tillader Jehova at hans tjenere bliver fristet af Satan Djævelen. Hvorfor tillader Gud det? Fordi Djævelen pralende har sagt at han kunne vende hele menneskeslægten bort fra Gud hvis han fik lejlighed til det. Men hvordan besvarer Gud så denne bøn om ikke at lede sine tjenere i fristelse?

I det væsentligste på to måder: først og fremmest ved at styrke dem til at modstå fristelser. Dette gør Gud gennem sit sandhedsord Bibelen, sin hellige ånd og sin organisation af trofaste tjenere. For det andet ved forud at advare dem om de prøvelser der kommer. De første kristne var så grundigt advaret at en af dem kunne sige: „Hvad [Satan] har i sinde, det ved vi.“ (2 Kor. 2:11) Hvis et menneske handler i overensstemmelse med denne bøn og benytter sig af de her nævnte foranstaltninger fra Gud, vil det ikke blive ledt i fristelse. Fristelsen vil ikke gøre vedkommende skade, for følgende bibelske forsikring vil gøre sig gældende: „Gud . . . vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ — 1 Kor. 10:13.

„Men udfri os fra den Onde.“ Hvis et barn viser sig loyalt under prøver, vil en kærlig jordisk fader så ikke udfri det hvis det angribes af en ond modstander? Jo, og det samme vil den himmelske Fader gøre. Han vil udfri sine børn fra den ondes, Satan Djævelens, angreb. Han vil skabe vej ud for dem, idet han vil lede dem gennem afslutningen på denne tingenes ordning, ved hvilken han vil udslette Satan og hele hans onde organisation og føre sine børn ind i en ny verden. Dér vil de for evigt glæde sig over de velsignelser der strømmer ned fra Guds rige, som de så længe har bedt om måtte komme. — 2 Pet. 3:13.

I den autoriserede danske oversættelse af 1948 er ordene: „thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen“ tilføjet i en klamme efter Jesu mønsterbøn. Disse ord står imidlertid ikke i de gamle manuskripter som for eksempel Codex Sinaiticus, Codex Vaticanus 1209, Codex Bezae og Codex Palimpsestus Dublinensis, sidstnævnte fra det sjette århundrede. De er derfor øjensynligt falske, og mange moderne oversættelser udelader dem.

Jesus gav ikke sine efterfølgere denne bøn for at de skulle gentage den som en remse uden at tænke over dens betydning. Han lærte dem den for at få dem til at vende opmærksomheden mod det vigtigste i livet — Guds navn og rige. Bønnen skulle tjene som et afskrækkende middel mod materialisme, som en opfordring til at lægge en kærlig, tilgivende ånd for dagen, og som en beskyttelse mod Djævelens fristelser. Hvilken dyb betydning ligger der ikke i ordene i fadervor!

Åndelig underernæring

● Den amerikanske præst og religiøse skribent Roy L. Smith har skrevet om den åndelige føde der serveres i kristenhedens kirker: „Et folk der vil sælge principper for profit, bytte viljestyrke bort for fornøjelser, eller ofre mod for dividende, må være forberedt på den opløsning der uundgåeligt bliver følgen. Årsagen til dette sammenbrud er åndelig underernæring. Der har været megen føde vi kunne spise af, men den har ikke kunnet give os styrke til at klare de kriser vi har oplevet. For mere end en generation siden gjorde dr. Stephen M. Babcock ved universitetet i Wisconsin den forbavsende opdagelse at kvæg kunne æde uhyre mængder føde og samtidig sulte ihjel. Nye undersøgelser afslørede at det er vitaminerne der giver den modstandskraft der skal til for at livet kan fortsætte, og at fødens værdi afhænger af dens vitaminindhold. Det åndelige sammenbrud nu i disse sidste dage er et bevis på at vi har indtaget føde uden åndelige vitaminer. . . . Vi har fået rigeligt at spise, men er ikke blevet velnærede.“ — Treasury of the Christian Faith, s. 267.