Verden og dens politik dømt til undergang

Djævelen havde magten over alle verdens riger på Jesu tid, og han har den stadig. Men snart skal „denne verdens hersker“ fjernes og den nuværende onde tingenes ordning for bestandig høre op. Sande kristne viser, at de er Kristi efterfølgere, ikke ved at prøve at lappe på den gamle verden eller hidføre bedre forhold i den ved hjælp af politik, men ved at forkynde den gode nyhed om det rige, der skal tilintetgøre den gamle verden. Ganske uden hensyn til hvor mange stemmer herskerne i denne tingenes ordning kan hverve sig, er den dog dødsdømt. Om der var aldrig så mange politiske kampagner, og aldrig så mange navnkristne gik ind for politik, om politikere og gejstlige opsendte aldrig så mange bønner for denne verden, ville det dog ikke redde den fra den sikre undergang. „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:17.

Når denne verden rammes af Harmagedonkrigens fortærende ild, vil alle jordens herskere og deres tilhængere, ligegyldigt hvilken politisk ideologi eller religiøs tro de bekender sig til, stå som modstandere af Jehovas kongernes Konge og herrernes Herre, Kristus Jesus. Beretningen i Åbenbaringens bog siger: „Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær.“ De politiske magter vil lide nederlag i kampen mod Kristus Jesus og hans himmelske hærskarer og blive kastet i „ildsøen, som brænder med svovl“, den evige undergangs gehenna. — Åb. 19:19-21.

Når denne onde tingenes ordning er fejet bort og Satan Djævelen fjernet, vil en ny retfærdsverden tage sin begyndelse under Riget. Riget vil skænke menneskeheden en fuldkommen regering, og ikke det alene, men også mulighed for evigt liv. De, der overlever Jehovas krig „på Guds, den Almægtiges, store dag“, vil glæde sig over en retfærdig ny verden, der vil udgøre „én verden“. Der vil kun være én regering, en himmelsk regering. Politik vil høre fortiden til. Politik, der har skilt mennesker af alle religioner og fået mennesker af samme religion til at slå hinanden ihjel for politiske systemers skyld, vil for tid og evighed være bandlyst. — Åb. 16:14.

Du kan selv komme til at nyde godt af denne retfærdige regerings eller dette riges evige velsignelser, for dette rige vil samle hele jorden under sit styre. For at opnå dem må man forandres, så ens livsførelse harmonerer med kristendommens krav, og det største af disse er befalingen om, at vi ikke skal være en del af denne verden.

I dag holder de kristne Jehovas vidner sig i lighed med Jehovas vidner i kristendommens første tid uplettet af verden. Samvittighedsfuldt afstår de fra at tage del i denne verdens politik, ja selv fra at vælge. De ved, at deltagelse i politik ikke alene er omsomst, men vil nedkalde Guds misbilligelse. Det sande kristne syn på politik vil hjælpe dig til at holde dig uplettet af denne onde tingenes ordning og vinde evigt liv under den nye verdens fuldkomne regering efter Harmagedon slaget.

Lad os ikke misunde hinanden

EVNEN til at kunne glæde sig over andres fremgang er et vigtigt kendetegn på kristen modenhed. Den, der misunder en andens evner eller fremgang, er ikke moden. Når ikke alle i en kristen menighed er åndeligt modne, kan det problem opstå, at nogle nærer misundelse eller skinsyge. Men problemet kan overvindes. Man kan få bugt med det ved Guds ånds kraft. Således skrev en af Kristi apostle: „Hvis vi lever ved ånd, da lad os også vandre sømmeligt ved ånd. Lad os ikke blive egoistiske, så vi udæsker til kappestrid indbyrdes og misunder hinanden.“ — Gal. 5:25, 26, NW.

Men hvad er misundelse? I virkeligheden er det udslag af selviskhed, af for megen kærlighed til sit eget jeg. Den kommer til udtryk i utilfredshed og dårligt humør, når det går andre godt, fordi man ønsker, det var en selv. Den misundelige tager det fortrydeligt op, at det går andre godt. Hvis man ikke selv har fremgang, ønsker man heller ikke, at andre skal have det. Misundelse er et selviskhedens produkt.

Misundelse antager forskellige former. Den almindeligste er, at man ikke kan glæde sig over et andet menneskes fremgang. Et skinsygt menneske er fuldt af misundelse; han kan ikke glæde sig med dem, der glæder sig. Han lever ikke efter Bibelens befaling: „Vær glade med de glade, og græd med de grædende!“ (Rom. 12:15) Et skinsygt menneske er ikke selv glad, og han tager glæden fra andre. Det er en lidelse for ham at tale godt om den, han misunder. Ja, han søger i virkeligheden at undgå den, der er genstand for hans misundelse. Og så har misundelsen iført sig en ny klædning.

Det er kølighed. Den skinsyge og misundelige er kold og uvenlig over for den, han misunder. Selv om vedkommende måske mærker denne kølighed og endog gør sig ekstra umage for at være venlig over for ham, er det til ingen nytte. Den misundelige har lukket døren til sit hjerte. Dette er grusomt, men „skinsyge er grum som graven“. — Højs. 8:6, RS.

En synd til døden

Misundelse fører en stor fare med sig. Den er som et betændt sår. Infektionen breder sig. Den fremkalder yderligere betændelse. Den afføder alle mulige årsager til gnidninger og splittelse i en kristen menighed. For det første ønsker et menneske, der fortæres af skinsyge, ofte at nedsætte den, han misunder, i andres øjne. En selvisk og misundelig ånd har fået lov til at råde. Den misundelige elsker over for andre at komme med