkenes konger hersker over dem, og de, der har magten over dem, lader sig kalde ’velgørere’. Sådan skal I ikke være; men den ældste iblandt jer skal være som den yngste, og føreren som den, der tjener. Thi hvem er størst: den, som sidder til bords, eller den, som tjener? Er det ikke den, som sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.“ — Luk. 22:24-27.

Mens disse medregenter befinder sig på jorden, bliver de oplært til deres fremtidige embede ved at tjene som ambassadører for Guds rige. De følger deres fører, Kristus, der tjente som en direkte ambassadør fra Gud. Han kom ikke til jorden i en politisk mission, men for at gøre hvad ingen politisk hersker kan gøre eller har gjort, nemlig forlige folk af alle nationer med Gud og føre dem tilbage til et fredeligt, venligt forhold til den store Livgiver, Jehova. — Rom. 5:8-11.

Eftersom disse medregenter udfører det samme arbejde som Kristus, kan de sige: „Vi er derfor ambassadører på Kristi vegne, som om Gud fremsatte indtrængende anmodninger gennem os. På Kristi vegne beder vi: ’Bliv forligt med Gud.’“ — 2 Kor. 5:20, NW.

Et upolitisk arbejde i vor tid

Som sådanne ambassadører går de ikke til de politiske nationer og forsøger at udvirke en forligelse med en hel nation på én gang, og de blander sig heller ikke i politiske anliggender. Nej, de går direkte til folk — til enkeltpersoner. Men de prøver ikke at vende disse imod nogen jordisk hersker eller at vinde dem for en eller anden politisk ideologi. De siger: „Det borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene, og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.“ (Fil. 3:20) De opfordrer folk til at se hen til Guds rige efter hjælp. Hvis de lod sig indvikle i denne verdens anliggender ved for eksempel at tage del i politisk virksomhed, beklæde politiske embeder eller deltage i politiske valg, ville de følgelig miste deres status som ambassadører og Kristi brødre og ville aldrig opnå himmelsk herredømme sammen med ham.

I dag ser vi at nationalismen griber om sig i alle lande. Der bliver lagt mere og mere pres på folk for at få dem til at tilbede „dyret“, denne verdens jordiske politiske organisation som er underlagt Satan Djævelens indflydelse og magt. (Åb. 13:1, 2, 11, 12) Men de der er Rigets ambassadører og som skal herske sammen med Kristus, tilbeder ikke dette „dyr“, idet de ved at det snart vil blive tilintetgjort, ryddet af vejen, sådan at Riget kan have fuldt herredømme over jorden i tusind år. (Åb. 19:19-21; Dan. 2:44) Alligevel respekterer de de jordiske regeringer så længe Gud tillader disse regeringer at bestå. Det skyldes at de respekterer de ansvarsfulde stillinger som de politiske ledere beklæder og den magt og de muligheder de har for at gøre godt mod deres undersåtter.

Disse „ambassadører“ følger Guds befaling i Romerbrevet 13:1-7 (NW) om at „underordne sig under de højere myndigheder“ i denne verden, idet de betaler deres skat og adlyder nationernes love. Kun når herskerne går så vidt som til at udstede eller håndhæve love der går imod den højeste Guds love og påbud, nægter disse kristne at adlyde. Dette gør de ifølge det princip som Herren Jesu Kristi apostle fulgte og det eksempel de satte dengang de blev stillet for Jerusalems højesteret. Da man befalede dem at holde op med at forkynde den gode nyhed om Riget og således svigte deres gudgivne stilling som ambassadører, svarede de: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Ap. G. 5:29.

De 144.000 trofaste vil derfor ikke bringe nogen politisk urenhed fra denne selviske verden ind i Kristi himmelske rige. De har gennemgået svære trængsler og prøvelser på jorden og har holdt fast ved Guds suverænitet og hans rige, idet de har forkyndt dets kommende velsignelser for folk. Der siges om dem: „Det er dem, som ikke har besmittet sig med kvinder, thi de er som jomfruer.“ (Åb. 14:4) Ja, de er trofaste mod Kristus; de er ikke ægteskabsbrydersker, sådan som nogle der blev advaret af disciplen Jakob: „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, stiller sig derfor som fjende af Gud.“ — Jak. 4:4, NW.

Om disse medregenter siges der også: „I deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri.“ (Åb. 14:5) I dag betragtes løgn næsten som noget der hører sig til blandt politiske ledere. Dette har ført til megen korruption og til at folk har mistet tilliden til deres troværdighed. Men Kristi medregenter kan ikke følge dette eksempel og blive godkendt af Kristus. De må tale sandhed. Alt det der siges om dem og som er inspireret af Gud selv, tjener som en absolut garanti for at de ikke er interesseret i at ophøje og forherlige sig selv (som himmelske herskere kan de i virkeligheden ikke ønske noget materielt af deres undersåtter), men udelukkende i det der tjener folkets interesser og evige velfærd.

De der ønsker at leve som undersåtter under dette retfærdige rige, må gøre mere end blot yde det passiv støtte mens de venter på at Riget skal knuse den nuværende tingenes ordning. Hjertet må tilskynde dem til handling. Alle der tror at Gud vil give menneskeheden sådanne herskere der tjener folkets interesser, må støtte det arbejde som disse „ambassadører“ udfører ved at dele den gode nyhed om Riget med andre. Det er et livreddende arbejde som ingen der oprigtigt tror på Gud kan unddrage sig.

„I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.

[Illustration på side 474]

DEN HIMMELSKE REGERING

Jesus Kristus

Konge over hele jorden i tusind år. Har vist sin kærlighed til menneskeheden ved at give sit liv for den.

144.000 medregenter

Deres integritet over for Gud bliver til fulde prøvet på jorden. I himmelen former Gud dem efter sin søns billede.

Jordiske undersåtter