-
Det kristne syn på forlovelsestidenVagttårnet – 1974 | 1. maj
-
-
Teenageægteskaber
Skønt den efterfølgende artikel først og fremmest er stilet til unge mennesker, er formålet med den ikke at opmuntre til at gifte sig tidligt. Kendsgerningerne viser at teenageægteskaber simpelt hen ikke har de samme chancer for at blive lykkelige som ægteskaber hvor den ene eller begge parter har nået en mere moden alder. Som en sociolog har sagt: „Undersøgelser viser at dét der kendetegner teenageægteskaber i almindelighed, er et stort antal skilsmisser og at der er flere ulykkelige ægteskaber, sammenlignet med ægteskaber der er indgået i en mere moden alder.“
På den anden side er der ingen bibelsk begrundelse for under alle omstændigheder at fraråde ægteskab mellem ganske unge mennesker. I almindelighed giver landets love forældrene ret til at bruge deres modne dømmekraft til at afgøre hvad de tror vil tjene deres børns interesser bedst og være til størst lykke og gavn for dem. De kan vælge enten at tillade eller ikke at tillade deres unge sønner eller døtre at gifte sig, når de er underlagt deres myndighed. Men vor tids mange problemer og den store procentdel af mislykkede ægteskaber skulle sandelig få dem til at udvise omtanke. Det skulle ligeledes få de unge mennesker til at udvise omtanke i stedet for at gifte sig overilet og fortryde det senere. Det er tåbeligt at ile ind ad en dør blot fordi den er åben, når man ikke har nogen forestilling om hvad der er på den anden side.
Fremfor alt vil den kloge, hvad enten han er ung eller gammel, søge Guds ledelse. Ja, „vælt dine gerninger på [Jehova], så skal dine planer lykkes“, for „menneskets hjerte udtænker hans vej, men [Jehova] styrer hans fjed“. — Ordsp. 16:3, 9.
-
-
Bevar din ærbarhed i forlovelsestidenVagttårnet – 1974 | 1. maj
-
-
Bevar din ærbarhed i forlovelsestiden
BIBELEN siger: „Hold ægteskabet i ære i ét og alt. Besmit ikke ægtesengen.“ (Hebr. 13:4) Er det ikke fornuftigt at det der går forud for ægteskabet — i mange lande er det forlovelsestiden — også bør holdes i ære hvis man vil behage Gud?
Nogle steder har en ung mand kun lov til at være sammen med en ung pige når en af forældrene eller en anden voksen er til stede. Men i mange vestlige lande er unge mennesker ofte sammen uden ledsager. Spørgsmålet er så hvordan man kan iagttage en ærbar opførsel i forlovelsestiden hvis man bor i et land hvor et ungt par har lov til at være sammen alene. Hvad kan de gøre for at være sikre på at forlovelsen i deres tilfælde vil føre til et virkelig lykkeligt og godt ægteskab?
Frihed medfører altid ansvar. Så hvis dette spørgsmål er aktuelt for dit vedkommende, gør du vel i at huske det gode princip der fremholdes i Galaterbrevet 5:13. Her taler apostelen Paulus ganske vist om den frihed som kristendommen giver dem der slutter sig til den, men princippet gælder alle former for frihed, i særdeleshed hvis vor brug af friheden skal medføre gode resultater og Guds gunst. Apostelen skriver: „I blev jo kaldet til frihed, brødre, kun må friheden ikke blive en anledning for kødet; men tjen hverandre i kærlighed!“ Ægte kærlighed — til Gud og til næsten, iberegnet den man er forlovet med — vil hjælpe en til at undgå at bruge den frihed man har, på en måde der er selvisk og gør fortræd.
Hvad bør en forlovelse føre til?
For at en forlovelse kan siges at være ærbar bør formålet med den være ægteskab. Man skulle derfor ikke forlove sig før man er parat til at påtage sig et ægteskabs forpligtelser. Selvfølgelig kan man ikke straks man møder én vide om man gerne vil giftes med vedkommende. Det er imidlertid ikke fornuftigt straks at koncentrere hele sin opmærksomhed om denne ene. Dette giver dog ikke
-