Behovet for ikke-brændbare materialer
1. Hvornår blev den kristne menighed grundlagt, hvem var dens grundvold, og hvordan fremgår svaret af Peters tale?
DET eneste antagelige grundlag for „Guds bygning“ er Guds søn, Jesus Kristus. Den sande kristne menighed, ikke kristenheden, blev grundlagt på dette fundament eller denne grundvold for nitten hundrede år siden, nemlig i Jerusalem, på pinsedagen den 6. sivan år 33. Apostelen Peter, der tjente som ’Guds medarbejder’, bekendtgjorde modigt hvilken grundvold Guds bygning var opført på, og sluttede sin hovedtale til de forsamlede jøder med ordene: „Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I korsfæstede [pælfæstede, NW], ham har Gud gjort både til Herre og Kristus.“
2. Hvilken grundvold pegede Peter på i sit råd til de brødebetyngede jøder dengang, og på hvilken grundvold hviler Guds bygning i dag, i denne rumtid?
2 Da brødebetyngede jøder spurgte hvad de skulle gøre i henhold til Guds forordning, var Peter stadig tro mod Guds ene grundvold og gav dem følgende råd: „Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.“ (Ap. G. 2:1-38) Den grundvold der da blev lagt, har kunnet stå for de heftige storme der har raset op gennem århundrederne. Selv om medlemmerne af Guds bygning i dag lever i en atom- og rumtid, blandt mennesker der ser op til videnskaben med ærefrygt og er præget af materialisme og modernisme, står de som Guds bygning urokket på samme uforgængelige grundvold.
3, 4. (a) Hvilket offer danner grundlaget for vor frelse, og hvorfor må vi anerkende det? (b) Er det tilstrækkeligt blot at bygge på Kristus som genløsningsofferet, og hvad viste Peters tale på Pinsedagen?
3 At bygge på Jesus Kristus som grundvolden betyder mere end at bygge på ham som det genløsningsoffer der borttager vore synder. Det er rigtigt at hans opofrede menneskeliv danner grundlag for vor frelse og vort evige liv. Vi må helt og fuldt anerkende betydningen af Jesu ord: „Menneskesønnen [er] ikke ... kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.“ (Matt. 20:28) Vi må til fulde acceptere betydningen af apostelen Paulus’ ord: „Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus, der gav sig selv som løsesum for alle.“ (1 Tim. 2:3-6) Men vi må anerkende ham som mere end vor genløser.
4 Vi må tro og håbe på ham Som den opstandne Jesus Kristus, der er ophøjet til herlighed i himlene. Det var som sådan Peter forkyndte ham for jøderne på Pinsedagen. Han præsenterede ham som den opstandne Jesus Kristus, hvem Gud havde ophøjet til at sidde ved sin højre hånd og hvem Gud ville gøre til kongepræst, forbilledligt skildret ved Melkisedek, der var konge i Salem og Gud den Allerhøjestes præst.
5. Hvordan skal Salme 110:4 forstås på baggrund af Peters henvisning til Salme 110:1, og i hvilket embede må vi derfor anerkende Jesus?
5 Jesus steg således op til himmelen som en opfyldelse af vers 1 i Salme 110, der er skrevet af kong David. Peter henviser derfor til Salme 110, vers 1, og siger, efter at han har fortalt at Jesus er blevet ophøjet til at sidde ved Guds højre hånd: „David er ikke faret op til Himlene; men han siger selv: ’Herren [Jehova, NW] sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som skammel for dine fødder.“ Det er derfor til den herliggjorte Herre Jesus Kristus ved Guds højre hånd i himmelen at vers 4 i Salme 110 er henvendt. Der siges her: „[Jehova] har svoret og angrer det ej: ’Du er præst evindelig på Melkizedeks vis.“ Denne sandhed bekræftes gentagne gange senere i det inspirerede skrift der var stilet til de kristne hebræere. (Ap. G. 2:32-35; Hebr. 1:1-4, 13; 5:5-10; 6:19 til 7:22; 10:12, 13) Som kristne må vi anerkende Jesus i dette embede.
6. I hvilken henseende har forholdene ændret sig på det himmelske plan siden Peter holdt sin tale på Pinsedagen? (b) Hvordan har hedningenationerne modtaget Kristus, og hvordan må vi gøre det?
6 Der imidlertid sket gennemgribende ændringer på det himmelske plan siden apostelen Peter holdt sin tale på Pinsedagen. Da Peter holdt sin tale var det kun ti dage siden Jesus var steget op til himmelen og havde sat sig ved Guds højre hånd, og der var kun gået 638 af de 2520 år der udgør hedningernes tider. Men nu er disse hedningetider udløbet. Efteråret 1914 markerede at de var afsluttet og at den tid hvor Jesus havde ventet ved Guds højre hånd var forbi. 11914 fremstillede Gud ham som sin indsatte, kronede konge, der var fuldt bemyndiget til at herske midt iblandt sine fjender. Gud udrakte da den indsatte konges herskerstav fra det himmelske Zion med befalingen: Hersk midt iblandt dine fjender! Siden da har han regeret. Han er blevet forkastet af mennesker, af hedningenationerne, som har foretrukket Folkeforbundet og dets efterfølger, De forenede Nationer; men vi må nu anerkende ham som Guds regerende konge! Hvis vi tror på ham som „en urokkelig, kostelig hjørnesten“ der er nedlagt i det himmelske Zion, vil der aldrig gå panik i os på grund af verdenssituationen, og vi vil ikke blive skuffet. — Es. 28:16 (NW); 1 Pet. 2:6-8.
7. Hvordan anerkender kristenheden formelt Kristus som et genløsningsoffer, men hvordan er dens indstilling til ham i hans nuværende embede?
7 Kristenheden, der har hundreder af millioner katolske, ortodokse og protestantiske medlemmer, har tilsyneladende gjort meget ud af den opofrede Kristus. Overalt har kristenheden krucifikser der viser Kristus naglet til et kors. Den har forsynet sine kirkespir med kors der skal symbolisere det redskab Kristus døde på. Den holder religiøse messer hver dag, fejrer en årlig langfredag, og ugentligt eller månedligt holdes Herrens nadver. Den viser formel respekt for ham som et genløsningsoffer, men den snubler over ham som den konge der regerer ved Guds højre hånd. Over halvdelen af kristenhedens befolkning tilbeder Vatikanets hersker som „Kristi stedfortræder“. Samtidig forkaster så at sige hele dens befolkning (961.112.000) den regerende himmelske Kristus og foretrækker ikke at have nogen anden konge end kejseren, det vil sige de politiske faktorer her på jorden, og De forenede Nationer, en organisation som selv Vatikanet går ind for.
8. Hvordan prøver mennesker at underkende Jesu Kristi værd 1 dag, og fra hvilket uventet hold kommer dette angreb på ham?
8 I vor tid, der er præget af modernistisk tankegang, prøver mennesker endog at berøve Jesus Kristus værdigheden som Guds søn og at underkende hans værd som det genløsningsoffer der løskøber menneskeslægten. Dette nye angreb på Jesus Kristus kommer fra uventet hold, nemlig fra ordinerede protestantiske præster. De underviser ved teologiske fakulteter og religiøse læreanstalter, og dog bestræber de sig for at indføre en „teologi uden Gud“ og en religiøs filosofi der går ud på at „Gud er død“. I en artikel der er offentliggjort i 1966-udgaven af Britannica Book of the Year hedder det på side 671:
9. Hvad har denne afvisning af den traditionelle tro på Gud medført, og hvad er det at være en kristen kommet til at betyde?
9 „Hvad foreslår talsmændene for denne radikale teologi som erstatning for tanken om Gud, og hvorfor gør de stadig (eller bør de stadig gøre) krav på benævnelsen ’teolog’? Det kan synes paradoksalt, men afvisningen af den traditionelle tro på Gud ledsages af en skærpet loyalitet mod Jesus-skikkelsen. Han er — sagt med et andet af [den tyske pastor] Bonhoeffers udtryk — ’mennesket for andre’, der ved uforbeholdent at vie sit liv til sine medmenneskers velfærd og endog gik i døden for dem, gjorde det muligt for dem såvel som for os i dag at leve med mod og håb. At være kristen betyder ikke at fremsige trosbekendelsen eller deltage i kirkens ritual, men at være et menneske for andre, at hellige sit liv til at tjene sine medmennesker, således at man både finder og udtrykker den ægte humanismes frihed der blev bragt for dagen i Jesu Kristi liv og død.“
10. Var det denne Kristus, Paulus lagde som grundvolden, og hvordan fremstiller han Kristus for os i Kolossenserbrevet 2:2-10?
10 Det var ikke en sådan gudløs, humanistisk Kristus, apostelen Paulus lagde som grundvold. Spørgsmålet om hvem og hvad Jesus Kristus er, udgør ikke et mysterium for ærlige bibellæsere i dag. Det var længe en „Guds hemmelighed“ hvem denne Kristus skulle være, men apostelen Paulus siger om den åbenbarede Kristus at i ham er „alle visdommens og kundskabens skatte ... skjult til stede“. Og han fortsætter: „Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage jer med overtalende ord. ... Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham, idet I er rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i troen, således som I har lært, og bliver rige på taksigelse. Pas på: måske vil der være en eller anden der vil tage jer som bytte ved filosofi og tomt bedrag i overensstemmelse med menneskers overlevering og i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus; thi det er i ham den guddommelige egenskabs hele fylde bor legemligt. Og I er således i besiddelse af en fylde i kraft af ham, der er hovedet for al regering og myndighed.“ — Kol. 2:2-10, versene 8-10 efter NW.
11. Hvem i dag anerkender denne bibelske Kristus som grundvolden, og hvad kan de der studerer Bibelen sammen med dem derfor være sikre på?
11 Det var ikke en sådan gudløs, humanistisk Kristus, apostelen Paulus lagde som grundvold. Spørgsmålet om hvem og hvad Jesus Kristus er, udgør ikke et mysterium for ærlige bibellæsere i dag. Det var længe en „Guds hemmelighed“ hvem denne Kristus skulle være, men apostelen Paulus siger om den åbenbarede Kristus at i ham er „alle visdommens og kundskabens skatte ... skjult til stede“. Og han fortsætter: „Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage jer med overtalende ord. ... Da i nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham, idet I er rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i troen, således som I har lært, og bliver rige på taksigelse. Pas på: måske vil der være en eller anden der vil tage jer som bytte ved filosofi og tomt bedrag i overensstemmelse med menneskers overlevering og i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus; thi det er i ham den guddommelige egenskabs hele fylde bor legemligt. Og I er således i besiddelse af en fylde i kraft af ham, der er hovedet for al regering og myndighed.“ — Kol. 2:2-10, versene 8-10 efter NW.
11 Dette er den bibelske Kristus som Jehovas vidner i dag anerkender som den grundvold Jehova Gud har tilvejebragt. Det er den eneste grundvold Jehovas vidner som „Guds medarbejdere“ kan bygge på og som de også bygger på. De der søger Gud og som kommer i forbindelse med Jehovas vidner i dag og påbegynder et studium af Bibelen sammen med dem, kan være helt sikre på én ting: at de ikke vil blive ledt bort fra Kristus og ind i en eller anden af kristenhedens religiøse filosofier, men at de i tro vil blive opbygget åndeligt på den eneste bibelske grundvold der findes, nemlig Jesus Kristus, Jehova Guds søn.
Hvordan bygger vi?
12. Hvilken advarsel giver Paulus i Første Korinterbrev 3:12, 13, selv om vi befinder os på den rette grundvold?
12 Vi er nu absolut sikre på at vi befinder os på den rette grundvold. Men hvordan skal vi bygge på denne grundvold? Apostelen Paulus advarer i denne henseende „Guds medarbejdere“ med ordene: „Hvis man på den grundvold bygger med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er.“ — 1 Kor. 3:12, 13.
13. Hvilket spørgsmål melder sig nu, på baggrund af advarselen om at man skal være opmærksom på hvordan man bygger på grundvolden?
13 Det er grunden til at Paulus forud herfor har sagt: „Lad enhver bestandig være opmærksom på hvorledes han bygger på den.“ (1 Kor. 3:10, NW) Men hvad er det, en Guds medarbejder bygger på den ene grundvold, Jesus Kristus? Er det en bygning af dogmer, en bygning der er sat sammen af læresætninger som kan sammenlignes med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, strå, alt efter deres religiøse værdi eller betydning? Er det i så fald en bygning af læresætninger som et menneske bygger op i sig selv ved personligt at studere Bibelen, ved at få forståelse af Bibelens lære og ved at udvise tro på den? Og er det så denne bygning af læresætninger der skal prøves ved ild, så dens materialers holdbarhed kan konstateres? Er det den kundskab, forståelse og tro man har erhvervet sig ved egen hjælp, apostelen Paulus taler om?
14, 15. Hvad er det Paulus taler om at bygge, og hvordan fremgår det af sammenhængen?
14 Læs Paulus’ ord en gang til! Han taler ikke om at bygge en bygning af læresætninger og udvikle en detaljeret trosbekendelse eller et sæt lærepunkter. Nej, han taler om at opbygge mennesker. Han siger: „I er... Guds bygning.“ (1 Kor. 3:9, NW) Denne bygning blev forbilledligt skildret ved de templer jøderne byggede for tilbedelsen af Gud i Jerusalem. Apostelen Paulus følger logisk denne tanke op idet han siger:
15 „Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!“ — 1 Kor. 3:16, 17.
16. Hvad består dette tempel altså af? Hvilken grundvold hviler det på, og hvilket formål tjener det?
16 Dette tempel af levende mennesker, dette åndelige tempel, bygges op med Jesus Kristus som hovedgrundvolden. „I,“ siger Paulus i Efeserbrevet 2:19-22, „er . . . opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten. I ham sammenføjes hele bygningen og vokser til et helligt tempel i Herren; i ham bliver også I sammen med os opbygget til en Guds bolig i Ånden.“
17. Skaber vi mennesker som „Guds medarbejdere“, eller hvordan bygger vi på grundvolden?
17 Som „Guds medarbejdere“ skaber vi ikke mennesker der ikke eksisterede før, men vi opbygger en ny personlighed i mennesker der allerede eksisterer. Hvad gør vi ved Guds hjælp folk til? Vi gør dem til Kristi disciple; vi frembringer kristne i ordets sande betydning; vi opbygger en kristen personlighed i andre. Det er det vi må gøre, hvis vi skal bygge på den kostelige grundvold som Jehova Gud har nedlagt i det himmelske Zion, nemlig Jesus Kristus. Vi ønsker at frembringe virkelige kristne; i modsat fald vil vort byggearbejde være spildt.
18. Hvordan understregede Jesus i sin lignelse om hveden og rajgræsset at det var nødvendigt at være forsigtig, og hvordan kunne vi komme til at samarbejde med den der sår rajgræsset?
18 Jesus skildrer i sin lignelse om hveden og rajgræsset at der ville være mange uægte kristne. Udadtil, ved vækstens begyndelse, ser det virkelige og det eftergjorte eller uægte helt ens ud, så man let kan forveksle den ene slags med den anden. Derfor sagde husbonden også til tjenerne der ville fjerne det der tidligt i vækstperioden så ud som ukrudt, at det skulle de ikke gøre: „For at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det. Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: ’Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lader“ (Matt. 13:29, 30) Jesus forklarede at „den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset er den Ondes børn“. (Matt. 13:38) Vi må altså, som Paulus formanede, se til hvordan vi bygger på grundvolden Jesus Kristus. Hvis vi bygger uægte kristne, symboliseret ved rajgræsset, arbejder vi sammen med den der sår rajgræsset, Satan Djævelen.
19. Hvilket spørgsmål melder sig angående vort byggearbejde, og hvilke materialer må vi vælge for at sikre os et godt resultat?
19 Kan den slags kristne vi bygger, stå ildens dag igennem? Eller vil alt vort arbejde gå op i røg? Det afhænger helt af de materialer hvormed vi bygger. Vi må bygge med ildfaste, ikke-brændbare materialer. I vort byggearbejde kan vi bruge materialer der sammenlignes med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø og strå. Dersom vi bygger med materialer der svarer til træ, hø og strå kan vi naturligvis i almindelighed forvente at vor bygning bliver ødelagt af ilden. Guld, sølv og ædelsten er ildfaste. Man kan regne med at de kan stå for ildprøven.
20. Hvilke metoder har kristenheden anvendt i over seksten hundrede år når den skulle gøre mennesker til kristne, og hvilket spørgsmål rejser sig i den anledning?
20 I seksten hundrede år har kristenheden hævdet at Kristus var dens grundvold. Den har gjort millioner og atter millioner til såkaldte kristne, og i dag tæller den mere end 961 millioner. Før i tiden har den tvunget folk ind i sin religiøse organisation ved hjælp af sværdet. Den har døbt dem ind i kirkesystemet mens de var børn der kun var få dage gamle. Den har antaget hedningernes religiøse forestillinger og skikke for at gøre det lettere for hedningerne at skifte religion. Den har ladet sine medlemmer forblive en del af denne politiske, kommercielle, sociale og militaristiske verden og samtidig anerkendt dem som gode medlemmer i kirkesystemet. Hvilken slags kristne har den frembragt?
21. Hvornår vil svaret herpå blive åbenbart, og hvad vil der ske med kristenheden og dens medlemmer?
21 Hvis svaret ikke allerede er åbenbart hvad angår de enkelte kirkegængere i kristenheden, vil det om kort tid blive det, på dagen der bryder frem med ild, lige forud for verdens Harmagedon. Da vil kristenheden som et hele blive afsløret som ikke-kristen. Da vil kristenheden blive afsløret som værende en del, ja, endog den fremherskende del, af det store Babylon, den falske, babyloniske religions verdensimperium. Det vil blive åbenbaret at den kun har bygget kristne af navn, at den har anvendt brændbare materialer der svarer til træ, hø og strå. Den åndelige høsttid vil nå sit højdepunkt, og det symbolske rajgræs vil blive skilt fuldstændig fra de sande kristne og vil blive brændt, tilintetgjort, som illustreret i lignelsen om hveden og rajgræsset. (Matt. 13:36-42) Så vil hele det store Babylon, den ukristne kristenhed indbefattet, blive udslettet for evigt. — Åb. 18:1 til 19:3.
Guld, sølv, kostbare sten
22. Hvornår kan det siges at vi har bygget med guld, sølv og kostbare sten, ildfaste materialer, og hvordan støttes denne tanke af Salme 19?
22 Kan vi nu sige at vi har bygget disciple for Kristus med symbolsk guld, sølv og kostbare sten? Ja, hvis vi har indprentet, indgraveret Guds skrevne ords love, påbud og principper i disse proselytter, hvis vi har bibragt dem den rene, fredfyldte ’visdom ovenfra’. (Jak. 3:17) I Salme 19:8-12 læser vi: „[Jehovas] lov er fuldkommen, kvæger sjælen, [Jehovas] vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, [Jehovas] forskrifter er rette, glæder hjertet, [Jehovas] bud er purt, giver øjet glans, [Jehovas] frygt er ren, varer evigt, [Jehovas] lovbud [retskendelser, NW] er sandhed, rette til hobe, kostelige fremfor guld, ja fint guld i mængde, søde fremfor honning og kubens saft. Din tjener tager og vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.“
23. Med hvad sammenligner apostelen Peter den tro der må opbygges i os?
23 Med hensyn til beskaffenheden af vor tro og overbevisning og tillid til Gud og Kristus skriver apostelen Peter: „En liden stund, om så skal være, bedrøves [I] i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro — som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild — må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.“ — 1 Pet. 1:6,7.
24. Hvordan gav Jesus til kende over for menigheden i Laodikea at man kan erhverve sig åndeligt guld?
24 Over for menigheden i Laodikea talte den herliggjorte Jesus Kristus om guld da han sagde: „Du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig.“ — Åb. 3:14-18.
25. Med hvad sammenlignes de ikke-brændbare materialer, guld, sølv og kostbare sten, i Ordsprogenes bog?
25 Hvad angår den varige værdi af visdom, skelneevne, forståelse og tænkeevne skrev fortidens vise mand under inspiration: „Hvis du vedbliver med at søge efter den som efter sølv, og du vedbliver med at søge efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå Jehovas frygt, og du vil finde selve kundskaben om Gud. For Jehova, han giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og skelneevne. Og til de retskafne vil han omhyggeligt gemme praktisk visdom.“ (Ordsp. 2:4- 7, NW) „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt [skelneevne, NW]; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den.“ — Ordsp. 3:13-15.
26. Hvad vil det så sige at bygge med ikke-brændbare materialer under arbejdet med at gøre disciple?
26 Hvis vi skal sikre os at vort byggearbejde bliver varigt og at Gud godkender det, må vi bygge med det som den inspirerede bibel sammenligner med guld, sølv, perler og kostbare sten. Det betyder at de mennesker som vi stræber efter at gøre til Kristi disciple, må undervises, oplæres og tugtes så de tilegner sig sådanne gudgivne egenskaber som himmelsk visdom, åndelig skelneevne, det at sætte uangribeligheden højt, og det at være Bibelens principper hengiven. De må lære at have respekt for Jehova Guds love, bud, forskrifter, vidnesbyrd og retskendelser. De må lære at udvise tro på hans skrevne ord og holde sig til Guds folks teokratiske organisation, elske Guds „får“ som er i den gode hyrdes, Jesu Kristi, varetægt, vise ubrydelig hengivenhed mod Guds messianske rige og være villige til frygtløst at vidne om det. Vi er „Guds medarbejdere“, og vi må derfor i Kristi disciple opbygge den nye personlighed der svarer til Jesu Kristi personlighed. Efeserbrevet 4: 20-24 fortæller os:
27. Hvad siges der i Efeserbrevet 4:20-24 om denne „nye personlighed“?
27 „Men sådan har I ikke lært at Kristus var, såfremt I da har hørt ham og er blevet undervist ved ham, således som det er sandhed i Jesus, at I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves ved sine bedrageriske lyster; men I skal fornys i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ — NW.
28. Hvad skal vi gøre med den gamle personlighed, og hvilken handling må følge bagefter?
28 Vi finder en tilsvarende befaling i Kolossenserbrevet 3:9-12, 14: „Lyv ikke for hverandre. Affør jer den gamle personlighed med dens væremåder, og ifør jer den nye personlighed, der gennem nøjagtig kundskab er ved at nydannes efter billedet af den som skabte den, hvor der hverken er græker eller jøde, omskåren eller uomskåren, udlænding, skyte, træl eller fri, men Kristus er alt og i alle. Ifør jer i overensstemmelse hermed, som Guds udvalgte, hellige og elskede, de blide sindsegenskaber: medlidenhed, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ „Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — NW.
29. Vil disse materialer kunne stå prøve på ildprøvens dag, og hvilken slags kristne søger vi at opbygge i lydighed mod befalingen i Mattæus 28:19, 20?
29 Byggematerialer som disse, der indgår i den kristne personlighed, er ildfaste materialer. De vil vise sig at være holdbare og modstandsdygtige over for ilden på en hvilken som helst dag da ens kristendoms ægthed måtte blive undersøgt og prøvet. Det er den slags kristne der vil klare sig igennem ildperioden og stadig være kristne, hvorimod en der blot foregiver at være kristen, vil blive til aske og vil blive afsløret som uægte, som en efterligning. Det er den rigtige slags kristne, Kristi disciple, vi prøver at frembringe i lydighed mod Jesu befaling: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ — Matt. 28:19, 20.
30. (a) Hvilke spørgsmål stiller vi os selv med hensyn til vort byggearbejde. nu da Babylon den Stores tilintetgørelse nærmer sig? (b) Hvad bryder vi os ikke om at erfare? Hvad vil vi derimod gerne modtage?
30 Hvordan er vort byggearbejde? Hvordan viser det sig at være i dag da den modernistiske tankegang, nationalismens vanvid, afsløringen af mange fejlagtige opfattelser og ringeagt for Guds love sætter alles kristendom på prøve med hensyn til dens ægthed og holdbarhed. Hvordan vil vort byggearbejde vise sig at være på den nu nært forestående dag da Jehova Gud tilintetgør det store Babylon og sammen med det enhver falsk kristen? Vi vil ikke bryde os om at lide tab på grund af brand og se alle resultaterne af vort kristne byggearbejde forsvinde. Vi vil foretrække at få vores løn for godt arbejde, udført med holdbare, ildfaste, ikke-brændbare materialer. Første Korinterbrev 3:14, 15 siger: „Hvis det arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få løn; hvis ens arbejde bliver opbrændt, da skal han miste lønnen [lide tab, NW]; men selv skal han blive frelst, dog som gennem ild.“
„Frelst ... som gennem ild“
31. Hvorfor skrev Paulus sine to breve til Korintermenigheden, og hvilken løn stræbte han efter, sådan som det fremgår af det første brev til tessalonikerne?
31 Apostelen Paulus ønskede ikke at lide noget tab på grund af brand. Det er grunden til at han skrev sine to breve til menigheden i Korint. Han sagde til korinterne at han ønskede at føre dem „som en ren jomfru frem for Kristus“. (2 Kor. 11:2) Det er grunden til at han skrev til de forfulgte kristne i Tessalonika og sagde: „I blev vore efterfølgere, ja Herrens, da I under stor trængsel tog imod ordet med glæde i Helligånden. Derved er I blevet forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja.“ „Hvem er vort håb, vor glæde eller vor hæderskrans for vor Herres Jesu åsyn ved hans komme, om ikke netop I er det? Ja, I er vor ære og glæde.“ (1 Tess. 1:6, 7; 2:19, 20) Hvilken belønning for Paulus at kunne føre dem frem som et resultat af sit arbejde!
32, 33. (a) Kan den hvis arbejde går til grunde i ilden, selv regne med at blive reddet? (b) Hvad må hans brødre, „Guds medarbejdere“, gøre for at rive ham ud af ilden?
32 Kan en der har bygget på Kristus som grundvolden, men med brændbare materialer, selv komme gennem ilden og til sidst blive reddet? Nej, det er ikke sikkert! Det kan være at han selv går til grunde i ilden! Hvis han imidlertid bliver reddet og opnår evigt liv, så vil det være som gennem ild; det vil være fordi han er kommet igennem den ild som har ødelagt det byggearbejde han selv har udført på andre. Hvis en eller anden skal opnå en sådan frelse efter at han har vist at han er dårlig til at bygge, må han bygge på sig selv med materialer, kristne egenskaber, der til sidst gør ham ildfast. Han må rives ud af den ødelæggende ild af kærlige, kristne brødre der griber ind i tide.
33 Kan en der har bygget på Kristus som grundvolden, men med brændbare materialer, selv komme gennem ilden og til sidst blive reddet? Nej, det er ikke sikkert! Det kan være at han selv går til grunde i ilden! Hvis han imidlertid bliver reddet og opnår evigt liv, så vil det være som gennem ild; det vil være fordi han er kommet igennem den ild som har ødelagt det byggearbejde han selv har udført på andre. Hvis en eller anden skal opnå en sådan frelse efter at han har vist at han er dårlig til at bygge, må han bygge på sig selv med materialer, kristne egenskaber, der til sidst gør ham ildfast. Han må rives ud af den ødelæggende ild af kærlige, kristne brødre der griber ind i tide.
33 Som en anden oversættelse af Første Korinterbrev 3:15 (Mo) fremstiller sagen: „Hvis en mands arbejde brændes op, lider han tab — og om end han selv bliver frelst, vil han blive revet ud af selve flammerne.“ Hvis han vælger at forblive på den ene sande grundvold, Jesus Kristus, vil hans brødre som „Guds medarbejdere“ være nødt til at udføre noget ombygningsarbejde på ham, bygge nogle ikke-brændbare, ildfaste kristne egenskaber ind i ham. Judas 22, 23 fortæller os således:
34. Hvilken lignende redning omtales i Judas 22, 23?
34 „Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; frels dem, riv dem ud af ilden! Men der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyr endog den kjortel, som er besmittet af kødet.“
35. Hvilken kurs vil det være farligt at følge? (b) Er der nogen der går fri af ildprøven, og hvordan vil de der elsker sand kristendom ønske at komme igennem ilden?
35 Ingen af dem der siger at de er kristne kan undgå at komme ind i ilden under den afgørende prøve. Enhver der elsker sand kristendom vil ønske at komme igennem denne ild, med prøvede kristne egenskaber, til ære for den store Bygmester, Gud, hvis medarbejdere vi er. Enhver der ligegyldigt forlader sig på at undslippe evig tilintetgørelse, selv om det kun sker med nød og næppe og man lider tab på resultatet af sit arbejde, følger en kurs der er farlig. Hvem vil, hvis han elsker at leve og at tjene Gud, ønske at blive reddet fra udslettelse ved at blive revet ud af ilden? Oprigtige, kloge Guds medarbejdere bryder sig ikke om at det skal vise sig at de er dårlige til at bygge og at de lider tab på grund af brand. De værdsætter den glædelige belønning som Gud har stillet alle sine trofaste medarbejdere i udsigt. Det er det de ønsker og som de arbejder for!
36. Hvilket byggearbejde bør vi værdsætte, til gavn for os selv? Hvad bør vi gøre i forbindelse med dette byggearbejde, og hvad vil resultatet heraf blive?
36 Lad os da værdsætte alt det kristne byggearbejde som Guds teokratiske organisation udfører på hver enkelt af os. Lad os samtidig gøre Guds gerning, den han har godkendt, og gøre den i samarbejde med hans organisation, alt imens vi fortsætter med at bygge på den eneste rette grundvold, Jesus Kristus, med ikke-brændbare materialer, der i åndelig forstand er som guld, sølv og kostbare sten. Det vil resultere i evigt liv for os selv og andre som vi udfører byggearbejde på.