Kære medforkyndere!

Det internationale stævne „Den sejrende tro“ i København er nu overstået, men i tankerne vil vi længe mindes de mange glæder vi oplevede. Trods kulde og regn havde vi det dejligt sammen, og udstyret med regntøj og udholdenhed lykkedes det os at drage nytte af det meget fine program. Der var god vejledning til ældste, både angående deres indbyrdes forhold, deres omsorg for menigheden og deres eksempel i forkyndelsen. Alt i alt blev det betydningsfulde forkyndelsesarbejde ofret stor opmærksomhed. Den gode vejledning der tog sigte på at forbedre familielivet blev også modtaget med stor værdsættelse, ligesom vejledningen angående vort personlige forhold til Jehova og til hans synlige organisation. Det var en glæde at se 16.912 overvære det offentlige foredrag i de seks forskellige sprogsektioner, og at se 107 nyindviede lade sig døbe. Det tyder på at der stadig er meget arbejde at gøre.

Og vi fik afgjort nogle gode redskaber til forkyndelsen i form af to nye bøger på dansk, Der er en mening med livet og Den kommende verdensregering — Guds rige, foruden to nye brochurer, Jehovas Vidner i det tyvende århundrede og Usynlige ånder — hjælper de os? eller skader de os? Alle disse redskaber vil gøre god nytte i vort distrikt. Vi er også meget taknemmelige for den nye bibelhistoriebog for børn, samt for bogen om familielivet, der blev udgivet på engelsk. Vi ser frem til at få disse bøger på dansk i løbet af det kommende år.

Indtrykkene af stævnet blev opsummeret i den erklæring vi begejstret gav vores tilslutning til torsdag eftermiddag. Det virkede meget ansporende på os at høre følgende udtalelser: „Vi der er forsamlede [udtrykker] . . . på ny vores faste beslutning om at gå fremad i tjenesten for den almægtige Gud, Jehova, idet vi følger hans søns Jesu Kristi ledelse. . . . Det der giver os en følelse af at vi har en klar ledelse i vores tilværelse er ikke at vi satser på et bestemt tidspunkt — nej det er vores helhjertede tillid til Gud og vores overbevisning om at hans hensigter bliver gennemført med absolut sikkerhed. . . .

At tale om Jehova bringer glæde

¹ I fortiden befalede Jehova sine tilbedere at de skulle komme for hans åsyn med glæde. (5 Mos. 12:18) Og hvorfor skulle de ikke være glade og lovprise Jehova, i betragtning af de rige velsignelser han gav dem? — Sl. 20:6.

² Vi har også mange grunde til at glæde os for Jehovas åsyn. Tænk på den glæde vi oplever i forbindelse med store og små stævner, samt når vi uge efter uge styrkes ved menighedens møder. Vi kan daglig glæde os over at Jehova sørger så rigeligt for vort åndelige behov. Og vi har det glædelige håb om evigt liv ved hans søn, Jesus Kristus.

³ Af taknemmelighed for alt dette føler vi os tilskyndet til at fortælle andre om vor Gud, og derved vokser vor glæde endnu mere, idet „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Apg. 20:35.

Hvordan vi opnår større glæde i forkyndelsen

⁴ Men måske mister du noget af glæden når du møder modstand, når folk er ligegyldige eller når du ikke træffer nogen hjemme. Måske er du lidt tilbageholdende af natur. Måske er du ikke den type der har så let ved at tale med fremmede, selv om du virkelig ønsker at tale om det der ligger dig på hjerte. Hvordan kan du opnå den samme glæde som andre i forkyndelsen af den gode nyhed?

⁵ Husk først på at glæde er en frugt af Guds ånd. Den må opdyrkes. Ganske vist har Jehova lovet at hjælpe os med sin ånd, men vi må også selv gøre noget for at blive velsignet. Den glæde han ønsker vi skal opleve, er glæden ved at eje hans gunst. Vi kan smile og se glæde ud, men egentlig bør glæden gå langt dybere — vi bør eje den dybe indre følelse af tilfredshed der kommer af at vide at vi behager Jehova med hele vor tilbedelse og tjeneste.

⁶ Lad os for eksempel tænke på Jesus og de første kristne. De døjede mange trængsler og led undertiden fysisk overlast, men de strømmede over af glæde. Apostlene blev for eksempel ført for retten, skældt ud fordi de forkyndte den gode nyhed, og derefter pisket. Hvad sagde de til det? Læs Apostelgerninger 5:41, 42. Da Jesus sendte de 70 disciple ud, var nogle af dem måske lidt nervøse ved situationen, men da de vendte tilbage var det „med glæde“, og de fortalte begejstret om deres oplevelser. — Luk. 10:17.

⁷ Du kan opleve den samme glæde når det lykkes dig at få nogle til at lytte til din fremholdelse af den gode nyhed. Hvis nogle siger ja til at studere Bibelen sammen med dig eller tager imod din indbydelse til at overvære et kristent møde, vil du juble indvendig. Apostelen Paulus gav udtryk for sin glæde over dem han havde hjulpet trods mange besværligheder og prøvelser. — 1 Tess. 2:9, 19, 20.

⁸ Ja, det bringer virkelig glæde at tale om Jehova. At så sandhedens sæd og vande og passe det der vokser op, kan kræve mange anstrengelser af dig, men de gode resultater du opnår ved at tale om Jehova vil med sikkerhed bringe dig glæde. — Sl. 126:5, 6.

„Nu er det en særlig velkommen tid“

¹ Ja, NU er det tiden! Tiden til hvad? Tiden til at fårene kan opnå Jehovas gunst. Døren er stadig åben! Der er stadig mennesker som vender sig til Jehova i den tid der er tilbage. Og Jehova siger i realiteten til dem: „’På en velkommen tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ — 2 Kor. 6:2.

² Hvordan bør Guds tålmodighed virke på os? Den bør tilskynde os til at gøre vort yderste mens det endnu er „frelsens dag“. Jesus sagde: „Vi bør arbejde på hans gerninger som har sendt mig, mens det er dag.“ (Joh. 9:4) Vi må derfor arbejde mens det stadig er „en velkommen tid“ hvor Gud vil bønhøre folk. Som Paulus spørger: „Hvordan skal man høre uden at nogen forkynder?“ — Rom. 10:14.

Påskøn ’den velkomne tid’

³ Hvor mange gange vil dine slægtninge, arbejdskammerater, børn og naboer endnu få lejlighed til at høre, før Jehovas ’velkomne tid’ udløber? Paulus sagde: „I dag, når I hører hans stemme, så forhærd ikke jeres hjerter . . .“ (Hebr. 3:15) Disse ord blev henvendt til de kristne hebræere, men de taler også til dem der har brug for at høre den gode nyhed nu. I morgen kan det være for sent for nogle. Derfor må vi fortsat gå fra dør til dør og søge efter dem Jehova endnu vil tage imod og drage til sig. Jehovas tid er endnu ikke udløbet. Det er stadig „frelsens dag“.

⁴ Hvordan med de mennesker i vort distrikt som ikke var hjemme eller som havde travlt da vi ringede