Lever du for det du kan få ud af livet nu?
„Hvis døde ikke opvækkes, så ’lad os æde og drikke, thi i morgen skal vi dø.’ Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ — 1 Kor. 15:32, 33.
1. Hvordan viser mennesker at de værdsætter livet, men hvad venter der trods alt alle som lever?
LIVET! Hvilken dyrebar skat er livet ikke! Menneskets sind og legeme er vidunderligt skabt. Ingen som er ved sin fornufts fulde brug ønsker at gøre ende på livet men at blive ved med at leve, selv ansigt til ansigt med de voksende problemer og det pres verden i dag udøver. Så stærkt er ønsket om at holde fast ved denne dyrebare livets gave og blive ved med at lære om og glæde sig over de ting der findes rundt omkring os. Mennesket bestræber sig energisk for at skubbe døden fra sig og opnå et godt mål af sundhed og lykke. Alligevel forfølger døden stædigt og ubarmhjertigt mennesket i dets korte levetid på omkring halvfjerds år. Graven kræver den retfærdige såvel som den onde, asketen såvel som frådseren. — Sl. 89:49.
2. Hvilken indstilling har mange antaget, og hvordan kommer dette til udtryk i deres levevis?
2 I betragtning af denne tilværelsens ironi og den barske kendsgerning at døden nærmer sig, kunne det — ud fra en kødelig, menneskelig, tankegang — se ud som et paradoks: Det at leve et i moralsk henseende pænt liv synes at være meningsløst, ikke at kunne lønne sig. For stadig flere mennesker er livet efter døden kun en myte. Hvis dette liv er alt, hvorfor så ikke få mest muligt ud af det mens man lever? Hvis forstanden siger: ’Vis selvbeherskelse og afhold dig fra det der er skadeligt, selv om det er nok så stor en nydelse,’ svarer kødet med det argument at det er bedre at nyde disse ting og få fuldt afløb for sine følelser end at leve et liv i selvfornægtelse og håbløshed, for man skal blot dø, smuldre hen, og vil, ligesom alle andre, blive glemt af kommende generationer. Hvilken værdi ligger der i at nægte sig selv noget? Åh jo, det kan på visse områder være gavnligt for helbredet, og man kan undgå visse problemer hvis man lægger en god moral for dagen. Man må også tænke på at den i forvejen korte levetid kan blive yderligere afkortet på grund af de udskejelser man hengiver sig til; men mange mener at det er bedre at nyde disse mens man kan, end at leve nogle få ulykkelige år mere som en affældig olding.
3. (a) Hvilke spørgsmål rejser sig i betragtning af at der er modstrid mellem verdens filosofi og Bibelen? (b) Hvordan viser Paulus klart hvad det indbefatter at leve blot for at tilfredsstille selvet?
3 Stik imod dette siger Bibelen: „En mand der er tro i sin gerning får mange velsignelser.“ (Ordsp. 28:20, NW) Er dette virkelig sandt? Er Bibelen realistisk når den fremholder en høj moralsk standard for menneskets adfærd? Vil det virkelig gavne en hvis man gør sit bedste for at leve op til denne? Ydermere: kan man, når døden kommer, tillidsfuldt håbe på at der venter en et bedre liv bagefter, fordi man har været tro i sin gerning? Hvis mennesket blot var et resultat af en udvikling og ikke skulle stå andre end det samfund det er en del af, til regnskab for hvordan det opfører sig, så ville kritikken af Bibelens standard og løfter have en vis vægt. Det er det apostelen Paulus understreger i sit brev til de kristne i Korint: „Hvis døde ikke opvækkes, så ’lad os æde og drikke, thi i morgen skal vi dø.’“ Paulus lader hurtigt denne henvisning til en sådan fuldstændig selvisk indstilling efterfølge af en advarsel: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’ Bliv ædru, som ret er, og synd ikke; der er jo nogle, som ganske mangler kendskab til Gud; til skam for jer siger jeg det.“ — 1 Kor. 15:32-34.
4. (a) Hvordan var epikuræernes filosofi? (b) Hvordan viste Abraham og andre trofaste mænd at de ikke havde denne indstilling til livet og fremtiden?
4 Da Paulus var i Grækenland mødte han denne filosofi hos epikuræerne, som mente at man skulle leve på en sådan måde at man fik den størst mulige nydelse ud af livet, dog med et vist mådehold for at undgå de lidelser der følger med overdreven nydelse. De bekymrede sig ikke om fremtiden bortset fra spørgsmålet om hvordan de fortsat kunne nyde livet indtil døden kom. Men det var ikke en sådan indstilling trofaste mænd i fortiden, som for eksempel Abraham, havde. Paulus skrev om disse: „I tro døde alle disse uden at have opnået, hvad der var forjættet; men de så og hilste det i det fjerne og bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden.“ De mistede ikke troen og lod sig ikke påvirke af de fordærvede skikke der omgav dem. I Guds erindring er de i høj grad levende, og Gud vil snart oprejse dem til virkeligt liv på en paradisisk jord under hans riges herredømme. — Hebr. 11:13; Matt. 22:31, 32; Joh. 6:39, 40.
5. Hvordan viser Bibelen modsætningen mellem resultatet af at leve for at tilfredsstille kødet og at leve med henblik på ånden?
5 Vi kan let bedrage os selv hvis vi i hjertet har opelsket et ønske om at gøre det der er forkert, eller mangler viljen til at tugte os selv for at opnå de varige goder der følger med en ret handlemåde. Det er blevet almindeligt at finde fornuftbegrundede undskyldninger for det man gør. Igen formaner Paulus med ordene: „Far ikke vild,“ og han tilføjer: „Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste. Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.“ (Gal. 6:7, 8) De der har sluttet sig til Jehovas vidner og som har bragt deres liv i overensstemmelse med det Bibelen lærer, kan bevidne at de allerede nu er blevet rigt velsignet. Da de ikke lever et liv i tøjlesløshed, undgår de de forfærdelige konsekvenser af en sådan adfærd, konsekvenser der ofte indbefatter en tidlig død. Ikke nok med det, men der venter dem også et evigt liv hvis de trofast fortsætter på denne vej. — Rom. 6:23.
6. Hvorfor er det blevet endnu mere presserende i dag at være vågen og give agt på sin opførsel?
6 Når vi sammenligner Bibelen med forholdene omkring os, kan der ikke være nogen tvivl om at vi befinder os på et fremskredet tidspunkt i endens tid for denne ugudelige ordning. Kristne kan bekræfte at Bibelen har ret når den fortæller at det i denne tid ville være endnu vanskeligere at forblive på den smalle vej der fører til livet. De tillokkelser verden byder på i dag, virker i høj grad fristende, og Djævelen er ikke blevet mindre underfundig når det gælder om at overliste de uagtsomme og drage dem bort. Faren for at falde tilbage til den gamle tænkemåde og opførsel eller opelske nye ønsker der mishager Jehova, er hele tiden til stede. Hjertet er bedragerisk, kødet er svagt, og det er ikke let at tugte sig selv. I sin profeti om afslutningen på den nuværende tingenes ordning advarede Jesus: „Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade.“ — Luk. 21:34, 35.
7. Hvordan kan denne verdens tankegang og indstilling underfundigt begynde at påvirke en kristen? Hvad bør vi bestandig minde os selv om?
7 For at forvisse os om at vi ikke bliver ført vild eller fanget som i en snare, må vi stille os selv nogle ransagende spørgsmål og således undersøge vore inderste motiver, vore hemmeligste ønsker og vore dybeste følelser. Hvad lever vi for? Ét er at sige at vi lever med livet i Guds nye orden for øje, men noget andet er hver dag virkelig at leve i harmoni med Guds krav. Kristne kan ikke lade sig bedrage af denne verdens underfundige epikuræiske livsanskuelse og, før de ved af det, begynde at leve for at nyde livet, af frygt for at de skal dø i morgen. Eller, fordi de nærer tvivl om hvorvidt de vil kunne opnå livet i den nye orden, begynde at nyde denne verdens fornøjelser, idet de ikke ønsker fuldstændig at gå glip af dem. Vi må til stadighed spørge os selv: Hvad lever vi for? Denne verdens fornøjelser eller „det virkelige liv“ i Guds nye orden? — 1 Tim. 6:17-19.
Lever du for nydelsen ved at drikke?
8, 9. (a) Hvorfor forfalder mange til umådeholdent drikkeri? (b) Hvilke dårlige virkninger er drikkeri skyld i?
8 Millioner af vor tids epikuræere har ikke nøjedes med at drikke mådeholdent men er gået så vidt at det er endt med drukkenskab. De har smagt virkningerne af en for stor mængde alkohol, og dem ønsker de at opnå uanset prisen eller risikoen for at sætte deres helbred, arbejde og familieliv på spil. Hæmninger og skuffelser svinder bort og giver plads for en forunderlig frihed for bekymringer. Den barske virkelighed viger for en drømmeverden; sorger forsvinder; irritationsmomenter bliver til ingenting; ansvarsfølelsen skubbes i baggrunden. Man tager i virkeligheden „på rejse“, på ferie bort fra livets byrdefulde pligter. Men er det virkelig at leve? Når man tænker på den bedøvede tilstand man har befundet sig i, den skammelige opførsel og tale man kan have gjort sig skyldig i, den forfærdelige ømhed i kroppen når man bliver ædru igen, og den skade ens forhold til andre har lidt, må det logiske svar være et kraftigt nej! — Ordsp. 20:1; 23:20-35.
9 Det er kun rimeligt at Gud forbyder drukkenskab. Hos den der er beruset virker sindet ikke som det skal, og vedkommende opfører sig ofte uværdigt. Han har en overdreven forestilling om det han er i stand til at gøre, men sandheden er at hans reaktionsevne og dømmekraft i høj grad er nedsat. Hvert år dør der titusinder fordi nogen i fuldskab har troet at de var ædru nok til at køre bilen hjem, eller kom i slagsmål på grund af en eller anden ubetydelig lille ting. Millioner dør af skrumpelever, delirium tremens og andre sygdomme der optræder i forbindelse med alkohol. I mange lande er alkoholismen den tredjestørste dødsårsag, efter hjertesygdomme og kræft.
10. (a) Hvilken fare ligger der i overdreven brug af alkoholiske drikke, selv om man ikke bliver fuld? (b) Hvad bør man tænke på før man serverer alkohol for sine gæster?
10 Men selv om man måske ikke bliver fuld, kan man alligevel drikke umådeholdent, og heri ligger den store fare for kristne. Ikke alle alkoholikere drikker sig fulde. Alkoholisme er et sygeligt behov for alkohol. En god måde hvorpå man kan prøve sig selv er ved at spørge: Lever jeg for denne nydelsen og længes jeg dag efter dag efter den dejlige afslappede følelse jeg får som følge af at nyde alkoholiske drikke? Selv om det at man nyder disse drikke er en personlig sag, så længe man ikke bliver beruset, er der alligevel en mulighed for at alkohol kan blive en psykologisk krykke som man støtter sig til, en tilsyneladende nødvendighed som man ikke kan klare sig uden. Dertil kommer muligheden for at man vækker anstød hos andre ved uklog brug af alkohol. Når nogle venner kigger ind en aften, holder du så absolut på at de skal nyde et glas sammen med dig, selv om de måske foretrækker ikke at gøre det? Dette kan være misforstået gæstfrihed og muligvis, hvis du ransager dit motiv nærmere, et forsøg på at få andre til sammen med dig at give efter for en svaghed. Ingen skulle nogen sinde tvinges eller lokkes til at drikke hvis de ikke ønsker at gøre det. (Rom. 14:17-21) Selskabeligt samvær behøver ikke at være kedeligt fordi der ikke serveres drikke af denne art. Hvis man blot drikker mådeholdent, såfremt man i det hele taget vælger at drikke, og ikke lever for at opnå en uretmæssig nydelse ved alkoholiske drikke, vil man afgjort få mange velsignelser.
Lever du for glæden ved en verdslig omgangskreds?
11. Hvilket ønske om samvær har Jehova nedlagt i mennesket, og hvad bør vi tænke på når vi ønsker at opfylde dette behov?
11 Da Jehova skabte mennesket nedlagde han i det et stærkt ønske om at være sammen med andre. Hvis mennesket for en tid har været alene, kræver dets natur at det kommer sammen med andre mennesker, at det kan tale med, spise sammen med, more sig med, arbejde sammen med, ja blot være i nærheden af andre der, ligesom det selv, har behov for selskab. At sætte mennesker i enecelle er en umenneskelig straf. Kristne må imidlertid bruge deres dømmekraft i forbindelse med den omgangskreds de vælger. Det var ikke tilfældigt at Paulus indskød ordene: „Slet omgang fordærver gode sæder,“ da han argumenterede imod den tids populære epikuræiske filosofi: „Lad os æde og drikke, thi i morgen skal vi dø.“ Hvor kunne en kristen få en sådan tankegang undtagen ved at komme sammen med dem der troede på denne filosofi og levede efter den? Kristne må anerkende at der i dag findes to forskellige sfærer der øver deres indflydelse på menneskene — den gudfrygtige, teokratiske, kristne sfære, og den verdslige, materialistiske og ukristne sfære.
12. Hvad må man anerkende med hensyn til samkvem med verden, og hvor er det nødvendigt at trække grænsen for vort samvær med verdslige mennesker?
12 Kristne er naturligvis omgivet af verdsligsindede mennesker og denne verdens atmosfære. I en bøn til Jehova for sine disciple sagde Jesus: „Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:15, 16) Man måtte leve som eneboer, fuldstændig isoleret fra samfundet, hvis man skulle undgå al kontakt med verdslige mennesker. (1 Kor. 5:9-13) Men ud over det samvær der er absolut nødvendigt på vor arbejdsplads, i skolen, mens vi er ude i tjenesten på arbejdsmarken, eller til andre tider, skulle vi ikke nære noget ønske om at udsætte os for verdslige menneskers nedbrydende tankegang og den fordærvede måde de ofte opfører sig på. — 5 Mos. 7:3, 4.
13. (a) Hvordan ræsonnerer en broder måske hvis han har en forretning der kræver at han har en vis kontakt med verdslige mennesker? (b) Hvordan ræsonnerer en søster måske hvis en ikke-troende mand viser hende interesse? (c) Hvorfor er Bibelens vejledning om kun at gifte sig „i Herren“ sund?
13 Vor forstand siger os at dette er et logisk og forstandigt råd, men faren opstår når der kommer situationer hvor hjertet finder det ønskeligt at have en verdslig omgangskreds. Det kan for eksempel være at en broder har en forretning og at han føler det nødvendigt ret ofte at omgås verdslige mennesker, beværte dem og så videre. Han finder måske en fornuftbegrundet undskyldning for at et sådant samvær er nødvendigt for at han kan lede sin forretning, der jo skal ernære ham og hans familie. Der kan også opstå den situation at en søster i menigheden gerne vil giftes. Der findes måske ikke mange giftefærdige brødre i hendes kreds af kristne venner. Hun er helt klar over at hun bliver ældre. På hendes arbejdsplads viser en mand som hun har kendt i nogle måneder hende interesse. Hvis hun føler sig tiltrukket af ham, begynder sindet og hjertet straks at finde på fornuftbegrundede undskyldninger. Han er måske en pæn og nydelig mand. Han drikker og ryger ikke. Han er tolerant når det drejer sig om religion. Man hører måske endog at han er mere sympatisk end nogle af de kristne brødre hun kender. Eller der henvises til et isoleret tilfælde hvor en anden søster giftede sig med en ikke-troende som med tiden blev hjulpet til at blive en kristen. Måske det samme kan ske i dette tilfælde. De dyrekøbte erfaringer som mange har måttet igennem, samstemmer imidlertid med Bibelen i at chancerne for at dette vil ske er små. Der er snarere stor sandsynlighed for at den ikke-troende vil få den kristne til at gå på kompromis og miste livet. Det kan kræve selvbeherskelse og tålmodighed at adlyde Bibelens befaling om kun at gifte sig „i Herren“, men vi kan altid være forvissede om at Jehova ved hvad der er godt for hans folk. Han ønsker ikke alene at beskytte sine tjenere mod de mange lidelser der følger med en uforstandig handlemåde, men også at de skal være lykkelige. — 1 Kor. 7:39, 40.
14. Hvilke verdslige fristelser står unge mennesker især over for?
14 For unge mennesker ligger der en stor fristelse i at komme sammen med verdslige unge på deres egen alder. Der bliver ofte lagt pres på dem for at få dem til at være med på sportshold, i klubber og grupper. De har et ønske om at blive accepteret, og for at blive accepteret må man ofte vise at man vil gøre noget der er voveligt og endog ubibelsk. Det er let at give efter for verdslige modeluner med hensyn til udseende og klædedragt, eller at blive fristet til i en bogkiosk at tage en billigbog med et iøjnefaldende omslag der appellerer til kødets lyster. Der er også fristelser i form af fjernsyns- eller biografstykker der fremhæver vold og sadisme eller forherliger sex. Der findes ligeledes forfattere til bøger om filosofi, højere bibelkritik og så videre, som vi ikke ønsker at være i selskab med. Hvis vi læser deres bøger er det det samme som at sætte sig ved deres fødder og lade dem fylde vort sind med deres tanker om livet. — 1 Kor. 3:18-20; 1 Tim. 6:20, 21.
15. Hvilket sundt råd giver Bibelen vedrørende den kristnes omgangskreds, og hvordan er det til gavn og beskyttelse for kristne at følge det?
15 Trofaste kristne tror på Bibelen, som siger: „Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ (Jak. 4:4) De erkender det fornuftige i at adlyde befalingen: „Træk ikke i ulige åg, med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar [eller Satan]? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? Derfor: ’Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer.’“ (2 Kor. 6:14, 15, 17) Når de følger dette råd, lader de sig ikke friste til et nært samkvem med ikke-troende og spares for mange sorger. De glæder sig over at komme sammen med deres kristne brødre og over at opbygge et varigt, tillidsfuldt venskab med dem. Et sådant samvær opbygger i stedet for at nedbryde. Det hjælper en til at nå målet „det virkelige liv“ i Guds nye orden. — Hebr. 11:24, 25.
Lever du for nydelsen ved at lege med eller begå kønslig umoralitet?
16. (a) Hvad vil det sige „at lege med umoralitet“? (b) Hvorfor kan stævnemøder med en af det modsatte køn ikke blot betragtes som tidsfordriv?
16 „At lege med“ vil sige at more sig som med et stykke legetøj; at fordrive tiden med sport eller leg. At lege med kønslig umoralitet vil sige at lege med den uden virkelig at bedrive utugt eller hor. Kønsorganerne er ikke legetøj men blev givet mennesket af Jehova i forplantningsøjemed, til brug for ægtefæller indbyrdes. Bibelen fordømmer løsagtighed, og det at lege med kønslig umoralitet er tydeligvis løsagtighed, som kan føre til udstødelse. (Gal. 5:19; Mark. 7:21-23) Et menneske bedrager blot sig selv hvis det mener at en sådan uren opførsel er acceptabel så længe man undgår kønslig forbindelse. Man kan ikke holde stævnemøder med en af det modsatte køn som en slags tidsfordriv, men det bør være med ægteskab for øje. Hvis man ikke tænker på ægteskab eller er for ung til at påtage sig det ansvar et ægteskab medfører, bør man undersøge sine motiver til at man ønsker at holde stævnemøder med en af det modsatte køn. I hvilken retning bevæger man sig, eller, sagt på en anden måde, hvad begynder man at leve for?
17. Hvilke ting, som kristne bør undgå, tilskynder til at lege med kønslig umoralitet?
17 Leg med kønslig umoralitet begynder ofte med en forkert omgangskreds. Blandt verdslige mennesker er det ikke nogen ualmindelig foreteelse. Når man befinder sig i deres midte er man omgivet af fristelser. Deres konversation, de film de ser, de bøger og den pornografiske lekture de læser, deres uanstændige vittigheder, deres stramtsiddende eller afslørende påklædning bidrager alt sammen til at skabe og pleje et uret ønske i hjertet. Det kan synes uskyldigt at flirte med en andens ægtefælle, men det får ofte alvorlige konsekvenser. — Ef. 5:3-5.
18. Hvilke spørgsmål kan enhver stille sig selv for at veje sine motiver til at komme sammen med det modsatte køn?
18 Her er nogle spørgsmål som enhver kan stille sig selv for at veje sine motiver, men som det ikke er påkrævet at Vagttårnsselskabet opstiller regler for: Selv om du ikke er gift, går du så med nogen i hånden fordi det giver dig en behagelig fornemmelse? Danser du fordi du nyder at have en af det modsatte køn så nær dit eget legeme? Bruger du at kysse godnat på grund af den følelse af vellyst det giver dig, selv om du ikke er gift? Breve som Selskabet har modtaget viser at det at lege med kønslig umoralitet ofte begynder på disse måder.
19. Hvorfor kan man ikke dadle Gud fordi han har skabt manden og kvinden med kønsorganer, hvis disse bruges til at synde imod ham?
19 Bibelen siger ligeud: „Det [er] godt for en mand ikke at røre en kvinde.“ (1 Kor. 7:1) Vi kan ikke dadle de kønsorganer Gud har givet manden og kvinden dersom de bruges på en syndig måde. De er skabt således at de forbliver i ro indtil de modtager æggende, impulser fra sindet og hjertet. Hvis en mand og kvinde vælger at gifte sig og har indgået ægteskab, er det helt og fuldt på sin plads at de glæder sig over at være sammen og røre ved hinanden for at give udtryk for deres kærlighed og hengivenhed. Dette er til glæde for dem begge, og en sådan kærlighedsleg kan, hvis de ønsker det, føre til selve kønsakten. Men en ugift mand eller kvinde kan ikke forvente at starte denne kædereaktion uden at det får alvorlige konsekvenser. Legemet ejer evnen til at reagere. Denne evne sover indtil den vækkes. I stedet for at virke tilfredsstillende kan den behagelige fornemmelse ved en sådan berøring let skabe et ønske om nærmere kontakt: at kysse, at lege med intime legemsdele og gå så langt som til at begå utugt eller ægteskabsbrud. Alt dette udvikler sig måske ikke ved én lejlighed, men ønsket kan vokse i styrke når man tænker på den nydelse man har opnået og ser frem til en ny lejlighed til at opleve den, ja endog planlægger og sørger for at skabe en sådan lejlighed.
20. Hvordan kan man gøre sine lemmer døde med hensyn til urette handlinger?
20 Bibelen giver de kristne denne kloge vejledning: „Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse; for disse synders skyld kommer Guds vrede.“ (Kol. 3:5, 6) Lægen giver en smertestillende indsprøjtning for at lamme nerverne når han skal til at operere en bestemt del af legemet. Vi kan også gøre vore lemmer døde med hensyn til urette ønsker og tilskyndelser ved den måde hvorpå vi modvirker og fjerner urette ønsker i hjertet og sindet, og ved den måde hvorpå vi opdyrker de rette ønsker, af hvilke det største skulle være at gøre Guds vilje. — 1 Tess. 4:3-7; 1 Pet. 4:2-5.
21. Hvad bør kristne være besluttede på at gøre i betragtning af denne verdens indstilling og handlemåde?
21 Lad vor tids epikuræere sige at den vej den kristne følger er upraktisk og urealistisk, hvis de ønsker det, men for os er det ikke upraktisk når anvendelsen af Bibelens principper i vort liv skaber lykke i hjemmet, sparer os for kønssygdommenes og alkoholismens dødbringende virkninger, bevarer os i nær kontakt med dem der udgør en opbyggende omgangskreds og hjælper os til at have en ren samvittighed og stå ret ind for Gud. Vi værdsætter livets gave og ønsker at glæde os over den for evigt i fred og lykke. Vi ønsker ikke at kaste den bort for nogle få flygtige øjeblikke med kødets tilfredsstillelse. Vi har fuldstændig tillid til at Gud som en belønning for vor trofasthed vil give os evigt liv i sin nye orden. Kærlighed til vor næste tilskynder os til at fortælle andre om dette storslåede håb, mens vi fortsat målbevidst bestræber os for at leve med Guds nye orden for øje.
[Illustration på side 223]
Mange lever for nydelsen ved at drikke. Hvad lever du for?
[Illustration på side 224]
At beværte verdslige mennesker i forretningsanliggender indeholder en skjult fare. Hjertet kan finde en sådan omgangskreds ønskelig
[Illustration på side 226]
Stævnemøder blandt teenagere kan synes uskyldige, men de kan let føre til umoralitet