Få mere ud af dit personlige studium
„Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.“ — Matt. 7:7.
1, 2. (a) Forklar Mattæus 7:7. (b) Hvad er afgørende for hvor faste vi er i troen og hvor højt vi værdsætter Bibelen?
DE RIGE visdoms- og kundskabsskatte i Guds ord findes kun af de mennesker der vil lede efter dem. Hvordan skulle vi kunne vente at finde disse skatte hvis vi ikke gør os en eneste anstrengelse? Og hvordan kan vi da oprigtigt sige at vi sætter stor pris på de gode love, de fortræffelige formaninger og de oplysende sandheder som Gud har fyldt sit skrevne ord med? Da Jesus sagde de ord vi læser i Mattæus 7:7 talte han til mennesker som skattede hans Faders ord højt, og ikke til mennesker som sjældent eller aldrig læste det fordi de ikke tilskrev det nogen værdi. Hvis vi erkender Guds ords store værdi, vil vi handle efter Jesu ord. Vi vil ikke bare en enkelt gang, men gang på gang bede Faderen om belæring, kundskab og visdom. Hvor oprigtige og ærlige vi er i vor indstilling vil fremgå af om vi utrætteligt følger Jesu opfordring: „Bed.“
2 Vor bøn om belæring, kundskab og visdom vil blive hørt hvis vi tager Bibelen frem og studerer den. Ligesom en dør åbnes for den der gør sig den anstrengelse at banke på, på samme måde vil der, hvis vi søger efter dem, blive åbnet for adgangen til Guds ords skatte så vi kan glæde os over dem og gøre fremskridt ved hjælp af dem. Ingen andre kan søge efter dem for os. Hvor faste vi er i troen og hvor højt vi værdsætter Bibelens sandheder står i forhold til hvor meget vi personligt studerer Bibelen. Hvis vor færd skal være Gud Jehova til behag må vi bestandig værdsætte hvad han allerede har gjort og hvad han lover at gøre i fremtiden. Det er denne værdsættelse som holder den kristne nidkærheds ild ved lige. Den går ud hvis vi forsømmer at studere Bibelen.
3. (a) Hvorfor er det nødvendigt at studere Bibelen regelmæssigt? (b) Hvordan kan vi vise sandhederne i Guds ord mere end almindelig opmærksomhed?
3 Hvis vi ikke regelmæssigt studerer Bibelen vil de sandheder vi har lært, stå uklare og vage i vor bevidsthed, og vi behersker dem ikke længere. Og så kan der være fare for at vi glider bort fra troen. Apostelen Paulus advarede herom med ordene: „Derfor må vi vise det vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed, for at vi aldrig skal glide bort fra det.“ (Hebr. 2:1, NW) Vi viser Bibelens sandheder mere end almindelig opmærksomhed hvis vi atter og atter gennemgår dem i vore tanker. Så vil de rodfæstes i vort sind og ikke gå i glemme, hvad de vil hvis vi kun ofrer dem en overfladisk betragtning. Repeterer vi stoffet vil vi kunne huske det klart.
4, 5. Hvorfor må vi have en god kundskab om sandheden, og på hvilken måde skaffer vi os den?
4 Er vi indviede kristne har vi ved vanddåben givet udtryk for at vi ønsker at følge i Jesu Kristi fodspor og at aflægge et vidnesbyrd om sandheden. Da Jesus stod foran Pontius Pilatus sagde han: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Joh. 18:37) Denne sandhed må vi kende førend vi kan vidne om den. Jo bedre kendskab vi har til den, desto bedre kan vi svinge åndens sværd og nedbryde „fæstningsværker“ og „tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud“. (2 Kor. 10:4, 5) Falske religiøse lærdomme og ulogiske ræsonnementer der er blevet som stærke fæstningsværker i oprigtige menneskers sind, kan ikke uden videre nedbrydes. Hvis det skal lykkes os at bryde dem ned, må vi først lære hvordan vi skal anvende Bibelens ord, akkurat som en soldat i gamle dage måtte lære hvordan han skulle håndtere sværdet.
5 Eftersom vi er kristne, er Bibelen det eneste sværd vi kan bruge. Har vi arbejdet så meget og så flittigt med den at det falder os naturligt at have den i hånden? Kan vi behændigt uskadeliggøre falske religiøse ræsonnementer? Kan vi uden at fejle kløve argumenter der rejser sig imod sandheden? Hvis vi ikke kan det er vi nødt til at øve os mere på at benytte åndens sværd, og det kan vi gøre ved at foretage vort personlige studium af Bibelen efter bedre metoder og ved at gøre flittigere brug af det i vor forkyndelse.
Læsning af Bibelen
6. Hvilken værdi har det at læse Bibelen igennem?
6 Når vi skal studere Bibelen er det allerbedst at gå frem efter emner; men det vil ikke sige at det er værdiløst at læse Bibelen igennem. Langtfra! Ved at læse Bibelen får vi et helhedsindtryk af Guds ord og indhenter oplysninger om baggrunden for de hændelser og begivenheder den beskriver. Vi kan også bedre stedfæste vigtige begivenheder på tidens strøm og se hvornår de mennesker levede som Gud tog sig af. Vi bliver fortrolige med disse mennesker og deres gerninger. Alle disse oplysninger er af største betydning for den som skal vidne om Jehovas sandheder med et godt resultat.
7, 8. (a) Hvorfor skal et Jehovas vidne kunne svare bekræftende hvis man spørger ham om han har læst hele Bibelen? (b) Hvordan ser Selskabet på læsning af Bibelen?
7 Hvor stor en plads optager læsning af Bibelen på vor personlige studieplan? Opfordrer vi andre til at læse Bibelen jævnligt, og gør det ikke selv? Hvad vil vi svare hvis vi under et besøg hos et menneske aflægger et vidnesbyrd om sandheden og vedkommende spørger om vi har læst hele Bibelen? Kan vi uden tøven svare ja? Eller vrider vi os en lille smule og fremstammer at vi har læst næsten hele Bibelen? Kan det ikke tænkes at vedkommendes tillid til os som forkyndere af Bibelens sandheder vil svækkes dersom vi er ude af stand til at svare bekræftende på spørgsmålet?
8 Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab har i mange år tilskyndet alle til at læse Bibelen og at studere den emnevis. På trykkeribygningen i Brooklyn, New York, står der med store bogstaver: „Læs Guds ord, Bibelen, hver dag.“ Over for de tusinder af mennesker som hver dag passerer forbi giver ordene udtryk for Selskabets indstilling, at hvert eneste menneske bør læse i Guds ord hver dag. Og Jehovas vidner burde være de flittigste bibellæsere i hele verden. Det erkender man på Vagttårnets bibelskole Gilead, hvor hver eneste elev skal have læst Bibelen igennem inden studierne er afsluttet. Med rette lægges der en sådan vægt på læsning af Bibelen, for Guds ord skal være midtpunkt for hele vor tilværelse. Det er dens sandheder vi forkynder; det er dens løfter vi stoler på; det er dens principper vi efterlever. Hvis nogen skal læse Bibelen hver eneste dag må det være os.
Hvornår studere?
9. Hvorfor må et vidne bestandig lære?
9 Når vi har indviet os til Jehova og virker som vidner for ham er vi stærkt optaget. Det verdslige arbejde og forkyndelsen lægger beslag på det meste af vor tid. Når der er så meget at gøre kan det blive vanskeligt at afse tid til vort personlige studium. Men vi kan ikke undvære vort personlige studium hvis vi skal bevare vort åndelige helbred og vor åndelige modenhed. Vi har ikke råd til at forsømme det. Hvordan skal vi kunne være gode og dygtige lærere for andre hvis vi ikke selv bestandig lærer? Den travle arbejdsplan må vi lægge således til rette at der også bliver tid til vort personlige studium.
10. Hvorledes kan vi finde tid til vort personlige studium og vor læsning af Bibelen?
10 Om muligt bør vi hver eneste uge sætte tid til side til vort personlige studium. Og så skal vi også bruge tiden til at studere i, og ikke lade den gå med at se fjernsyn, lytte til radioen eller blive opslugt af andre former for underholdning. Hvis det bliver umuligt for os at foretage vort studium på en aften som vi på forhånd har sat til side, kan det være vi kan benytte en formiddag eller en eftermiddag i stedet for. En times studium med jævnlige mellemrum er bedre end slet intet studium. Har vi tid til at se adskillige fjernsynsudsendelser i ugens løb? Hvorfor ikke frigøre den tid vi benytter til at se en eller to af disse udsendelser og anvende den til at studere i? Det er også glimrende at udnytte et ledigt kvarter eller en ledig halv time til den daglige bibellæsning. Vi bør have Bibelen med os så vi kan læse og udnytte tiden når vi venter hos lægen, tandlægen eller frisøren, eller når vi kører i tog, bus eller sporvogn. Måske har vi lejlighed til at læse i Bibelen om morgenen, i frokostpausen eller om aftenen inden vi går til ro. Hvis vi gør bibellæsning til en daglig vane, vil vi kunne læse den helt ikke alene en, men adskillige gange.
11. Hvad foreslås det at vi kan gøre for at kontrollere at den tid vi benytter til studium står i et rimeligt forhold til den tid vi anvender på andre gøremål?
11 Som indviede kristne bestræber vi os for at anvende mindst ti timer i forkyndelsen hver måned. Hvorfor ikke sætte os det mål at bruge lige så megen tid til vort personlige studium? Vi må gøre os fuldstændig klart at vi er nødt til at indtage den åndelige føde hvis vi skal være åndeligt aktive. Hvis vi noterer op hvor megen tid vi bruger til at forkynde i, var det måske en idé også at holde regnskab med hvor megen tid vi bruger til at studere i. Ved månedens slutning vil vi da kunne se om den tid vi har brugt til personligt studium står i rimeligt forhold til den tid vi har anvendt på anden virksomhed.
Studér med børnene
12, 13. Forklar hvordan forældre kan undervise deres børn og hvordan de kan høre dem i det stof de har haft for.
12 Vi bør lægge en fast plan for hvornår vi skal studere med vore børn. De har lige så vel som vi krav på at lære Guds ords sandheder at kende. Og det er forældrenes pligt at undervise dem. Hver gang de studerer med dem bør de give dem noget hjemmearbejde for. Forældrene kan bære sig ad som man gør det på bibelskolen Gilead, hvor man giver eleverne et vist antal sider i en af Selskabets bøger at læse så de i næste studietime kan give en fremstilling af indholdet. På samme måde kan forældrene gennemgå en bog med deres børn. De kan også, for at skabe lidt variation, give dem nogle kapitler i Bibelen at læse og så lade dem aflægge en beretning om indholdet. Det vil også være en god øvelse for børnene at lære Bibelens bøger udenad i den rækkefølge de forekommer. Hvis der er flere børn kan forældrene øve dem i Bibelens bøger ved at nævne en bibelbog og se hvem af dem der først finder den i sin bibel. Denne form for leg er både afvekslende og belærende.
13 Når børnene aflægger en beretning på grundlag af deres hjemmearbejde, skal forældrene stille dem spørgsmål så de er sikre på at børnene har forstået stoffet. Bibelske spørgsmål kan forældrene stille dem næsten hvornår det skal være — når de kører med dem i bilen, når familien er samlet til et måltid osv. Spørgsmålene kan dreje sig om Bibelens geografi, bibelske skikkelser, bibelske begivenheder og lignende emner som de har læst om under studiet. Det gælder om at lade det blive en vane for børnene at studere, for så vil de holde fast ved den når de vokser op.
Hvordan vi skal studere
14. Hvad er det nødvendigt at afgøre inden vi begynder at studere?
14 Dersom vi skal have mere ud af vort personlige studium må vi lære hvordan vi skal studere. På den måde udnytter vi bedst den tid vi anvender til vort personlige studium. Først og fremmest skal vi på forhånd afgøre hvad vi skal studere i den tid vi har afsat til det. Det kan være vi vælger at forberede os til et af menighedens møder, at studere en af Selskabets nye bøger eller at foretage en grundigere undersøgelse af et spørgsmål eller et emne. Uanset hvad vi vil gøre, er det vigtigt at vi på forhånd sætter os et bestemt mål, så vi ikke efter tilfældighedernes spil beskæftiger os snart med det ene emne, snart med det andet. Når vi således har bestemt hvad vi vil undersøge, høster vi meget større udbytte af den tid vi bruger til studiet end hvis vi slet ikke havde et bestemt mål at gå efter. De opgaver vi af og til får tildelt i den teokratiske skole i Jehovas vidners rigssale hjælper os til at have et sådant bestemt mål for vort studium.
15, 16. (a) Beskriv hvordan vi kan gå på opdagelsesrejse i Guds ord. (b) Nævn eksempler på emner der kan tages op til undersøgelse, gerne andre eksempler end dem der er nævnt i paragraffen.
15 Engang imellem bør vi benytte vor studietid til at foretage nogle spændende opdagelsesrejser i Guds ord. Ved sådanne lejligheder skal vi sætte os det mål at finde svar på et spørgsmål som vi er blevet stillet overfor eller som er dukket op i vore tanker, eller at finde frem til baggrunden for visse begivenheder eller bestemte perioder som Bibelens historie dækker, eller for at hente oplysninger som øger vor forståelse af en bestemt profeti. Watch Tower Publications Index og emneregistrene i vore bøger og blade vil lede os på sporet af oplysningerne i Selskabets litteratur.
16 Vi kan ligeledes søge uddybende oplysninger i andre bøger end Selskabets, for eksempel geografiske kort og bibelordbøger vi har i vort private bibliotek. Glem heller ikke bibelkonkordanser, som kan give os mange oplysninger. Læser vi om steder og egne Bibelen nævner, er det værd at tage et kort frem, for det kan give os en bedre fornemmelse af hvor de pågældende steder og egne er beliggende. Tag for eksempel apostelen Paulus’ rejser. Vi får en langt bedre forståelse af dem hvis vi følger dem på et kort. Læser vi om bygningen af Salomons tempel er det værd at sætte sig ind i hvilke materialer der blev benyttet ved opførelsen. Hvor hentede man byggematerialerne, hvem udførte arbejdet, og hvilken fremgangsmåde blev anvendt? Hvordan transporterede man de vældige cederstammer fra Libanon til Jerusalem? Hvis vi studerer jødernes udlændighed i Babylon, bør vi på et kort se hvor Babylon ligger i forhold til Jerusalem. Læg mærke til hvor lang en vej fangerne måtte vandre. Går vi videre i vore undersøgelser kan vi sikkert finde ud af hvordan de blev behandlet og hvilke forhold der rådede i landet de kom til. Alle sådanne oplysninger bidrager til en bedre forståelse af det emne vi beskæftiger os med. Hvor godt vi husker stoffet afhænger i høj grad af hvor godt vi forstår det.
17. Hvorfor må vi have et ønske om at lære noget?
17 Alle disse forslag vil ikke være os til nogen nytte medmindre vi nærer ønske om at lære noget. Gør vi ikke det, er der intet som tilskynder os til at søge visdommen i Guds ord, intet der ansporer os til at tilegne os kundskab og forståelse. Hvis vi er indviede kristne, bør vi være opfyldt af ønsket om at kende vor Skaber og de ting han har ladet skrive i sit ord. Vor kærlighed til ham burde give os en uimodståelig lyst til at tilegne os kundskab og forståelse. „Den forstandiges hjerte søger kundskab.“ — Ordsp. 15:14.
18. I hvilke omgivelser kan vi bedst studere, og hvordan kan vi skaffe os sådanne omgivelser?
18 I den tid vi har sat til side til vort personlige studium bør vi sørge for at omgivelserne virker fremmende på studiet. Vi må ikke tro at vi kan studere samtidig med at radioen drøner os ind i ørene, end ikke hvis den spiller dæmpet. Et studium der skal give udbytte må foregå i rolige omgivelser. Så kan vi koncentrere os om det vi studerer. Hvad skal vi imidlertid gøre hvis huset eller lejligheden ikke er så stor at vi kan tillade os at tage et værelse for os selv og dér finde ro for støjende børn? Så må vi studere når børnene er ude eller når de er blevet lagt i seng. Hvis også dette er udelukket, kan vi gå på biblioteket eller sætte os i en park, såfremt vejret tillader det. Måske kan vi aftale med nogle venner at vi kan gå hen til dem for at studere. Deres børn kan i studietiden opholde sig i vort hjem. Eventuelt kan parterne skiftes til at være i hinandens hjem i studietiden. På en eller anden måde vil vi uden tvivl kunne finde et sted at studere i fred og ro.
19. Hvor stor betydning har det for udbyttet af studiet at vi er interesseret i stoffet og koncentrerer os om det?
19 Hvis vi skal have noget ud af vor indsats under studiet må vi koncentrere os. Er vi optaget af problemer og bekymringer, kan vi ikke samle vore tanker om emnet. Vi må prøve at lukke problemerne ude af vore tanker i den tid studiet varer og tvinge os selv til at være dybt interesseret i stoffet. Mangler interessen kan vi ikke koncentrere os om studiet, og vi sidder blot og læser side op og side ned uden at kunne huske noget. En af grundene til at mange mennesker kun høster et magert udbytte af deres studium er at de ikke koncentrerer sig. Deres tanker er helt andre steder henne, og det de læser fæstner sig slet ikke i deres bevidsthed. Måske er vi tilbøjelige til at falde i søvn under studiet. Sædvanligvis er årsagen den at vi ikke er tilstrækkeligt interesseret i stoffet. Denne interesse kan vi selv skabe ved at beslutte os til at bruge stoffet til et ganske bestemt formål. På den måde bliver der plan i vort studium, og vi vil være vågne for oplysninger vi kan bruge til formålet. Vi kan altså få mere ud af vort personlige studium hvis vi uddyber vor interesse for det foreliggende stof og samler opmærksomheden om det.
Studiemetoden
20. (a) Gør rede for hvordan vi kan danne os et helhedsindtryk af indholdet i en bog inden vi begynder at studere den. (b) Hvilken hensigt tjener det at danne sig dette helhedsindtryk?
20 Lad os sige at vi nu skal til at studere en bog som Selskabet lige har udgivet. Hvordan skal vi nu bedst studere den? Allerførst skal vi læse titlen og give os til at tænke over hvad vi ved om emnet. Det er første skridt til at få et helhedsindtryk af bogens indhold. Lad os sammenligne vor metode med den man går frem efter når man skal underkaste en bil en nærmere undersøgelse. Man kan jo ikke lære ret meget om den hvis man kun kaster et blik på de løsdele den består af, vel? Man lærer bilen nærmere at kende ved på lidt afstand at iagttage den fra alle sider. Så går man nærmere og begynder at undersøge hvordan de enkelte dele arbejder sammen, og så undersøger man detaljerne. På samme måde skal vi begynde at studere en bog. Vi må først danne os et over blik ved at læse bogens titel og indholdsfortegnelse, og dernæst tænke over de indtryk vi har fået. Så tager vi den nøjere i øjesyn idet vi læser afsnitsoverskrifterne i et kapitel og sammenholder dem med kapiteloverskriften. Det behøver ikke at tage lang tid at foretage denne forundersøgelse, og det betaler sig at gøre det.
21. Beskriv den fremgangsmåde vi bør benytte når vi læser et kapitel.
21 Da vi nu har fået en idé om hvad bogen indeholder kan vi begynde at læse det første kapitel. Under læsningen skal vi lægge nøje mærke til de sætninger som rummer hovedtankerne. De forekommer almindeligvis i begyndelsen af en paragraf, men ses dog af og til også midt inde i den eller i slutningen, hvor paragraffens hovedidé ofte er trukket op. Disse sætninger indeholder det væsentlige i paragraffen, og vi kunne derfor understrege dem. Når vi på denne måde omhyggeligt læser kapitlet igennem, kan vi danne os et overblik over dets indhold. Samme metode kan vi med udbytte anvende når vi studerer en artikel i et blad.
22. Hvilken fordel er der ved at læse ordgrupper i stedet for at læse ét ord ad gangen, og hvornår er det påkrævet at læse langsomt?
22 Når vi studerer skal vi søge at læse ordgrupper i stedet for et enkelt ord ad gangen. Ligesom vi kan holde mere end én marmorkugle i hånden, kan vort øje opfatte mere end ét ord ad gangen. Denne metode gør det muligt at læse hurtigere, og den bidrager samtidig til at vi får bedre fat i tankerne. Af og til vil vi komme ud for sværere stof som vi ikke kan læse så hurtigt igennem. Det kan være at vi oven i købet må læse langsomt og kun tage ét ord ad gangen, hvad der for eksempel kan være tilfældet når vi læser Ordsprogenes bog. Sædvanligvis er det imidlertid lettere at gribe tankerne når vi læser ordgrupper.
23. Hvad kan vi gøre for at fastholde og huske stoffet?
23 Når vi er nået til en afsnitsoverskrift bør vi standse op og i tankerne gennemgå hvad vi lige har læst. Husker vi hovedideerne? Hvis de ikke står klart for os må vi atter læse de sætninger som indeholder hovedtankerne og således støtte vor hukommelse. Er der givet en forklaring til et skriftsted skal vi prøve om Vi kan huske den. Hvis det glipper, må vi læse forklaringen endnu en gang. Efter denne korte repetition kan vi læse det næste afsnit. Mens vi læser skal vi holde kapitlets tema for øje og iagttage hvordan enkelthederne føjes sammen til en helhed.
24. (a) Hvor meget skal blyanten benyttes mens vi studerer? (b) Hvad er det fornuftigt at gøre når vi er færdige med et kapitel?
24 Det er klogt af os at have en blyant ved hånden når vi skal læse en bog eller et blad, forudsat at bogen eller bladet tilhører os selv. Så kan vi sætte streg under de vigtige ord eller de vigtige oplysninger. Lad os imidlertid bruge blyanten med måde. Understregningerne vil støtte vor hukommelse og være os til nytte når vi deltager i et fællesstudium. Selvfølgelig sætter vi aldrig streger eller mærker i en bog der ikke tilhører os. Når andre læser den bryder de sig ikke om at den er understreget for dem. Efter at vi har læst et kapitel til ende, bør vi foretage en sidste repetition af stoffet. Vi skulle gerne kunne nævne hovedpunkterne, så vi er sikre på at de sidder fast. Det kan hjælpe at tænke på hvad vi ville have fortalt en anden om det vi lige har læst.
25. Hvorledes kan vi lade tankerne arbejde med stoffet mens vi studerer?
25 Hvis vi tænker aktivt når vi læser, vil vi ikke føle os tomme når vi har læst en side eller to. Hjernen må arbejde med under læsningen dersom vi skal høste udbytte. Skildres der begivenheder skal vi prøve at udmale dem for vort indre blik. Hav øje for de grundsandheder der drages frem og for de opfyldelser af profetier opmærksomheden henledes på. Ligeledes skal vi sammenligne vore egne handlinger med den vejledning der gives, så vi anvender den på os selv. Vi må tillige spejde efter nye tanker og være opmærksomme på af hvilken grund særlige udtalelser fremsættes. Lad tankerne arbejde med stoffet. Vær på udkig efter ideer og tanker du kan anvende i forkyndelsen af Guds ord. Alt det som er nævnt her vil hjælpe os til at få et rigt udbytte af vort personlige studium.
26. Hvilke gode resultater høster vi ved at foretage vort personlige studium efter bedre metoder?
26 Vi vil virkelig få meget mere ud af vort personlige studium når vi følger de retningslinjer som her er blevet skitseret. Jo mere vi lærer, desto bedre kan vi over for andre begrunde det håb vi ejer, jo sikrere bliver vor dømmekraft når vi skal træffe en afgørelse, og desto stærkere bliver vor overbevisning om at vi gør det rette. Troens skjold vil yde os større beskyttelse imod verdens skepticisme og ateistiske propaganda. Vi vil blive dygtigere til at holde elevforedrag i menighedens teokratiske skole, og vore kommentarer i bibelstudiekredsen vil i højere grad være de tilstedeværende til gavn og opbyggelse. Vi vil mere tillidsfuldt kunne forkynde fra dør til dør, kvaliteten af vore genbesøg hos interesserede mennesker vil blive bedre, og vore bibelstudier i folks hjem vil blive mere oplysende og belærende. Vi vil ikke blive ved med at være åndelige spædbørn men vokse til åndelig modenhed. Bedre studievaner vil bevirke at vi går mere støt på vejen der fører til livet.
27. Hvordan skal vi betragte Guds ord?
27 Vi skal betragte Guds ord som et skatkammer med åndelige rigdomme som vi kan få i eje hvis vi flittigt leder dem op. De kan sikre os værdier der ikke lader sig købe med sølv og guld. Så længe vi lever må vi hæge om disse skatte, finde glæde i at meditere over dem og tale til andre om dem. De skal være midtpunktet for alle vore interesser. Vi kan vise hvor højt vi skatter dem og hvor meget vi ønsker at bruge dem med god virkning i forkyndergerningen ved at studere Guds ord flittigt og metodisk så vi får mere ud af vort personlige studium.