Spørgsmål fra læserne

● Er der fire ryttere i Åbenbaringen, eller er der fem?

Udtrykket „de fire ryttere“, der navnlig er kendt som titlen på en roman fra den første verdenskrig af den spanske forfatter Vicente Blasco Ibáñez, er hentet fra beskrivelsen i kapitel 6 i Åbenbaringens bog.

Apostelen Johannes beskriver her et syn hvori han ser ’en hvid hest og en som sidder på den’, nemlig Jesus Kristus der rider ud som himmelsk konge. Dernæst kommer en rytter på „en ildrød hest“, der symboliserer krigshandlinger som dem der udbrød i 1914. Den tredje rytter kommer ridende på en sort hest, hvilket skildrer hungersnød i vældigt omfang. Derefter siger beretningen: „Og jeg så, og se! en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham.“ — Åb. 6:1-8.a

Hvordan fulgte Hades efter Døden? Kom Hades ridende på sin egen hest, der ikke beskrives nærmere? Eller sad Hades bag Døden på den bleggrønne hest? Eller var Hades slet ikke til hest, men fulgte efter Døden på anden måde? Ingen af os kan sige med sikkerhed hvordan det forholder sig, for Johannes omtaler det ikke nærmere. Alt hvad vi kan sige ud fra beretningen, er at Johannes så fire ryttere — de fire der sad på henholdsvis den hvide, den røde, den sorte og den bleggrønne hest. Der er ingen grund til at søge at fastslå om Hades red på en femte hest eller ej.

Johannes’ beskrivelse viser os imidlertid noget som for ham var vigtigere end selve den måde hvorpå Hades fulgte efter Døden. Det er at de der indhentes af en for tidlig død — ved krig, hungersnød, pest og andre plager — indsamles af Hades, menneskehedens fælles grav. — Åb. 20:13.

● Hvordan skal kristne „dømme engle“, som der står i Første Korinterbrev 6:3?

Der hentydes uden tvivl til at de salvede kristne sammen med Kristus har en andel i at eksekvere den fremtidige dom over de onde engle, dæmonerne. Apostelen Paulus tilskyndede de kristne til at bilægge personlige stridigheder ved modne brødres hjælp i menigheden fremfor at gå til verdslige domstole, idet han skrev: „Eller ved I ikke at de hellige skal dømme verden? Og når verden skal dømmes af jer, er I så uværdige til at dømme i meget små sager? Ved I ikke at vi skal dømme engle? Hvorfor da ikke i sager der hører dette liv til?“ — 1 Kor. 6:2, 3.

Nogle har fremført den tanke at Paulus her sigtede til de kristnes evne til at uddrive dæmoner. Men det var en evne som Kristi disciple allerede var i besiddelse af, hvorimod det Paulus henviste til, tydeligvis var noget fremtidigt (’vi skal dømme verden’ og „vi skal dømme engle“). (Matt. 10:8; Luk. 10:17; Apg. 16:16-18; 19:11, 12) Andre er af den opfattelse at Paulus sagde at de kristne ved deres eksemplariske opførsel fordømte de fordærvede engle der fulgte Satan. Men heller ikke dette var udelukkende fremtidigt; de kristne havde i årevis lagt en god adfærd for dagen. (Matt. 5:14-16; Tit. 2:6-8; 1 Pet. 3:16) Også sammenhængen hvori Paulus’ ord forekommer, synes at udelukke den mulighed at der blot er tale om at udvise en god adfærd som virker fordømmende fordi den står i modsætning til en dårlig adfærd.

Bibelen viser derimod at Djævelen en dag skal dømmes — hans hoved skal knuses. (1 Mos. 3:15) Indledningen til dette beskrives i Åbenbaringen 20:1-3, hvor der siges at en mægtig engel vil gribe Djævelen og binde ham for tusind år. I versene 7-10 fortælles det at Satan ved afslutningen af denne periode vil blive løsladt en kort tid. Men så, som anden fase af knusningen, vil han blive kastet i ildsøen, som betegner evig udslettelse.

Åbenbaringen siger ikke direkte at de salvede kongepræster i himmelen vil være med til at eksekvere denne dom. Men den nævner heller ikke at dæmonerne vil blive bundet i afgrunden sammen med Djævelen, hvilket dog fremgår af andre skriftsteder i Bibelen. (Luk. 8:31) Vi kan derfor ikke sige at de 144.000 ikke er med til at dømme sammen med Kristus, blot fordi dette ikke skildres i Åbenbaringen 20:1-10. I Romerbrevet 16:20 siges der til dem: „Den Gud som giver fred, vil snart knuse Satan under jeres fødder.“

Det ser altså ud til at Paulus, da han sagde at de salvede skulle „dømme engle“, sigtede til den fremtidige fuldbyrdelse af dommen over de onde ånder. Selv om Bibelen ikke fortæller i detaljer hvilken andel Kristi medarvinger vil få i denne dom, kan vi være sikre på at den i det mindste vil blive af understøttende art. De vil givetvis stå bag Jesus og bifalde dommen.

[Fodnote]