Hvem kan man med tillid henvende sig til?
ER du berørt af „tillidskrisen“? Det er en krise man taler om i hele verden i dag — folks svigtende tillid til deres ledere.
Et jesuitisk tidsskrift har for nylig knyttet denne kommentar til situationen: „En krise i tilliden til regering synes at være . . . en holdning der er lige så udbredt som det internationale politiske system.“ Lederen af Atlantas universitetscenter har sagt: „Folk gennemgår for øjeblikket en tillidskrise.“
Nu kan det være at du først og fremmest tænker på at mange har mistet tilliden til politiske ledere og fremtrædende erhvervsfolk på grund af den udbredte korruption man hører om; men også tilliden til de religiøse ledere vakler hos mange.
Da en journalist spurgte en femårig dreng i Illinois, U.S.A., hvad han mente om Gud, svarede han: „Gud bor i en æske hele ugen og kommer frem om søndagen i noget mærkeligt tøj for at tale om penge.“ Drengen tænkte naturligvis på en præst, men hvordan havde han fået det indtryk af en præst? Skønt nogle mennesker respekterer deres præst, hvordan er så den almindelige indstilling? Mener du for eksempel at de næste tyve år af denne drengs liv vil indgive ham dyb tillid til de religiøse ledere? Hvis vi skal være ærlige, må vi så ikke indrømme at det de fleste ser, hører og læser angående mange gejstlige har ført til at der også findes en „tillidskrise“ i forholdet til de religiøse ledere?
Imidlertid behøver du ikke at føle dig ladt i stikken med dine åndelige eller moralske problemer. Der er nogle du kan henvende dig til når du har brug for et fornuftigt råd baseret på Guds ord. Der er et sted hvor du med tillid kan søge hjælp og få en kærlig og ligevægtig vejledning.
I den kristne menighed
Profeten Jeremias sagde til sine egne landsmænd på en tid da folket var kommet på afveje: „Vogt eder hver for sin næste, tro ingen broder, thi . . . hver sværter sin næste.“ — Jer. 9:4, 5.
Helt anderledes er det blandt Jehovas Vidner i dag. I bogen Religious Movements in Contemporary America (1974) (Religiøse bevægelser i dagens Amerika) skriver L. R. Cooper: „I deres eget menighedsliv skaber Jehovas Vidner et ægte fællesskab på grundlag af tillid og indbyrdes respekt.“ Denne gensidige tillid findes i deres menigheder jorden over.
Det er imidlertid ikke blot den tillidsfuldhed der råder blandt alle, vi tænker på. I hver menighed er der et råd af ældste, af åndeligt modne mænd, hyrder som hjorden har tillid til og som værner og hjælper alle i menigheden. Hvis du allerede kommer i en af Jehovas Vidners menigheder, kender du sikkert de modne kristne der udgør det lokale ældsteråd. Men kender du grundene til at du kan henvende dig til dem med tillid? Hvordan kan de hjælpe dig og din familie?
Læg mærke til hvorledes Esajas profetisk har beskrevet sådanne helhjertede ældste: „Hver af dem som læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land.“ (Es. 32:2) Disse modne kristne ældste kan altså hjælpe og beskytte dig hvis du betragter dem som værdige til din tillid. Esajas føjer til: „Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri pauluner.“ — Es. 32:18.
Din tillid til disse mænd kan du opbygge ved at overveje hvilke bibelske kvalifikationer de har måttet have for at blive indsat af hellig ånd til at være ældste. Der er naturligvis forskel på alder, personlighed og erfaring, men hver eneste ældste må være „mådeholden i vaner, sund i sindet, ordentlig, gæstfri, egnet til at undervise, ikke en fordrukken spektakelmager, ikke en som bruger vold, men rimelig, ikke krigerisk, ikke pengekær, . . . ikke en nyomvendt“. — 1 Tim. 3:2-7; Tit. 1:5-9; Apg. 20:28.
Eftersom de ældste ikke er ’nyomvendte’, er der tale om mænd som er vokset frem til åndelig modenhed og som har høstet en hel del erfaring som kristne. Alligevel står de ikke „over“ dig. Det tiltaler dig sikkert at de ikke smykker sig med fornemme religiøse titler, ja, de vil ikke engang regnes for „førere“. (Matt. 23:8-12) Dog siger Bibelen at de „fører an iblandt jer“, og det betyder at de „våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab“ og at de er kristne som „slider i det med tale og undervisning“. (Hebr. 13:17; 1 Tim. 5:17) Alt dette giver dig et naturligt grundlag for tillid til de ældste.
Sandt nok er de ikke fuldkomne; på visse områder er de hver især begrænsede og kan gøre fremskridt. Men kunne man ikke sige det samme om apostlene? Var der ikke også nogle som fandt fejl hos dem? (2 Kor. 10:10) På den anden side var der samtidig ligevægtige kristne som virkelig nærede tillid til apostlene. De erkendte at apostlene nok var ufuldkomne mennesker men dog havde åndelige kvalifikationer og var indsat af den hellige ånd. (Gal. 4:13, 14) Kan du ikke på lignende måde nære tillid til de ældste i dag?
Interessant nok viser Bibelen at det ikke kun var apostlene der nød brødrenes tillid men også andre ældste. For eksempel skrev Paulus til korinterne om at han sendte Titus til dem i forbindelse med en indsamling til hjælp for de kristne i Jerusalem, og tilføjede: „Sammen med ham sender vi den broder der i alle menighederne får ros i forbindelse med den gode nyhed.“ (2 Kor. 8:18) Hvem var denne anden broder? Bibelkommentatoren Albert Barnes siger: „Det er umuligt at fastslå med sikkerhed hvem det var . . . Uanset hvem det var, var det en velkendt person som kirken i Korint kunne nære fuldstændig tillid til.“
Men hvornår og hvordan kan man spørge en ældste til råds? Og på hvilken måde er han i stand til at hjælpe dig?
Hvordan du viser din tillid
Du forstår sikkert at en ældste ikke kan træffe afgørelser for dig. I de fleste anliggender må hver enkelt kristen træffe sin egen afgørelse. Paulus skriver: „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ (Gal. 6:5) I forståelse af at de ældste „slider i det med tale og undervisning“ skal man ikke ustandselig rådspørge dem om hver en lille detalje i ens liv. Men i øvrigt er de glade for at yde hjælp hvis en kristen har brug for råd eller vejledning til at bedømme en sag i lyset af Guds ord.
Lad os nu antage at du står over for at skulle træffe en vigtig afgørelse eller at du går og tumler med et problem. Hvordan vil den ældste du med tillid henvender dig til kunne hjælpe? Når du spørger ham er det jo fordi du har tillid til ham på grund af hans åndelige kvalifikationer, og da han er en som „holder sig til det troværdige ord med hensyn til sin undervisning“, vil han søge at give dig større indblik i Bibelens guddommelige vejledning. Forståelse og efterlevelse af denne vejledning vil hjælpe dig til at handle med visdom. — Sl. 19:8-12; 1 Tim. 4:6.
I nogle tilfælde vil en ældste som du henvender dig til, finde det bedst at have endnu en ældste med på råd. Og det er kun godt. Husk at Paulus ikke sendte Titus af sted alene. For at der ikke skulle være nogen tvivl om at sagen blev behandlet på rette måde, sendte Paulus endnu en broder med, en som korinterne havde tillid til. (2 Kor. 8:20) Hvis to ældste drøfter en sag med dig, kan du få gavn af den bibelkundskab og kristne erfaring de tilsammen har. Herom siger Ordsprogene 15:22 (NW): „Planer mislykkes hvor man ikke taler fortroligt sammen, men med en mangfoldighed af rådgivere lykkes de.“
Læg mærke til at der siges „taler fortroligt sammen“. Det du drøfter med disse ældste vil ikke blive udbasuneret. De ældste undgår omhyggeligt at ’røbe hvad dem er betroet’. (Ordsp. 20:19) For eksempel har nogle som er begyndt at tilslutte sig Jehovas Vidner, søgt råd hos de ældste angående ulovligheder som de tidligere har begået, måske tyverier. Det har sådanne kunnet gøre i tillid til at de ældste ikke ville røbe hvad man fortalte dem i fortrolighed. Derimod har de ældste vejledt ud fra Bibelen og vist hvordan de pågældende kunne bringe deres liv i harmoni med Jehovas veje. — Ordsp. 18:24.
Måske er det et bibelsk spørgsmål du søger svar på. Selv om en ældste ikke er tres eller halvfjerds år gammel, har han trods alt studeret Bibelen og kristne publikationer i adskillige år og har en vis baggrund for at hjælpe dig. Måske kan han huske at han har læst noget om netop det spørgsmål du stiller. Eller måske kan han vise dig hvordan man finder den slags oplysninger ved hjælp af opslagsbøger samt emne- og skriftstedsregistre. En sådan hjælp kan have dobbelt værdi for dig. For det første ved at du finder frem til en bibelsk behandling af spørgsmålet, som du kan undersøge grundigt. For det andet ved at du lærer hvordan du selv en anden gang kan finde de oplysninger du har brug for. Vi kan i sandhed være taknemmelige for at vi har sådanne medkristne som vi med tillid kan søge hjælp hos.
Du kan også tillidsfuldt henvende dig til en kristen ældste hvis du har givet efter for fristelse og syndet. Husk at de ældste også er mennesker. Du kan derfor være sikker på at de vil søge at være forstående og hensynsfulde. De har den guddommelige vejledning i tanke: „Brødre, selv om et menneske begår et eller andet fejltrin før han er klar over det, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“ (Gal. 6:1) De vil ønske at hjælpe dig på fode igen, så du kan fortsætte med at tjene Jehova og have hans velsignelse. Og de vil prøve at gøre det med mildhed.
Du ved at disse mænd ikke får betaling for at betjene menigheden. De udfører ikke deres tjeneste uden interesse som nogle der blot arbejder for pengenes skyld, men de er åndelige mennesker der drives af kærlighed til Jehova og til dem der stræber efter at gøre hans vilje. Ved at vise dem tillid og således få gavn af deres bønner og deres bibelske vejledning, kan du fortsat være et menneske som Jehova har et nært forhold til. Ordsprogene 3:32 siger: „Den falske er [Jehova] en gru; mod retsindige er han fortrolig.“