Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvorfor kristne må være anderledes
    Vagttårnet – 1963 | 1. januar
    • gud“ har gjort mennesker blinde for de kristne sandheder, „så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede“. (2 Kor. 4:4) Apostelen Johannes viste hvem han var da han sagde: „Hele verden er i den Ondes vold.“ (1 Joh. 5:19) Verdens slette frugter genspejler dens onde, usynlige hersker, Jehova Guds ærkefjende. Hvordan kan en kristen søge at være antagelig for verden og dens hersker og samtidig forvente at være antagelig for Gud?

      Følger forskellige veje

      Kristendommens vej og verdens vej er to forskellige veje. De går i hver sin retning. Den kristne kan ikke gå på begge veje på samme tid. Han kan ikke nære kærlighed til Gud og samtidig nære kærlighed til et system der krænker hans love, ignorerer hans formaninger, modstår hans hensigter og forfølger hans tjenere. Hvis han elsker verden er det umuligt for ham også at elske Gud. Dette påpegede Johannes da han sagde: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.“ (1 Joh. 2:15) Kærlighed til Faderen gør automatisk den kristne anderledes end verden fordi han vil søge at adlyde Faderens love. Bliver han på denne vej kan han undgå at lide samme skæbne som verden.

      Johannes viser hvad dens skæbne bliver: „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:17) Eftersom verden og dens onde lyster vil forgå, må vi slutte at de der går på den vej vil forgå sammen med den. Herom sagde Jesus: „Vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den.“ (Matt. 7:13) Det er Guds hensigt at fjerne den verdslige tingenes ordning og dens onde usynlige hersker.

      Vejen til liv er loyal hengivenhed og lydighed mod Jehova Gud. Den er kærlighed til Gud og kærlighed til næsten. Den er efterlevelse af Bibelens principper og en god kristen adfærd. De der elsker ret og retfærdighed vil følge denne vej selv om de derved bliver anderledes end verden. De forstår at det er langt bedre og langt mere værd at opnå godkendelse af universets retfærdige hersker end af en uretfærdig og afskyelig verden. De vil ønske at være i overensstemmelse med sand kristendom fremfor med denne verden.

  • Materiel føde i bytte for åndelig
    Vagttårnet – 1963 | 1. januar
    • Materiel føde i bytte for åndelig

      ● Et af Jehovas vidner modtog i foråret en indbydelse til at overvære Rigets tjenesteskole. Kursuset skulle begynde inden kampagnen med Vagttårnet var forbi. „Jeg var besluttet på at gøre alt hvad der stod i min magt for at nå målet, tredive abonnementer, for en specialpioner,“ sagde dette vidne. „Da der er megen arbejdsløshed om vinteren benyttede jeg et af de forslag Rigets Tjeneste har givet, og tilbød abonnementer i bytte for fødevarer. I et tilfælde tegnede jeg et abonnement for halvtreds cents og tolv æg; et andet sted fik jeg femogtyve cents og seks æg for et halvt års abonnement. Ofte fik jeg majsmel, kartofler eller høns i bytte. Jeg arbejdede hårdt for at nå at besøge alle der havde udtrykt ønske om at abonnere, og da jeg rejste hjemmefra den 11. april havde jeg tegnet seksogtyve abonnementer, heraf de tre i den sidste uge.“

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del