men kan stadig betragtes som neutrale hvis de går til valgstedet og på en eller anden måde gør stemmeseddelen ugyldig, enten ved at strege den over eller ved for eksempel at skrive „for Guds rige“ på den. Dermed har man sagt hvad man går ind for, men stemmeseddelen vil være ugyldig og kan ikke komme til at gælde valget af noget menneske. Man har rettet sig efter loven, er gået til valgstedet og har højst sandsynligt undgået straf. Det er godt at huske på Jesu råd: „Se, jeg sender jer som får blandt ulve; vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer!“ (Matt. 10:16) Ingen bør fordømmes for at handle således. „Men du, hvorfor dømmer du din broder? eller du, hvorfor ser du ned på din broder? Alle skal vi jo dog engang fremstilles for Guds domstol.“ — Rom. 14:10.

21. Hvordan kan vi træffe en forstandig afgørelse når vi er i tvivl?

²¹ Men hvad nu hvis man kommer ud for en situation man aldrig har været udsat for før, ja måske aldrig har drøftet før, og som kræver en afgørelse? Måske der heller ikke er nogen i nærheden som man kan spørge til råds. Hvis vi kender principperne i Guds ord Bibelen vil det ikke være så vanskeligt at træffe den rette afgørelse. Vi ved hvad vi skylder mennesker, og vi ved hvad vi skylder Jehova først og fremmest. Vi må elske ham og adlyde ham fremfor noget andet. (Matt. 22:36-40) Vi er i verden, men ikke af verden. Derfor forholder vi os neutrale i krig og politik. Vi ved hvordan vi bør forholde os overfor det modsatte køn. Vi kender Guds lov vedrørende blodet. Vi kender den orden Gud fastsætter for familien og den kristne menighed, og vi ved hvordan vi skal forholde os over for vor arbejdsgiver og over for regeringen. Hvis vor samvittighed er blevet oplyst gennem kundskab om Bibelens principper vil vi kunne træffe de rette afgørelser. Hvis vi er i tvivl om hvad vi skal gøre i en given sag, handler vi klogt dersom vi træffer en afgørelse der ikke går imod vor samvittighed. Når vi kommer ud for en situation der kræver en afgørelse af os, gør vi vel i at bede Jehova om vejledning gennem bøn. „For dit navns skyld lede og føre du mig.“ — Sl. 31:4.

22. Hvorfor illustrerer det menneskelige legeme så udmærket den organisationsmæssige enhed?

²² Enheden i den kristne menighed og det nære samarbejde mellem dens medlemmer beskrives i Bibelen med et meget træffende billede. Læs Første Korinterbrev, kapitel 12. Her anvendes det menneskelige legeme som en illustration. Det menneskelige legeme er en enhed, det er fuldstændigt i sig selv, og dets lemmer samarbejder enigt. Det fungerer harmonisk, til hele organismens velbefindende. Hvis et organ eller et lem ikke fungerer som det skal, opstår der forstyrrelser. Den nye verdens samfund af Jehovas vidner kan, selv om dets medlemmer er spredt over hele verden, sammenlignes med et sådant menneskelegeme, og det kan organisationen i et enkelt land for den sags skyld også. Ikke alle medlemmerne har den samme opgave. „Hvis de alle var ét lem, hvad blev der så af legemet? Nu er der mange lemmer og dog kun ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: ’Dig har jeg ikke brug for,’ ej heller hovedet til fødderne: ’Jer har jeg ikke brug for.“ — 1 Kor. 12:19-21.

23. Hvordan kan enheden bevares under pres udefra, og hvilken fejl bør vi ikke begå?

²³ Dette princip kan ikke ignoreres, selv om arbejdet må foregå under jorden. Under disse forhold ledes arbejdet også fra et centralt sted inden for landets grænser, hvilket kan sammenlignes med hovedet der dirigerer legemet. Her modtages ikke alene den åndelige føde til fordeling i hele landet, men også de nødvendige instruktioner og råd. Husk at Guds ord altid er vor rettesnor. Hvis vi lever et kristent liv i overensstemmelse med Kristi eksempel og forkynder den gode nyhed om Guds rige, gør vi det rette. Vi vil bevare enheden, selv under forfølgelsens pres. Hvis det på nogen måde er muligt må vi holde os i kontakt med den ansvarlige ledelse i vort land. Vi bør kende vore trofaste brødre. Hvis vi gør det, vil vi ikke begå den fejl som nogle af de korintiske brødre begik: „Jeg sigter til, at I hver især siger: jeg er tilhænger af Paulus, jeg af Apollos, jeg af Kefas, jeg af Kristus. Er Kristus da delt?“ (1 Kor. 1:12, 13) Svaret herpå er naturligvis nej! Uanset hvor vi befinder os gælder det for os om at holde os nær til alle vore trofaste brødre.

24. Hvor stærkt er kærlighedens bånd, og hvad kan det gøre for os?

²⁴ Jehova har kaldt sit folk ud af denne verden og dens forvirring. (1 Pet. 2:9) Han har kaldt alle der tilhører hans folk til enhed, til enhed med ham og til enhed med hinanden indbyrdes. Den nye tingenes ordning, der kommer nærmere og nærmere for hver dag, vil kun kende til denne enhed. For alle os der lever i disse vanskelige tider gælder det at vi må leve i enhed nu, hver dag og under alle omstændigheder, såvel under frie forhold som under forfølgelse, at vi må arbejde for enhed og at vi må bevare enheden i Jehovas organisation. Det fuldkomne bånd der skal hjælpe os med dette er blevet givet os: Kærlighed! „Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd.“ (Kol. 3:14) Kærlighed til Jehova og vor næste kan være et overmåde stærkt bånd, ja så stærkt at det ikke kan rives over. Det vil binde os sammen hvor vi end bor, i nord, syd, øst eller vest. Det vil forene os, hvad enten vi forkynder evangeliet frit og kan mødes frit eller vi må gøre det hemmeligt, under jorden. Kærligheden vil hindre os i at misbruge vor tunge og såre vor broder. Kærligheden vil gøre det let for os til enhver tid at anerkende den teokratiske orden i Guds familie. Kærligheden vil beskytte os mod formasteligt at handle på egen hånd. Den vil beskytte os mod at blive selviske og at følge vore egne yderliggående synspunkter eller at springe over hvor gærdet er lavest. Den vil også forhindre os i at albue os frem til en stilling som vi ikke er blevet udnævnt til. Den vil lære os at bie på Jehova.

25. Hvilken vejledning har Paulus givet som en hjælp til at bevare enheden i vanskelige tider?

²⁵ Lad os derfor opdyrke denne skønne egenskab, kærlighed, så meget mere som vi nærmer os denne onde tingenes ordnings ende og den prøve som denne vil medføre for Jehovas udvalgte folk. Med følgende manende ord opfordrer apostelen Paulus de kristne til enhed: „Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt, så jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I står fast i én Ånd og med én sjæl strider sammen for troen på evangeliet uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne; det er jo for dem et vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses, og det er Guds værk.“ — Fil. 1:27, 28.

Det lønner sig at lade børnene være med til studiet

En indviet kristen kvinde i Indiana fortæller hvad der førte til at hun nu studerer Bibelen med to damer der er kødelige søstre: „For femten år siden ledede et af Jehovas vidner et bibelstudium med en dame og dennes to småpiger. Studiet blev holdt i halvandet år og derpå afbrudt. Denne dame mistede sin mand og måtte derfor søge arbejde for at kunne forsørge sig selv og børnene. Som følge af de mange pligter og den knappe tid svækkedes hendes ønske om at søge kundskab fra Guds ord. Studiet blev aldrig genoptaget. Imidlertid havde den sandhedssæd der var blevet sået, slået rod, så moderen tillod ikke døtrene at slutte sig til noget falsk trossamfund. En gang imellem gik pigerne i kirke sammen med deres veninder for selskabs skyld, men de følte væmmelse ved det de hørte dér. Da de senere giftede sig holdt de helt op med at gå i kirke. Indbyrdes talte disse to søstre ofte om sandheden, og endelig en dag besluttede de at genoptage studiet af Bibelen sammen med Jehovas vidner. Selv efter femten års forløb huskede de navnet på den dame der i sin tid havde studeret med deres moder, og de satte sig i forbindelse med hende. Studiet blev overdraget til mig, og de to søstre forkynder nu ivrigt ved enhver lejlighed, ligesom de opmuntrer deres moder til at genoptage studiet af Bibelen og genfinde den fred og glæde hun engang følte.“