Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Erklæring vedrørende Guds navn
    Vagttårnet – 1972 | 1. maj
    • føler en nagende sult i hjertet; de ønsker at kende og at komme i kontakt med Ham der virkelig kan udfri og velsigne dem. Som kristne Jehovas vidner er vi lykkelige for at kunne sige at vi, på grund af den kærlige godhed Jehova har vist os gennem Jesus Kristus, har dét som kan opfylde disse menneskers åndelige behov. Vi vover ikke, og vi er ikke til sinds, at holde det livgivende lys som Jehova har givet os del i, for os selv, og derfor vil vi fortsat lade dette bibelske lys skinne og forkynde om Guds navn, Jehova, og om hans lovede rige ved hans Messias, Jesus. På denne måde vil vi hjælpe alle sandhedssøgende mennesker til at vise sig værdige til at blive skånet når Jehovas „sværd“ rammer den nuværende onde ordning, så de kan overleve og komme ind i Jehovas nye orden, hvor en paradisisk jord vil blive menneskenes evige hjem under Guds rige ved Jesus Kristus.

      17. Hvilken beslutning fornyr vi?

      17 Ved denne lejlighed fornyr vi derfor vor beslutning om at forkynde den gode nyhed om Riget indtil den almægtige Gud opfylder udtalelsen: „Folkene skal kende, at jeg er [Jehova].“ — Ez. 39:7.

  • Når en kristen driver forretning
    Vagttårnet – 1972 | 1. maj
    • Når en kristen driver forretning

      SANDE kristne er ikke „af verden“ og tager ikke del i dens religiøse og politiske virksomhed. Ikke desto mindre er de i verden og må have en vis forbindelse med den. (Joh. 15:19; 1 Kor. 5:9, 10) Men set fra Jehovas synspunkt er hovedformålet med at de lever at de skal tjene som vidner for hans navn og rige i hele deres livsførelse. — Fil. 2:15.

      I overensstemmelse hermed må sande kristne ’stræbe efter, hvad der er godt ikke blot i Herrens, men også i menneskers øjne’. (2 Kor. 8:21) De anerkender at alle bør arbejde og at de der har en familie at forsørge, skal tage sig af den. Det er en „tjeneste“, en vigtig del af deres gudsdyrkelse. — 2 Tess. 3:10; 1 Tim. 5:8.

      Derfor underholder Jehovas kristne vidner sig selv økonomisk, enten ved et håndværk, et liberalt erhverv, som ufaglært, eller, i visse tilfælde, ved at drive en forretning.

      Hvad er formålet med at drive en forretning når en af Jehovas tjenere har en sådan? Det er at kunne sørge tilstrækkeligt for sig selv og sin familie med en god samvittighed over for Gud. Derfor holder han sin forretning under kontrol så den tjener dette formål, og tillader ikke at forretningen begynder at beherske ham.

      En kristen der driver forretning må passe usædvanlig godt på at han ikke mister sin dømmekraft eller lader sig opsluge af forretningen. (1 Pet. 5:8, NW) I nogle familier bliver en blomstrende forretning en tradition. Den bliver familiens stolthed, dens symbol. Den kommer i første række. Andre går meget op i at samle sig materiel rigdom ved hjælp af deres forretning. Også de bliver slave af deres forretning.

      En kristen kan falde i en af disse snarer. Apostelen Paulus advarede: „De, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse.“ Jakob, Jesu halvbroder, taler om nogle der ignorerer deres afhængighed af Gud og lægger planer uden at lade sig lede af ham. For at give et eksempel på denne indstilling siger Jakob: „Og nu I, som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den eller den by og blive der et år og handle og tjene penge,’ I kender jo ikke dagen i morgen. Hvordan er jeres liv? I er jo en damp, som ses en liden stund og så forsvinder.“ — 1 Tim. 6:9; Jak. 4:13, 14; jævnfør Lukas 12:16-21.

      En sand kristen vil altså ikke være optaget af at udvide sin forretning ud over det nødvendige. Det kunne let gradvis gribe ind i den tid han skal bruge til forskellige vigtige former for tjeneste: hans personlige studium, samvær med familien og undervisning af den, overværelse af kristne møder, forkyndelse af den gode nyhed om Riget, forberedelse af opgaver, og

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del