Spørgsmål fra læserne
■ Døde den ægyptiske Farao sammen med sin hær, da denne, som nævnt i Anden Mosebog, gik til grunde i Det røde Hav?
Ja, Farao omkom også i Det røde Hav, skønt dette ikke direkte nævnes i Anden Mosebog. Der står:
„Og ægypterne, alle Faraos heste, vogne og ryttere, satte efter [israelitterne] og forfulgte dem midt ud i havet. . . . Men [Jehova] sagde til Moses: ’Ræk din hånd ud over havet, så skal vandet vende tilbage over ægypterne, deres vogne og ryttere!’ Da rakte Moses sin hånd ud over havet; . . . Da vendte vandet tilbage og overskyllede vognene og rytterne i hele Faraos krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i havet; ikke en eneste af dem blev tilbage.“ — 2 Mosebog 14:23-28.
Her nævnes Faraos ryttere og hele hans krigsmagt, men det nævnes ikke direkte om Farao selv også omkom. Det fremgår heller ikke af israelitternes sejrssang, hvori det hedder: „Faraos vogne og krigsmagt styrted han i havet, hans ypperste vognkæmpere drukned i Det røde Hav.“ — 2 Mosebog 15:4.
I Salme 136:1-15 nævnes det imidlertid at Farao selv også omkom. I denne salme rettes der en tak til Jehova fordi han ’slog Ægyptens førstefødte, førte Israel ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm, kløved Det røde Hav og førte Israel midt igennem det, og drev Farao og hans hær i Det røde Hav’.
Denne salme supplerer altså oplysningerne i Anden Mosebog og peger på at den stolte Farao, der havde undertrykt israelitterne, omkom i Det røde Hav.
■ Hvorfor siger Jehovas Vidner at der vil komme et paradis på jorden når „paradiset“ i Andet Korinterbrev 12:1-4 forbindes med „den tredje himmel“?
Sammenhængen viser at det paradis der nævnes i Andet Korinterbrev 12:1-4, ikke er et bogstaveligt, jordisk paradis. Mange passager i Bibelen viser imidlertid at Gud vil genindføre et bogstaveligt paradis på jorden.
Det står fast at det paradis som Adam og Eva, vore første forældre, levede i, var bogstaveligt. Det var en smuk park eller have, hvilket også er grundbetydningen af de hebraiske, græske og persiske ord der gengives med „paradis“. Her havde Adam og Eva udsigt til at leve evigt i lykke og sundhed. Dette jordiske paradis gik imidlertid tabt for dem da de gjorde oprør og syndede og Gud måtte udvise dem af Edens have.
Hvilken betydning har dette da for os, nu og i fremtiden? Det må indrømmes at der i øjeblikket ikke er noget der tyder på at vor jord er ved at blive omdannet til et paradis. Forurening og ødelæggelse tager til. (Åbenbaringen 11:18) Det var imidlertid Guds hensigt at der skulle være et paradis på hele jorden, og det er utænkeligt at Guds hensigt skulle slå fejl. Han fuldfører alt hvad han begynder på. Det var med dette formål han lod sin søn bringe et genløsningsoffer; hvorved grundlaget blev lagt for at vore synder kunne blive tilgivet og den synd vi har arvet fra Adam kunne blive overvundet. (1 Timoteus 2:5, 6; Romerne 5:18) Når det er fuldført vil mennesker igen kunne se frem til evigt liv, sådan som Adam og Eva kunne. Hvor vil de da kunne leve evigt?
Det var Guds oprindelige hensigt at menneskene skulle leve evigt i et paradis på jorden, og Guds hensigt kan ikke slå fejl, lige så lidt som nogen kan forhindre ham i at gennemføre den. (Esajas 55:11) Viser det da ikke at vi kan se frem til at mennesker vil få evigt liv her på jorden, og at de paradisiske forhold vil blive genindført på jorden? Der er talrige bibelske beviser for at det forholder sig sådan, og at Guds vilje vil ’ske på jorden som den sker i himmelen’. (Mattæus 6:10; Åbenbaringen 21:4, 5) En mere omfattende behandling af disse bibelske beviser findes i artiklen „Lover Bibelen et paradis på jorden?“ i Vagttårnet for 15. januar 1984.
Hvordan skal vi da forstå Paulus’ ord i Andet Korinterbrev 12:1-4? Han fortæller selv klart at han her taler om „overnaturlige syner og åbenbaringer fra Herren“. Det ser ud til at han selv var den der fik et særligt syn, en henrykkelse, der gav ham indblik i noget som på hans tid endnu hørte fremtiden til. Han nævner at han blev „bortrykket til paradiset“. Eftersom han også omtaler „den tredje himmel“ ser det ud til at det er noget åndeligt han hentyder til, og ikke et bogstaveligt paradis. Der findes også bibelske fortilfælde for noget sådant.
Mange profetier i De hebraiske Skrifter forudsiger at jøderne fra deres fangenskab i Babylon ville blive ført tilbage til deres hjemland. Disse profetier viser at landet og dets bogstavelige udseende ville blive forskønnet, men profetierne omtaler desuden at der ville ske en forandring med hensyn til folket, de hjemvendte jøder. Esajas skriver for eksempel at Jehova ville give Israel „nye kræfter“, og han fortsætter: „Du bliver som en vandrig have.“ Og et andet sted: „Man kalder dem retfærds ege, [Jehovas] plantning til hans ære.“ (Esajas 58:11; 61:3; se også Salme 1:3.) I et lignende billedsprog omtalte Esajas en tidligere periode og sagde at israelitterne, når de var trofaste mod Jehova, var som en vingård for ham. Når de var troløse var de som vintræer der bar vilde druer og måtte ødelægges, så der i stedet voksede torn og tidsel. — Esajas 5:1-7.
Vi har altså god, bibelsk grund til at opfatte det syn Paulus omtaler i Andet Korinterbrev 12:4, som noget der hentyder til en genoprettelse af den åndelige velstand blandt tilbedere af Gud, en genoprettelse der på Paulus’ tid lå ude i fremtiden. Paulus forudsagde selv at der før Herrens ’nærværelse’ ville ske et frafald fra den sande kristendom. (Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Tessaloniker 2:3-8) Men denne situation skulle ikke vare ved. Den sande kristne menighed „Guds mark under dyrkning“, ville igen blomstre op og bære frugt. (1 Korinter 3:9) Vi forstår at det er dette paradis Paulus så i sit syn. Når han omtaler et sådant åndeligt paradis, betyder det dog på ingen måde at vi har ringere grund til at stole på de mange bibelske løfter om at der snart vil blive indført et paradis her på jorden, i overensstemmelse med det der oprindelig var Guds hensigt med jorden.