Tøj havde vi kun lidt af, og ofte blev vi sat på gaden fordi huslejen ikke var betalt. Eller vi flyttede for at undgå ågerkarle.

Næsten hver eneste spiller jeg har kendt skyldte penge til ågerkarle, ofte til flere forskellige på samme tid. Autoriserede långivere vil ikke låne til folk som er dybt forgældede. Men disse ågerkarle på det ulovlige lånemarked vil.

Jeg plejede at gå til en ågerkarl og få måske 25 dollars. Lånet på 25 dollars skulle betales tilbage med 30 dollars, for eksempel med 6 dollars pr. uge i fem uger. Hvis man ikke kunne klare et ugentligt afdrag, måtte man betale en slags afgift, omkring 2 dollars ved et lån på 25 dollars. Men disse 2 dollars blev ikke fratrukket hovedsummen. Man kunne betale den ugentlige afgift på 2 dollars i lang tid og stadig skylde det oprindelige beløb. Nu lyder 2 dollars selvfølgelig ikke af så meget i dag, men dengang, i 1920rne og 1930rne, var det alligevel en hel del.

Disse ågerkarle kunne bruge hårdhændede metoder. De havde deres håndlangere. Jeg husker at en af mine venner blev gennembanket fordi han ikke kunne betale. Det var derfor et liv i frygt. Når situationen blev helt kritisk, pakkede jeg sammen og forsvandt. Heldigvis blev hverken min familie eller jeg udsat for fysisk overlast.

Spillede hvor som helst

Det er utroligt så meget der spilles. Jeg arbejdede som regel i restauranter og barer, og det eneste der blev talt om var „hestene“. Naturligvis var der også andre former for spil.

I New Yorks underverden var der talrige spillesteder rundt omkring i hele byen. Men man skulle have forbindelser og „godkendes“ for at slippe ind. Der var rouletter, poker, terningespil — alle former for hasardspil. Jeg kom der af og til, men spillede ellers hovedsagelig på heste.

Ofte tog jeg på væddeløbsbanen, men endnu mere spillede jeg hos lokale bookmakere. Dette var forbundet med større spænding, idet bookmakere tilbyder mange muligheder for kompliceret spil som tiltrækker kræsne spillere og som det legale spil ikke byder på: parolispil på heste fra forskellige væddeløbsbaner, „back to back“, „round robin“, „taltipning“, og så videre.

„Taltipning“, især, er meget populær. Jeg tippede seks dage om ugen. Dagens tal bestod af tre cifre, for eksempel 8-3-9. Det første ciffer fremkom ved at man tog det sidste hele dollarciffer i den samlede totalisatoromsætning efter dagens tre første løb. Hvis beløbet var 359,73 dollars, var det første ciffer 9. Efter det femte løb og efter det syvende løb blev den samlede totalisatoromsætning på tilsvarende måde brugt til at få de to andre cifre.

Jeg plejede gerne at gøre min indsats gennem en mellemmand der arbejdede for en bookmaker. I lang tid var min faste mellemmand til „taltipningen“ vores mælkemand. Som regel spillede jeg for halvtreds cents, og hver morgen fik han pengene og tipskuponen. Engang ramte jeg det fulde tal, 8-3-9, og fik udbetalt 300 dollars — en stor sum for halvtreds cents!

Miljøet

Vi spillere talte samme sprog og havde den samme altoverskyggende interesse med dens spænding og kvaler. Men ægte interesse for

kor der synger: „Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje.“ — Åb. 4:11.

22. Hvordan kan og bør spørgsmålet: „Hvem tilhører du?“ besvares?

²² Hvem tilhører du? Har du efterkommet den kærlige indbydelse til at indvi dig til at gøre Guds vilje på den måde Guds ord anviser? Hvis ikke, er det så fordi en eller anden selvisk tanke eller længsel holder dig tilbage? „Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!“ Overgiv dig til ham. Bliv hans ejendom. Træd ind i en nært forhold til ham og glæd dig over det fortrolige venskab med ham. Oplev den følelse at være med i et fælleseje ved at gøre ham til din Gud og gøre dig selv til en del af hans trofaste folk. — 2 Kor. 5:20; Mika 4:5; Joh. 15:15; Åb. 21:3.