Kapitel 19

Faste bekendtskaber og valg af ægtefælle

 1-4. (a) Hvor gammel er den skik at en ung mand og en ung pige „kommer sammen“? (b) Hvordan kommer ægteskaberne i stand i de lande hvor denne skik ikke praktiseres? (c) Hvad er det der i sidste instans er afgørende for hvor gode eller hvor dårlige de forskellige skikke er?

ALLE normale mennesker ønsker at kunne glæde sig over livet. Bibelen viser at det er rigtigt at ønske det, for den omtaler glæde som en af Guds ånds frugter. (Galaterne 5:22) Mange unge, især i den vestlige verden, mener at de kan nyde tilværelsen allermest hvis de finder en af det modsatte køn som de kan komme sammen med, „gå med“. De træffer aftaler om at mødes, og de færdes en hel del sammen, ofte alene. Hvad kan der siges om dette?

² Nogle vil måske tro at dette med at to unge ’kommer sammen’ er en skik man har praktiseret til alle tider og alle vegne, eftersom det jo er så almindeligt i dag. Men det har ikke altid været sådan; bogen The Family in Social Context fortæller: „Stævnemøder i den form vi kender dem begyndte sandsynligvis efter den første verdenskrig.“ Der er imidlertid mange lande hvor det aldrig er blevet skik og brug at to unge af forskelligt køn går ud alene sammen. Der er lande hvor en vordende brud og brudgom ikke ser hinanden før selve bryllupsdagen. Deres ægteskab er blevet arrangeret af andre — af deres forældre eller måske af en mellemmand.

³ For folk der bor i lande hvor de unge selv stifter bekendtskab med henblik på at gifte sig, kan det være vanskeligt at forstå at der er steder hvor denne skik ikke findes. Men de der bor i lande hvor det ikke er almindeligt at unge ugifte kommer sammen, er måske lige så forbløffede over nogle af skikkene i de lande hvor dette praktiseres. De vil måske endda synes at nogle af disse skikke er temmelig ukloge eller ligefrem anstødelige. For eksempel har en indisk pige sagt til en kendt ægteskabsrådgiver fra vesten: „Hvis man traf en ung mand og blev gode venner med ham, hvordan skulle man så kunne bedømme hans karakter? Man er ung og uerfaren. Ens forældre er ældre og klogere, og de er ikke så lette at narre som vi ville være. . . . Det er vigtigt at den mand jeg gifter mig med er den rigtige. Jeg kunne så let komme til at tage fejl hvis jeg selv skulle finde ham.“

⁴ Så i stedet for at være snæversynet og mene at den eneste rigtige måde at gøre tingene på, er den man kender fra sit eget land, er det bedre at anlægge en bredere synsvinkel. I sidste instans er det jo udfaldet, resultaterne, der afgør hvor gode eller hvor dårlige bestemte skikke er. Bibelen siger i Prædikeren 7:8: „En sags udgang er bedre end dens indgang.“ Og vi må indrømme at i mange lande hvor det er almindeligt med en bekendtskabsperiode og en forlovelsestid, er der en stor procentdel af ægteskaberne som ikke er lykkelige og som ender med skilsmisse.

Om at „komme sammen“

 5-8. (a) Hvordan kan det der står i Prædikeren 11:9, 10 hjælpe os til at betragte vor adfærd på længere sigt? (b) Hvorfor vil mange unge gerne komme sammen med en af det modsatte køn?

⁵ Hvis du synes man skal tænke en sag godt igennem, vil du ikke blot tænke på den øjeblikkelige glæde ved at komme sammen med én bestemt af det modsatte køn, men også på hvad det i det lange løb kan resultere i. Skaberen hjælper os til også at tænke på resultaterne på længere sigt. Det er hans ønske at vi skal finde sand og varig lykke. Derfor siger han i sit ord: „Glæd dig, yngling, i din ungdom, vær vel til mode i livets vår; gå, hvor dit hjerte lyster, og nyd, hvad dit øje skuer; men vid, at for alle disse ting skal du kræves til regnskab af Gud. Slå mismod ud af dit sind, hold sygdom [ulykke, NW] fjernt fra din krop; thi ungdom og livsgry er tomhed!“ (Prædikeren 11:9, 10) Hvad vil det sige?

⁶ Det betyder at Skaberen ønsker at du skal glæde dig over din ungdom, men samtidig at du ikke skal gøre noget der kan være til skade for dig senere hen. Dette sker desværre alt for ofte — som en nutidig skribent har bemærket: „Størstedelen af menneskeheden bruger deres første år på at gøre deres sidste år til en jammer.“ Du ønsker sandsynligvis ikke at bruge dit liv sådan. Og Gud ønsker heller ikke at du skal gøre det. Men skriftstedet fra Prædikerens bog viser også at Gud ikke desto mindre holder unge ansvarlige for det de gør. Deres ungdom er ikke nogen undskyldning for dem og fritager dem ikke for konsekvenserne af det de gør.

⁷ Alt dette har noget at gøre med spørgsmålet om at komme sammen med en af det modsatte køn. Hvordan det? Jo, spørg dig selv: „Hvorfor vil jeg gerne ’gå sammen med en’? Hvad venter jeg at opnå som jeg for eksempel ikke kunne opnå ved at være sammen med flere ad gangen? Hvorfor ønsker jeg at knytte mig til én bestemt af det modsatte køn?“ Mon ikke den dybeste årsag er at du føler dig mere og mere tiltrukket af det modsatte køn? At dette ofte er grunden, fremgår af at det som regel er de fysisk set mest tiltrækkende der er mest omsværmede.

⁸ Mange unge der kommer sammen med en af det modsatte køn, gør det ikke fordi de alvorligt overvejer at gifte sig på nuværende tidspunkt, eller fordi den de ’går med’ lige præcis er den de gerne vil have til ægtefælle. De fleste steder betragtes aftalerne blot som en form for adspredelse, noget man kan få en aften eller en weekend til at gå med. Nogle prøver at finde en at komme sammen med, fordi alle deres jævnaldrende ’går med en’ og de helst ikke vil være „anderledes“. Men der er ingen tvivl om at dette både kan føre til „mismod“ og „ulykke“. Lad os undersøge hvorfor.

Hvad fysisk kontakt kan føre til

 9-11. (a) Hvilke former for fysisk kontakt fører det som regel til når unge par færdes alene sammen? Hvorfor er der en naturlig tilbøjelighed til at kærtegnene bliver mere intime? (b) Hvorfor kan dette hensætte ugifte i en nervøs og ophidset tilstand? (c) Hvis den fysiske kontakt fører til utugt, hvilke ulykkelige følger kan dette da få?

⁹ Når en ung mand og en ung pige aftaler „stævnemøder“, medfører det i de fleste tilfælde også en eller anden form for fysisk kontakt — man holder hinanden i hånden, kysser hinanden, eller går endda videre. I begyndelsen kan det være dejligt blot at holde den anden i hånden; det får en til at føle sig helt varm indvendig. Men efter et stykke tid er det måske ikke så spændende mere og har ikke den samme virkning. Der må mere til; man begynder at kysse hinanden. Men så bliver også det almindeligt, måske endda lidt kedeligt. Hvordan kan det være?

¹⁰ Fordi det alt sammen er led i en kæde af begivenheder som skal føre til et bestemt resultat. Det første led er den første berøring. Det sidste led er kønslig forbindelse, der, som Guds ord viser, kun hører til inden for ægteskabet. Alt hvad der ligger derimellem fører blot hen mod dette sidste led i kæden. Hvis du ikke er gift, er det da klogt at begynde med det første led eller gå videre til nogen af de andre? Der er stor sandsynlighed for at du kun vil få „mismod“ ud af det. Hvorfor? Fordi dit legeme indstiller sig på at gå videre til sidste led. At stimulere ønsket om kønslig forbindelse men ikke opfylde dette ønske, vil blot føre til frustration og nervøs ophidselse.

¹¹ Men utugt vil ikke engang fjerne mismodet. Det kan snarere føre til „ulykke“. Hvordan det? Jo, på flere måder. Det kan for eksempel føre til kønssygdomme. Det kan også resultere i at pigen bliver gravid, så parret må gifte sig, skønt de egentlig ikke er modne til det. Dette kan gå slemt ud over deres fremtidige lykke. Det kan også ske at den unge mand nægter at gifte sig med den unge pige, så hun må opdrage barnet alene. Eller måske fristes hun til at få svangerskabet afbrudt, hvilket Bibelen viser er en form for mord. Kan dette ikke siges at være en „ulykke“? Hvis du går ud sammen med en af det modsatte køn, er du måske besluttet på at det ikke skal få sådanne følger for dig. Men mange af dem der er kommet ud for disse vanskeligheder har været lige så fast besluttede på at det ikke skulle ske for dem. Vi kommer hermed tilbage til spørgsmålet om hvorvidt du er gammel nok og moden nok til at gifte dig.

Din personlige udvikling

12, 13. Hvordan kan det hæmme ens personlige udvikling at man altid færdes med én bestemt af det modsatte køn? Hvilken form for bekendtskaber er derfor mere gavnlige?

¹² Det at unge mennesker ofte færdes alene sammen med en bestemt person af det modsatte køn, kan have andre ulemper end de sørgelige følger vi har beskrevet ovenfor. En af ulemperne er at vedkommendes interesse indskrænkes til blot at omfatte ét menneske — og det i en periode hvor vedkommende vil have mest gavn af at komme sammen med mange forskellige mennesker, så han eller hun kan udvikle sig til at blive følelsesmæssigt moden. Hvis du er en ung mand, så koncentrer dig om at blive voksen ved først og fremmest at knytte venskab med andre mænd som viser at de har respekt for det der er ret. På den måde kan du tilegne dig de egenskaber og færdigheder der kendetegner en mand. Hvis du er en ung pige, så vær interesseret i først at udvikle dig til kvinde; drag nytte af samværet med andre kvinder som kan hjælpe dig med at tilegne dig de egenskaber og færdigheder der kendetegner en kvinde. Hvis man altid er sammen med en enkelt person af det modsatte køn, afbryder og sinker man en sådan udvikling.

¹³ Før det blev almindeligt at unge gik i byen sammen alene, forstod unge mennesker at glæde sig over mange andre ting. Det kan du også gøre. Du kan glæde dig over at tale med andre, lære nye ting, udvikle dine færdigheder, lægge planer og søge at realisere dem, deltage i lege og spil, tage på ture, og se på forskellige interessante ting. Det er alt sammen noget du kan have stor fornøjelse af at gøre sammen med en af dit eget køn eller sammen med flere. Du vil ofte opdage at jo flere aldersklasser der er sammen — nogle på din egen alder, nogle ældre, nogle yngre — jo mere fornøjeligt er det.

Hvornår skal man gifte sig?

14, 15. (a) Mener du det er tilrådeligt at teenagere gifter sig? (b) Hvilket ansvar har forældre når børn som er under deres myndighed, ønsker at gifte sig?

¹⁴ For de fleste unge mennesker kommer der selvfølgelig et tidspunkt hvor de gerne vil gifte sig. Hvornår er tiden inde til dette — mens man endnu er teenager? Nej, som regel ikke, for kendsgerningerne viser at de fleste teenageægteskaber simpelt hen ikke har de samme chancer for at blive lykkelige som ægteskaber hvor den ene eller begge parter har nået en mere moden alder. Som en sociolog har sagt: „Undersøgelser har vist at det der kendetegner teenageægteskaber i almindelighed, er et stort antal skilsmisser og at der er flere ulykkelige ægteskaber, sammenlignet med ægteskaber der er indgået i en mere moden alder.“

¹⁵ På den anden side er der ingen bibelsk begrundelse for under alle omstændigheder at fraråde ægteskab mellem ganske unge mennesker. I almindelighed giver landets love forældrene ret til at bruge deres modne dømmekraft til at afgøre hvad de tror vil tjene deres børns interesser bedst og være til størst lykke og gavn for dem. De kan vælge enten at tillade eller ikke at tillade deres unge sønner og døtre at gifte sig, når de er underlagt deres myndighed. Men vor tids mange problemer og den store procentdel af mislykkede ægteskaber skulle sandelig få dem til at udvise omtanke. Det skulle også få de unge til at tænke sig om, så de ikke gifter sig overilet og fortryder det senere. Det er tåbeligt at ile ind ad en dør blot fordi den er åben, når man ikke har nogen forestilling om hvad der er på den anden side.

Valg af ægtefælle

16-19. (a) Hvordan vil det vise sig gavnligt at følge princippet i Galaterbrevet 5:13, i lande hvor en forlovelsesperiode er almindelig? (b) Hvad bør være en forlovelses naturlige formål? Hvad bør man derfor være moden til hvis man indleder et fast bekendtskab? (c) Hvorfor lærer man bedst en anden at kende når man samtidig er sammen med flere andre, og ikke er alene med vedkommende?

¹⁶ I nogle lande har en ung mand kun lov til at være sammen med en ung pige når en af forældrene eller en anden voksen er til stede. Men i mange vestlige lande er unge mennesker ofte sammen uden ledsager. Hvis man bor i et af de lande hvor et ungt par har lov til at være sammen alene, er spørgsmålet så hvordan man i en bekendtskabsperiode eller i forlovelsestiden kan opføre sig sådan at det fører til et godt og lykkeligt ægteskab.

¹⁷ Frihed medfører altid ansvar. Så hvis dette spørgsmål er aktuelt for dig, gør du vel i at huske det gode princip der fremholdes i Galaterbrevet 5:13. Her taler apostelen Paulus ganske vist om den frihed som kristendommen giver dem der slutter sig til den, men princippet gælder alle former for frihed, især hvis vor brug af friheden skal medføre gode resultater og Guds gunst. Apostelen skriver: „I blev jo kaldet til frihed, brødre; blot må I ikke bruge friheden som en anledning for kødet, men vær ved kærlighed trælle for hinanden.“ Sand kærlighed — til Gud og til næsten, og dermed også til den man er forlovet med — vil hjælpe en til at undgå at bruge den frihed man har, på en måde der er selvisk og gør fortræd.

¹⁸ Når to unge indleder et fast, nærmere bekendtskab eller forlover sig, bør det være med ægteskab for øje. Dette bør derfor ikke gøres før man er parat til at påtage sig et ægteskabs forpligtelser. Selvfølgelig kan man ikke straks man møder én, vide om man gerne vil giftes med vedkommende. Derfor er det ikke fornuftigt med det samme at koncentrere hele sin opmærksomhed om denne ene. Dette giver dog ikke én ret til at vise snart en, snart en anden, sin opmærksomhed — hvis man kun betragter det som en flirt.

¹⁹ Selv om man er „interesseret“ i én bestemt, vil det være klogt i et stykke tid at prøve blot at søge vedkommendes selskab når man er sammen med flere andre, og når alle foretager sig noget i fællesskab. Hvorfor? Fordi man under sådanne omstændigheder ofte får et bedre indtryk af hvordan et menneske virkelig er. Grunden er at vi alle er mere tilbøjelige til at være „os selv“ når vi ikke føler at en eller anden lægger særlig mærke til os. Men når et par skiller sig ud fra gruppen, har de begge fra da af en naturlig tendens til at være sådan som den anden part ønsker, at genspejle hans eller hendes sympatier og antipatier. Og somme tider kan dette camouflere ens virkelige personlighed. Når et par er alene sammen kan de to også hurtigt blive følelsesmæssigt engageret, så de begynder at se hinanden i et rosenrødt skær. Hvis de bliver gift mens de endnu er berusede af disse følelser, kan de risikere at komme ud for en brat opvågnen.

20-22. (a) Hvorfor er det vigtigt at være ærlig og uselvisk i forbindelse med forlovelsestiden? (b) Hvilke ting kan man erfare angående en mulig ægtefælle? Hvilke egenskaber ønsker du specielt at din ægtefælle skal have?

²⁰ I almindelighed er det manden der tager initiativet ved at give udtryk for at han er interesseret i kvinden. Hvis han er ærlig og viser at han mener det alvorligt, har hun ret til at tro at han i hvert fald overvejer ægteskab. Og hvad så? Hun har så pligt til at spørge sig selv om hun tror hun kunne tænke sig at blive gift med ham. Hvis hun er helt sikker på at hun ikke kunne tænke sig ham som sin fremtidige ægtemand, ville det være temmelig hjerteløst af hende at lade ham blive yderligere interesseret i hende. Nogle piger har ladet sig opvarte blot for at få ord for at være populære eller omsværmede, i håb om at andre unge mænd så ville lægge mærke til dem. Nogle unge mænd har gjort noget lignende — de har ment at de havde frit spil, kunne have det sjovt med en pige et stykke tid og så trække sig ud af det før det blev for alvorligt. Men at bruge sin frihed så selvisk kan gøre stor fortræd og såre den anden så dybt at det tager flere måneder, måske år, før vedkommende kommer over det.

²¹ Kun hvis friheden til at gøre en kvinde sin opvartning bruges uselvisk, kan den føre til noget godt. Det kan give én lejlighed til at lære det menneske bedre at kende som man overvejer at leve resten af livet sammen med. Alt efter hvor ærlig man er over for hinanden, kan man lære hvad den anden synes om og ikke synes om, og hvilke normer, vaner og synspunkter den anden har. Man lærer også hinandens temperament og tænkemåde at kende, og ser hvordan den anden part reagerer over for problemer og vanskeligheder. Nogle af de ting man gerne vil vide er: Er han eller hun venlig, hensynsfuld og betænksom over for andre? Hvordan stiller det sig med respekten for forældre og ældre mennesker? Er der noget der tyder på beskedenhed og ydmyghed, eller er vedkommende pralende og selvrådig? Ser jeg tegn på selvbeherskelse og ligevægt, eller snarere på holdningsløshed og barnlighed, måske surmuleri eller hysteri? Eftersom en stor del af livet går med at arbejde, er det godt at spørge sig selv om den anden part viser tegn på dovenskab, manglende ansvarsfølelse eller er ødsel med sine penge. Hvad med fremtidsplanerne? Ønsker den anden at sætte børn i verden, eller er der interesse for en eller anden særlig tjeneste? I en artikel med titlen „Faresignaler i forlovelsestiden“ siger en skribent: „Vort studium af forlovede og lykkeligt og ulykkeligt gifte par, viser at de ulykkeligt gifte var meget lidt enige om mål og værdier i livet.“

²² Fremfor alt bør du ønske at vide hvor stor en rolle Guds hensigter spiller i den andens interesser og planer. Ja, når alt tages i betragtning, hvor godt passer I da sammen? Hvis der er alvorlige stridspunkter bør I ikke narre jer selv til at tro at det går i orden af sig selv når I bliver gift. Det kan være at gnidningerne så blot mærkes endnu mere.

En ærbar opførsel i forlovelsestiden

23-26. (a) Mener du at et ungt par der ønsker at gifte sig har lov at holde hinanden i hånden og at kysse og omfavne hinanden? (b) Hvordan kunne man komme til at gøre sig skyldig i „skamløshed“ og „urenhed“? Hvorfor er det af stor betydning at undgå dette? (Galaterne 5:19, 21)

²³ I lande hvor forældre tillader de unge at være sammen uden ledsager, sker det ofte at forlovede par viser deres hengivenhed for hinanden ved at holde hinanden i hånden og kysse og omfavne hinanden. Forældre har selvfølgelig pligt til at lære deres sønner og døtre hvilke normer de ønsker de skal følge med hensyn til deres opførsel. De ældste i menigheden kan henlede de unges opmærksomhed på de gode vejledende principper der findes i Guds ord, og alle der oprigtigt ønsker at følge en viis handlemåde i livet, vil villigt og med glæde følge rådene.

²⁴ Naturligvis fordømmer Bibelen klart sådan noget som utugt, hvilket er samleje mellem personer der ikke er gift med hinanden, deriblandt forlovede par, men den advarer også mod andre former for uren adfærd der kunne finde sted i forlovelsestiden. (Galaterne 5:19-21) Alle forlovede par som retter sig efter disse advarsler, sparer sig selv for megen græmmelse og løber ikke den risiko at mindet om en uret adfærd senere kommer til at pine dem. Men hvad er uren adfærd efter Bibelens normer? Hvad omfatter det?

²⁵ Det kan godt være et passende udtryk for hengivenhed når unge mennesker der har til hensigt at gifte sig, holder hinanden i hånden. Det har ganske vist en stimulerende virkning, men dette er naturligt og ikke nødvendigvis forkert. Det er jo også sådan at blot synet af den man skal giftes med kan virke stimulerende, ’få hjertet til at banke hurtigere’. (Højsangen 4:9, NW) Ikke desto mindre må vi huske at da den menneskelige natur er som den er, bliver den seksuelle tiltrækning forøget ved fysisk kontakt. Nogle der indser den mulige fare, vil derfor måske foretrække at pålægge sig selv meget strenge begrænsninger med hensyn til fysisk kontakt i forlovelsestiden. Og ingen bør tale nedsættende om eller lade hånt om den holdning deres samvittighed byder dem at indtage.

²⁶ Det kan også være et passende udtryk for hengivenhed når et par der skal giftes kysser hinanden — men det kan også være upassende. Spørgsmålet er i virkeligheden: I hvor høj grad kommer de lidenskabelige følelser ind i billedet? Et ungt par kan kysse hinanden på en sådan måde at det vækker lidenskaberne stærkt. I virkeligheden forbereder man sig til et samleje når man vækker de seksuelle lidenskaber hos hinanden; men dette privilegium tilkommer ifølge Guds lov kun to mennesker der er gift med hinanden. Hvis to der ikke er gift med hinanden, forsætligt og provokerende ignorerer Guds lov ved at kalde begæret og lidenskaberne frem hos hinanden, hvad enten de gør det ved at berøre hinandens kønsorganer eller på anden måde, da gør de sig skyldige i „urenhed“ og „skamløshed“.

27-30. Hvilke gode grunde er der til at undgå at opføre sig sådan at lidenskaberne vækkes, før man endnu er gift?

²⁷ Vi må være ærlige over for os selv. Hvis vi véd at vi ikke har stor selvbeherskelse på dette område, bør vi ikke bringe vor egen eller den anden parts fremtid i fare ved at tage nogen chancer. Ville du køre ned ad en stejl, bugtet vej i en bil hvis bremser du vidste var i dårlig stand? Tiden til at træffe en beslutning i denne sag og lade den bundfælde sig i hjertet er før du begynder, ikke efter. Når først det fysiske begær er vakt, er det som regel meget vanskeligt at vise tilbageholdenhed. De der lader de lidenskabelige følelser tage til indtil de får et stærkt ønske om at gennemføre selve den kønslige forening — hvad de ikke har ret til fordi de ikke er gift — udsætter sig for spænding og frustration. Det er som at læse en spændende bog — og så opdage at det sidste kapitel er revet ud.

²⁸ De som i forlovelsestiden bevarer forholdet til hinanden på et højt plan, vil få en langt bedre start i ægteskabet end de som lader forholdet synke ned på et lavt plan ved stadig oftere at hengive sig til kærtegn der tager til i heftighed. Hvor megen respekt kan en pige føle for en som hun hele tiden må prøve at holde på afstand? Men en ung mand der viser både viljestyrke og respektfuld tilbageholdenhed vinder respekt. Det samme gælder en pige. Hun på sin side må desuden tænke på at mens det måske tager nogen tid før de lidenskabelige følelser hos hende bliver vakt, er dette sjældent tilfældet for mandens vedkommende. Hos ham kan et begær ret hurtigt og let vækkes.

²⁹ Hvis man ofte tillader sig selv at lade stadig stærkere lidenskabelige følelser komme til udtryk, kan det føre til et forhastet ægteskab. I en bog med titlen Adolescence and Youth [Pubertet og ungdom] står der: „De første stadier af forlovelsen er ofte usandsynligt romantiske. Hvis man giftede sig på det tidspunkt, kunne det få en til at stille større forventninger til ægteskabet end noget ægteskab kan indfri. En længere forlovelse giver som regel én en mere realistisk forståelse af den anden part, så resultatet måske bliver et ægteskab med større gensidig forståelse.“ Når man er forlovet i længere tid må man vise tilbageholdenhed, ellers kan den seksuelle tiltrækning på et tidligt tidspunkt blive så stærk at den udgør en virkelig fare.

³⁰ Der kan også opstå alvorlig tvivl og mistanke efter ægteskabets indgåelse hvis lidenskaberne har fået lov til at farve billedet for stærkt i forlovelsestiden. Det unge par begynder måske at spekulere på om de virkelig giftede sig af kærlighed eller bare var optændt af begær. Om det var et klogt valg. Pigen begynder måske også at tvivle på om hendes mands kærlighed er ægte, idet hun spekulerer på om han blot giftede sig med hende fordi hun var fysisk tiltrækkende og ikke på grund af det hun var og er som menneske.

31, 32. Hvad vil hjælpe et ungt par til ikke at opføre sig sådan at lidenskaberne vækkes, så der på den måde blev sat en plet på deres forlovelsestid?

³¹ For at beskytte sig selv og sin fremtidige lykke bør man således undgå situationer hvor lidenskaberne let kan vækkes. Ensomme og mørke steder er ikke en hjælp til at bevare sin ærbarhed i forlovelsestiden. Ej heller situationer hvor man ikke har noget at få tiden til at gå med og der ikke synes at være andet at give sig til end at vise hinanden sine følelser. Men der er mange sunde fornøjelser man kan beskæftige sig med, som for eksempel at løbe på skøjter, spille tennis eller lignende, gå ud og spise sammen, gå på museum eller tage hen og besøge en seværdighed eller et smukt sted i nærheden. På den måde kan man føle at man har det for sig selv fordi man ikke er sammen med nogen man kender, samtidig med at man har den beskyttelse det er ikke at være fuldstændig isoleret fra andre mennesker.

³² I stedet for blot at tænke på hvad man „går glip af“ ved at vise tilbageholdenhed, er det meget bedre at tænke på hvad man har i vente i fremtiden. Så vil man i alle de kommende år kunne se tilbage på sin forlovelsestid med glæde, og ikke med ubehag eller smerte.

[Illustration på side 153]

Hvis unge i forlovelsestiden udveksler stadig heftigere kærtegn og viser mindre og mindre selvbeherskelse, hvordan vil dette da indvirke på mulighederne for et lykkeligt ægteskab?

[Illustration på side 155]

Der er mange sunde fornøjelser som et ungt par kan glæde sig over sammen