tilstrækkeligt mål. Lad os læse Paulus’ beskrivelse i de næste vers (8-12) her i 2 Korinterbrev, kapitel 4 2Kor 4:8-12: „På alle måder er vi hårdt trængte, men ikke indestængte, tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte, men ikke forladte, slået til jorden, men ikke slået ihjel. Altid bærer vi Jesu dødslidelse med os på vort legeme, for at også Jesu liv må blive åbenbart i vort . . . dødelige kød. Så gør døden da sin gerning i os, men livet sin gerning i jer!“

„Så gør døden da sin gerning i os, men livet sin gerning i jer!“ Da apostelen skrev disse ord hentydede han til sig selv, sine medapostle og andre medarbejdere, i modsætning til de nyligt oprettede menigheder af troende i Grækenland. Men hvor udmærket illustrerer disse ord ikke det forhold der består imellem Guds salvede rest af skattebærende kar og hans „andre får“ der har den store forret at forvalte den livgivende sandhed og som nidkært og trofast tager del i den storslåede tjeneste at forkynde at Riget nu er oprettet! I Åbenbaringen 22:17 (NW) bliver der sagt til os: „Ånden og bruden vedbliver at sige: ’Kom!’ Og lad enhver der hører sige: ’Kom!’ Og lad enhver der tørster komme; lad enhver der ønsker det frit tage livets vand.“ Disse ord lader ingen tvivl tilbage om at tjenesten i vor tid varetages af begge de to klasser. Denne hellige tjeneste vil de fortsætte med at udføre lige til og igennem slaget ved Harmagedon, som det blev vist i det svar Esajas fik da han spurgte hvor længe han skulle fortsætte med at bringe budskabet til folket: „Til byerne er øde, uden beboere, og husene uden et menneske, og agerjorden ligger som ørk!“ (Es. 6:8-12) Efter kristenhedens fald vil der blive forkyndt mod det gudløse element der da er ved magten, indtil „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ødelægger dem, og Guds egen universelle suverænitet står retfærdiggjort til evig tid.

Den allerede „store“ skare af Herrens „andre får“ vil fortsætte med at vokse i antal, hvorimod resten af de salvede lemmer på Kristi legeme formindskes år for år efterhånden som dens medlemmer afslutter deres livsløb, trofaste til døden. De har imidlertid fået det dyrebare løfte at „deres gerninger følger dem“. De vil erfare en øjeblikkelig opstandelse og straks få deres andel i den regerende konges og brudgoms arbejde. Intet under at Åbenbaringen kalder dem „lykkelige“. — Åb. 14:13, NW.

til, indtil de hedenske riger og herredømmer ender og indtil Jesu Kristi tusindårsrige vinder den herlige fred som følger efter Harmagedon, når al djævleinspireret menneskelig propaganda vil være blevet bragt til tavshed og den propagandistiske krigsførelse mellem kommunismen og dens modstandere og imod Guds rige vil høre op for stedse.

27. Hvilke egenskaber må vi vise over for dem der er gunstigt stemt over for pagten og Riget, og hvad vil Jehova til gengæld vise os?

²⁷ Må vi derfor altid være sande og loyale over for rigspagten med Jehovas større David. Må vi vise miskundhed og sandhed over for mennesker der respekterer denne pagt og som står op for det rige der blev lovet ved denne pagt. Ordsprogene 3:3, 4 (NW) siger: „Miskundhed og sandhed, måtte de ikke forlade dig. Bind dem om din hals. Skriv dem på dit hjertes tavle, og find således gunst og god indsigt i Guds og det jordiske menneskes øjne.“ Gør vi det vil vi erfare at Jehova Gud vil omfatte os med de samme ædle egenskaber gennem sin konge Jesus Kristus, og at vore sjæle vil blive holdt i live for evigt. „Alle HERRENS [Jehovas] stier er miskundhed og trofasthed for dem, der holder hans pagt og hans vidnesbyrd.“ — Sl. 25:10.