dag i ugen lægge noget til side derhjemme, alt efter hvad han har råd til.“ — 1 Kor. 16:2.

18. (a) Hvilket bibelsk råd kan hjælpe os til at bidrage til fremme af Rigets interesser? (b) Er beløbets størrelse det vigtigste, og hvordan fremgår dette at tilfældet med den fattige enke?

¹⁸ I overensstemmelse med dette inspirerede råd kan man have et ønske om først på ugen at lægge et beløb til side som man gerne vil bidrage med. Beløbets størrelse vil naturligvis variere fra den ene til den anden, men det er heller ikke det der er det vigtigste. Det der virkelig betyder noget er villigheden, det at man er indstillet på at yde et bidrag. Paulus udtrykte det på denne måde: „Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“ (2 Kor. 8:12) Det er denne villighed til at give efter hvad man har, der tæller hos Jehova Gud. For eksempel så Jesus Kristus en fattig enke der gav to småmønter, to lepta, til templet i Jerusalem. For dette ringe beløb kunne man dengang købe en halv spurv, hvilket ikke engang kunne gøre det ud for et måltid. Alligevel var denne enkes bidrag, som var et udtryk for hendes kærlighed til den sande Gud der blev tilbedt i templet, meget velkomment. Hvis man sammenligner hendes gave med de midler hun havde til rådighed, var den faktisk større end de gaver som de velstillede gav af deres overflod. — Mark. 12:42-44.

19. Hvad viser vi ved at bruge vores „uretfærdige rigdom“ på rette måde, og hvad kan vi i så fald være forvissede om?

¹⁹ Vi vil uden tvivl gerne være venner med Gud og Kristus ved at bruge vores „uretfærdige rigdom“ til gavn for dem der har hjælp behov, og til fremme af de åndelige interesser. (Ordsp. 3:9; Gal. 2:10) Hvis vi fortsætter med at bruge vores „uretfærdige rigdom“ på rette måde, viser vi at vi er trofaste i det mindste. Derfor kan Jehova Gud og hans søn fortsat bruge os som gode husholdere til at uddele de langt mere værdifulde åndelige rigdomme til andre. Vore gode gerninger vil være som værdier vi samler os i himmelen, værdier som vil give store renter i form af at vi allerede nu får Guds godkendelse og velsignelse, og senere evigt liv i den nye orden der består af „nye himle og en ny jord“. — Matt. 6:20; Luk. 16:10-13; 2 Pet. 3:13.

’Hold højtid med usyrede brød’

■ Bibelen lægger vægt på nødvendigheden af at bevare renheden i den kristne menighed. Fordærvende indflydelse må fjernes. Paulus gav i sit første brev til korinterne følgende vejledning: „Rens den gamle surdej ud, så I kan være en ny dej, sådan som I jo er fri for surdej. For også vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet. Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej, heller ikke med sletheds og ondskabs surdej, men med oprigtigheds og sandheds usyrede brød.“ — 1 Kor. 5:7, 8.

Under Moseloven blev påskeofferet bragt én gang årligt, og det efterfulgtes af de usyrede brøds højtid, der varede i syv dage. Jesus Kristus ofrede imidlertid sig selv én gang for alle. (Hebr. 9:25-28) Derfor bør den kristnes hele livsløb være som en stadig højtid med usyrede brød, fri for fordærv og ondskab. Inden for den kristne menighed bør der være et ønske om at holde fast ved den personlige renhed samt renheden i menigheden, og om at fjerne alt hvad der kunne ødelægge troen og den gode moral.