-
„Lad jer forlige med Gud“Vagttårnet – 1954 | 1. april
-
-
Men for deres vedkommende, som har det håb at opnå liv på den rensede jord, kommer forligelsen med Gud først fuldt ud i stand ved slutningen af Kristi tusindårige regering. Da vil Guds folk fryde sig over kundskaben om den forligelsesforanstaltning, de nu ser med troens øjne, og som giver dem fred i sindet. Under Kristi retfærdige styre vil den paradisiske skønhed, der rådede i Edens have, blive udstrakt til at omfatte hele jorden, idet hundredtusinder af overlevende fra Harmagedon i fællesskab vil arbejde på at forskønne deres jordiske hjem, og Guds hensigter vil blive fuldbyrdet, idet mennesker vil tjene under hans ledelse.
40. Hvilken vej er det klogt at følge trods alle vanskeligheder?
40 I betragtning af alt dette bør vi aldrig blive trætte eller give op, når vi gør det rette, selv om vi lider trængsel og bliver forfulgt, fordi vi holder urokkeligt fast ved sandhedens ord. Der siges os, at vor gråd måske vil vare en nat, men at morgenen vil bringe fryd og glæde, og det vil være noget, som alle de, der får den forret at være med i den nye verden under Kristi varige regering, kommer til at erfare. Under Satans herredømme oplever vi nu menneskehedens allermørkeste tid, men selv dette mørke er ved at vige for den nye retfærdige verdens gryende dag. Vil det blive din forret at se og glæde dig over disse skelsættende forandringer i menneskehedens historie? Nærer du dette håb, så vær med i forligelsens verdensomspændende tjeneste, som Jehovas vidner i dag udfører. Det er, som Gud ved dem formaner andre: „Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!“ — 2 Kor. 5:20.
41. Hvilken udsigt har de, som elsker og tjener Jehova?
41 Handler du således, vil du erfare den sande lykke, der kun kan blive din, når du har fred med Gud. Du vil se den tid komme, da Gud vil gøre det samme for alle Kristi riges undersåtter, som han nu gør for de kristne, der er med i den nye pagt: „Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter. Ven skal ikke mere lære sin ven eller broder sin broder og sige: Kend Jehova! Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lyder det fra Jehova; thi jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu.“ (Jer. 31:33, 34; Ez. 11:19, 20) Forestil dig engang livet i samarbejde med dine medmennesker under så lykkelige forhold! Foran dig ligger tusind år, der er bestemt til at hidføre forligelse mellem Gud og mennesker, og derefter åbner der sig en evighed til tjeneste for Jehova. Jehovas kærlige foranstaltninger for menneskeheden vil genspejle sig i hans velsignelse over al skabningen. Vil du gerne glæde dig over livet til den tid, så tag del i forligelsens tjeneste nu.
(The Watchtower, 1. december 1953)
-
-
Fra præsidentens rapport for tjenesteåret 1952-53Vagttårnet – 1954 | 1. april
-
-
Fra præsidentens rapport for tjenesteåret 1952-53
Uddrag af Selskabets Årbog 1954
Danmark
Antal forkyndere
1942: 2473
1947: 2977
1952: 6206
1953: 7176
JEHOVAS folk har så meget at være taknemmelige for. Først og fremmest at vi kender Jehova, fordi han har åbenbaret sig for os, og dernæst fordi han har givet sit folk så stor fremgang. Det er i høj grad også tilfældet i Danmark. Ligesom vore brødre alle andre steder er vore danske brødre taknemmelige for Jehovas miskundhed, der giver sig udtryk i, at han tilvejebringer bladene Vagttaarnet og Vaagn op!, stævner, breve, Budbringer og alt det andet, der måned efter måned yder dem hjælp og vejledning. Ved at følge Guds ord og Selskabets ledelse har man nået gode resultater, for vi ser en stadig forøgelse i de andre fårs antal i Danmark. Den danske landstjener giver os nogle meget interessante ting at tænke over, og her følger nogle uddrag af hans rapport.
Tidlig på tjenesteåret udnævnte Selskabet en broder i hver zone til at tage sig af forbindelsen mellem pressen og Jehovas folk. Det har ført til, at der er blevet aflagt et stort vidnesbyrd. I det sidste halve år har aviserne i alle egne af landet bragt over 100 artikler. Aviser, der tidligere ikke ville ofre en linie på os, skriver nu lange stykker om vort arbejde og vore stævner. En broder henvendte sig til den lokale avis med en artikel om zonestævnet, der skulle holdes den påfølgende week-end. Da broderen havde fortalt redaktøren om vort arbejde, blev denne meget elskværdig og tilbød endog at give broderen lidt vejledning i journalistik. Broderen modtog denne undervisning med taknemmelighed, og under stævnet bragte avisen hver dag en rapport. Både redaktøren og hans kone kom til det offentlige foredrag.
Zonestævner har spillet en vigtig rolle i forbindelse med vor forøgelse. Ved eet stævne var 100 procent af zonens tilsluttede til stede ved det første møde. Zonetjeneren havde i det forudgående halve år lagt vægt på, at zonestævner er tre-dages-stævner og ikke bare eendags- eller todages-stævner. Brødrene lagde sig dette på sinde og mødte alle op. Det blev til et enestående vidnesbyrd i den lille by, hvor stævnet blev holdt.
Et ægtepar i Sønderjylland håbede at få en søn, der kunne blive præst. De besluttede at lægge 1000 kroner til side om året, og når de fik en søn, og han voksede op, skulle han læse til præst for pengene. Dette ligger imidlertid mange år tilbage, og de har udelukkende fået
-