Spørgsmål fra læserne
● Hvad betyder udtrykket „løsagtighed“ i Galaterbrevet 5:19? — U.S.A.
Man kunne måske antage at dette udtryk (der er oversat fra det græske ord aselʹgeia) sigter til en umoralsk adfærd af mindre alvorlig art. Dette er imidlertid ikke tilfældet ifølge de vidnesbyrd der findes i Bibelen og ligeledes i de gamle verdslige græske kilder hvori dette ord forekommer. Ordet omfatter ikke kun kønsligt umoralske handlinger. Og i stedet for at sigte til uret adfærd af mindre alvorlig karakter, betegner det åbenbart handlinger der afspejler en skamløs indstilling, en indstilling som røber respektløshed eller foragt over for normer, love og myndighed. Det ’løsagtige’ skyldes altså ikke i første række svaghed, men udspringer af respektløshed, uforskammethed eller skamløshed.
Til støtte for dette kan anføres at græske ordbøger forklarer aselʹgeia (og andre former af dette ord) på følgende måder: „skændige handlinger“, „tøjlesløshed, tøjlesløs vold“, „uforskammethed“, „vulgært misbrug“, „brutal[itet]“ (Liddell og Scott); „overdrivelse, mangel på mådehold, på ethvert område, f. eks. sprog, adfærd, uforskammethed“ (Robinson); „ubehersket lyst, . . . skændighed, skamløshed“ (Thayer); „tøjlesløs, lovløs uforskammethed“ (Trench). A New Testament Wordbook af Barclay siger: „[Aselʹgeia] benyttes af Platon i betydningen ’skamløshed’. . . . Det defineres som ’vold forbundet med uforskammethed og formastelighed’. . . . Det beskrives som ’den ånd der ikke kender til begrænsninger og som tør alt hvad lune og tøjlesløs uforskammethed finder på’.“
Den jødiske historiker Josefus fra det første århundrede benyttede ordet aselʹgeia da han beskrev hvordan den hedenske dronning Jesabel rejste en helligdom for Ba’al i Jerusalem. Dette var afgjort en chokerende, skændig handling, der frækt ignorerede den offentlige mening og almindelig sømmelighedsfølelse.
I De kristne græske Skrifter er ordet aselʹgeia brugt i samme betydning som i de verdslige græske kilder. Apostelen Paulus skriver for eksempel om hedningefolkene at de „på grund af deres hjertes ufølsomhed“ „har mistet al moralsk sans“ og har „givet sig selv hen til løsagtighed [aselʹgeia] for i havesyge at øve al slags urenhed“. (Ef. 4:17-19, NW) Apostelen Peter forbinder aselʹgeia med „onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse“, handlinger der fører til en „strøm af udsvævelser“. (1 Pet. 4:3, 4) Og et sted hvor apostelen fortæller at Lot var stærkt plaget af de handlinger indbyggerne i Sodoma begik, fremhæver han at disse mennesker var ’lovbrydere’ der gjorde sig skyldige i en ’løsagtig adfærd’, og han sammenligner dem med nogle på hans egen tid som var „dristige, selvrådige“, som ’så ned på herredømme’, ikke frygtede for at ’spotte’ sådanne som var herlige, og som ytrede sig med „overmodige, frugtesløse udtalelser“. (2 Pet. 2:7-10, 18, NW) Alle disse udtryk belyser udmærket hvad der ligger i det græske ord aselʹgeia, idet det har forbindelse med en skamløs, tøjlesløs adfærd.
På tilsvarende måde skriver disciplen Judas om ugudelige mennesker der brugte Guds ufortjente godhed som „en undskyldning for løsagtighed“, og han fremhæver deres respektløse og ringeagtende indstilling til retfærdig myndighed. Deres „løsagtighed“ bestod ikke alene i at de ’besmittede kødet’ med kønslig umoralitet og umoralske handlinger af anden art, men også i at de ’lod hånt om herredømme og spottede sådanne som var herlige’. De var ’sjælelige og havde ikke åndelighed’. — Jud. 4-8, 19, NW.
I dag er den indstilling der beskrives med ordet aselʹgeia meget fremtrædende i verden. Mange unge giver slip på alle hæmninger; de viger ikke tilbage for at krænke almindelig velanstændighed, at lade hånt om myndighed og at tale nedsættende og spottende til deres forældre og andre. Men det er ikke kun unge mennesker der gør dette. Teatre, biografer og blade præsenterer ganske åbent skuespil, film og billeder som ikke alene viser nøgne mennesker i intime situationer, men også skildrer sadistisk brutalitet sammen med smudsig, uanstændig tale. Alt dette belyser hvad der menes med „løsagtighed“, sådan som dette ord bruges i Bibelen.
Vi lægger imidlertid mærke til at „løsagtighed“ (aselʹgeia) flere gange nævnes i sammenhæng med „utugt“ (porneiʹa) og „urenhed“ (akatharsiʹa). (2 Kor. 12:21; Gal. 5:19; jævnfør Romerbrevet 13:13.) På hvilken måde adskiller disse udtryk sig fra hinanden?
Af de tre ord er „urenhed“ (akatharsiʹa) det der har den bredeste betydning. Til forskel fra porneiʹa, for eksempel, omfatter det ikke kun kønslig umoralitet, men urenhed af enhver art, i tale, i handling eller i et åndeligt forhold. (Jævnfør Første Tessalonikerbrev 2:3; Første Korinterbrev 7:14; Andet Korinterbrev 6:17.) Og til forskel fra aselʹgeia har dette ord ingen forbindelse med det motiv eller den indstilling der ligger til grund for urenheden. Udtrykket „urenhed“ giver også rum for stor forskel i graden. Ligesom tøj kan være let tilsmudset eller kan være fuldstændig snavset, sådan kan et menneskes „urenhed“ også være mere eller mindre alvorlig. Ordet adskiller sig især fra de øvrige derved at det understreger det moralsk frastødende ved den urette handling eller tilstand.
„Utugt“ (porneiʹa) har en mere begrænset betydning og betegner udelukkende groft umoralske handlinger af kønslig art. Mens al porneiʹa naturligvis er uren, fremhæver dette særlige græske ord handlingens ulovlige og uanstændige karakter; der er tale om en handling der kunne foregå i et bordel, selv om den ikke nødvendigvis begås et sådant sted.
„Løsagtighed“ (aselʹgeia) er ligesom „urenhed“ ikke begrænset til at omfatte kønslig umoralitet, men det adskiller sig fra „urenhed“ derved at det lægger vægten på den tøjlesløshed og skamløshed der er forbundet med handlingen. Vi ser altså at selv om disse ord alle betegner urette handlinger og undertiden kan overlappe hinanden i betydning, så fremhæver og betoner hvert ord dog sin særlige side af sagen.
Barclays A New Testament Wordbook viser dette med et citat af den bibel- og græskkyndige J. B. Lightfoot: „Et menneske kan være ’urent’ (akathartos [tillægsordet der svarer til akatharsiʹa]) og skjule sin synd, men det menneske der er aselgēs (adjektivet [til aselʹgeia]) chokerer den offentlige velanstændighed. Her har vi selve essensen af ordet aselgeia; det menneske i hvis sjæl aselgeia bor . . . er ligeglad med hvad folk siger eller tænker, så længe det blot kan tilfredsstille sit onde begær. . . . De fleste mennesker har så megen anstændighedsfølelse tilbage at de søger at skjule deres synd, men den der er aselgēs er kommet langt ud over dette.“
Vi kan belyse det med et praktisk eksempel: Et forlovet kristent par befinder sig i en situation hvor de viser hinanden deres følelser, og uforvarende kommer de til at overskride grænsen for hvad der er rent og anstændigt. Selv om de ikke begår det Bibelen kalder porneiʹa (grov kønslig umoralitet), gør de sig måske alligevel skyldige i et vist mål af „urenhed“, for eksempel ved at de omfavner hinanden på en meget heftig, lidenskabelig måde, eller ved at de med hænderne kommer til at berøre intime legemsdele. De føler sig måske skamfulde over det og beslutter sig til ikke at gentage det. Har de gjort sig skyldige i „løsagtighed“ (aselʹgeia)?
Ikke i ordets fulde, bibelske betydning, for de viste ikke med overlæg foragt for retfærdige normer. Men hvis de med vilje fortsætter med den urene adfærd og gør den til en vane, viser de naturligvis at de er ligeglade og ringeagter det der er rent, at de har den skamløse respektløshed der betegnes med ordet aselʹgeia. Og en ung mand der ikke har reelle planer om ægteskab men som alligevel gør tilnærmelser til en ung pige og begynder at kysse og kramme hende — eller måske gør det over for den ene pige efter den anden — viser ligeledes det tøjlesløse begær der er forbundet med „løsagtighed“ i bibelsk forstand. Han er ligeglad med hvor megen skade og sorg han volder. Det samme kan siges om en pige der følger en tilsvarende handlemåde.
De der har til opgave at føre åndeligt tilsyn i de kristne menigheder gør følgelig vel i at skelne mellem disse bibelske udtryk. Den rette forståelse af ordene kan betyde noget for hvordan de som kristne ældste vil behandle sager hvor der foreligger en uret adfærd. Den kan være med til at give dem et klarere billede af overtrædelsens karakter og grad. Det fremgår også heraf at det er meget betydningsfuldt at de udviser god dømmekraft og vurderer omstændigheder, situation og indstilling.