Lad os udvikle og udvise selvbeherskelse
„Åndens frugt [er] . . . selvbeherskelse.“ — Gal. 5:22, 23, NW.
1. Hvad kan man sammenligne selvbeherskelse med? Hvorfor?
EN ÆGTE perle har stor værdi. Den er sjælden, og den er eftertragtet. Men man får den ikke uden anstrengelse. I Den persiske Havbugt, hvorfra man efter sigende får de fineste ægte saltvandsperler, dykker perlefiskeren måske femogtyve-tredive gange daglig ned til muslingebankerne og kommer op med måske en halv snes muslinger ad gangen. Hver dhow, et arabisk kystfartøj, har en besætning på fyrre-halvtreds mand, hvoraf halvdelen er dykkere. Dog er udbyttet ikke stort. The Encyclopedia Americana oplyser: „Udbyttet af fine, ægte perler er meget lille. Som eksempel kan nævnes at da besætningen på en båd i 1947 åbnede en uges fangst på 35.000 perlemuslinger, fandt den kun 21 perler. Af disse var kun tre af ædelstenskvalitet og egnet til at bringe i handelen.“ (1956-udgaven, bind 21, side 455) Man kan sammenligne egenskaben selvbeherskelse med den kostbare ægte perle. En sjælden egenskab i disse „sidste dage“, hvor utroligt mange ville være „uden selvbeherskelse“. — 2 Tim. 3:1-3, NW.
2. Definér hvad selvbeherskelse er.
2 Det græske ord for selvbeherskelse i De kristne græske Skrifter er egkráteia, der betyder ’selvbeherskelse, selvkontrol; mådehold, afholdenhed, mådehold med fornøjelser; herredømme over, beherskelse af lidenskaberne’. (A New Greek and English Lexicon, af James Donnegan, 1836, side 423) Selvbeherskelse er evnen til at beherske sig, at kunne holde sine indskydelser, følelser og ønsker under kontrol. Man kan også sige at selvbeherskelse er at bevare roen og ligevægten ved at holde sine fysiske og mentale kræfter under kontrol. Det er muligt for kristne at lægge denne attråværdige egenskab for dagen, for de har Guds hellige ånd og „åndens frugt [er] . . . selvbeherskelse [egkráteia]“. (Gal. 5:22, 23, NW) Men ligesom de der søger efter ægte perler må arbejde flittigt for at komme i besiddelse af dem, må kristne ved hjælp af Guds ånd arbejde hårdt for at udvikle og udvise denne værdifulde egenskab, selvbeherskelse.
3. Hvor stor betydning har selvbeherskelse i den kristnes liv?
3 Kristus er blevet kaldt et ’forbillede i mådehold’, eller et forbillede i selvbeherskelse. At selvbeherskelse ikke indtager nogen ringe plads i hans efterfølgeres liv fremgår af at apostelen Paulus, dengang han blev stillet for landshøvdingen Feliks, talte til denne „om retfærdighed og afholdenhed [eller: selvbeherskelse, græsk: egkráteia] og den kommende dom“. Ja, selvbeherskelse var en så betydningsfuld egenskab at Paulus opholdt sig en del ved den i sin tale til den romerske landshøvding Feliks. — Ap. G. 24:24-27.
4, 5. (a) Hvad vil selvbeherskelse sætte den kristne i stand til at møde, efterhånden som afslutningen på denne tingenes ordning nærmer sig? (b) Hvilket vidnesbyrd har vi fra nutiden om at Jehovas vidner har lagt selvbeherskelse for dagen under forfølgelse?
4 Selvbeherskelse var en vigtig egenskab for de kristne for nitten hundrede år siden, og er det også i dag. Efterhånden som afslutningen på denne tingenes ordning nærmer sig vil der for mange komme tidspunkter hvor de bliver udsat for prøvelser, knugende ængstelse, ja sorg og fortvivlelse. Ved hjælp af Guds ånd, hvis frugt blandt andet er selvbeherskelse, vil den kristne kunne bevare sin ligevægt, mens andre bukker under. Med selvbeherskelse vil de kristne kunne udholde det daglige pres de udsættes for, og vil også kunne ride forfølgelsens storme af. De har allerede givet bevis på at de kan. Naturligvis har de forskellige kristne egenskaber hver deres betydning når der er modstand og stærk forfølgelse, men der er ingen tvivl om at det er meget nødvendigt med selvbeherskelse. De første kristne lagde denne egenskab for dagen på mange måder og i mange situationer, selv når de stod ansigt til ansigt med døden — hvor andre ville have været rede til at svigte deres principper. Her skal ingen eksempler anføres, men vi kan henvise til Vågn op! for 8. januar 1963, siderne 21, 22, og Vagttårnet for 15. maj 1958, siderne 224 til 226. Kristne i vor tid har også udvist selvbeherskelse og fastholdt deres standpunkt trods prøvelser og trængsler.
5 I sin bog „The Nazi State“ skrev professor Ebenstein fra Princeton universitet om Jehovas vidner: „Da vidnerne ikke opgav kampen for deres religiøse overbevisning, iværksatte man en terrorkampagne imod dem, langt værre end noget af det man udsatte andre af nazisternes ofre i Tyskland for. . . . De lidelser som Jehovas vidner blev udsat for i lejrene var endog værre end dem som både jøder, pacifister og kommunister måtte gennemgå. Skønt sekten er lille, synes hvert medlem at være en fæstning som kan ødelægges men aldrig indtages.“ I bogen God Is a Millionaire omtaler Richard Mathison også forfølgelsen af Jehovas vidner og siger: „Hele denne forfølgelse har holdt sig. . . . Og måske de strengt konventionelle har noget at lære af det ubøjelige mod som dette forfulgte mindretal har lagt for dagen. Under Koreakrigen viste det sig at mænd som var udgået fra officersskoler, højere læreanstalter og den overfladiske protestantisme, i snesevis gav efter for kommunistisk hjernevask. En Pentagon-undersøgelse af problemet afslører at vi med skam må melde at de få Jehovas vidner der havnede i krigsfangelejrene . . . alle som én modstod de videnskabelige og psykologiske forsøg på at omvende dem til kommunismen — i modsætning til mangen en patriotisk westpointer.“ Det er tydeligt at selvbeherskelse er en af de egenskaber som de kristne nødvendigvis må have for at udholde stærk forfølgelse. Naturligvis kræves denne egenskab også i andre situationer, på livets forskellige områder. Men hvordan kommer man i besiddelse af denne værdifulde perle?
Hvordan man erhverver sig denne åndens frugt
6, 7. (a) Hvad må man først og fremmest gøre hvis man vil udvikle og udvise selvbeherskelse? (b) Hvad må kendetegne den kristnes bønner om selvbeherskelse?
6 „Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!“ (Luk. 11:13) Hvilken forsikring! Kristne som oprigtigt beder til Jehova om at få hans ånd, som kommer til udtryk i selvbeherskelse, vil ikke blive skuffet, for „når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os“. (1 Joh. 5:14, 15) Hvis vi som kristne ønsker at udvikle og udvise selvbeherskelse, må vi altså bede til Jehova gennem Kristus om Guds ånd for at få denne værdifulde egenskab. (Joh. 14:6, 14) Og da det kræver en stadig indsats at bevare denne egenskab, må vi give agt på formaningerne om at ’bede uden ophør’, at være „udholdende i bønnen“, og at være „årvågne med hensyn til bønner“. (1 Tess. 5:17; Rom. 12:12; 1 Pet. 4:7, NW) Alt sammen gode råd!
7 Den kristne må være oprigtig og ydmyg når han beder om Jehovas ånd og om selvbeherskelse. Hvis der er noget inden i en, i ens hjerte, der forstyrrer ens sindsro, bør man bede til Jehova på samme måde som David i fortiden: „Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker! Se, om jeg er på smertens vej, og led mig på evigheds vej!“ (Sl. 139:23, 24) En så ydmyg og inderlig bøn om Jehovas hjælp vil give resultat.
8, 9. (a) Hvad må man desuden gøre for at opnå og bevare sin ligevægt? (b) Hvilken plads indtager de kristne møder i denne henseende?
8 Den kristne som erkender værdien af selvbeherskelse, bør desuden arbejde på at opnå og bevare ligevægt ved daglig at læse og studere Bibelen. Josua fik formaningen: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal grunde over den dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din færd, og lykken vil følge dig.“ (Jos. 1:8) Selvbeherskelse, ligevægt samt visdom vil blive resultatet af disse hyppige betragtninger over Guds lov, forudsat man følger den bibelske vejledning. De der altid har Jehova for øje, rokkes ikke. — Sl. 16:8.
9 Men forståelse af Bibelens lære og dens love og principper er ikke noget man får automatisk. Gud handler ikke med nogen uden om sin jordiske organisation. (Matt. 24:45-47) Efter at den hellige ånd var blevet udgydt på pinsedagen i år 33 kom Kristi efterfølgere sammen i hjemmene, dog ikke blot for at spise og nyde samværet med hinanden, men for at lovprise Jehova. De holdt menighedsmøder hvor de kunne hjælpe og styrke hinanden åndeligt. (Hebr. 10:24, 25; Matt. 18:20; Ap. G. 2:46, 47) Det samme er tilfældet i dag. Ved de kristne møder får man en åndelig vejledning og belæring der har betydning for udviklingen af Guds ånds frugter, deriblandt selvbeherskelse. Ved disse sammenkomster ser man også disse egenskaber praktiseret.
10. Hvordan bidrager regelmæssig deltagelse i den kristne tjeneste til at opøve ligevægt?
10 Regelmæssig deltagelse i den kristne forkyndelse er også af stor betydning. Den hjælper en til at opnå ligevægt. Når man som forkynder kommer ud for spørgsmål og indvendinger og taktfuldt prøver at besvare og imødegå dem, udvikler man modenhed og større selvbeherskelse. Den erfaring man opnår i tjenesten vil hjælpe en til at bevare sin ro, sin selvkontrol. Med denne erfaring og med Jehovas hjælp kan vi, selv når vi bliver provokeret, følge formaningen: „Jeres tale skal altid være vindende, krydret med salt, så I ved, hvorledes I bør svare enhver især.“ — Kol. 4:6.
11. Hvordan hjælper det at have et åndeligt udsyn?
11 Studium af Guds ord og at være optaget af Rigets interesser vil også gøre et menneske mere og mere åndeligsindet. Livets problemer kan løses eller i hvert fald mindskes hvis man vender sig til Bibelen og følger dens råd. Den mand der er åndeligsindet er ligevægtig; han ejer selvbeherskelse og er glad og tilfreds. Fyld derfor regelmæssigt sindet med Guds tanker. Tænk på Bibelens principper og følg dem når der opstår problemer. Derved kan man komme i besiddelse af og bevare den kostbare perle, selvbeherskelse. — 1 Kor. 2:6-16.
12, 13. Hvad kan der siges om vanerne i forbindelse med selvbeherskelse?
12 At udvise mådehold i alle ting og tillægge sig gode vaner vil også bidrage til at udvikle selvbeherskelse. En kristen tilsynsmand skal være „mådeholden i sine vaner“. Men han er ikke den eneste i menigheden der skal være det. Paulus sagde: „Kvinder skulle ligeledes være . . . mådeholdne i deres vaner.“ (1 Tim. 3:2, 11, NW) Og til Titus skrev apostelen: „Sørg for at de aldrende mænd er mådeholdne i deres vaner.“ (Tit. 2:2, NW) Det forlanges altså af kristne at de er mådeholdne og tillægger sig gode vaner! Arbejd på at være mådeholden i dine vaner og forvis dig om at de alle er gode vaner. Det vil udvikle selvbeherskelse.
13 Men pas på! Andre kan påvirke ens ligevægt. Det er muligt at du nu har tillagt dig gode kristne vaner, men pas på hvem du omgås. „Slet omgang fordærver gode sæder.“ (1 Kor. 15:33) Dårlige omgangsfæller kan føre dig bort fra det kristne fællesskab og få dig til at elske denne verden. Lad aldrig dette ske, for „verden forgår og dens lyst“. Udvis fremfor alt selvbeherskelse i valget af dine venner. — 1 Joh. 2:15-17.
14. Hvordan bør man behandle sine venner når man ønsker at udvikle større selvbeherskelse? Hvorfor?
14 Har man valgt sine omgangsfæller melder spørgsmålet sig hvordan man skal behandle dem. Skal man udvikle større selvbeherskelse må man vise dem forståelse, sætte sig i deres sted nu og da. (Matt. 7:12) Lad tvivlen komme dem til gode. Det er langt bedre end straks at tro, når en eller anden har gjort sig skyldig i en forsømmelse — for eksempel ikke har hilst på en eller talt med en ved en bestemt lejlighed — at det er gjort med velberåd hu for at fornærme en. Se ligevægtigt på tingene. Udvis selvbeherskelse og vær forstandig. Det gavner en. Husk på ordsproget: „Den som viser indsigt i en sag skal finde det gode, og lykkelig er den der stoler på Jehova.“ — Ordsp. 16:20, NW.
15. Hvilken indstilling bør man have til tugt?
15 For yderligere at udvikle selvbeherskelse som en kristen bør man også ydmygt tage imod tugt. Den kommer måske til dig når du læser Bibelen og kristne publikationer og mærker dig formaninger som du bør anvende i dit liv. Eller den kan komme fra en kristen tilsynsmand, som også selv modtager tugt efter sit behov. Hvorfor afvise den tugt som kommer fra Bibelen eller en medkristen? Når alt kommer til alt, kommer den fra Jehova, „thi Herren tugter den, han elsker“. (Hebr. 12:6) Efter denne betragtning af de forskellige måder hvorpå man kan erhverve sig den kostbare perle: selvbeherskelse, lad os så vurdere den rigtigt når der bliver gjort brug af den.
Behersk dit sind, din tunge og dine tanker
16. (a) Hvad kan en mand der ikke kan beherske sit sind, sammenlignes med? (b) Hvis gemyt tjener som eksempel for os?
16 I gammel tid var en by prisgivet hvis den ingen mur havde eller dens mur var blevet gennembrudt af fjenden. Men en mand der ikke kan beherske sit sind er lige så udsat. Ordsproget siger: „Som en gennembrudt by uden mur er den mand der ikke kan styre sin ånd.“ (Ordsp. 25:28, NW) En sådan mand er ikke virkelig ligevægtig. Han mangler også klogskab, for Ordsprogene 19:11 siger: „Klogskab gør mennesket sindigt.“ Han bør tænke på Kristus. Jesus sagde om sig selv: „Jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.“ Han sagde at de sagtmodige var salige eller lykkelige. (Matt. 11:29; 5:5) Hvis du føler trang til at give din vrede luft, så tænk på hans ord og følg hans eksempel. — Hebr. 12:1-3.
17. Kan ufuldkomne mennesker beherske deres ånd? Begrund dit svar.
17 Vi synes måske at det måtte være en forholdsvis let sag for Jesus at beherske sin ånd, for han var jo fuldkommen, mens det er noget ganske andet med ufuldkomne mennesker. Men er det nu det? Abraham og Lot var kun ufuldkomne mennesker, men de var alligevel retfærdige. (1 Mos. 15:6; 2 Pet. 2:7) Hvad gjorde Abraham og Lot da deres hyrder kom i skænderi med hinanden? „Abram sagde derfor til Lot: ’Der må ikke være strid mellem os to eller mellem mine og dine hyrder, vi er jo frænder!’“ De skiltes, men blev ved med at stå på en god fod med hinanden, som „frænder“. (1 Mos. 13:5-12) Men er de kristne ikke åndelige frænder? Jo, naturligvis. Derfor bør de heller ikke bilægge uoverensstemmelser i en vredens ånd, men udvise selvbeherskelse. Det ville være ukristent at gøre det på nogen anden måde.
18. Hvis eksempel bør kristne følge, og hvis eksempel bør de forkaste med hensyn til at beherske deres ånd?
18 Måske vi husker to kødelige brødre, sønner af Jakob, der gik glip af en større velsignelse fordi de var voldsmænd og havde let til vrede. I den velsignelse som Jakob udtalte over sine sønner på dødslejet sagde han om dem: „Simeon og Levi det broderpar, voldsredskaber er deres våben. I deres råd giver min sjæl ej møde, . . . Forbandet være deres vrede, så vild den er, deres hidsighed, så voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel!“ (1 Mos. 49:5-7) Disse sønner af Jakob optrådte voldsomt og med vrede. De manglede den selvbeherskelse som Abraham og Lot besad. Kristne bør naturligvis undgå at være som Simeon og Levi og bør følge Abrahams og Lots eksempel.
19. Hvad sker der når man ikke kan beherske sit sind? Hvilket bibelsk råd bør man følge?
19 Den der ikke kan beherske sit sind skader sit forhold til andre og er ikke forstandig. „En tåbe giver slip på al sin ånd,“ står der i Ordsprogene 29:11, „men den vise bevarer den rolig til det sidste.“ (NW) Meget passende sagde Samleren i sin tid: „Tålmod er bedre end hovmod. Vær ikke hastig i dit sind til at græmmes [blive fornærmet, NW], thi græmmelse [fornærmelse, NW] bor i tåbers bryst.“ (Præd. 7:8, 9) Det er ikke visdom at være selvoptaget, og „den hidsige bærer sig tåbeligt ad“. (Ordsp. 14:17) Vær derfor ikke hurtig til at blive fornærmet. Lad dig ikke irritere af ubetydelige småting. „Sig ikke: ’Ondt vil jeg gengælde!’ Bi på [Jehova], så hjælper han dig.“ (Ordsp. 20:22) Find på udveje til at afvende andres vrede, ihukommende ordsproget: „Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.“ (Ordsp. 15:1) Selv hvis nogen fornærmer dig, så gør hurtigt noget for at råde bod på det. Følg Paulus’ råd: „’Bliver I vrede, da synd ikke;’ lad ikke solen gå ned over jeres vrede.“ — Ef. 4:26; Matt. 5:23, 24.
20. Hvad sagde Johannes om en der hader sin broder? Hvordan bør de kristne derfor handle?
20 Kristne har ikke råd til at miste deres selvbeherskelse og flyve i flint. Det er jo at vise had i stedet for kærlighed. De bør heller ikke i deres indre huse et sådant fjendskab. (Ordsp. 26:24-26) Hvis de gjorde det, ville de være i mørke. Apostelen Johannes skrev: „Den, som elsker sin broder, bliver i lyset, og han støder ikke an. Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går hen, thi mørket har blindet hans øjne.“ (1 Joh. 2:9-11) Uanset hvor du er og hvordan omstændighederne er, bør du bevare din selvbeherskelse. Vær for eksempel ikke en barsk familiefader derhjemme — eller en skændende kone, eller et surmulende, irritabelt barn. (Kol. 3:18-20) Et ubehersket sind fører til vrede og fortrydelse. Men de der er venlige, og ikke vredladne, hensynsfulde, og ikke kritiksyge, medgørlige, og ikke vrantne, vil have himmelens bevågenhed i denne henseende.
21, 22. Hvilken bibelsk vejledning må man følge hvis man vil holde sin tunge i tømme?
21 Skal man beherske sit sind, må man naturligvis beherske sin tunge. Jakob skrev: „Af den selv samme mund udgår både velsignelse og forbandelse. Mine brødre! således bør det ikke være. Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand? Kan et figentræ, mine brødre! bære oliven, eller et vintræ figener? Ejheller kan en salt kilde give fersk vand.“ (Jak. 3:10-12) Ja, Jakob talte om tungens brug, og det er tydeligt nok hvad han mente. Kristne må holde deres tunge i tømme.
22 Uanstændig, tale, sladder og bagvaskelse har ingen plads i den kristnes liv. „Lad ingen rådden snak udgå af jeres mund, men kun ord, som er gode til fornøden opbyggelse, så de kan blive til velsignelse for dem, der hører dem. . . . Al bitterhed og hidsighed og vrede og skrig og spot være fjernt fra jer som i det hele al ondskab!“ (Ef. 4:29-31) Sky uren tale, og pas på hvad du siger om andre. (Sl. 15:1-3) Spred ikke, ja, lyt end ikke til sladder. Når en historie bliver genfortalt, bliver der som regel pyntet på den. Sladder kan således udvikle sig til bagvaskelse, hvorom der blev sagt til israelitterne: „Du må ikke gå rundt og bagvaske din landsmand.“ (3 Mos. 19:16) Mærk dig disse ord. Behersk din tunge i denne og andre henseender.
23. Hvordan kan kristne holde deres tanker under kontrol, og hvilken tankegang bør man undgå?
23 Men hvis man skal undgå sladder, bagvaskelse og uanstændig tale, må man beherske sine tanker. Udvis derfor selvbeherskelse hvis du kommer til at tænke på noget upassende eller urent. Lad tankerne dvæle ved det der er retskaffent, rent og elskeligt, det der har godt lov, al dyd, og alt hvad der er ros værd. (Fil. 4:8, 9) Bed Jehova om større evne til at udvise selvbeherskelse. Det betyder også at man må undgå materialistiske tanker og bekymringer. Når alt kommer til alt sagde Jesus jo at „selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer“. (Luk. 12:15) Så hvorfor bekymre sig? Jehova ved hvad vi har brug for af mad, drikke og klæder. Der ligger stor visdom gemt i Jesu ord: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Matt. 6:25-34) I sandhed et godt råd! Følg det, udvis selvbeherskelse, og du vil erfare den sande lykke.
Udvis selvbeherskelse når du spiser, drikker og søger adspredelse
24. (a) Hvad kan man gøre sig skyldig i når man spiser, selv om det ikke ligefrem kan kaldes frådseri, og hvilken virkning kan det have? (b) Hvad kan manglende selvbeherskelse med hensyn til alkoholiske drikke føre til?
24 Samtidig med at vi ikke skal gøre os unødige bekymringer med hensyn til mad og drikke, skal vi udvise selvbeherskelse når vi nyder disse goder. Ordsprogene 23:20, 21 advarer: „Hør ikke til dem, der svælger i vin, eller dem, der frådser i kød; thi dranker og frådser forarmes, søvn giver lasede klæder.“ Måske måden vi spiser på, ikke netop kan kaldes frådseri, men at spise mere end nødvendigt er heller ikke godt. Det giver en sløv, ufrugtbar tjeneste og døsighed ved møderne. Udvis derfor selvbeherskelse når du spiser. Undgå for enhver pris at blive forfalden til stærke drikke. Det nedværdiger et menneske. Hvis en kristen drikker sig beruset kan det endvidere blive en anstødssten for andre, og vil bringe forsmædelse over Jehovas organisation. Drukkenskab kan let ødelægge hele ens liv, for den der er dranker og ikke vil aflægge denne dårlige vane må udstødes af den kristne menighed. Han må sandelig bøde for sin mangel på selvbeherskelse! — 1 Kor. 6:9, 10.
25. Hvad bør den kristne tænke på når han søger afslapning og adspredelse?
25 Selv ikke når den kristne vil slappe af og søge adspredelse har han lov til at glemme at udvise selvbeherskelse hvis han vil have Guds velbehag. Han må udvise mådehold når han søger adspredelse. Udøvelse af sport, for eksempel, må holdes på det plan hvor den hører hjemme. „Legemlig opøvelse er kun nyttig til lidt,“ skrev Paulus, „men gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer.“ (1 Tim. 4:8) Når den kristne søger adspredelse vil han ikke give efter for det faldne køds ufuldkomne tilbøjeligheder, men vil vælge sig en underholdning eller adspredelse der virker opbyggende. Han må også bruge sund dømmekraft og ikke gå for sent i seng, hvilket kan skade hans helbred og nedsætte hans ydeevne i tjenesten. Han går derfor tidligt i seng lørdag aften, for eksempel, så han kan være frisk og udhvilet til tjenesten på arbejdsmarken søndag formiddag. Hvorfor tåbeligt øde sin energi bort når man søger adspredelse, og ved at udvise manglende selvbeherskelse forfejle selve hensigten med at søge afslapning? Vær klog! Udvis mådehold og udøv også selvbeherskelse på dette område.
26. Hvorfor er selvbeherskelse alle de anstrengelser værd som man lægger i at opnå og udvise denne egenskab?
26 Vi ser altså at i lighed med den udsøgte ægte perle opnås og udvikles selvbeherskelse ikke uden ihærdigt arbejde. Men denne egenskab er alle de anstrengelser værd som man lægger i at opnå den og lægge den for dagen. Tænk blot på dens værdi og betydning. Ved at udvikle og udvise selvbeherskelse i disse sidste dage vil vi behage Jehova. Og forbliver vi tro mod ham, vil vi være de lykkelige ejere af hans velsignelse både nu og i hans lovede nye orden. (2 Pet. 3:11-13) Ja, i betragtning af alt det der skal gøres i dag i lovprisningen af Jehova og i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget, er selvbeherskelse faktisk nødvendig for vor kristne fremgang.