Styrket af en kraft som er ud over det normale
„Den kraft som er ud over det normale, [er] Guds og ikke fra os selv.“ — 2 Korinter 4:7.
1. Hvad vidste Jehova i forvejen om vor tid, og hvordan advarede han sine tjenere om dette?
JEHOVA vidste allerede for længe siden at der ville komme kritiske tider for alle jordens nationer. Han var klar over at menneskehedens selviskhed og ondskab til sidst ville frembringe en uhyggelig høst af fordærv og vold. Jehovas ånd tilskyndede apostelen Paulus til at nedskrive denne tydelige advarsel: „Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til godhed, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men viser sig falske når det gælder dens kraft.“ (2 Timoteus 3:1-5) Et farligt klima for dem der ønsker at tjene sandhedens Gud!
2. Ville det være let for Jehovas tjenere at gøre hans vilje, og hvad måtte de have for at kunne fuldføre deres hverv?
2 Og dog var det under sådanne vilkår at Jehova havde til hensigt at lade sit navn og sit rige forkynde over hele jorden. Hvem skulle udføre dette arbejde? Det folk han åbenbarede sit navn og sine hensigter for — Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) Jehova vidste i forvejen at hans vidner ville møde modstand fra herskere der ville betragte hans rige som en udfordring og en rival. (Salme 2:2, 3) Han vidste også at de ville komme ud for de samme problemer og lidelser som alle andre mennesker. Alt dette ville de ikke kunne klare i egen kraft; de ville få brug for en kraft ud over det normale. Har deres Gud truffet foranstaltninger til at give dem denne kraft?
3. Hvordan ligner den måde hvorpå Jehova sørger for sine tjenere i disse kritiske tider, den måde han sørgede for apostelen Paulus på?
3 Det som apostelen Paulus oplevede besvarer vort spørgsmål. I Andet Korinterbrev 11:23-27 kan vi læse om nogle af de farer han blev udsat for. Da Jehova havde sat Paulus til at tjene som apostel og lærer for nationerne, var det dette undervisningsarbejde Paulus først og fremmest koncentrerede sig om. (Romerne 11:13) Men hvordan kunne han overleve alle farerne og fuldføre det hverv han havde fået? Jehova holdt øje med sin loyale tjener og udfriede ham, ofte i sidste øjeblik, hver gang der opstod en kritisk situation. For at Paulus kunne udføre sin kristne tjeneste med et godt resultat, skænkede Gud ham „den kraft som er ud over det normale“. (2 Korinter 4:7) Denne kraft satte apostelen i stand til at holde ud under lidelser og afsavn. Paulus lagde ikke skjul på at det var fra Gud han fik denne hjælp. Han skrev for eksempel: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:13.
4. Erkendte Paulus at han fik denne hjælp fra Gud, og hvordan virkede den på ham?
4 Foruden at Gud mirakuløst greb ind for at hjælpe Paulus, lader det altså til at han gav ham en særlig kraft. Denne kraft gjorde det muligt for apostelen at holde trofast ud og at udføre sin tjeneste. I overensstemmelse hermed skrev han: „Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed; den er nemlig en Guds kraft til frelse for enhver som tror.“ (Romerne 1:16) Den gode nyhed blev — ligesom betydningen og anvendelsen af mange gamle profetier — åbenbaret for Paulus, og han var overbevist om at den var sand. Kundskab om sandheden, og værdsættelse af den, var utvivlsomt også med til at give ham styrke.
Jehovas vidunderlige foranstaltninger
5. Har Jehova i samme grad været opmærksom på hvilke behov hans jordiske vidner i nutiden har?
5 Hvordan forholder det sig med Jehovas jordiske tjenere i disse sidste dage? Har Gud sørget for dem? Ja! Ligesom apostelen Paulus har vi de mange vidunderlige profetier i Bibelen. Da Jehova i forvejen vidste hvad hans tjenere ville få brug for, tilvejebragte han gavmildt disse skrifter til deres forvisning og trøst. Lyset over disse profetier ville blive klarere efterhånden som tiden for deres opfyldelse nærmede sig.
6. Hvordan har den profeti Gud gav Esajas, trøstet og styrket Jehovas folk i dag?
6 En af disse profetier blev nedskrevet af Esajas, Amoz’ søn, omkring 700 år før Jesus Kristus blev født. (Esajas 1:1) Esajas nedskrev stærke anklager, ikke blot mod sit eget land, Israel, men også mod Israels mange nabolande, store som små. Ind imellem disse domsbudskaber overbragte profeten gode nyheder til de loyale tilbedere af Jehova — nyheder der ville trøste dem i alle deres trængsler. Og nøjagtig ligesom trofaste jøder på Esajas’ tid hentede styrke og håb i Jehovas gode nyheder, bliver de loyale i dag trøstet, styrket og velsignet når Jehovas storslåede løfter opfyldes i forbindelse med dem.
7, 8. (a) Hvordan styrkede og opmuntrede ordene i Esajas 32:1, 2 de gudfrygtige jøder på Esajas’ tid, og navnlig i betragtning af hvilke omstændigheder? (b) Hvordan kan de samme ord anvendes på Jehovas vidner i nutiden?
7 En sådan opmuntring finder vi i Esajas, kapitel 32. I de første to vers fremsættes et løfte der opfyldes netop nu: „Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster styre med ret, hver af dem som læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land.“ Hvor må dette have været en god nyhed for de oprigtige tilbedere af Gud på Esajas’ tid, der så længe havde været underlagt troløse konger og fyrster!
8 Men også for Jehovas vidner i dag er dette en god nyhed! Den indsatte konge, Jesus Kristus, har navnlig siden 1919 opbygget en god tilstand blandt sine disciple på jorden. Han har sat „fyrster“ (hebraisk: sarim) over dem, og som forudsagt fører disse tilsyn på en retfærdig og kærlig måde. Som en modsætning til de mange undertrykkende og selviske herskere i verden har kongen i Guds organisation ladet retfærdige mænd fremstå, mænd der ikke æres som hierarkiske „kirkefyrster“ eller lignende. De er derimod ydmyge tjenere der er oprigtigt interesseret i alle de symbolske får som Jehova har samlet i én hjord. Disse mænds tilsyn har i sandhed vist sig at være styrkende, og de vil endvidere fungere som fyrster i den nye ordning.a
9. Hvilken forandring har fundet sted inden for Jehovas folk?
9 Dette har fremkaldt en omfattende forandring i Jehovas organisation af jordiske tjenere. Det er som der siges i Esajas 32:3: „De seendes øjne skal ej være blinde, de hørendes ører skal lytte.“ Da de ivrigt ønsker at tjene Jehova og give ham ære, har han åbnet deres hjertes øjne og deres forstands ører. Han har givet dem et betagende indblik i hvad der er hans vilje med dem. Loyale vidner for Jehova støtter sig ikke til demokratiske holdninger og fremgangsmåder. De er klar over at de tjener i en teokratisk organisation, en organisation hvori man finder frem til hvad der er Guds vilje og derefter handler i overensstemmelse med den. Vi giver den store Teokrat æren for at han har åbenbaret sine hensigter for sine ydmyge, villige tjenere på jorden.
10. Nævn nogle af de velsignelser Jehovas oplyste folk kan glæde sig over.
10 Prøv engang at tænke over hvor mange velsignelser Jehovas tjenere har modtaget. De kan blandt andet glæde sig over nøjagtig kundskab om Jesu Kristi nærværelse som konge siden 1914, om det klare skel mellem Guds synlige organisation og Satans, om at Riget skal forkyndes i stor udstrækning før afslutningen på Satans verden, om blodets hellighed og om betydningen af at give Gud hvad Guds er. I Jehovas Vidners organisation har man nu en ledelsesform som den der fandtes blandt de kristne i det første århundrede. Den paradisiske tilstand der nu hersker blandt sande tilbedere, er også en rig velsignelse. Alt dette og meget andet som Jehova har skænket sine tjenere, giver dem ikke blot kraft men også fred, enhed og tilfredshed, selv på dette kritiske tidspunkt i historien.
11. Hvordan har Jehova tugtet eller undervist sine jordiske repræsentanter, og hvilke skriftsteder viser at dette var påkrævet?
11 Jehova har givet sine tjenere en samvittighed der er ledet af Bibelen, hvilket betyder at de lytter til hans formaninger og retter sig efter dem, ja efterlever dem i dagligdagen. (Salme 25:10, NW) De er blevet advaret imod de urene og smudsige handlinger Gud hader. De selviske, umoralske og lyssky handlinger som nogle af dem førhen har begået, hører nu fortiden til. (1 Peter 4:3) Dette må kunne siges om alle der fortsat ønsker at have del i Rigets velsignelser. De må alle være mentalt, moralsk og fysisk rene for at kunne nyde det privilegium at frembære lovprisningsofre for Jehova, „[en] offergave . . . i retfærdighed“. (Malakias 3:3; Esajas 52:11) Alle loyale vidner for Jehova oplever en vidunderlig følelse af tryghed ved at høre sammen med skarer af mennesker der er virkelig forenede i den lykkebringende tjeneste for Skaberen!
Undervisning fra Gud
12. Hvordan er Esajas 32:4 gået i opfyldelse blandt Jehovas tjenere i nutiden?
12 I Esajas 32:4 siges der videre: „Letsindiges hjerte skal nemme kundskab, stammendes tunge tale flydende, rent.“ Under den første verdenskrig manglede Jehovas salvede rest nøjagtig kundskab; den var stadig besmittet med babyloniske opfattelser, og den teokratiske ordning var endnu ikke begyndt at virke. I 1919 udfriede Gud ’resten’ fra fangenskabet i Babylon og gav den derefter større kundskab om hans sandhed. Ved hjælp af denne sandhed har ’restens’ medlemmer lært at være fornuftige, ikke letsindige. De taler nu med troens sikkerhed og stammer ikke længere i frygt og usikkerhed. Hvordan kan vi hver især blive modne, modige forkyndere af den gode nyhed? Det kan vi ved at få fuldt udbytte af undervisningen fra Gud, hvoraf vi modtager en stor del ved møderne i Jehovas Vidners rigssal. Der er for eksempel ingen tvivl om at den teokratiske skole er et af de midler hvorved Jehova har velsignet sine tjenere og givet dem styrke til at forkynde sandheden frimodigt og letforståeligt.
13. Hvilken tale må vi vogte os for?
13 På samme måde har Gud lært sine tjenere at de ikke skal love noget de ikke agter at holde, og ikke bagtale andre eller sige noget sårende om dem. Guds velsignelse vil afgjort hvile over dem der giver agt på vejledningen i Prædikeren 5:1: „Lad ikke din mund løbe eller dit hjerte haste med at udtale et ord for Guds åsyn; thi Gud er i Himmelen og du på jorden, derfor skal dine ord være få.“ Dette viser hvor vigtigt det er at vi aldrig opløfter vor røst i bitter kritik af Herrens organisation eller dens udnævnte repræsentanter. Jehova er den alvidende Dommer, over for hvem vi må stå til regnskab for en sådan kritik og enhver anden „unyttig udtalelse“. — Mattæus 12:36, 37; 3 Mosebog 19:16; Judas 8.
14. Hvilken advarsel får Jehovas folk her, og hvordan understreges dette i Ordsprogene 29:20?
14 Blandt dem der kun har foragt tilovers for Jehovas undervisning er der nogle der beklager sig og kritiserer Jehovas rene organisation og dens regler til opretholdelse af fred og god orden. Har man en sådan indstilling er der ikke meget der skiller én fra dem der åbenlyst gør oprør. Dette gik op for Kora og hans tilhængere da de dristede sig til at være hastige til at tale imod Guds tjener Moses, hvilket førte til deres fuldstændige undergang. (4 Mosebog 16:1-40) I samme forbindelse siges der i Ordsprogene 29:20: „Ser du en mand, der er hastig til tale, for en tåbe er der snarere håb end for ham.“
15. Hvordan finder ordene i Esajas 32:5, 6 anvendelse på Jehovas tjenere i dag?
15 Jehova har også velsignet sit folk med visdom til at skelne mellem det der er godt og det der er ondt. De er på vagt over for enhver der kommer til dem med milde ord og glat tale, og som måske endda har gaver med i den hensigt at vende den uagtsommes hjerte bort fra sandheden. (Jævnfør Første Timoteusbrev 6:20, 21; Judas 16.) Fra falsk religion vil nogle måske prøve at overbringe dem en god nyhed der afviger fra den gode nyhed de har modtaget fra Jesus Kristus og hans apostle. De der viser sig uforstandige og principløse ved at kritisere Jehovas organisation, vil ikke blive udnævnt til tjenere i menigheden. Dette er i harmoni med ordene: „Den uforstandige vil ikke længere blive kaldt storsindet; og den principløse vil ikke blive omtalt som ædel; for den uforstandige taler blot uforstand, og hans hjerte øver ondt, for at udvirke frafald og tale egensindigt mod Jehova [’tale afsind mod Jehova’, Buhl] for at lade den sultnes sjæl blive tom og lade den tørstige mangle drikke.“ — Esajas 32:5, 6, NW.
16. (a) Hvilke ideer har frafaldne fremsat? (b) Hvad siges der i denne forbindelse i Esajas 32:7?
16 Er det ikke sandt at de der har forladt os i årenes løb fordi ’de ikke var af vor slags’ og som forsøger at lokke andre til at følge den samme livsfarlige kurs, har afskåret sig fra kilden til fast åndelig føde og forfriskende åndeligt vand? (1 Johannes 2:19) Og disse uforstandige, der langtfra er gavmilde over for dem der hungrer og tørster efter retfærdighed, kan ikke se at det organiserede forkyndelsesarbejde haster i vor tid. De ville være tilfredse med at hver enkelt selv læste Bibelen og lod sig lede af sin egen fortolkning af den, i stedet for at blive bragt ind i en enhed blandt mennesker der er oplært til at leve og handle i overensstemmelse med Guds ords formaninger og høje principper. (Salme 133:1-3; 1 Korinter 1:10) De ville forlede andre til at tro at Jehova vil blive ved med at tilgive syndere så længe de blot viser nogle ydre tegn på anger. I denne forbindelse er det interessant at læse hvad der i Esajas 32:7 siges om frafaldne i det gamle Israel: „Den principløses midler [hvormed han gennemfører sin hensigt] er onde; han har rådet til skamløse gerninger for at ødelægge de nødstedte med falske ord, endog når den fattige udtaler hvad der er ret.“ — NW.
17. (a) Hvem udvalgte Jesus som sine disciple? (b) Hvilke spørgsmål opstår angående deres fremtidige virksomhed i denne onde verden, hvor forholdene til stadighed forværres?
17 Jesu sande disciple, som han har udvalgt fordi de erkender deres åndelige behov, „udtaler hvad der er ret“. De uforstandige modstandere er derimod ikke interesseret i sandhedssøgende menneskers sande velfærd. De er kun opsat på at hverve tilhængere, uden at bryde sig om den fare de udsætter sig selv og andre for. Vi kunne imidlertid spørge om Jehova vil tillade at oprigtige mennesker bliver indfanget af falske ræsonnementer. Har han truffet foranstaltninger til at velsigne sine tjenere og deres verdensomspændende forkyndelsesarbejde?
[Fodnote]
Hvad vil du svare?
■ Hvordan har Jehova styrket sine vidner i dag?
■ Hvordan passer ordene i Esajas 32:1, 2 på Jehovas Vidner?
■ Nævn nogle af de velsignelser Jehovas oplyste folk kan glæde sig over.
■ Hvordan finder Esajas 32:5, 6 anvendelse i dag?
[Illustration på side 17]
Nægter du at lytte til forbitret kritik af Jehovas organisation? Det bør du